Fortidens storriger - De Berejstes Klub

More documents

Recommendations

Info

Indianerne arbejdede i landbrugskollektiver, på reducciones, hvorfra der blev eksporteret varer såsom bomuld og vævet tøj, skind, tobak og frem for alt yarba urtete. Bandairanter fra Sao Paulo Jesuit-territoriet var oprindeligt for stort til at kunne forsvares, også selv om indianerne efterhånden var blevet bevæbnet med spanske muskedonnere. Grupper af bandairanter, der var efterkommere af portugisiske eventyrere og indianerne fra Sao Paulo området, foretog slavetogter ind i de spanske besiddelser Paraguay og Argentina. Guarani-indianere var værdifulde slaver for bandairanterne, fordi de på missionsstationerne var oplært i håndværk. Under en slavetogt til Paraguay i 1629 ødelagde 3.000 bandairanter godt hjulpet af brasilianske indianere alle reducciones på deres vej. De brændte kirker, dræbte gamle mennesker og børn, som var værdiløse som slaver, og de trak afsted til kysten med hele den arbejdsduelige del af befolkningen samt kvæget. Bandairanternes første angreb mod disse reducciones indbragte dem mindst 15.000 fanger. Jesuiterne måtte hjælpeløst se til, mens indianerne i deres reducciones blev udsat for noget, der lignede folkemord, og de, der undslap, blev skræmt tilbage til skovene. På et tidspunkt førte jesuiterne ca. 30.000 indianere på en flåde af kanoer flere hundreder kilometer mod syd til den lavere del af Parana, hvor de etablerede nye missionsstationer, men kun 12.000 indianere overlevede flytningen. Bandairanterne blev dog ved med at foretage slavetogter. I et af de mest blodige opgør, slaget ved Mbororo tæt ved den argentinske grænse i 1641, slog indianerne en bande på ca. 2.000 bandairanter tilbage. Flytning af reducciones og missionærernes bevæbning af indianerne hjalp, men mere afgørende for indianernes situation var, at slavehandelen fra Afrika til Brasilien fra 1640 blev intensiveret. De afrikanske slaver kunne bedre klare markarbejdet, og presset mod indianerne aftog gradvis. Storpolitik - slutspil “Den Nye Verden” var allerede i 1494 blevet opdelt mellem Spanien og Portugal af Tordesilhatraktatenen. Denne traktat gav anledning til mange stridigheder. I et forsøg på at løse nogle af problemerne blev aftalen i 1750 modificeret. En Santo Angelo Sao Miguel Missiones Site koloni i Uruguay, som var blevet taget af portugiserne, blev tilbageført til spansk kontrol, til gengæld blev de Syv Povos med missionsstationer overført til portugiserne. Dette skete mod jesuiternes vilje, og også guarani-indianerne, som ingen havde spurgt, var utilfredse med at komme under portugisisk styre fra Sao Paulo. Indianerne lavede opstand, og den to år lange såkaldte guarani-krig startede i 1754. I starten klarede indianerne sig godt, men spaniolerne og portugiserne samlede en stor fælles hær, som vandt en knusende sejr over guarani-krigerne. Efterhånden som missionerne voksede, havde jesuiterne gradvis gjort sig mere uafhængige af Rom, og forholdet til Vatikanet var derfor blev anspændt. Presset fra kolonistyret mod jesuiterne tiltog. I 1767 blev alle jesuiter udvist fra ethvert spansk område i Sydamerika. Indianerne forlod missionsstationerne, som løbet af få år lå i ruiner overgroet af tæt vegetation. De overlevende indianere flyttede tilbage til skoven og begyndte igen at leve af fiskeri og jagt. Et socialt eksperiment Det var et enestående eksperiment, som jesuiterne forestod i “Landet uden Ondskab”, et socialt fælles- Sao Miguel Aejanjo – også englene måtte opgive GLOBEN nr. 22 / December 2005 54
skab. Jesuiterne stod for en streng social økonomisk organisering af disse samfund. Livet i deres reducciones var baseret på et stift teokrati, medens guarani-indianerne traditionelt havde et mere uformelt kollektivt liv med deres egen mystiske kultdyrkelse. På trods af disse forskelle blev flertallet af indianerne omvendt til den katolske tro. Jesuitermissionerne introducerede den europæiske kultur stort set uden at ødelægge indianernes kultur eller sprog. Men jesuiterne ændrede på samlivsformen fra polygami (flerkoneri) til mongami (kernefamilie). Der var også et praktisk element til stede. Indianerne foretrak omvendelse til den katolske tro frem for slaveri under spanske godsejere eller tilfangetagelse af brasilianskportugisiske bandairanter. Jesuittiden var en 160 år langt eksperiment, hvorunder indtægter blev ligeligt fordelt, og hvor religion og kunst blomstrede, en utopisk ø af fremskridt i en tid, hvor enevældigt monarki og institutionaliseret slaveri herskede. Men alle havde deres egne planer med guarani-indianerne, som ikke blev spurgt. Jesuiterne ville have deres sjæle. Kongen af Spanien ville have dem som loyale skattebetalende undersåtter. De spanske jordbesiddere ville have mændene som trælle og deres kvinder som konkubiner. De portugisisk-brasilianske bandairanter jagtede dem for at sælge dem som slaver. tiden går videre -- I dag gaucholand Trinidads jesuiterruiner i det sydlige Paraguay er i dag omgivet af uendelige soja- og kvægmarker, der drives af pietistisk menonitiske landbrugere. Indianerne er stærkt reduceret i antal - der nævnes tal på blot 50.000 - nogle af dem bor i mindre reservater. Man møder dem stadig ved ruinerne af egnens reducciones eller uden for turisthoteller, hvor de sælger souvenirs. De tre mest interessante og mest intakte ruiner af jesuiternes reducciones er Trinidad i Paraguay, Sao Miguel i Brasilien og San Ignacio Mini i Argentina. Foz de Iguazu, verdens største vandfald, ligger i hjørnet mellem Brasilien, Argentina og Paraguay. Det kan være et godt udgangspunkt for en rundtur til missionerne. Kilder -www.caminodasmission.com.br herunder pilgrimsvandreture til Sete Povos fra Santo Angelo. -Missões - Uma história de 300 ânos ISHAN -Lonely Planet Brazil med forslag til konkrete rejseruter og hoteller. -Filmen ”The Mission” med Robert de Niro og Jeremy Irons af Joffé fra 1986. GLOBEN nr. 22 / December 2005 55
Page 1 and 2:
December 2005 / nr. 22 Medlemsblad
Page 3 and 4: Medlemsblad for De Berejstes Klub R
Page 5 and 6: Sig nærmer julen... Den mørke tid
Page 7 and 8: over Kreta, Santorini og Rhodos, og
Page 9 and 10: Zeus: Her, der og alle vegne Ud ove
Page 11 and 12: Enkelte er til hest og med sværd i
Page 13 and 14: digt at eje jord, da de var handels
Page 15 and 16: Bærene spiser deres velfortjente a
Page 17 and 18: Fare for bortførelse Min rejsefæl
Page 19 and 20: En statue af ham foran paladset vid
Page 21 and 22: ind i en årrække med sult og nød
Page 23 and 24: Endnu bedre blev den portugisiske l
Page 25 and 26: Seoul, til den endelige bekræftels
Page 27 and 28: fra en tagselv buffet med koreanske
Page 29 and 30: Fest i Shivas navn Til årets vigti
Page 31 and 32: ”Baba” eller ”hellig mand”,
Page 33 and 34: Gennem mayafolkets betagende ruinby
Page 35 and 36: Korridor i hotel Xbalamché, Cancun
Page 37 and 38: Bagantemplerne i Myanmar På en flo
Page 39 and 40: Mahabodhi Temple Dette tempel har n
Page 41 and 42: Fotokonkurrencen Lad billederne tal
Page 43 and 44: Årets naturbilleder! Spørgsmålet
Page 45 and 46: Vi var ni styks berejste, både pas
Page 47 and 48: På vej ned fra landsbyen Semban kr
Page 49 and 50: sted. Pengene er ikke nok. Man skal
Page 51 and 52: jesuitterne, der ankom til denne de
Page 53: Jesuitmissionærerne i Sydamerika T
Page 57 and 58: Fangsten på Rarotonga Muslinger me
Page 59 and 60: Der har i år været flere klubrejs
Page 61 and 62: Lars Munk: Sponsoransvarlig Gerner
Page 63 and 64: Folkersen-prisen 2005: I forbindels
Page 65 and 66: DBK’s Top-20 for besøgte lande P
Page 67 and 68: Afholdte arrangementer VEST D. 8. o
Page 69 and 70: 292: Marianne Eriksen Der var engan
Page 71 and 72: Har du en god rejsehistorie, så er
show all

Fortidens storriger - De Berejstes Klub

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?