SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...
SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...
SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3. Teoretiske refleksioner og redegørelser.<br />
på. Man kan sige, at storgenrerne og de <strong>for</strong>skellige underkategorier indeholder koder og<br />
rammer, som både modtager og afsender har en fælles <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>. Med andre ord<br />
ikonografiske koder inden <strong>for</strong> indhold, <strong>for</strong>m og udtryk. Dette kommunikations<strong>for</strong>hold<br />
mellem afsender og modtager betegnes af mange teoretikere, her iblandt Peter Harms Larsen,<br />
Peter Helmer Hansen, Stig Hjarvard og Ib Bondebjerg m.fl. som et kontrakt<strong>for</strong>hold.<br />
Nogle teoretikere såsom Peter Harms Larsen 63 og Jørgen Stigel 64 beskriver<br />
kontrakt<strong>for</strong>holdet som gående begge veje, hvilket betyder, at det ikke alene er producenten,<br />
der <strong>for</strong>pligter sig, men at seeren også gør det. Seeren <strong>for</strong>pligter sig ifølge denne tankegang til i<br />
faktaprogrammer at beholde sin skepsis, mens han over<strong>for</strong> fiktion i stedet <strong>for</strong>pligter sig til at<br />
”gå med på spøgen”. Som svar på denne opfattelse af modtager/afsender-<strong>for</strong>holdet udtaler<br />
Søren Kjørup i en artikel i MedieKultur at:<br />
”i almindelig sprogbrug indeholder en kontrakt gensidige <strong>for</strong>pligtigelser, men det gør<br />
<strong>for</strong>holdet mellem afsender og modtager ikke; her er <strong>for</strong>pligtigelserne ensidige, nemlig kun fra<br />
afsender over<strong>for</strong> modtager (…) Jeg bryder ingen kontrakt, hvis jeg vælger at opleve TV-<br />
Avisen som en farce”. 65<br />
Søren Kjørup<br />
Ligesom Søren Kjørup mener jeg ikke, man fra producentens side kan stille krav til sin<br />
modtager. Jeg mener derimod godt, man kan have en <strong>for</strong>ventning til, hvordan man håber<br />
seeren modtager programmet. Her kan genreprædikaterne, og de her underliggende<br />
konventioner <strong>for</strong> <strong>for</strong>m og indhold i de respektive programmer, netop være vejledende <strong>for</strong><br />
begge parter. Jeg mener desuden ikke, at ordet kontrakt nødvendigvis kræver gensidige<br />
<strong>for</strong>pligtigelser, men skulle man bruge et andet ord, kunne man med <strong>for</strong>del benytte betegnelsen<br />
overenskomst 66 i stedet. Jeg vil imidlertid <strong>for</strong>sætte med betegnelsen kontrakt, da jeg mener,<br />
det er det ord, man benytter i den daglige tale inden<strong>for</strong> medieteori.<br />
I <strong>for</strong>hold til den før omtalte virkelighedsreference betyder kontrakt<strong>for</strong>holdet, at producenten<br />
af faktaprogrammer efter min opfattelse <strong>for</strong>pligter sig til at holde sig til en dokumenterbar<br />
63<br />
Harms Larsen, Peter: De levende billeders Dramaturgi Bind 2 – TV. Udgivet af DR 2005/2003, side 12ff.<br />
64<br />
Stigel, Jørge: ”TV-Blandingsgenrer” in Mortensen, Poulsen og Stigel (red.) mediehåndbogen. København:<br />
Gyldendal, 1990. Side 390<br />
65<br />
Citat fra Kjørup, Søren: ” faktion – en farlig blanding” in: MedierKultur, nr. 19, 1992 side63<br />
66<br />
Blandt andet Søren Kjørup <strong>for</strong>eslår denne betegnelse, da den efter hans mening er mere dækkende <strong>for</strong> det<br />
<strong>for</strong>hold, der er mellem afsender og modtager. ibid. Side 63<br />
25
Change language