Fortidens storriger - De Berejstes Klub

More documents

Recommendations

Info

Den nye verden - i Syden Indtryk fra chancernes Chile og armodens Argentina Tekst og foto: Henrik Døcker ”Peronismen har spillet fallit” lyder overskriften på en alenlang artikel om Argentina, jeg har liggende foran mig. Den stammer fra oktober 1955 og er såmænd skrevet af mig selv - én af de første artikler om et udenrigspolitisk emne, jeg som 16årig fik trykt. Siden hen skulle det blive min metier at levere den slags stof til diverse dagblade. Jeg har hentet den frem fra arkivalierne, fordi det på en måde er tankevækkende, at der skulle gå henved 50 år, inden jeg satte fod på dette land Argentina, hvis nuværende præsident, Nestor Kirschner, såmænd er peronist, om end man måske skulle sige neo-peronist. Der er i hvert fald intet tilbage af den populistiske og samtidig diktatoriske stil, oberst Juan Domingo Perón som præsident havde tillagt sig med klar inspiration fra Mussolinis Italien. Nej, i dag er Argentina optaget af sine vældige økonomiske problemer, efter at landet på det nærmeste gik bankerot for tre år siden. Ironisk at det økonomisk martrede land hedder ’Sølvlandet’ (efter latinsk argentum) - de spanske erobrere troede i sin tid, at de ville finde en masse sølv her. En nærmere fortid endnu mere blodig end under Perón sender i dag stadig tunge skygger ind over det solbeskinnede land: Det manglende retsopgør over en del ansvarlige for den beskidte krig, som man kalder den massive forfølgelse, undertrykkelse og likvidering af titusinder af systemkritiske argentinere 1976-83. Alt dét, der standsede med Falklandskrigen 1982, hvor Argentina forgæves forsøgte at erobre de britiske øer af dette navn i Sydatlanten. De øverste ansvarlige generaler, såsom Galtieri, Viola og Videla, blev dog i sin tid idømte langvarige fængselsstraffe. Demonstrationsmani og store politiopbud Straks efter ankomsten til Buenos Aires her i foråret 2005 satte jeg med min rejsefælle Eli kursen mod den vidt bekendte Plaza de Mayo, opkaldt efter en revolution i maj 1810, som banede vej for Argentinas uafhængighed af Spanien i 1816. Just denne dag demonstrerede ”Mødrene fra Majpladsen” på pladsen, som de nu har gjort i over 20 år - kvinder som i endnu flere år har savnet oplysninger om deres sønner og døtre, der forsvandt under den beskidte krig: Et banner opgjorde tallet til 30.000 af disse ”forsvundne” (=henrettede). Men der var også andre bannere, fordi mødrene altså ikke har eneret på at demonstrere her. Den sociale nød er så stor, at den vældige hovedstad (ca. 12 mio. indbyggere) bestandig er præget af store demonstrationer - de er særligt vendt mod arbejdsløsheden (18 pct.) og den gigantiske udlandsgæld (100 mia. dollars). Ved en slags tvangsakkord blev lige omkring det tidspunkt, jeg var der, argentinske statsobligationer for udenlandske investorer indløst med Cosa Posada - præsidentpaladset i Buenos Aires hvorfra Juan og Evita Peron talte en tredjedel af værdien. 500.000 udlændinge havde penge i klemme, og tre fjerdedele valgte at modtage det pauvre tilbud. Intet under, at den sociale uro ulmer under overfladen. Jeg har aldrig set så meget politi udkommanderet i en storby, alene foran byens domkirke, som rummer den latinamerikanske frihedshelt San Martin sarkofag, var der placeret ca. 25 betjente. I det hele taget er der bevæbnet bevogtning af mangt og meget. Under besøg i en musikforretning, så jeg endog en revolverbevæbnet, uniformeret kvindelig vagt, der passede på cd’erne! Den larmende storby kan på én gang give mindelser om New York og Sydeuropa - det er da også fra Italien, at en stor indvandring til landet skete, ikke mindst omkring forrige århundredeskifte. Mange af disse italienere var fattige og boede under primitive forhold. I disse tidligere indvandrerkvarterer er der opstået pittoreske forlystelseskvarterer, hvor landets ”nationalprodukt” tangoen så at sige faldbydes på fortovet. Restauranter har engageret danselystne unge argentinere til at give et ”nummer” for at trække kunder til. GLOBEN nr. 22 / December 2005 16
Fare for bortførelse Min rejsefælle og jeg ville gerne have udforsket ét af disse kvarterer lidt nærmere, men blev advaret af en af de stedlige:”I bør undgå de der gader bagved”, sagde han. ”Der sker hyppigt overfald og endog bortførelser”. Engang var det det hemmelige politi, der bortførte folk til tortur eller henrettelse, nu er det kriminelle for at få penge. Vi ville også gerne have besøgt Buenos Aires’ nyeste museum, indrettet i ESMA, Flådens mekaniske værksteder, der tjente som et frygtet torturcenter for 25 år siden, men det er fremdeles under opbygning. Præsident Kirchner gav selv meddelelse om det nye museum i en tale for nylig. Juan Perón (1895-1974) og særligt hans hustru, den tidligere natklubsangerinde Evita, har fået en næsten kultagtig status i det moderne Argentina - der er opsat et større monument for hende, og ved hendes gravkapel på den særprægede kirkegård i Recoleta-kvarteret ligger det altid friske blomster. Kirkegården (kort beskrevet i ”Globen” nr. 19/marts 2005) er som en lille by i byen med lige gader, fyldt med mausoleer, nogle meget prangende; man kan ikke undgå at trække på smilebåndet ved et stort ét af en vis general Paz, ak ja en general, der hedder ”fred”, han virker troværdig! Evita holdt fra præsidentpaladset Casa Rosada (”det Den hellige jomfru i Santiago de Chile Karikatur af ægteparret Peron, Juan og Evita, på præsidentpaladset i Buenos Aires lyserøde hus”) tæt ved Majpladsen nogle topmålt engagerede og engagerende taler, som bragte dele af argentinsk arbejderklasse på den anden ende. Hun døde i 1952 33 år gammel af kræft. Kødets lyst Det er først og fremmest Buenos Aires’ vældige størrelse, der gør indtryk. Angiveligt skulle byen have verdens bredeste gade - med ti kørebaner i hver retning. Det tager lidt tid at komme over! Det vrimler med restauranter, og priserne, nu hvor peso’en er rettet ind til at være lig 2,50 kr., er yderst rimelige. (Før var en peso lig med en amerikansk dollar). Skam få den, der ikke her kaster sig over en smørmør lomo (mørbrad) eller en chorizo (bøf) f.eks. Min ledsager følte sig dog stærkt tiltrukket af hele og knap så nuancerede menuer og vægrede sig ved at søge at hitte rede i de spanske betegnelser for de forskellige oksekødtyper! Han var også vældigt dragen af de mange internetcafeer, byen var fuld af. Vi kommunikerede flittigt hjem til slægt og venner, både via e-mail og (Skype)telefon. En sejltur på floden Paraná og ud til dens delta bragte os bort fra gigantbyens larm og forurenende udstødningsgasser. Vi bemærkede, at buschauffører ofte under kortere parkeringer lod motoren gå i tomgang. Det ophidsede i særlig grad min ledsager, og jeg måtte give ham ret. ”Skulle I ikke i virkeligheden omdøbe jeres by til ”Malos Aires”, dvs. de ”de dårlige luftstrømme” (og ikke ”de gode luftstrømme”) bemærkede jeg til argentiner - det syntes han var rigtigt. På denne tur passerede vi et kvarter med mondænt byggeri. De rige indbyggere her gjorde sig bl.a. bemærket ved at have særlige hundepassere til deres mange hunde. Vi så én gå med op mod en halv snes hunde i snor! At bo som vingodsejere Et par dage på en gammel vingård, der nu delvis giver rollen som pensionat, bragte os to byboer ud på landet. Det er altid et risikabelt foretagende at placere ”et bymenneske i naturen”, men selv nyder jeg gerne frisk luft, hvis det bare er varmt. Adspredelserne her var beskedne, og det gik min ledsager meget på, at det lige nu også blev overskyet - vejret var kun som en middelgod dansk sommerdag! Men det var da lidt af en oplevelse at slå sig ned i den tidligere vingårdsejers rummelige bolig, hans store salon og rigtig gammeldags spisestue med højryggede stole. Her spiste jeg da til aften med det sympatiske yngre argentinske par, som beboede herligheden, men i øvrigt havde hver GLOBEN nr. 22 / December 2005 17
Page 1 and 2: December 2005 / nr. 22 Medlemsblad
Page 3 and 4: Medlemsblad for De Berejstes Klub R
Page 5 and 6: Sig nærmer julen... Den mørke tid
Page 7 and 8: over Kreta, Santorini og Rhodos, og
Page 9 and 10: Zeus: Her, der og alle vegne Ud ove
Page 11 and 12: Enkelte er til hest og med sværd i
Page 13 and 14: digt at eje jord, da de var handels
Page 15: Bærene spiser deres velfortjente a
Page 19 and 20: En statue af ham foran paladset vid
Page 21 and 22: ind i en årrække med sult og nød
Page 23 and 24: Endnu bedre blev den portugisiske l
Page 25 and 26: Seoul, til den endelige bekræftels
Page 27 and 28: fra en tagselv buffet med koreanske
Page 29 and 30: Fest i Shivas navn Til årets vigti
Page 31 and 32: ”Baba” eller ”hellig mand”,
Page 33 and 34: Gennem mayafolkets betagende ruinby
Page 35 and 36: Korridor i hotel Xbalamché, Cancun
Page 37 and 38: Bagantemplerne i Myanmar På en flo
Page 39 and 40: Mahabodhi Temple Dette tempel har n
Page 41 and 42: Fotokonkurrencen Lad billederne tal
Page 43 and 44: Årets naturbilleder! Spørgsmålet
Page 45 and 46: Vi var ni styks berejste, både pas
Page 47 and 48: På vej ned fra landsbyen Semban kr
Page 49 and 50: sted. Pengene er ikke nok. Man skal
Page 51 and 52: jesuitterne, der ankom til denne de
Page 53 and 54: Jesuitmissionærerne i Sydamerika T
Page 55 and 56: skab. Jesuiterne stod for en streng
Page 57 and 58: Fangsten på Rarotonga Muslinger me
Page 59 and 60: Der har i år været flere klubrejs
Page 61 and 62: Lars Munk: Sponsoransvarlig Gerner
Page 63 and 64: Folkersen-prisen 2005: I forbindels
Page 65 and 66: DBK’s Top-20 for besøgte lande P
Page 67 and 68:
Afholdte arrangementer VEST D. 8. o
Page 69 and 70:
292: Marianne Eriksen Der var engan
Page 71 and 72:
Har du en god rejsehistorie, så er
show all

Fortidens storriger - De Berejstes Klub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?