SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...

3. Teoretiske refleksioner og redegørelser.
3.2.1 Fiktionskoder:
I overensstemmelse med fiktionskontrakten skal producenten benytte virkemidler, som
fremviser den illuderede verden som virkelighed for seeren. Der er forskel fra fiktionsgenre til
fiktionsgenre mht., hvor tæt man ønsker, at den illuderede virkelighed skal ligne den
autentiske. Derfor er der forskel på den virkelighed, man ser i for eksempel science fiction og
et romantisk drama. Den traditionelle fiktion, som ønsker at opretholde illusionen om en
virkelig verden, kræver derfor, at man skjuler, hvordan den illuderede virkelighed er
produceret. Som Peter Harms Larsen udtrykker det:
”Det er så fiktionskodernes funktion at fremstille en illusion, der kan fastholde publikums
udelte opmærksomhed på det dramatiske handlingsplan ved bl.a. at holde viden om en lang
række kendsgerninger og realiteter borte fra bevidstheden mens filmen eller progrogrammet
opleves. 69 ”
Det betyder, at seeren af fiktion inden for film og TV for eksempel ikke må blive
opmærksom på kamera, lyssætning og mikrofon. Seeren må heller ikke blive gjort
Peter Harms Larsen
opmærksom på, at den iscenesatte tid og den faktiske tid for optagelserne er forskellige. Til
gengæld er fiktionsgenren i udtrykket storforbruger af manipulerende og betydningsgivende
virkemidler, som hjælper med til at skabe fiktionens illusion. Virkemidlerne inden for fiktion
er således ikke neutrale og bliver desuden ofte betegnet som de filmiske virkemidler.
Af visuelle filmiske virkemidler kan for eksempel nævnes belysningen, stor brug af frø- og
fugleperspektiv til skildring af psykologiske tilstande og magtforhold, samt særlig brug af nær
og ultranære beskæringer, som bringer seeren tættere på karakterens følelser og medførere
mulighed for subjektivering og identifikationsskabelse.
I forhold til form er der ligeledes filmiske virkemidler, der arbejder med tidsfremstilling og
skabelse af fremdrift. 70 Tidsmæssigt er greb som for eksempel krydsklipning 71 meget brugt.
Fremdriften bygger ofte på spænding om et udfald og supplementers ofte af enten merviden 72
69 Citat af Harms Larsen, Peter: Faktion som Udtryksmiddel. Forlaget AMANDA, 1990.side. 179
70 Fremdrift er en betegnelse der bruges inden for fiktionsdramaturgien om de metoder, der har det som
overordnet mål at fange og bibeholde seerens opmærksomhed fra start til slut. Fremdrift skabes nemt igennem
spænding, hvorved seeren naturligt får vækket sin lyst til at se mere.
71 Krydsklipning er hvor der klippes frem og tilbage mellem flere begivenheder, der forekommer samtidig.
72 Merviden er år seeren har en viden, som karakteren ikke har.
27