SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Nær ...

3. Teoretiske refleksioner og redegørelser.
Modsat fiktion må modtageren af fakta således gerne se produktionsudstyr. For eksempel
ser man i starten af TV2Vejret d 4. November 2008 78 et af kameraerne. I
nyhedsudsendelsernes slutning ses ligeledes ofte kameraerne, som netop har filmet
udsendelsen. Selvom man, især inden for dokumentar, ofte forsøger at undgå, at det tekniske
udstyr kommer til syne, er ”fejlene” kun med til at understrege den virkelige situation og vil,
undtagen i live udsendelser, kunne undlades og må derfor betragtes som et virkemiddel.
Samtidig med at man i fakta således ofte peger på sig selv som produktion, forsøger man at
holde et så neutralt udtryk som muligt. Igen er det for at understøtte ønsket om at virke
troværdig og objektiv overfor virkelighedsfremstillingen. Inden for fakta bruger man således
neutrale virkemidler såsom normalperspektiver, der i teorien giver udtryk af den mest
objektive skildring af verden. Hvad angår billedudsnittet, betyder ønsket om objektivitet i
faktaprogrammerne, at producenten ofte holder sig inden for de halvtotale og halvnære
indstillinger, som viser detaljer, men ikke de små følelsesmæssige afsløringer, som et
nærbillede kan give.
Hvad angår lyssætningen bruger faktaprogrammer fortrinsvis High-Key belysning for at
undgå skygger. Selvom belysningen ikke er specielt realistisk, fremstår udtrykket alligevel
som det mest neutrale, da man som seer ofte vil tillægge tydelige skygger ekstra betydning.
Rystede, defokuserede billeder og dårlig belysning og lyd på locationoptagelser accepteres,
hvis de har tilstrækkelig dokumentaristisk effekt. Disse er desuden med til at understrege den
tilsyneladende karakter af autentisk virkelighed. Derudover er det frie og nogle gange lettere
rystede håndholdte kamera en karakteristisk faktakode.
Den journalistisk dokumentariske arbejdsproces ses, ud over brugen af håndholdt kamera,
typisk igennem faktakoder såsom brugen af interviewoptagelser og rapporter eller studievært.
Det er netop disses verbaltekst der skaber den bærende kontinuitet, da der ofte er spring i rum,
tid og billede. Desuden er billedsiden underlagt verbalteksten som enten illustration eller
dokumentation.
For at opretholde troværdighed fravælger man ofte brugen af beretterformen inden for
faktagenren, da en spændingsopbygning som denne ofte vil virke kunstig i virkelige
situationer. I stedet benytter man andre formopbygninger, som tilgodeser det enkelte værks
oplysninger. En af de modeller, som med fordel kan bruges ved programmer med relativ svag
78 TV2Vejret d. 04.11.08 kl. 18.20
29