Fortidens storriger - De Berejstes Klub

More documents

Recommendations

Info

Den ud udødelige delige hhær Det er med ærefrygt, man beundrer mausolæet for en af verdenshistoriens vigtigste herskere, og ingen besøgende hos kejser Qin Shi Huang Dis udødelige terrakottahær uden for Xian lades uberørt. Besøget er en rejse tilbage til den første kejsers Qin-dynasti, der forenede Kina i år 221 f.v.t. Tekst og foto: Nikolaj Witte Jeg står helt stille. Kun mine øjne bevæger sig. Foran mig står hundreder, hvis ikke tusinder, af opmarcherede krigere. Række på række. Geled på geled. Der står de: Qin Shi Huang Dis dødsfølge som urokkelige støtter, der har bevogtet hans grav i over to tusind år. Men mine øjne fanger detaljer ved de forreste lerkrigere. Der er ingen tvivl. De har været ødelagt, smadret til stumper og stykker. Efterfølgende er hele sceneriet nedbrændt til grunden. Styrtet af én bonde Jeg mindes Sima Qian, den store kejserlige historiker fra første århundred f.v.t., der fortæller om en hensynsløs hersker. Hans skriverier er det bedste vidnesbyrd, som vi har den dag i dag fra det antikke Kina, og han skriver om Qin Shi Huang Di, at en enkel bonde til sidst væltede dynastiet trods kejserens styrke og storhed. Sima Qian fortæller os, at denne bonde modsatte sig dynastiet, og dets syv forfædres templer styrtede, dets hersker døde ved menneskers hænder, og dynastiet blev til grin over hele verden. Måske var denne bonde en af en gruppe arbejdere på vej hjem fra tvangsarbejde på Den Kinesiske Mur. Alle udsendte arbejdere skulle rapportere tilbage på et bestemt tidspunkt, og der var dødsstraf for at indgive rapporten for sent. Disse omtalte arbejdere var på vej hjem, da et uvejr og oversvømmede floder fangede dem, så de hverken - et besøg hos den første kejser i Kina kunne komme frem eller tilbage. De blev holdt som i en naturens skruetvinge og indså det uundgåelige: De ville blive forsinket og dermed blive dømt til døden. Da de nu allerede var som døde, ønsker de i det mindste at bruge deres liv (eller død) til noget, og dette noget måtte være at starte revolutionen mod det tyranniske Qinstyre. Mens jeg betragter terrakottakrigerne, ser jeg for mig, hvordan denne bondeopstand, der rasede efter kejserens død, og til slut i råbende masser nåede sit mål: Selve den kejserlige grav. Bønder med spyd i den ene hånd og fakkel i den anden, der rasende nedkæmper de sidste få soldater, der forsøger at forsvare det sammenstyrtende Qin dynastis sidste bastion. GLOBEN nr. 22 / December 2005 10
Enkelte er til hest og med sværd i hånd, men flertallet er folket - de almindelige og jævne folk, der har fået nok af undertrykkelsen - og med simple våben og modige hjerter bekæmper disse reelle og symbolske undertrykkere. Forsvaret til sidste blodsdråbe Qin Shi Huang Dis sidste soldater har efter alt at dømme holdt stand og forsvaret deres kejsers endelige hvilested til sidste blodsdråbe. Men da denne - den sidste blodsdråbe - rammer jorden, er menneskemængden stormet ned i de underjordiske gange, der udgjorde den virkelige kampplads. En kampplads, der eksisterede mellem liv og død, mellem virkelighed og fantasi, mellem menneskernes og åndernes verden. Det syn, der mødte dem, må have fået alle til at stoppe op, eller måske sågar løbe skræmt tilbage. Da de første mennesker nåede ned under jorden, i hvad vi i dag betegner som skakt nr. 1, stod der over 6.000 soldater i fuld menneskestørrelse, klar til kamp, og stirrede på dem. De bar brynjer og våben. Hver enkeltes ansigtstræk var unik, og i faklernes skær må det have været et overvældende syn. Den gang - denne dag i år 206 f.v.t , da Qindynastiet faldt - var hver enkelt terrakottakriger malet i smukke farver og holdt sværd, armbrøst eller spyd i hånden. Våben som stadig totusind år senere er skarpe og spidse. Efter den før- ste forskrækkelse og chokket over den underjordiske hær er de første og mest modige mænd stormet frem for at smadre de nærmeste modelsoldater. Med magt og styrke har den forreste mand fravristet en afbrækket terrakottahånd dens våben, og med sejrens råb har han holdt det højt over hovedet. Dette var symbolet for de andre i menneskemængden på, at denne udødelige, men aldrig levende hær ikke udgjorde nogen fare for de levende. Med et stort spektakel, råben og skrigen har de oversvømmet de underjordiske kamre, og en efter en er terrakottasoldaterne styrtet i knæ. Hoveder er knust mod jorden, og brynjer er gennemboret af spyd. Intet blod flød her i underverdenen, men snart greb ilden fra de tusinder af fakler fat i loftets træbjælker. Oprørene har ladet denne første og sidste kejserlige Qinhær omslutte af ildens altødelæggende kræfter. Langt foran Europa Mens jeg går de 230 meter ned langs skakt nr. 1, kigger jeg ud over de afdækkede krigere, der igen efter et par tusind år i mørke ser dagens lys. Der er afdækket og samlet hen ved 1.000 soldater og 24 heste, der hver har været en del af et firspand foran hver sin stridsvogn. Hvert ansigt, udrustning, stilling, våben og position fortæller en unik historie. Men hvilken historie? Kort over Qin Shi Huang Dis mausoleum De vender alle, både infanterister og vognstyrere, front mod øst. Var det fordi kejseren så sine fjender som kommende fra denne retning? Mens jeg når ned til bagtroppen, flakker mine tanker til disse mænd i skakten. Da jeg når til de tre befalingsmænd, bemærker jeg, at de har forskellige frisurer, og at deres håndstillinger kunne antyde, at de har båret armbrøster og tilhørende pile, en opfindelse, det tog Europa endnu et par årtusinder at skabe i samme kvalitet. Men hvilken storhed ledte til denne overflod af velstand, der må have været forudsætningen for at skabe dette måske verdens mest fantastiske mausoleum? Hvem var denne kejser? Hvordan var hans storhed, og hvordan var hans fald? Tilbage i Xian Mens jeg en tidlig morgen, endnu inden byen er vågnet, cykler rundt på bymuren, tænker jeg stadig over GLOBEN nr. 22 / December 2005 11
Page 1 and 2: December 2005 / nr. 22 Medlemsblad
Page 3 and 4: Medlemsblad for De Berejstes Klub R
Page 5 and 6: Sig nærmer julen... Den mørke tid
Page 7 and 8: over Kreta, Santorini og Rhodos, og
Page 9: Zeus: Her, der og alle vegne Ud ove
Page 13 and 14: digt at eje jord, da de var handels
Page 15 and 16: Bærene spiser deres velfortjente a
Page 17 and 18: Fare for bortførelse Min rejsefæl
Page 19 and 20: En statue af ham foran paladset vid
Page 21 and 22: ind i en årrække med sult og nød
Page 23 and 24: Endnu bedre blev den portugisiske l
Page 25 and 26: Seoul, til den endelige bekræftels
Page 27 and 28: fra en tagselv buffet med koreanske
Page 29 and 30: Fest i Shivas navn Til årets vigti
Page 31 and 32: ”Baba” eller ”hellig mand”,
Page 33 and 34: Gennem mayafolkets betagende ruinby
Page 35 and 36: Korridor i hotel Xbalamché, Cancun
Page 37 and 38: Bagantemplerne i Myanmar På en flo
Page 39 and 40: Mahabodhi Temple Dette tempel har n
Page 41 and 42: Fotokonkurrencen Lad billederne tal
Page 43 and 44: Årets naturbilleder! Spørgsmålet
Page 45 and 46: Vi var ni styks berejste, både pas
Page 47 and 48: På vej ned fra landsbyen Semban kr
Page 49 and 50: sted. Pengene er ikke nok. Man skal
Page 51 and 52: jesuitterne, der ankom til denne de
Page 53 and 54: Jesuitmissionærerne i Sydamerika T
Page 55 and 56: skab. Jesuiterne stod for en streng
Page 57 and 58: Fangsten på Rarotonga Muslinger me
Page 59 and 60: Der har i år været flere klubrejs
Page 61 and 62:
Lars Munk: Sponsoransvarlig Gerner
Page 63 and 64:
Folkersen-prisen 2005: I forbindels
Page 65 and 66:
DBK’s Top-20 for besøgte lande P
Page 67 and 68:
Afholdte arrangementer VEST D. 8. o
Page 69 and 70:
292: Marianne Eriksen Der var engan
Page 71 and 72:
Har du en god rejsehistorie, så er
show all

Fortidens storriger - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?