SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...
SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...
SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4. Analyse af TV2Vejret<br />
Selve indholdet holder sig til et enkelt emne – vejret, som i sig selv er noget <strong>for</strong> danskeren<br />
genkendeligt og nærværende. Dette skaber identifikationsmuligheder <strong>for</strong> seeren, som kan se<br />
sig selv i de <strong>for</strong>skellige vejrsituationer. På indholdssiden <strong>for</strong>midler TV2 vejret sine<br />
in<strong>for</strong>mationer igennem personer, som ligner programmets seere, hvilket skaber en anden grad<br />
af identifikation. Denne identifikation betyder, at seeren kan ”genkende” værten som en<br />
person fra sin dagligdag og i sammenhæng med vejret også som en troværdig person.<br />
I TV2Vejrets henvendelses<strong>for</strong>m søges der ligeledes mod genkendelse og identifikation<br />
igennem pseudo-samtale, hvor sprog og gestik er tilpasset, så det understøtter og på<br />
pædagogisk vis videregiver de svære meteorologiske oplysninger.<br />
I sit udtryk er TV2vejret meget enkel og traditionel næsten uden brug af filmiske<br />
virkemidler. Det samlede udtryk er underlagt nærvær i <strong>for</strong>m af et hensyn om pædagogisk<br />
overskuelighed og genkendelighed, samt ønsket om en folkelig udsendelse. De virkemidler,<br />
der benyttes, som <strong>for</strong> eksempel iscenesættelsen af en vejrhave er ikke brugt som en filmisk<br />
effekt til at skabe fascination, men skal i stedet sikre identifikation og genkendelse.<br />
I et kritisk lys udnytter man i udtrykket kun i meget ringe grad TV-mediets tekniske<br />
muligheder . Man kunne godt <strong>for</strong>estille sig at klippe noget mere mellem to <strong>for</strong>skellige<br />
indstillinger, som man <strong>for</strong> eksempel gør i nyhedsudsendelserne. Der bliver heller ikke brugt<br />
lydeffekter, underlægningsmusik eller i det hele taget anden asynkron stemningslyd 165 . Til<br />
tider virker det næsten kunstigt, at man ikke kan høre de omgivelser, som værten står midt i.<br />
Det giver mening i et normalt TV-studie, men i vejrhaven kunne en baggrundslyd som <strong>for</strong><br />
eksempel lidt fuglekvidder, regndråber eller en lille smugle vind give seeren en bedre<br />
rum<strong>for</strong>nemmelse og gøre scenografien endnu mere troværdig og nærværende.<br />
Udviklingen i programmet er uafhænging af menneskets aktivitet; vi bestemmer ikke<br />
umiddelbart over vejret, hvilket burde give mangel på identifikationsmuligheder <strong>for</strong> seeren.<br />
Også illustrationer med isobarer vil <strong>for</strong> den almindelige dansker være problematisk, da disse<br />
har karakter af svær tolkelige ”spor” inden <strong>for</strong> videnskaben. Men ved at integrere og<br />
levendegøre værten, får vi pludselig både identifikationsmuligheder og hjælp til at tolke<br />
illustrationerne.<br />
165 Det er dog vær at bemærke at man som aprilsnar 2009 valgte at sende vejrudsendelsen med et live orkester<br />
som baggrundslyd. Dette skabte imidlertid stor røre og debat på hjemmesiden.<br />
73