Fortidens storriger - De Berejstes Klub
Fortidens storriger - De Berejstes Klub
Fortidens storriger - De Berejstes Klub
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Vi gik hen til den nærliggende<br />
metrostation, og med et enkelt<br />
skifte undervejs nåede vi frem til<br />
den aftalte metrostation medbringende<br />
en stor og en lille rygsæk.<br />
Og endelig afsted<br />
Vi ventede blot et par minutter, så<br />
kom vores kontaktperson, Annie<br />
Choi, og gav os de sidste små informationer<br />
og de nødvendige rejsedokumenter<br />
inkl. et lokal kort<br />
på koreansk. Hun havde ikke selv<br />
besøgt området, men håbede, at<br />
hendes far, som var født i området,<br />
kunne komme afsted til næste år.<br />
Prisen for turen er høj for almindelige<br />
mennesker i Sydkorea, og tilladelsen<br />
utrolig svær at få.<br />
Efter yderligere ca. 15 minutters<br />
ventetid kom vi af sted kl.<br />
09.15 med vores forbindelsesbus<br />
til Nordkorea. <strong>De</strong>n bragte os igennem<br />
et smukt bjerglandskab. I bussen<br />
havde vi fået følgeselskab af en<br />
franskmand, ellers bestod selskabet<br />
udelukkende af asiaterem, de fleste<br />
fra Sydkorea.<br />
Efter ca. fem timers kørsel stoppede<br />
vi en times tid ca. 12-13 km. fra<br />
grænsen til Nordkorea. Her ankom<br />
vores sydkoreanske guide, som<br />
skulle følge os ind i Nordkorea. Hun<br />
fortalte os en masse praktiske ting<br />
omkring turen, altsammen på koreansk,<br />
så vi måtte gætte os til det<br />
meste.<br />
Bl.a. måtte vi ikke medbringe en<br />
kameralinse på over 140 mm ejheller<br />
elektronisk udstyr som mobiltelefoner.<br />
Alt blev indsamlet af guiden<br />
og afleveret til opbevaring. At guiden<br />
ikke var begejstret for os, var<br />
tydeligt, da vi ”hvide” turister kan<br />
være svære at styre og især at<br />
holde styr på deres kameraer. Hvilke<br />
konsekvenser, det kan have for guiden,<br />
hvis vi ikke opførte os korrekt i<br />
Nordkorea, fik vi ikke opklaret.<br />
Efter gennemgangen fik vi alle udlevet<br />
et ”hundetegn”, et plasticomslag<br />
på ca. 10x20 cm, hvori vi fik vores<br />
rejsedokumenter, busbilletter, og<br />
hvori vores pas også skulle opbevares.<br />
<strong>De</strong>tte skulle vi bære om halsen<br />
hele tiden, mens vi var i Nordkorea,<br />
eneste fristed for dette var på selve<br />
hotelværelset.<br />
Langt om længe kørte vi op til grænseovergangen<br />
ved byen Hwajinpo,<br />
hvor man har nogle meget flotte og<br />
brede sandstrande, desværre spækket<br />
med miner og pigtråd, så ingen<br />
har glæde af området.<br />
Kort før grænsen var der mulighed<br />
for at besøge Goseong Unification<br />
Tower, hvorfra man i kikkerter kan<br />
ser ind over grænseområdet, hvilket<br />
ikke havde interesse for os, da vi jo<br />
skulle ind i området. Vi ventede en<br />
times tid på, at grænseovergangen<br />
skulle åbne, så passerede vi den sydkoreanske<br />
grænsekontrol og måte<br />
igen vente 45 min. i bussen, inden<br />
buskonvojen fik lov at køre igennem<br />
ingenmandsland til Nordkorea.<br />
Her fik vi følge af en tysker, så vi nu<br />
Vi holder spise/drikkepause på<br />
bjergtoppen, som afslutter sporet<br />
Gyryongyeon. Her ligger en lokal<br />
bod, der sælger iskoldt drikkevand,<br />
lidt snacks samt tomater og agurker.<br />
Varerne bæres op i plastikposer og<br />
gøres klar før turisterne slippes løs på<br />
strækningen.<br />
var i alt seks vesterlændinge samlet<br />
om en guide, der taler en smule<br />
engelsk.<br />
Et reservat for turister<br />
<strong>De</strong>rmed kom vi så endelig ind i dette<br />
aflukkede land og i et nyt område<br />
set fra klubbens side af. Fysisk<br />
består det afspærrede turistområde<br />
af et turistcenter med restauranter<br />
og toldfrie butikker samt et cirkus<br />
og en købmandsbutik. <strong>De</strong>rtil kommer<br />
varme kildebade og hoteller i<br />
yderkanten af området.<br />
I øjeblikket bygges der flere overnatningsmuligheder<br />
og restauranter.<br />
Al transport foregår med busser,<br />
som kører i faste ruter, og på forhånd<br />
er de godkendte steder, hvor<br />
man må færdes udpeget og kraftigt<br />
bevogtet. Alle stier og veje er<br />
bevogtet, og resten er lukket af med<br />
høje pigtrådshegn.<br />
Guiderne skulle nok få en fortalt, om<br />
det var tilladt at fotografere i de forskellige<br />
retninger. Vi var i stand til at<br />
se tanks og artilleri langs vejene og<br />
store huler boret ind i naturlige klipper,<br />
måske depoter for udstyr. Mod<br />
øst var der mod kysten store rismarker,<br />
som så ud til at have dårligere<br />
vækst end i Sydkorea, og mod vest<br />
var der høje smukke bjerge imod<br />
vest.<br />
<strong>De</strong> lokale boliger så spartanske<br />
ud, og skønt der var elledninger til<br />
husene, så vi ikke lys i dem om aftenen<br />
- al strømmen gik åbenbart til<br />
turistområderne. En jernbanelinie<br />
førte til området, men vi observerede<br />
kun ét tog i døgnet.<br />
Opholdet startede med en cirkusforestilling,<br />
som vi i sidste øjeblik<br />
nåede frem til. Vi blev placeret<br />
allerbagerst i salen på ekstra plastikstole.<br />
Vi så et flot akrobatshow<br />
med billeder og levende musik tilsat,<br />
så det blev en helhedsoplevelse<br />
med stærke politiske isæt. <strong>De</strong>refter<br />
spiste vi aftensmad i en restaurant<br />
GLOBEN nr. 22 / <strong>De</strong>cember 2005 26
Change language