Fortidens storriger - De Berejstes Klub

En af de mest tilbedte er Shiva,
guden med de 1008 navne og de tre
øjne, destruktionens og transformationens
Gud. Ofte ses han som
den blålige asket der, halvnøgen og
smurt ind i aske fra ligbålene, sidder
mediterende på et tigerskind i
Himalaya. Gangesfloden løber fra
toppen af hans filtrede hår og forhindrer
den i at oversvømme verden,
og slanger snor sig omkring
hans hals.
Andre gange afbildes han som
”Dansens Herre” Nataraja, som
danser sin kosmiske dans tandava i
en cirkel af ild. Denne dans symboliserer
på en og samme tid skabelse
og ødelæggelse. Han er G(enerator)
O(perator) D(estroyer). Hans våben
er en trefork, hans ”køretøj” er
tyren Nandi, og hans søn er den
nuttede Ganesha, som på grund
af sin fars farlige temperament fik
hugget sit rigtige hoved af og nu må
rende rundt med et elefanthoved i
stedet. I templerne er Shiva oftest
repræsenteret som Sivalingam,
et fallossymbo,l som symboliserer
den skabende sammensmeltning af
maskulin og feminin energi.
I Indien er Shiva så populær, at hver
mandag er i hans navn, og det er
her hans tilbedere går i tempel eller
mediterer eller faster, eller hvad
man nu gør i de forskellige traditioner.
Men ud over mandage er der en
gang årligt en helt speciel dag, hvor
der holdes en stor fest for ham:
Shivratri, eller Shivas Nat, som ligger
på nymånens 14. nat i måneden
Phalgun (februar/marts). Dagen
markerer, dengang Shiva begyndte
at danse sin tandava dans og Verden
deraf blev skabt.
Sådan kender vi
bedst Shiva –som den
mediterende blå asket, her
med lingamet foran sig.
Det var også samme dag, han blev
gift med Parvarti, og sørme om
det ikke også var denne dag, han
reddede hele den verden, han lige
havde skabt, ved at drikke noget
gift, der ellers ville have gjort det af
med den igen. (Ak ja, det var tider,
dengang i urtiden…) Han holder stadig
den dag i dag giften i halsen,
for hverken at sluge den (og dermed
forgifte sig selv) eller udrydde
os mennesker. Det er derfor, hans
hals er blå. Og det er derfor, det er
en meget god ide at holde sig gode
venner med Shiva.
Når Shiva fejres
Da Shivratri sidste år blev fejret,
befandt jeg mig ved byen Udaipur i
delstaten Rajasthan i det nordvestlige
Indien. Jeg havde en uge forinden
besøgt et vigtigt Shivatempel i
en lille landsby ved navn Eklingji 23
km. fra Udaipur og var blevet gode
venner med en lokal pige, Usha, og
hendes familie.
Hendes far Someshwar var tempelpræst
og dermed en af de vigtigste
mænd i byen, og det gjorde hans ry
endnu bedre, at han nu havde en
udlænding rendende rundt hjemme
hos sig. Jeg havde nemlig besøgt
dem hver dag i hele denne uge, og
nu hvor jeg var så heldig at befinde
mig ved så vigtigt et Shiva tempel
op mod årets Shivratri, endte jeg
med at flytte jeg ind hos dem i de
dage, festlighederne stod på.
Sivalingam i
Mamallapuram,
Tamil Nadu
GLOBEN nr. 22 / December 2005 30