Download PDF version - Social

More documents

Recommendations

Info

24 Med en lavere ydelse i form af starthjælp er der simpelthen flere, der blive afskåret fra at få hjælp, fordi den ene lønindkomst overstiger den samlede starthjælp til et ægtepar. De tæller så med blandt de selvforsørgende uden, at der er tale om, at de er kommet i beskæftigelse. Undersøgelsen viser, at andelen i beskæftigelse stort set er den samme for dem, der får hjælp på starthjælpsniveau, som dem der får hjælp svarende til kontanthjælp. I begge tilfælde er andelen i beskæftigelse inkl deltidsbeskæftigelse på ca 7-8 pct. Det vil sige, at der ikke er nogen beskæftigelsesmæssig effekt overhovedet. Det synes derfor kun at give mening at tale om en succes, hvis målet i stedet er offentlige besparelser. SFI har i juni 2005 offentliggjort undersøgelsen “Loft over ydelser”, som undersøger virkningen af at indføre loftet over kontanthjælpen fra 1. januar 2004. Undersøgelsen viser, at nedsættelsen af hjælpen i gennemsnit har medført, at hjælpen for de berørte er blevet nedsat med 1000 kr. netto om måneden. En af hovedkonklusionerne er “9-10 måneder efter at loftet fik virkning, er der imidlertid ikke kommet flere i arbejde blandt de kontanthjælpsmodtagere, der er berørt af loftet end, der er blandt dem, som ikke berøres”. I undersøgelsen bemærkes det, at en af årsagerne hertil kan være, at den betragtede gruppe af kontanthjælpsmodtagere generelt har en relativ svag tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi kun få har en erhvervsuddannelse, manglende danskkundskaber og mange har helbredsproblemer m.v. SFI har desuden undersøgt, om nedsættelsen af ydelserne øger andelen, der ønsker at få et job ud fra den betragtning, at det måske på længere sigt kunne føre til, at flere fik et job. Der er gennemført to interviews med kontanthjælpsmodtagere, et inden loven trådte i kraft og et efterfølgende ca. 9 måneder efter, at loftet over kontanthjælpen var trådt i kraft. I løbet af undersøgelsesperioden falder ønsket om at finde et job for alle, hvilket ifølge undersøgelsen kan hænge sammen med, at flere opgiver håbet om at finde et job, jo længere de har gået uden arbejde. Men faldet er en anelse mindre for de, der har oplevet den største beskæring af hjælpen. Men i øvrigt er de to grupper forskelligt sammensat, så forskellen må tolkes med forbehold. Der synes derfor på ingen måde belæg for at sige at nedskæringer har en positiv jobmæssig effekt. Blandt de ca. 30 pct., som angiver, at de ikke ønsker at arbejde, er det i øvrigt relativt få, som angiver, at de ikke ønsker at få et arbejde, fordi det ikke kan betale sig. Ved første interview siger 7 pct. af de, der ikke ønsker at arbejde, at det er, fordi det ikke kan betale sig. Men ved andet interview er der slet ingen, der angiver pengene som årsag, og det gælder, uanset om ydelsen er blevet nedsat eller ej. Andre undersøgelser fra SFI fx “Etniske minoriteter- et nyt proletariat?”, viser, at mange arbejder selv i tilfælde, hvor den økonomiske gevinst ved beskæftigelse er beskeden. Den eneste sikre virkning af nedskæringerne er, at den gør folk fattigere, som
en af forskerne bag undersøgelsen udtaler til Politiken d. 29. juni 2005. Dette bekræfter kun, hvad Rådet har skrevet i sin årsrapport fra 2004. Nemlig at “det er at rette smed for bager, når ydelserne til de socialt udsatte, der enten helt er afskåret fra arbejdsmarkedet eller har meget svært ved at komme på arbejdsmarkedet”, nedsættes. Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har udtalt, at reglerne om loft over kontanthjælpen ikke vil blive ændret. Rådets vurdering af den gennemførte politik D seneste års nedskæringer af ydelserne til samfundets økonomisk dårligst stillede har sænket ydelserne til et niveau, som efter Rådets vurdering er urimeligt lavt. Det har Rådet gjort opmærksom på ved høringer, høringssvar m.v. Som det fremgår af Rådets tidligere årsrapporter og Rådets småskrift “<strong>Social</strong>e ydelser set i et fattigdomsperspektiv” er de økonomiske problemer blandt de socialt udsatte især koncentreret om dem, som får kontanthjælp eller starthjælp. Vores øvrige sociale ydelsessystem er ikke så fintmasket, at det fanger alle op, der mister deres forsørgelsesgrundlag. Derfor vil Rådet understrege, at der kan være meget gode grunde til at være nødt til at søge om kontanthjælp. Reglerne om sygedagpenge indeholder en varighedsbestemmelse, der gør, at man undtagen i særlige tilfælde ikke kan få sygedagpenge mere end et år. Derfor vil de langvarigt syge dårligst stillede blive henvist til kontanthjælp. Tilsvarende betyder varighedsbestemmelsen i reglerne om førtidspension, at nogle af de personer, som er uden arbejdsevne, afskæres fra en førtidspension. Hvis nedsættelsen af arbejdsevnen ikke er varig, kan der ikke tildeles en førtidspension. De udsatte grupper med ikke varige lidelser vil derfor i disse tilfælde være henvist til at sikre deres forsørgelsesgrundlag gennem kontanthjælpen. Desuden vil de arbejdsløse, som ikke er berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse, være henvist til kontanthjælpen som forsørgelsesgrundlag. tanthjælpen og indførelsen af starthjælpen indledt en klapjagt på alle kontanthjælpsmodtagere, og der skelnes ikke mellem, hvem der er arbejdsmarkedsparate, og hvem der ikke er. Rådet må konstatere, at der i aftalen “En ny chance for alle” overhovedet ikke er taget stilling til de forsørgelsesmæssige konsekvenser for de ægtepar, hvor kontanthjælpen bortfalder for den ene, hvis det ikke lykkes for dem at komme i arbejde. I forbindelse med den ønskede skærpelse af sanktionsreglerne vil Rådet advare imod, at reglerne om nedsættelse af hjælpen til personer, som ikke aktivt medvirker i processen til opfølgning og behandling, bruges som en tvangsbehandling ad bagdøren i forhold til sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere. Selv om der kan være megen fornuft i at styrke uddannelsen af de unge, efterlader aftalen en stor usikkerhed angående de unges rettigheder i forhold til at sikre det nødvendige forsørgelsesgrundlag. Der er derfor en stor gruppe, som af gode grunde får kontanthjælp. Alligevel har regeringen med sænkningen af kon- 25 11
Page 1 and 2: Rådet for Socialt Udsatte Årsrapp
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Forord side
Page 5 and 6: www.udsatte.dk 5
Page 7 and 8: I det forløbne år er mange af Rå
Page 9 and 10: Men trods Rådets gentagne henvende
Page 11 and 12: skiftet medarbejdere eller fordi sa
Page 13 and 14: De behandler os forskelligt En brug
Page 15 and 16: dialog med brugeren. Sagsbehandlere
Page 17 and 18: For mange deltagere var behovet for
Page 19 and 20: Det er vigtigt, at de som skal hjæ
Page 21 and 22: De anførte politiske målsætninge
Page 23: starthjælpen har været det økono
Page 27 and 28: samråd i Folketingets socialudvalg
Page 29 and 30: 6. Udspil til revisionen af psykiat
Page 31 and 32: Omsorgs- og behandlingsgarantien sk
Page 33 and 34: mellem, hvornår der er tale om tva
Page 35 and 36: Rådet vil således anbefale, at di
Page 37 and 38: ministeren, at der afsættes midler
Page 39 and 40: annonceret at der, som foreslået a
Page 41 and 42: Fri, gratis og lettilgængelig adga
Page 43 and 44: 9. De udsatte grupper og kommunalre
Page 45 and 46: vælge at blive behandlet i et ande
Page 47 and 48: Betydningen af støtte- og kontaktp
Page 49 and 50: om morgenen, idet han op ad dagen b
Page 51 and 52: Man kunne tro, at de socialt udsatt
Page 53 and 54: • Endvidere melder skadestuerne o
Page 55: 13. Kommunernes og amternes budgett
Page 58 and 59: 58 ANMELDELSE AF 14. Udvidet psykos
Page 60 and 61: 60 Interventionsmodellen Bag den ti
Page 62 and 63: 62 “For ikke at lægge så meget
Page 64 and 65: 64 Brugernes BaZar 2005 - ordet er
Page 66 and 67: 66 Pressemeddelelser: 26. januar 20
Page 68 and 69: 68 Rådet for Socialt Udsatte møde
Page 70 and 71: 70 In many cases, meetings reveal l
Page 72 and 73: 72 that more socially marginalised
Page 74 and 75:
74 19. Rådets Kommissorium Socialm
Page 76 and 77:
54 76
Page 78:
Årsrapporten kan fås ved henvende
show all

Download PDF version - Social

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?