Fortidens storriger - De Berejstes Klub

More documents

Recommendations

Info

Santorini er også kendt for at fremstille nogle af Grækenlands bedste vine med udgangspunkt i assyrtikodruen. Flere steder på øen kan man komme på rundtur på vinerier, og sammen med øens kulinariske oplevelser kan det godt få tænderne til at løbe i vand. Kreta - den europæiske kulturs vugge Fra Santorini bevæger vi os til Kreta, hvor den minoiske kultur udsprang. Ud over at have næret Atlantismyten, er denne kultur den ældst kendte civilisation i det nuværende, geografiske Europa, og det er en anerkendt historisk opfattelse, at den europæiske kulturs vugge stod på Kreta. Selve navnet Europa stammer da også fra den græske mytologi. Europa er opkaldt efter en kretensisk kongedatter begavet med stor skønhed. Den allestedsnærværende mægtige gud Zeus var lidt af en casanova, og en dag fandt han vej til den græske kyst, hvor han ved en blanding af styrke og list fik bortført Europa. Zeus viste sig i skikkelse af en tyr og lokkede den nysgerrige kvinde til en tur på sin ryg. Aldrig så snart var skønheden på plads på Zeus’ mægtige ryg, før han stak af ud i Middelhavet for at sætte kurs mod det græske fastland. Et liv på kanten – byen Fira på kanten af krateret, Santorini Lang tid senere slap Europa ud af Gudens klør og vendte tilbage til Kreta som brud til kongen, Asterius. Han adopterede Europas’ og Zeus’ søn, Minos, der som sagt senere blev den største konge i den minoiske kultur. Blandt mange sagn og myter om Minos er der en, der længe lød for fantastisk til at være sand: I hans palads’ labyrintiske gange skulle han efter sigende have holdt en usædvanlig vild tyr, Minotaurus, der var frygtet af alle, indtil den en dag blev nedlagt af sagnkongen Theseus. Legenden om den vilde tyr og det labyrintiske palads forekom fri fantasi, indtil den engelske arkæolog Arthur Evans i starten af det 20. århundrede udgravede Knossos, der både med hensyn til form, datering og beliggenhed passede perfekt ind i myten. I dag er Knossos et af Grækenlands absolut kendteste turistmål og et must for enhver besøgende på Kreta. Ruinkomplekset er enormt, og man kan sagtens bruge det meste af en dag på at gå rundt her. Evans’ forsøg på at rekonstruere dele af Knossos, som han mener, det har set ud, har været genstand for voldsom debat. Under alle omstændigheder giver både ruinen og Evans’ visualiseringer en ide om, at der har været tale om et kæmpe paladsområde, der ikke primært har været fæstningsværk, men tværtimod en hel by, hvor mange hundrede mennesker boede: Kongen og hans hof, tjenestefolk, krigere, håndværkere og kunstnere. Det mest imponerende ved Knossos (og ved andre minoiske ruiner som den i Akrotiri) er de farverige fresker, som viser en kultur, der har haft et tæt forhold til det omgivende hav. Delfiner og andre havdyr er hyppige motiver, ligesom man tit aner havne og vand i baggrunden på billederne. De enorme forrådskrukker vidner om det omgivende lands frugtbarhed, og den komplekse organisering af selve paladset vidner om en højt organiseret kultur på et tidspunkt, hvor vi i Danmark stadig gik og slog hinanden med stenøkser. Der er andre minoiske paladsruiner på Kreta, f.eks. i Phaistos, men Knossos er det største og flotteste. Faktisk er det hele Grækenlands næststørste seværdighed efter Akropolis. På det arkæologiske museum inde i Kretas hovedby, Heraklion, finder man en lang række krukker, fresker og andre ting fra Knossos og de øvrige minoiske udgravninger. Samtidig kan man også her stifte bekendtskab med senere og lige så interessante epoker af den græske kultur. Mange steder små kapeller hugget ind i klippen, Santorini GLOBEN nr. 22 / December 2005 8
Zeus: Her, der og alle vegne Ud over den minoiske kultur er den græske mytologi, ikke mindst Zeus, nærværende overalt på Kreta. På vej op ad Idabjerget, Kretas højeste, der selv tidligt på sommeren har en snedækket krone, finder man Idahulen, hvor Zeus efter sigende blev gemt som lille, mens hans fjender efterstræbte ham. Selve hulen er nu ikke imponerende og bestemt ikke den lange gåtur værd, men så kan man jo tage en tandhjulsbane, som en gruppe amerikanske turister havde opdaget - i modsætning til undertegnede, dumme dansker! En rejse til Kreta (og Santorini for den sags skyld) er ikke blot et møde med den minoiske og andre senere storslåede kulturer. Det er også en rejse i kulinariske nydelser, verdensklassestrande og små hyggelige byer, mange med venetianske havne, hvor folkelivet udspiller sig, og verden forekommer vidunderlig. Ruiner ved Akrotiri – måske det forsvundne Atlantis? Efter den minoiske kultur I århundredet efter den ødelæggende katastrofe forsøgte minoerne på Kreta at komme til hægterne, men man var svækkede, og omkring 1450 f.Kr.gik resterne af den minoiske civilisation til grunde under mykenernes invasion. Det marke- Gæstfrihedens klub rede samtidig starten på den græske middelalder, hvor slaget ved Troja, velkendt fra Homers heltedigte Odysseen og Iliaden, udspillede sig. Men den minoiske civilisation var på det tidspunkt et overstået kapitel, og fanpå Kreta og Santorini kun omtale i Atlantismytens form.dt indtil udgravningerne. Når man gør sig klar til den næste rejse, kan der være mange gode grunde til også at forberede en personlig kontakt på stedet. Vi kender det alle – at ankomme til et nyt land, bruge nogle dage på at indsuge atmosfæren og så ellers gå på opdagelse. Jeg har selv lagt mærke til, at der let kan gå et par uger, inden jeg føler mig helt fortrolig med landet, og så er rejsen måske allerede ved at lakke mod enden. En genvej til hurtigt at få et nyt lands rytme ind i blodet er at møde en lokal person, der er indstillet på at introducere dig til den stedlige kultur. Ved at forberede mødet hjemmefra, kan du søge en person med den rette alder, baggrund og interesser, så der er en god chance for at begge parter får udbytte af mødet. Globen har tidligere beskrevet organisationen SERVAS, hvor man efter en lidt omstændelig procedure kan komme i forbindelse med medlemmer i andre lande. Systemet virker sådan set udmærket, men som nyt medlem kan der let gå flere uger inden man rigtig kan komme i gang med at søge værter. Organisationen er tydeligvis opstået før internettet blev opfundet. Til gengæld er en lignende organisation, www.hospitalityclub.org (HC) udelukkende baseret på internettet, hvor man online kan læse om de ca. 90.000 kontaktpersoner i 185 lande. Alle kan gøre gratis brug af kontaktnettet, der er intet kontingent og via et indirekte kontaktsystem behøver man ikke oplyse personlige data til den potentielle ”partner” derude i verden. Af praktiske årsager vil man som regel ret hurtigt udveksle email adresser, så kommunikationen foregår direkte. Som det fremgår af Per Allans artikel i næste nummer af bladet, så har han gennem HC på sin nylige rejse til Vestafrika bl.a. haft en stor og positiv oplevelse med en gambisk filmproducent. Jeg har også selv brugt HC med stort udbytte, og det forlyder at Claus Qvist på sin igangværende rundrejse i det sydlige Arabien også forsøger at opsøge nogle lokale HC-kontakter. Prøv at tage et kik på hjemmesiden og se hvilke kontaktmuligheder der findes på dit næste rejsemål. Søren Padkjær GLOBEN nr. 22 / December 2005 9
Page 1 and 2: December 2005 / nr. 22 Medlemsblad
Page 3 and 4: Medlemsblad for De Berejstes Klub R
Page 5 and 6: Sig nærmer julen... Den mørke tid
Page 7: over Kreta, Santorini og Rhodos, og
Page 11 and 12: Enkelte er til hest og med sværd i
Page 13 and 14: digt at eje jord, da de var handels
Page 15 and 16: Bærene spiser deres velfortjente a
Page 17 and 18: Fare for bortførelse Min rejsefæl
Page 19 and 20: En statue af ham foran paladset vid
Page 21 and 22: ind i en årrække med sult og nød
Page 23 and 24: Endnu bedre blev den portugisiske l
Page 25 and 26: Seoul, til den endelige bekræftels
Page 27 and 28: fra en tagselv buffet med koreanske
Page 29 and 30: Fest i Shivas navn Til årets vigti
Page 31 and 32: ”Baba” eller ”hellig mand”,
Page 33 and 34: Gennem mayafolkets betagende ruinby
Page 35 and 36: Korridor i hotel Xbalamché, Cancun
Page 37 and 38: Bagantemplerne i Myanmar På en flo
Page 39 and 40: Mahabodhi Temple Dette tempel har n
Page 41 and 42: Fotokonkurrencen Lad billederne tal
Page 43 and 44: Årets naturbilleder! Spørgsmålet
Page 45 and 46: Vi var ni styks berejste, både pas
Page 47 and 48: På vej ned fra landsbyen Semban kr
Page 49 and 50: sted. Pengene er ikke nok. Man skal
Page 51 and 52: jesuitterne, der ankom til denne de
Page 53 and 54: Jesuitmissionærerne i Sydamerika T
Page 55 and 56: skab. Jesuiterne stod for en streng
Page 57 and 58: Fangsten på Rarotonga Muslinger me
Page 59 and 60:
Der har i år været flere klubrejs
Page 61 and 62:
Lars Munk: Sponsoransvarlig Gerner
Page 63 and 64:
Folkersen-prisen 2005: I forbindels
Page 65 and 66:
DBK’s Top-20 for besøgte lande P
Page 67 and 68:
Afholdte arrangementer VEST D. 8. o
Page 69 and 70:
292: Marianne Eriksen Der var engan
Page 71 and 72:
Har du en god rejsehistorie, så er
show all

Fortidens storriger - De Berejstes Klub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?