Vores november 2012 (pdf 3 MB) - Aarhus.dk
Vores november 2012 (pdf 3 MB) - Aarhus.dk
Vores november 2012 (pdf 3 MB) - Aarhus.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
efter<br />
strejken<br />
M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g · a a r h u s k o M M u n e<br />
m a g a s i n n o v e m b e r - 2 0 1 2<br />
Side 4
Til åbning af Folkesundhed<br />
på Ceres Allé den 22. okotber<br />
optrådte elever fra Gøglerskolen<br />
med sang, rap og dans.<br />
Foto Anders Gejl
indhold<br />
4<br />
8<br />
13<br />
14<br />
15<br />
16<br />
22<br />
23<br />
24<br />
26<br />
29<br />
30<br />
32<br />
34<br />
36<br />
Dialog kræver åbne munde og åbne sind<br />
Rejseholdet et år efter<br />
Grib Hverdagen er et hit<br />
Offentlig-privat samarbejde på<br />
Bøgeskovhus<br />
Forvaltningen i marken<br />
Besjæling og erindring<br />
Caféteam vandt forkælelsesgave<br />
Generationerne mødtes<br />
Ny strategi for uddannelse<br />
Etnisk minoritetsbaggrund<br />
Supermad til supermænd og seje drenge<br />
Collins arbejder for hekse i Ghana<br />
Hjertestarter fra teori til praksis<br />
Sundhed & arbejdsmiljø<br />
24-timers reglen<br />
side 4<br />
side 8<br />
side 18<br />
side 26<br />
side 32<br />
Kolofon<br />
Oplag: 5600<br />
Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser<br />
6 gange om året<br />
Layout: Anders Gejl<br />
Tryk: Scanprint<br />
redaktionsgruppe:<br />
Ingrid Terkelsen<br />
8940 6517<br />
iot@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Anne Klindt<br />
8940 6955<br />
ankl@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Allan Witte<br />
8940 6516<br />
alw@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Helle Erenbjerg<br />
8940 3888<br />
heer@aarhus.<strong>dk</strong><br />
VORES er personalemagasin for alle ansatte i<br />
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.<br />
Målsætning:<br />
<strong>Vores</strong> skal:<br />
være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd<br />
og samhørighed hos medarbejderne, være med<br />
til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog<br />
i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og<br />
Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og<br />
vinkling<br />
redaktionsudvalg:<br />
adresse:<br />
Rådhuset – 8100<br />
<strong>Aarhus</strong> C.<br />
ansvarshavende:<br />
Strategi- og<br />
sekretariatschef<br />
Thune Korsager<br />
Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager,<br />
Strategi, sekretariat og kommunikation,<br />
8940 6513, tko@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Sosu-hjælper Tanja Sjøberg,<br />
Lokalcenter Sabro,<br />
2920 3845, tsj@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen,<br />
Lokalcenter Holme & Skåde,<br />
8736 9000, kbpe@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Konsulent Lasse Dahl<br />
Personaleudvikling<br />
8940 9784, lasd@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Chefkonsulent Peter Kaas<br />
Frivilligområdet,<br />
2920 9700, pk@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Udviklingschef Vibeke Sjøgreen<br />
Personaleudvikling,<br />
8940 4045, vis@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Sosu-hjælper Susanne Hansen<br />
Frederiksbjerg Lokalcentre<br />
8941 0411, suh@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen<br />
Lokalcenter Holme og Skåde<br />
8736 1755, alj@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Næste nr. u<strong>dk</strong>ommer medio december<br />
Deadline medio <strong>november</strong><br />
I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af<br />
Dansk Sprognævn.<br />
Får I de blade I skal have?<br />
Hvis I på din arbejdsplads får for få – eller for<br />
mange – eksemplarer af VORES, bedes I meddele<br />
det til redaktionen – 8940 6517,<br />
e-mail: iot@aarhus.<strong>dk</strong>
efter strejken<br />
4<br />
Dialog kræver åbne<br />
munde og åbne sind<br />
I september nedlagte sosu-medarbejdere ved en række lokalcentre arbejdet, fordi de savnede<br />
en ordentlig dialog med deres ledere. ”De hører ikke hvad vi siger, når vi klager over travlhed<br />
og dårlige arbejdsforhold,” lød det fra medarbejderne. ”Vi har ikke hørt klager fra medarbejderne,”<br />
lød det fra ledelsen. Arbejdsnedlæggelserne ophørte efter et møde 24. september mellem<br />
formanden for FOA <strong>Aarhus</strong>, Kirsten Normann, og fungerende rådmand for Sundhed og<br />
Omsorg Thomas Medom, hvor de aftalte en række fokuspunkter, som der nu arbejdes videre<br />
med i Sundhed og Omsorg. De vigtigste er større åbenhed, kompetenceudvikling og afskaffelse<br />
af unødig dokumentation. VORES satte fagforeningsformanden og rådmanden stævne<br />
til en dialog om dialogen – eller manglen på samme - mellem medarbejdere og ledelse.<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong>
TEkST ingrid terkelsen FOTO lars aarø/fokus<br />
Thomas Medom: ”Underteksten<br />
til fokuspunktet Åbenhed er<br />
’åbenmundethed + åbensindethed’.<br />
Det betyder at det ikke er<br />
nok at åbne munden. Man skal også<br />
åbne sindet. Alt for tit taler man forbi<br />
hinanden, fordi man ikke virkelig<br />
lytter til hinanden og prøver at forstå<br />
hinanden.”<br />
Kirsten Normann: ”Hvis ledelsen oplever<br />
medarbejdernes kritik af arbejdsforholdene<br />
som brok, så bliver<br />
kritikken ikke hørt. Men hvis medarbejderne<br />
klart og tydeligt giver udtryk<br />
for hvad de er utilfredse med og<br />
hvad der ikke fungerer, er det svært<br />
for ledelsen ikke at høre efter. ”<br />
munde og ører passer ikke sammen<br />
Thomas Medom: ”Noget af det der gør<br />
dialogen svær, er at vi har så forskellige<br />
kulturer i Sundhed og Omsorg.<br />
Ved demonstrationen på Rådhuspladsen den 20. september var dialogen<br />
med de strejkende mere anspændt, end på de efterfølgende møder mellem<br />
fungerende rådmnad Thomas Medom og formand for FOA Kirsten Normann<br />
Når universitetsuddannede og sosu-hjælpere<br />
skal i dialog, er det ikke<br />
altid at munde og ører passer sammen.<br />
Jeg oplever ikke at folk er bange<br />
for at sige hvad de mener, men<br />
hvis de ikke synes de bliver hørt, så<br />
opgiver de at prøve. Jeg tror at loyaliteten<br />
meget har været rettet opad<br />
i systemet; men lederne skal være<br />
bedre til at lytte til medarbejderne.<br />
En vej at gå er at uddanne lederne<br />
bedre i personaleledelse og<br />
konflikthåndtering. Og så skal den<br />
øverste ledelse udsende nogle klare<br />
signaler om at vi mener det med<br />
åbenheden.”<br />
Kirsten Normann: ”Lederne har jo også<br />
ledere, og det skaber let en blokering<br />
for kommunikationen. I dag får lederne<br />
primært anerkendelse for at<br />
have styr på økonomien, men en flok<br />
gode og dygtige medarbejdere bur-<br />
de være den største drivkraft for en<br />
leder.”<br />
Thomas Medom: ”Der har været et<br />
stort behov for at have fokus på økonomien,<br />
på grund af de mange sparerunder,<br />
men fremover skal vi satse<br />
mere på fagligheden. Vi kunne<br />
fx fjerne resultatlønnen til lederne<br />
og så lade pengene gå til deres team<br />
i stedet for. Og vi skal holde fast i<br />
den udvikling vi har i Sundhed og<br />
Omsorg, med færre ledere, i modsætning<br />
til i resten af kommunen.”<br />
arbejdstilrettelæggere skal have<br />
store ører<br />
Kirsten Normann: ”Medarbejderne er<br />
i hvert fald meget afhængige af at<br />
dem, der tilrettelægger arbejdet,<br />
har store ører. God arbejdsplanlægning<br />
kan gøre meget med hensyn<br />
til at skabe ro omkring det daglige<br />
▼<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 5
efter strejken<br />
6<br />
▼<br />
Normann: "Sosu-personalet bør være<br />
krumtappen i kontakten, også i forhold<br />
til de pårørende."<br />
arbejde. Hvis medarbejderne skal<br />
kunne hjælpe borgerne bedst muligt,<br />
skal de kende dem godt, altså<br />
komme hos de samme borgere<br />
hver gang. Det giver også roligere<br />
borgere, end når medarbejderne<br />
skal være fleksible og kunne sættes<br />
ind over det hele. Det er simpelthen<br />
ikke effektivt med så mange<br />
forskellige kontakter til borgerne.<br />
Sosu-personalet bør være krumtappen<br />
i kontakten, også i forhold til<br />
de pårørende.”<br />
grib Hverdagen skal bredes ud<br />
Thomas Medom: ”Vi har en målsætning<br />
om at borgerne så vidt muligt<br />
skal have hjælp af det personale<br />
de kender i de faste team. Grib<br />
Hverdagen er baseret på det prin-<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
cip – den sammenhængende indsats,<br />
hvor omdrejningspunktet er<br />
den enkelte borger. Det er en socialt<br />
ansvarlig tankegang, og vi er<br />
ved at udbrede metoderne til andre<br />
dele af hjemmeplejen og også<br />
til andre afdelinger i kommunen.<br />
Derfor vil vi også tilbyde sosu-hjælperne<br />
et kompetenceløft i form af<br />
efteruddannelse i fx den rehabiliterende<br />
måde at arbejde med borgerne<br />
på.”<br />
Kirsten Normann: ”Jeg mener at Frit<br />
Valg har skadet vores måde at arbejde<br />
og tænke på i hjemmeplejen.<br />
Hovedformålet er at ’holde borgerne<br />
væk’, men det er ikke i de private<br />
leverandørers interesse, og i dag<br />
konkurrerer vi nærmest med dem<br />
Medom: "Der har været for meget fokus<br />
på besparelser og rationaliseringer<br />
og effektivitet, men vi skal ind og<br />
prioritere kerneopgaverne - velfærd,<br />
tid, bløde værdier."<br />
om at have flest borgere. Praktisk<br />
hjælp skal ikke udføres af ufaglærte.<br />
Rehabilitering starter med den praktiske<br />
hjælp i samspil med borgeren –<br />
’hvis du tager støvekluden, så tager<br />
jeg støvsugeren, og så bliver vi hurtigt<br />
færdige og kan nå en kop kaffe’.<br />
Hvis den tankegang skal lykkes, er<br />
der brug for pædagogiske kompetencer<br />
og en faglighed, som en ufaglært<br />
ikke har.”<br />
Thomas Medom: ”Jeg tror det er på tide<br />
at vi åbner diskussionen om ældrepleje,<br />
ikke bare i <strong>Aarhus</strong>, men på<br />
landsplan. Der har været for meget<br />
fokus på besparelser og rationaliseringer<br />
og effektivitet, men vi skal<br />
ind og prioritere kerneopgaverne -<br />
velfærd, tid, bløde værdier.” n
Normann: ”Jeg mener at Frit Valg har<br />
skadet vores måde at arbejde og tænke<br />
på i hjemmeplejen."<br />
Konkrete initiativer<br />
Væk med unødig dokumentation<br />
• En ny runde af ’kontrolfri Zone’ sættes<br />
i gang.<br />
• Minitræf med medarbejdere som giver<br />
input til hvordan der kan ryddes<br />
op i regler og dokumentation.<br />
• Der lægges en plan for hvordan lokalcentrene<br />
konkret kan afskaffe<br />
unødvendig dokumentation.<br />
Åbenhed<br />
• Uddeling af åbenhedspris til et team<br />
og en teamleder der både kan åbne<br />
munden og lytte med åbne sind.<br />
• ’Er du arbejdsglad?’ – årlige mikromålinger<br />
med max. 5 spørgsmål om<br />
arbejdsglæde.<br />
• Tillidsrepræsentant-træf med rådmanden<br />
om åbenhed, samarbejde<br />
og inddragelse.<br />
kompetenceløft<br />
• Tilbud til medarbejderne om kurser<br />
i fx ”Grib Hverdagen”, styrket borgerkontakt,<br />
smertelindring og ’den<br />
svære samtale’.<br />
• Tilbud til arbejdsmiljørepræsentanterne<br />
om kurser i velfærdsteknologi<br />
og psykisk arbejdsmiljø.<br />
Mindre<br />
dokumentation<br />
– mere tid med<br />
borgerne<br />
Et af de dialogpunkter, der er aftalt<br />
mellem Sundhed og Omsorg<br />
og FOA, er: ’Væk med unødig<br />
dokumentation’.<br />
Thomas Medom: ”Vi sætter gang i<br />
’Kontrolfri Zone version 2.0’. Den første<br />
runde, som kørte for et par år siden,<br />
gav et rigtig godt resultat, men<br />
sådan noget skal holdes ved lige. Vi<br />
starter med et par workshops, hvor<br />
en gruppe medarbejdere kommer<br />
med input til hvordan vi kan rydde<br />
op, med udgangspunkt i at en regel<br />
eller dokumentation er unødvendig<br />
indtil det modsatte er bevist.<br />
Dokumentation er jo ikke pr. definition<br />
unødvendig, men vi har været<br />
gode til at oprette kontrolfunktioner<br />
for at få overblik, som så lever<br />
videre i organisationen, og vi vil helt<br />
sikkert finde mange ting der kan afskaffes<br />
uden videre.”<br />
Kirsten Normann: ”Et godt eksempel er<br />
visitationen til bleer. Den blev indført,<br />
fordi bleforbruget på et tidspunkt<br />
steg voldsomt, for at finde ud<br />
af hvad grunden var. Det var fint nok<br />
– men funktionen er der stadigvæk,<br />
selv om der vel ikke er nogen der tror<br />
at medarbejderne bruger flere bleer<br />
end der er behov for.”<br />
Thomas Medom: ”Vi skal i hvert fald<br />
ikke holde fast i kontrol og dokumentation<br />
fordi vi er bange for at begå<br />
fejl. I en så stor virksomhed med så<br />
mange menneskelige kontakter hver<br />
dag vil der selvfølgelig ske en smutter<br />
af og til, og det har vi et fælles<br />
ansvar for at få omverdenen til at<br />
forstå. Det væsentlige er at vi bruger<br />
mindre tid på at dokumentere og<br />
mere tid på kerneopgaverne, sammen<br />
med borgerne.” n<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 7
ejseHoldet<br />
8<br />
ledetrådsagent og teamleder:<br />
Makkerskab<br />
uden manual<br />
– Men Med<br />
kontrakt<br />
Fra 6. august til 6. september havde teamleder Tine de Place på<br />
Abildgården ledetrådsagent Nynne Døssing Jakobsen koblet på<br />
– en måned fyldt med energi, ideer, refleksion og forandring.<br />
TEkST ingrid terkelsen FOTO brian rasmussen/fotografhuset<br />
Gensynsglæden er til at få øje<br />
på, da Tine de Place og Nynne<br />
Døssing Jakobsen mødes på<br />
førstnævntes kontor på Lokalcenter<br />
Abildgården. Store smil og knus viser<br />
at de begge to har haft positivt<br />
udbytte af Nynnes måned hos Tine<br />
og hendes team.<br />
”Da min viceområdechef gav<br />
mig tilbuddet om at få en ledetrådsagent,<br />
tog jeg imod det med kyshånd!<br />
Siger Tine. ”Det har været en<br />
meget spændende måned, hvor jeg<br />
hver dag fik nye vinkler og ideer af<br />
Nynne, ting som jeg kunne arbejde<br />
videre med.” Og Nynne supplerer:<br />
”Det gode ved det her projekt er<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
at der ikke er manualer. Vi har ingen<br />
mål, som vi skal nå i løbet af<br />
den måned, vi er ude, og mit succeskriterium<br />
er at hvis jeg bare kan<br />
skabe én positiv bevægelse, så er jeg<br />
tilfreds.”<br />
kontrakt<br />
Inden Nynne rykkede ud på<br />
Abildgården, havde hun en snak<br />
med Tine om, hvad hun gerne ville<br />
have hjælp til. Tine valgte at fokus<br />
navnlig skulle være på processen<br />
med at samle tre team til to.<br />
”Vi indgik en kontrakt, før jeg begyndte,<br />
så vi var enige om hvad<br />
der skulle foregå, og hvordan –<br />
og jeg kiggede også på andre ting<br />
end samlingen af de tre team,” siger<br />
Nynne. ”Det er det, hele forløbet<br />
handler om – at møde op med<br />
åbne, nysgerrige, undrende øjne,<br />
stille spørgsmål og komme med<br />
inspiration.”<br />
en fælles rejse<br />
”Man kommer ud af den daglige rille<br />
og væk fra de faste vaner og finder<br />
andre måder at arbejde på. Det<br />
har været en fælles rejse for mig, for<br />
teamet og for Nynne,” siger Tine.<br />
”Hun har ikke været fluen på væggen,<br />
hun har fået øje på ting som<br />
jeg ikke selv kunne se, og hun har
landet sig aktivt! Men jeg har<br />
ikke følt mig gået for nær én eneste<br />
gang. Vi havde aftalt, at jeg kunne<br />
tage time-out, hvis jeg havde brug<br />
for det, men nej – jeg har taget alt<br />
det til mig, jeg overhovedet kunne.<br />
Det er jo en gave at få en ekspert<br />
i ledetrådene ud, som kan hjælpe<br />
med at få snakken om dem i gang<br />
med medarbejderne. Det burde alle<br />
teamledere have lov til med jævne<br />
mellemrum. Jeg synes også det er<br />
dejligt at have tid til at arbejde metodisk<br />
med sig selv. Refleksionen<br />
over den måde, man arbejder på,<br />
drukner jo let i opgaverne i dagligdagen.<br />
Men når ledetrådsagenten<br />
er her, så bliver det okay,” siger Tine<br />
de Place.<br />
nynne gav tine et æg<br />
Nynnes måned på Abildgården sluttede<br />
med at hun afleverede et ’æg’,<br />
som det hedder på ledetrådsagentsprog<br />
– en elektronisk afrapportering<br />
af hendes observationer – hvad<br />
har hun set, hvad er der allerede sat i<br />
værk, hvad kunne man gøre fremadrettet.<br />
Kombineret med strateginotatet<br />
og teamets job- og fagprofiler er<br />
’ægget’ et meget innovativt værktøj,<br />
som Abildgården kan arbejde videre<br />
med. ”Nu er det så os der skal udruge<br />
ægget!”, som Tine formulerer det. n<br />
Fakta<br />
Direktionerne i de ni områder har udpeget<br />
ni ledetrådsagenter – til sammen kaldet<br />
Rejseholdet – der fra 1. marts i år, efter<br />
nogle ugers ”oplæring”, er taget ud i team<br />
rundt om på lokalcentrene for at tage et<br />
tjek på hvordan arbejdet med ledetrådene<br />
fungerer, og for at forædle på den gode<br />
teamledelse.<br />
Agenterne, der selv er teamledere, skal<br />
tilbage som teamledere til januar, efter<br />
arbejdet på Rejseholdet. I løbet af det år,<br />
de er på Rejseholdet, er de ude på besøg<br />
fem gange. Hver besøg varer ca. en måned<br />
ad gangen. Formålet er kortlægning,<br />
erfaringsopsamling, innovativ tænkning<br />
og konkrete forslag til forandring, som<br />
understøtter det der er set, hørt og oplevet<br />
under besøget og som giver mening<br />
for det enkelte team og teamlederen –<br />
med ledetrådene for øje.<br />
Ordningen fortsætter med nye agenter i<br />
2013 og 2014, sådan at omkring 150 team<br />
eller 80 % af samtlige teams vil have haft<br />
ledetrådsagenter på besøg med udgangen<br />
af 2014.<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 9
ejseHoldet<br />
10<br />
Køkken<br />
fik sjæl<br />
En ledetrådsagent arbejder<br />
med mange forskellige metoder,<br />
både reflekterende og mere<br />
praktisk, og et meget konkret resultat<br />
af Nynnes tilstedeværelse på<br />
Abildgården er re-design og besjæling<br />
af teamets køkken. Det startede<br />
med at Nynne tog billeder af teamets<br />
lokaler, og de viste at rummene<br />
blev brugt til alt muligt andet end<br />
det de var indrettet til. ”Lokalerne<br />
blev brugt til lagerplads og opbevaring<br />
og understøttede ikke de funktioner,<br />
som en arbejdsplads har brug<br />
for – personalerum, pauserum, dokumentation<br />
og disponering m.m.,”<br />
fortæller Nynne. ”Jeg foreslog dem at<br />
tage fat på køkkenet – det var nemt<br />
at gå til, et neutralt sted, som ingen<br />
’havde’ – og så gik medarbejderne ellers<br />
i gang i bedste ’Fra skrot til slot’stil<br />
med at besjæle køkkenet, så det<br />
blev et hyggeligt og rart pauserum.”<br />
Vær åbne og lydhøre<br />
Tine de Place var Nynne Døssing Jakobsens<br />
fjerde ’opgave’ som ledetrådsagent, og da<br />
hun bliver bedt om at beskrive ’den perfekte<br />
teamleder’, kommer svaret hurtigt:<br />
”Den perfekte teamleder har forberedt sig<br />
på, at ledetrådsagenten skal komme, har<br />
tænkt nogle tanker og er samtidig parat<br />
til noget nyt og vil gerne rykke sig. Og baglandet<br />
skal være i orden. Direktionen og<br />
ikke mindst medarbejderne skal være med<br />
på det. Man skal åbne op og være lydhøre<br />
over for nye tanker og ideer.”<br />
”Ledetrådsagenten skal også være<br />
lydhør!” kommer det prompte fra Tine<br />
de Place. ”Hun skal ikke komme og<br />
være bedrevidende og sige: ’Du skal<br />
gøre sådan!’ Og det har Nynne bestemt<br />
heller ikke gjort.”<br />
”Det er vigtigt at ledetrådsagenten<br />
og teamlederen får lavet en ordentlig<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
kontrakt om hvordan de skal samarbejde,”<br />
tilføjer Nynne. ”Sådan en kontrakt<br />
er helt individuel – og den foregår altid<br />
på værts-teamlederens platform. Det<br />
er også vigtigt at huske at vi hverken er<br />
ekstra hænder eller reservechefer. Vi er<br />
konsulenter, der observerer, inspirerer<br />
og rådgiver.”<br />
Mistænksomme<br />
medarbejdere<br />
og bekymrede<br />
teamledere<br />
TEkST ingrid terkelsen FOTO brian rasmussen/fotografhuset<br />
Man skal fejre sine succes’er, og<br />
det gjorde teamet, med pindemadder<br />
og skåltale. Og den positive bevægelse,<br />
som er Nynnes succeskriterium,<br />
var sket. n<br />
TEkST ingrid terkelsen<br />
nynne døssing Jakobsen<br />
tina de place<br />
Selve ordet ledetrådsagent kan<br />
sætte tanker i gang om en person<br />
der kommer og spionerer.<br />
Det har Nynne også oplevet: ”Især<br />
medarbejderne kan være lidt mistænksomme<br />
i starten. ’Hvad er nu<br />
det her for noget – når vi nu skal
TEkST ingrid terkelsen<br />
FOTO brian rasmussen/<br />
fotografhuset<br />
medarbeJder i teamet:<br />
Godt med<br />
et par nye<br />
øjne<br />
Hvad har besøget af ledetrådsagent Nynne Døssing Jacobsen betydet for de otte medarbejdere<br />
i teamleder Tine de Places team? Vi har spurgt en af dem, sosu-hjælper Dorthe Cramer:<br />
var godt med en udefra,<br />
der kunne se tinge-<br />
”Det<br />
ne med nye øjne og sætte<br />
nogle andre vinkler på. For eksempel<br />
var Nynne med til at vi fik sat vores<br />
personalekøkken i stand. Hun<br />
var også med en af os ude i marken,<br />
men ellers var hun mest sammen<br />
med teamlederen og med til vores<br />
møder og sådan. Nogle dage lyttede<br />
hun bare, andre gange kom hun<br />
spare, hvorfor bruger de så penge<br />
på det?’ Nogle af teamlederne var<br />
også bekymrede i starten, men der<br />
bliver gjort et stort nummer ud af<br />
at ’parre’ os rigtigt, så kemien er i<br />
orden. <strong>Vores</strong> projektchef, Nikolaj<br />
Henningsen, gør et meget grundigt<br />
med ideer og forslag til hvad vi kunne<br />
gøre, med afsæt i ledetrådene. Vi<br />
har dem hængende på væggen, og<br />
hun brugte dem som redskaber.<br />
Vi har arbejdet med ledetrådene<br />
i et par år nu og er meget bevidste<br />
om at bruge dem i det daglige<br />
arbejde. De er gode at have, også i<br />
forhold til Grib Hverdagen, som vi<br />
arbejder meget ud fra – det hænger<br />
jo sammen. Jeg har været med i<br />
forarbejde, så matchet mellem<br />
værtsteamleder og ledetrådsagent<br />
opfylder flest mulige succeskriterier.<br />
Og vi kommer ikke ud i vores<br />
eget, gamle område og ikke ud<br />
til teamledere, som vi kender privat.<br />
En af vores forcer er faktisk at<br />
både ledetrådene og Grib Hverdagen<br />
fra starten, og jeg tænker ikke meget<br />
anderledes nu end før ledetrådsagenten<br />
var her. Jeg synes heller<br />
ikke Tine har forandret sig eller gør<br />
tingene anderledes. Men hun siger<br />
selv at det har været meget lærerigt<br />
at have Nynne, og det kan jo være<br />
at hun tackler tingene anderledes,<br />
hvis der opstår problemer i teamet<br />
eller med en borger.” n<br />
vi intet ved om det sted vi kommer<br />
ud til. Og begynder de gode historier<br />
om os jo også at gå rundt! Så bekymringen<br />
og den kritiske indstilling<br />
er endt med en fest, og vi får<br />
mange roser fra både medarbejdere<br />
og ledere.” n<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 11
ejseHoldet<br />
12<br />
TEkST nikolaJ henningsen FOTO allan witte<br />
proJektchefen<br />
fortæller<br />
år et Med rejseholdet<br />
Rejseholdets 9 ledetrådsagenter<br />
er på en dannelsesrejse i<br />
Sundhed og Omsorg. Opgaven<br />
er at stille sig åbent og positivt nysgerrig<br />
over for praksis, og det gøres<br />
gennem kunsten at stille de rigtige<br />
spørgsmål – og ikke at docere de ”rigtige”<br />
svar.<br />
Det handler om at finde ind til den<br />
gode praksis og den personliggjorte<br />
omsorg. De gør sig erfaringer og indsamler<br />
viden, der kan være med til<br />
at videreudvikle såvel teamredskabet<br />
som teamledernes virke, samt komme<br />
bagom hverdagens dilemmaer.<br />
forandring og forankring<br />
Ledetrådsagenterne beskriver undervejs<br />
den gode praksis, de både møder<br />
og skaber, i en logbog, som efterhånden<br />
vokser sig til en håndbog i succeser.<br />
Efter hvert af de fem besøg, en<br />
ledetrådsagent kommer ud på, fremlægger<br />
hun, sammen med den pågældende<br />
værtsteamleder, de fælles<br />
observationer og refleksioner over for<br />
områdets direktion. Direktionerne<br />
bliver beriget, og de får et input, der<br />
umiddelbart kan handles på. Fokus<br />
er således ikke blot på forandringstiltag,<br />
men også på hvordan tiltagene<br />
kan forankres.<br />
Jeg har haft den fornøjelse at besøge<br />
samtlige de teamledere, der har<br />
haft besøg af en ledetrådsagent i år,<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
og det er min fornemmelse, at ledetrådsagenterne<br />
lykkes, når de er<br />
på besøg ude i områderne. Som ledetrådskonsulent<br />
er det vigtigt, at<br />
man kan tilsidesætte egne følelser<br />
og synspunkter, når teamlederen<br />
står med udfordringer, man ganske<br />
sikkert kan nikke genkendende til.<br />
Ledetrådsagenten skal kunne handle<br />
empatisk og hensigtsmæssigt i<br />
konfliktsituationer og være med<br />
til at fremme konstruktive løsninger,<br />
sammen med teamet og teamlederen.<br />
Min oplevelse er, at de bruger<br />
tid og energi på at hjælpe med at<br />
nedbryde et problem eller en opgave<br />
til forståelige dele. At de er med til at<br />
oversætte ledetrådene ind i en daglig<br />
kontekst, så de giver mening og<br />
bliver konkrete. For teamlederen og<br />
sammen med medarbejderne.<br />
Hvordan kan ledetrådsagenterne<br />
undgå at blive vurderende eller kontrollerende?<br />
Ved at lytte opmærksomt<br />
og stille spørgsmål, der opleves<br />
som befordrende og hjælpsomme,<br />
samtidig med, at de tydeligt giver<br />
udtryk for værdierne i ledetråde og<br />
vurderinger på en fair og fremadrettet<br />
måde.<br />
en ledetrådsagent tager tid!<br />
Så langt, så godt; men der er også<br />
forhindringer på vejen. En af de<br />
største er tid! Min oplevelse er, at det<br />
tager tid, kræver tid at have en ledetrådsagent<br />
på besøg. Teamlederne<br />
fortæller alle, at agenterne insisterer<br />
på, at medarbejderne og teamlederen<br />
tager et klart ejerskab til de<br />
opgaver og de aftaler, der er indgået<br />
– og det kræver tid. Jeg er slet ikke<br />
i tvivl om, at engagementet er der –<br />
men tiden til at reflektere over vaner,<br />
mønstre og traditioner – før<br />
man kan forandre sig eller erstatte<br />
arbejdsrutiner med nye, mere hensigtsmæssige<br />
– kræver tid, og den<br />
er ikke altid let at finde i et stramt,<br />
pakket hverdagsprogram. Så det<br />
er også udfordrende at ha’ en ledetrådsagent<br />
på besøg. Og helt sikkert<br />
også besværligt, for ledetrådsagenterne<br />
holder jo teamlederen ansvarlig<br />
på en konstruktiv og udfordrende<br />
måde, og det kan da godt være besværligt<br />
at ha’ sådan en gæst ”rendende<br />
rundt” og udfordre en! Et enkelt<br />
eksempel: Når man skal gå<br />
på rov i andres domæner og arbejde<br />
tværfagligt, kræver det mere end<br />
bare at sætte personer sammen i en<br />
gruppe. De skal arbejde som et hold,<br />
og der er stor forskel på de to ting.<br />
Jeg tror da også, der er medarbejdere,<br />
der tænker det kan være besværligt<br />
– for de udfordrer jo også<br />
dét, man kan kalde de defensive arbejdskulturer<br />
ved at insistere på, at<br />
medarbejderne tager ansvar. n
TEkST helle erenbJerg FOTO allan witte<br />
Tryghed, tilfredshed og muligheden<br />
for igen at klare sig selv<br />
i hverdagen. Det er de opløftende<br />
resultater af den særlige indsats<br />
for rehabilitering, som <strong>Aarhus</strong><br />
Kommune igennem de sidste to år<br />
har tilbudt borgere, der har henvendt<br />
sig for at få hjælp. Grib hverdagen<br />
hedder indsatsen, som nu overgår<br />
til fuld drift.<br />
Ved at tilbyde intensive forløb med<br />
genoptræning og rehabilitering<br />
frem for traditionel hjemmehjælp,<br />
og med udgangspunkt i borgernes<br />
egne mål og behov, får borgerne<br />
hjælp til at kunne klare sig selv. Og<br />
at dømme efter borgernes tilbagemeldinger<br />
og på resultaterne, er det<br />
den helt rigtige vej at gå. Med udsagn<br />
som: ”Det er det bedste, der er<br />
sket i mit liv” og ”Jeg troede, at jeg<br />
aldrig skulle komme op af sengen<br />
igen, men det kom<br />
jeg” understreger<br />
deltagerne, at netop<br />
det intensive forløb<br />
med fokus på<br />
indsatsen virker<br />
Ud af de 1837 aarhusianere, som indtil<br />
nu har deltaget i et forløb i Grib<br />
Hverdagen, er 37 procent blevet helt<br />
selvhjulpne. Af de 1837 borgere har<br />
hver tredje været i alderen 80-89.<br />
Den yngste deltager har været 18 år<br />
mens den ældste har været 103. 80<br />
procent af deltagerne vurderer selv,<br />
at de har mærket en markant forbedret<br />
i funktionsevne i hverdagen.<br />
Og ud fra de målinger, der bliver lavet<br />
i starten og slutningen af et forløb,<br />
er der tale om, at 70 procent af<br />
Fakta<br />
Grib Hverdagen henvender sig til borgere i<br />
<strong>Aarhus</strong> kommune, som tidligere har klaret<br />
sig selv og nu efterspørger pleje og praktisk<br />
hjælp i hverdagen eller til borgere, der<br />
lige er blevet udskrevet fra hospitalet.<br />
Efter kontakten til hjemmeplejen får<br />
deltageren lagt en plan for træningen.<br />
Planen lægges i samarbejde mellem<br />
borgeren og et tværfagligt team,<br />
som følger træningen med det<br />
formål at styrke borgerens<br />
selvhjulpenhed.<br />
er et hit<br />
Intensiv rehabilitering i stedet for traditionel<br />
hjemmehjælp er fremtiden i <strong>Aarhus</strong><br />
Kommune. Det viser resultaterne af det<br />
store, toårige udviklingsprojekt Grib<br />
Hverdagen, hvor intensive trænings- og<br />
genoptræningsforløb har hjulpet fire ud af<br />
ti ældre til at blive helt selvhjulpne.<br />
deltagere viser en markant forbedret<br />
funktionsevne.<br />
aarhus vil gå hele vejen<br />
Blandt andet derfor bliver udbredelsen<br />
af den rehabiliterende indsats<br />
nu fremtiden i <strong>Aarhus</strong> Kommune.<br />
Og som en del af budgetforliget 2013<br />
ønsker partierne bag forliget at udbrede<br />
den rehabiliterende indsats til<br />
at omfatte andre målgrupper. Derfor<br />
er Sundhed og Omsorg blevet bedt<br />
om at komme et udspil til, hvordan<br />
man kan bruge metoderne fra Grib<br />
Hverdagen til at hjælpe andre grupper<br />
af borgere. n<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 13
14<br />
Offentlig-privat<br />
samarbejde<br />
på bøgeskoVhus<br />
– nye veje i udviklingen af lokalcentrene<br />
Den 12. september besluttede<br />
<strong>Aarhus</strong> Byråd, at plejeboligerne<br />
på Bøgeskovhus i Viby fremover<br />
skal drives i samarbejde med en<br />
privat aktør i et såkaldt offentlig-privat<br />
samarbejde.<br />
Et næsten enigt byråd støttede op<br />
om indstillingen. I en del høringssvar<br />
blev udtrykt kritik, især over beslutningen<br />
om ikke at give eget bud.<br />
Byrådet vedtog at der ikke skal gives<br />
eget bud, da medarbejderne ellers<br />
ikke ville kunne inddrages i den videre<br />
proces.<br />
Det offentlig-private samarbejde<br />
omkring Bøgeskovhus har i foråret<br />
<strong>2012</strong> været drøftet ad flere omgange<br />
i HMU. Den efterfølgende proces vil<br />
også blive fulgt af HMU via en nedsat<br />
HMU arbejdsgruppe.<br />
en anderledes proces<br />
Innovation og læring er omdrejningspunktet<br />
for det fremtidige<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
samarbejde. Projektet starter derfor<br />
også et andet sted end sædvanligt.<br />
Første skridt bliver inddragelse<br />
af beboerne, pårørende, medarbejderne,<br />
andre i lokalområdet,<br />
de frivillige samt de potentielle leverandører.<br />
De skal alle være med<br />
til at forme ønsker til fremtidens<br />
Bøgeskovhus.<br />
I skrivende stund sidder projektledelsen<br />
sammen med proceskonsulenter<br />
fra PriceWaterhouseCoopers<br />
og KLs konsulenter og planlægger<br />
processen. Det er valgt at bruge eksterne<br />
ressourcer ud fra ud fra en betragtning<br />
om at hvis resultatet skal<br />
være noget andet end det plejer, så<br />
skal processen også tænkes anderledes.<br />
Det kræver, at vi bliver udfordret<br />
undervejs.<br />
innovation og læring<br />
Formålet med samarbejdet er<br />
at opnå læring om nye måder at<br />
TEkST ingrid terkelsen<br />
drive plejeboliger og lokalcenter<br />
på. Der sker meget udvikling<br />
af lokalcentrene, men med dette<br />
skridt sættes fokus på læring via<br />
samarbejde med organisationer<br />
uden for den kommunale verden.<br />
Erfaringerne fra Bøgeskovhus skal<br />
bruges på de øvrige lokalcentre.<br />
Medarbejderne på Bøgeskovhus<br />
vil blive inddraget i processen,<br />
der leder frem til etableringen af<br />
samarbejdet.<br />
samarbejde<br />
Et offentlig-privat samarbejde på<br />
Bøgeskovhus bliver en ny måde<br />
at samarbejde på. Samarbejdet<br />
kommer som minimum til at<br />
omfatte plejeboligerne. I processen<br />
vil det blive afklaret om<br />
samarbejdet også skal omfatte<br />
hjemmeplejen og andre funktioner<br />
tilknyttet Lokalcenter<br />
Bøgeskovhus. n
Tidligere har forvaltningens<br />
topchefer<br />
flere gange været ude at<br />
snuse til virkeligheden<br />
på lokalcentrene. Nu er<br />
det de administrative<br />
medarbejderes tur.<br />
Tomme skriveborde<br />
tre dage i <strong>november</strong><br />
Sundhed og Omsorgs forvaltnings-medarbejdere drager ud i praksis for at mærke kerneopgaverne<br />
på egen krop og styrke sammenhængskraften i organisationen<br />
Den centrale administration<br />
i Sundhed og Omsorg<br />
holder lukket 26.-28. <strong>november</strong>.<br />
De administrative medarbejdere<br />
i Frichsparken og på<br />
rådhuset er nemlig ude i praktik<br />
på bl.a. lokalcentrene, i plejeboligerne<br />
og i DemensCentrum<br />
<strong>Aarhus</strong>.<br />
”Administrationens opgave er at<br />
understøtte og servicere frontmedarbejderne,<br />
så de kan løse kerneopgaverne<br />
og hjælpe borgerne effektivt<br />
og med høj kvalitet. Og den bedste<br />
måde at sikre det på, er at administrationsmedarbejderne<br />
kender<br />
frontmedarbejdernes hverdag på deres<br />
egen krop,” fortæller fungerende<br />
rådmand Thomas Medom (SF), som<br />
er ophavsmand til initiativet.<br />
Tidligere har sundheds- og omsorgsrådmanden,<br />
direktøren og de<br />
øvrige topchefer flere gange været ’i<br />
marken’, hvor de bl.a. har været sosu-hjælpere<br />
og arbejdet i lokalcentrenes<br />
caféer og vaskerier. Nu skal chefernes<br />
gode erfaringer altså bredes<br />
ud til deres administrative stabe.<br />
”I Sundhed om Omsorg arbejder<br />
vi hele tiden på at finde nye og bedre<br />
måder at samarbejde på om løsningen<br />
af opgaverne, så derfor skal<br />
medarbejderne i forvaltningen ud<br />
at se og mærke, hvordan dagligdagen<br />
er, og hvordan de kan justere og<br />
udvikle deres service, så den under-<br />
TEkST ingrid terkelsen<br />
FOTO chili (arkivfoto)<br />
støtter varetagelsen af kerneopgaverne<br />
endnu bedre,” siger Thomas<br />
Medom.<br />
I skrivende stund – slutningen af<br />
oktober - er der en række praktiske<br />
detaljer omkring fx ønsker til ’praktiksteder’<br />
og omkring nødbemanding<br />
og telefonpasning, som skal<br />
afklares.<br />
Efter de tre dage ’i marken’ bliver<br />
der samlet op på medarbejdernes<br />
oplevelser, erfaringer og refleksioner,<br />
så de kan blive omsat i<br />
konkrete initiativer til at forbedre<br />
samarbejdet og styrke netværket<br />
og sammenhængskraften mellem<br />
de administrative medarbejdere og<br />
frontmedarbejderne. n<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 15
esjæling<br />
16<br />
<strong>Aarhus</strong> Byråd har afsat penge<br />
til at besjæle plejehjem. Selv<br />
om de 13 mio. besjælingskroner<br />
først bliver udmøntet<br />
i 2017, så er der god grund<br />
til allerede nu at gå i gang.<br />
Men…i gang med hvad?<br />
For hvad betyder<br />
besjæling egentlig?<br />
TEkST anne klindt FOTO thomas knoop<br />
Øjnene skimmer overskrifterne,<br />
imens der scrolles ned<br />
igennem velkendte begreber<br />
i det netop vedtagne budgetforlig for<br />
2013-2017: Investeringsmodeller, omprioriterings-<br />
og bufferpulje, energioptimering<br />
...osv. Men der er også helt nye<br />
begreber. Et af dem står på side 31:<br />
Besjæling af plejehjem.<br />
i budgetforligets forklarende tekst<br />
står:<br />
At flytte ind i en plejebolig markerer<br />
ofte den sidste fase af livet. Med<br />
til den gode omsorg hører også behagelige<br />
omgivelser, farverighed,<br />
god æstetik samt liv og hyppige<br />
familiebesøg. Forligspartierne<br />
forslår, at samtlige <strong>Aarhus</strong><br />
Kommunes plejehjem gennemgår<br />
et forskønnelseseftersyn, så<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
besjæling<br />
af plejehjem<br />
både interiør og eksteriør understøtter<br />
tanken om hjemliggørelse, sjæl<br />
og gæstfrihed.<br />
Konkret foreslår forligspartierne,<br />
at der afsættes en pulje på 13 mio. kr.<br />
i 2017 til forskønnelse og hjemliggørelse.<br />
Det foreslås også, at pårørende<br />
og relevante eksterne fagfolk inddrages.<br />
Sundheds- og omsorgsudvalgets<br />
medlemmer bliver rådgivende ved<br />
udmøntningen af puljen.<br />
thomas medom om besjæling:<br />
Besjæling – det lyder som noget fra<br />
et H.C. Andersen eventyr. Men når<br />
jeg snakker om besjæling, så hand-<br />
ler det om fokus på noget af det,<br />
som er rart. Noget af det, der normalt<br />
måske ikke er så stor fokus på<br />
i politik og organisationer. <strong>Vores</strong><br />
plejehjem skal være et godt sted at<br />
bo, og hverdagen skal være hyggelig.<br />
Vi har i budgetforliget fået 13<br />
mio. til besjæling af plejehjem. Det<br />
betyder, at vi har mulighed for at<br />
kigge på og forbedre vore rammer.<br />
Nogle er optaget af, at der skal være<br />
flere planter, dyr eller at vi skal kigge<br />
på indretning af gangene. I det<br />
hele taget nogle af de ting, som er<br />
med til at give en tryg sidste fase i<br />
livet. n
har du et godt forslag til<br />
besjæling af plejehjem?<br />
kontakt din nærmeste leder<br />
eller thomas medom<br />
minder og sætter gang<br />
i samtaler<br />
Område Syd har i samarbejde med fotograf<br />
Mogens Greve og en sponsor, CEWE COLOR<br />
ApS, lavet et fotoprojekt, som har resulteret i 37<br />
store vægfotos med motiver af naturen omkring<br />
Beder. Billederne giver fine muligheder for at<br />
vække minderne frem og sætte gang i samtaler<br />
i plejeboligerne på kristiansgården. Projektet er<br />
et led i Område Syds arbejde med besjæling og<br />
Eden Alternative filosofien.<br />
gå allerede<br />
i gang nu<br />
Selv om pengene fra budgetforliget<br />
først bliver udmøntet i 2017,<br />
så gå allerede nu i gang. Der er<br />
meget, som kan gøres for små midler.<br />
Mange steder har man allerede<br />
taget hul på det. På denne side er<br />
nogle eksempler fra Område Syd.<br />
TEkST anne klindt Store vægfotos vækker<br />
FOTO allan witte<br />
faglighed – besjæling<br />
Hvordan kan faglighed og besjæling forenes?<br />
Det er noget, som vi kommer til at drøfte<br />
meget i fremtiden. Men hvem siger, at det<br />
skal være svært?<br />
TEkST OG FOTO anne klindt<br />
på kursus i eden alternative<br />
Personalet i Syd tager på kursus i Eden<br />
Alternative filosofien. En af de medarbejdere,<br />
som allerede har været af sted, er SOSUassistent<br />
Lone Hindborg fra Lokalcenter<br />
Tranbjerg:<br />
”Jeg bruger input fra det 3 dages kursus<br />
rigtig meget i hverdagen. For eksempel<br />
havde vi en øvelse om, hvordan vi selv gerne<br />
vil have det på plejehjem. Ved mig kom<br />
ordet ’krydderier’ op. Og så slog det mig:<br />
’Hold da op! Vi har jo kun salt og peber på lokalcenteret.<br />
Måske burde vi høre beboerne,<br />
om de kunne tænke sig andre krydderier’.<br />
kurset handler om at involvere beboerne<br />
så meget som overhovedet muligt. Vi er<br />
Lone Hindborg<br />
fodrer fiskene i<br />
det nye akvarium,<br />
som beboerne<br />
selv besluttede at<br />
anskaffe.<br />
Lokalcenter Tranbjerg er blevet besjælet<br />
med kælegrisen Møffe. Men<br />
for at have hygienen i orden kan<br />
man lige spritte hænderne af med<br />
hånddesinfektion.<br />
blevet enige om at holde husmøder hver<br />
anden måned, hvor vi spørger beboere,<br />
hvilke ønsker de har til in<strong>dk</strong>øb, aktiviteter,<br />
rammerne osv. Beboerne har blandt andet<br />
besluttet, at vi skal have akvarium, flere<br />
gamle møbler med sjæl og boller og kakao<br />
ved særlige lejligheder. Hjemligheden er en<br />
vigtig del af Eden. Nu har vi fisk og egetræsmøbler<br />
med blyindfattede ruder fra genbrugsbutikker<br />
og musselmalet porcelæn,<br />
som vi dækker op med om søndagen. Vi<br />
giver beboerne mere plads, ved ikke at være<br />
så hurtige til at ordne det hele for dem. I<br />
stedet inviterer vi dem ved at spørge: ”Vil du<br />
hjælpe med opvask eller måske feje gulvet?”<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 17
erindringsbolig<br />
18<br />
åben Mund<br />
og polypper<br />
TEkST anne klindt FOTO thomas knoop<br />
da op! Tænk hvad genkendelige<br />
ting kan gøre.<br />
”Hold<br />
Hun sidder og fører en almindelig<br />
samtale og åbner op for<br />
minder og munterhed. Hun er ellers<br />
ikke socialt anlagt. Derhjemme på<br />
Kildevang ligger hun i sin seng og<br />
vil kun op til måltiderne”. Ordene<br />
kommer fra SOSU-medarbejder<br />
Charlotte Jensen, som er med fire<br />
beboere på besøg i Den Gamle Bys<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
erindringsbolig; en lejlighed indrettet<br />
som et middelklassehjem i<br />
50’erne.<br />
De fire beboere, som alle lider af<br />
demens, ændrer efter ganske kort<br />
tids ophold i lejligheden adfærd.<br />
Først er de forvirrede og spørger om<br />
det samme igen og igen, men efterhånden<br />
indfinder roen og trygheden<br />
sig og beboerne snakker sammen om<br />
gamle dage.<br />
besøg sætter mange tanker i gang<br />
Charlotte og hendes kollega<br />
Christine Ringsborg er tydeligvis berørte<br />
af oplevelsen. De følger overrasket<br />
med, stikker hovederne sammen,<br />
peger diskret og deler deres<br />
observationer. Snart knipser de løs<br />
med digitalkamera og mobil for at<br />
forevige beboernes klare momenter.<br />
Medarbejdernes følelsesmæssige engagement<br />
i disse mennesker er åben-
lys, og besøget sætter mange tanker<br />
i gang:<br />
”Man ser jo tydeligt, at rammerne<br />
betyder meget. Når der bare er<br />
lange institutionsgange uden noget<br />
genkendeligt, så er det jo, at beboere<br />
bliver dørsøgende,” siger Charlotte<br />
og tilføjer, at hun godt tænke sig<br />
at arbejde med fællesarealer på<br />
Kildevang og få lavet erindringskasser<br />
med temaer som skolegang,<br />
landbrug, legetøj og opdragelse.<br />
”Beboerne blomstrede op, da de fik<br />
de gamle skolebøger i hænderne,”<br />
udbryder hun begejstret.<br />
Charlotte er klar over, at rammerne<br />
og genstandene ikke gør det alene.<br />
”Den Gamle Bys personale gør<br />
også meget for oplevelserne. De har<br />
tid og de skaber ro. Jeg lagde mærke<br />
til, at i det øjeblik, hvor en af Den<br />
Gamle Bys værtinder gav én beboer<br />
fuld fokus, så skete der for alvor noget,”<br />
siger hun. n<br />
Forbløffelse og glæde står mejslet i ansigterne på medarbejderne,<br />
da de oplever nye sider af beboerne fra Kildevang.<br />
Værtinde Else (th) fra Den Gamle By: ”Vi spiller ikke<br />
komedie eller underholder. Vi giver bare opmærksomhed” –<br />
her i samtale med beboer fra Kildevang.<br />
▼<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 19
erindringsbolig<br />
20<br />
museumsinspektør i den gamle by agnete a. rasmussen:<br />
ind med platter og den<br />
nussede lænestol<br />
TEkST anne klindt FOTO thomas knoop<br />
Der er altid nogen, der begynder<br />
at snakke om platterne på<br />
væggen. Man kan mene om<br />
de gamle ting, hvad man vil, men<br />
de sætter noget i gang. Mange pårørende<br />
begår i misforstået godhed en<br />
fejl, når bedste skal på plejehjem og<br />
de i den anledning smider den gamle<br />
nussede lænestol ud, for ’den kan<br />
hun da ikke have med’.<br />
De samme overvejelser skal<br />
man selvfølgelig gøre sig i forbin-<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
delse med indretning af fællesarealer<br />
på plejehjem. Professor i<br />
psykologi Dorthe Berentsen har<br />
gennemført sessioner, som viser,<br />
at mennesker med demens får flere<br />
detaljerede erindringer fra deres<br />
fortid, når de sidder i 1950’erlejligheden<br />
omgivet af de gamle<br />
ting sammenlignet med en kontrolgruppe,<br />
der får kaffe og hygger<br />
sig i et aktivitetscenter omgivet<br />
af moderne ting.<br />
Den positive effekt af et besøg i<br />
lejligheden rækker længere end at<br />
kunne genkalde sig oplevelser her<br />
og nu. Selv om et menneske med demens<br />
siger, at det ikke kan huske<br />
besøget i Den Gamle By, så kan besøget<br />
medvirke til en grundstemning<br />
af glæde. Den engelske psykolog<br />
Tom Kitwood peger på, at<br />
rammer, hvor man trives, har positiv<br />
indflydelse på udvikling af sygdommen.<br />
n
Ikke komedie – bare<br />
opmærksomhed<br />
else – en af de gamle bys værtinder<br />
- om værtinderollen:<br />
”Vi spiller ikke komedie eller finder på en masse<br />
underholdning. Vi er bare os selv i 50’er tøj.<br />
Vi giver os tid til at snakke og retter opmærksomhed<br />
på gæsterne og deres interesser. Der<br />
skal også gerne være tid til stilhed og til at<br />
røre, dufte og grave erindringerne frem. Vi<br />
retter ikke årstal eller andre faktuelle fejl. Det<br />
drejer sig om at skabe en god oplevelse”.<br />
Gratis SOSUkursus<br />
og besøg i<br />
erindringsbolig<br />
• Tilmeld dig gratis kursus den 5. december<br />
i erindringsformidling for SOSUpersonale<br />
i Den Gamle By på:<br />
http://www.fo-byen.<strong>dk</strong>/frivilligkurser<br />
eller kontakt Tina Bak Findorf på mobil:<br />
51 57 68 79 eller mail tc@aarhus.<strong>dk</strong> for at<br />
høre nærmere.<br />
• Som personalegruppe kan I også købe<br />
jeres eget kursus.<br />
• Et besøg med en gruppe beboere koster<br />
700 kr. for to timer inkl. kaffe, kage og<br />
værtinder. Max. antal deltagere: 10, herunder<br />
max. to kørestolsbrugere<br />
Se mere på:<br />
www.dengamleby.<strong>dk</strong>/erindringsformidling<br />
”Besøget har sat mange<br />
tanker i gang om rammer<br />
og erindringskasser,” siger<br />
Charlotte Jensen fra Kildevang<br />
– her i gang med at forevige<br />
de fantastiske oplevelser med<br />
beboerne.<br />
ønsker i hjælp til, hvordan<br />
i kan arbejde med<br />
erindringsformidling?<br />
kontakt mette brynskov<br />
på mobil 5157 6880 eller<br />
mail meb@aarhus.<strong>dk</strong><br />
Du kaN GooGlE DoRTHE BERENTSEN oG<br />
DEN GaMlE By, HViS Du Vil ViDE MERE<br />
oM HENDES FoRSkNiNG.<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 21
trivselsundersøgelse<br />
22<br />
TEkST anne klindt FOTO anne klindt/anders geJl<br />
Desværre kunne ikke alle medarbejdere være tilstede ved præmieoverrækkelsen, men de<br />
fremmødte havde allerede et forslag til, hvad pengene skal bruges til.<br />
Caféteam vandt<br />
forkælelsesdag<br />
Mange var med i trivselsundersøgelsens lodtrækning om en<br />
forkælelsesdag for teamet og en værdig vinder blev fundet.<br />
Posen blev rystet godt, da vinderen<br />
af en team-forkælelsesdag<br />
skulle udtrækkes. Og vinderen<br />
blev….: De syv cafémedarbejdere<br />
i område Viby-Højbjerg. Stort<br />
tillykke.<br />
Da teamet skulle have den gode<br />
nyhed, valgte teamleder Jonna<br />
Pedersen at in<strong>dk</strong>alde til et ekstraordinært<br />
møde under dække af, at<br />
der skulle snakkes økonomi. Det var<br />
derfor et noget undrende personale,<br />
der tog imod Rikke Stephensen<br />
(ansvarlig for trivselsundersøgelsens<br />
gennemførelse), da hun troppede<br />
op med et præmie-diplom i cafeen<br />
i Viby.<br />
Caféteamet må siges at være en<br />
værdig vinder af præmien, for allere-<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
de efter en dag havde alle medarbejdere<br />
udfyldt spørgeskemaet.<br />
Teamet kan vælge en forkælelsesdag<br />
inden for kategorierne: wellness,<br />
gastronomi og action. Blandt<br />
de tilstedeværende var der en klar<br />
præference for gastronomi:<br />
”En god brunch eller frokost, hvor<br />
vi bare bliver serviceret – det kunne<br />
være skønt! Det plejer jo at være<br />
os, der laver mad, disker op og rydder<br />
af, så vi kunne godt trænge til<br />
en dag, hvor vi kan læne os tilbage<br />
og nyde. Måske især efter december,<br />
hvor vi laver mad til rigtig mange<br />
julearrangementer,” lyder det med<br />
et lettelsens suk over, at der stod<br />
præmie og ikke økonomi på mødedagsordenen.<br />
n<br />
Trivsel og svar-<br />
procent i top<br />
Med en svarprocent på 75 og høj tilfredshed<br />
med arbejdet kan vi ønske<br />
os alle sammen tillYkke.<br />
81 procent af MSO's<br />
medarbejdere er 'meget<br />
tilfredse' eller 'tilfredse'<br />
med deres arbejde.<br />
kun fem procent er<br />
'utilfreds' og én procent<br />
'meget utilfreds'. Det er<br />
af thomas<br />
en utrolig stor glæde<br />
medom<br />
for mig at læse resultaterne<br />
fra så positiv en undersøgelse. Jeg<br />
kan endda konstatere, at tilfredsheden<br />
er steget væsentligt siden den forrige<br />
undersøgelse.<br />
At hele tre ud af fire medarbejdere<br />
har svaret er vel nærmest den største<br />
succes.Det skyldes god forberedelse<br />
og information, god håndtering på arbejdspladserne<br />
og vigtigst af alt: at så<br />
mange af jer har valgt at svare. Tak for<br />
jeres bidrag!<br />
Besvarelsen er dog kun begyndelsen<br />
på arbejdet med at skabe bedre trivsel.<br />
Forude venter opfølgningen. Både på<br />
team- og afdelingsniveau. Brug resultatet<br />
til at drøfte, hvad der gør jer glade<br />
for jeres arbejde og hvad I kunne tænke<br />
anderledes.<br />
Marie Schaarup Andersen fra SSK var lykkens<br />
gudinde, da der skulle trækkes lod om en forkælelsesdag<br />
for teamet blandt flere 100 teams.
TEkST ingrid terkelsen<br />
generationerne Mødtes<br />
Den 1. oktober var national<br />
dag for mødet mellem generationerne,<br />
og Sundhed og<br />
Omsorg stod i den anledning bag<br />
en sand syndflod af arrangementer,<br />
hvor unge og ældre mødtes. På<br />
Koltgården fortolkede rapper Jonas<br />
Osvald Helmuth, så kaffeservietterne<br />
og tilhørernes ører blafrede, i plejeboligerne<br />
Bøgeskovhus 55 legede<br />
beboere og vuggestuebørn med en<br />
faldskærmsdug og på Havkær i Tilst<br />
mødtes ældre og yngre over et spil<br />
krolf. 1. oktober var også dagen hvor<br />
<strong>Aarhus</strong> Kommunes nye frivillighus<br />
blev officielt navngivet Folkestedet,<br />
for at markere at det ikke kun er for<br />
ældre, men for alle aldre. Unge og<br />
ældre dannede kæde omkring huset<br />
og slap balloner løs i den grå efterårshimmel<br />
over <strong>Aarhus</strong>. Og så<br />
var der kaffe, saftevand og kage – på<br />
tværs af generationer. n<br />
Generationernes dyst<br />
i krolf på Havkær<br />
Folkestedet navngives<br />
med balloner<br />
Tv. generationer mødes på<br />
Bøgeskovhus. Th. Jonas rapper<br />
Osvalds gamle tekster.<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 23
24<br />
ny<br />
strategi<br />
for<br />
uddannelse<br />
af eleVer og<br />
studerende<br />
TEkST helle rasmussen<br />
udviklingskonsulent,<br />
personaleudvikling<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
Sundhed og Omsorg uddanner årligt op imod 1500<br />
elever og studerende og sikrer dermed det fremtidige<br />
rekrutteringsgrundlag samtidig med, at vi som<br />
arbejdsgiver løfter en samfundsmæssig forpligtelse i<br />
forhold til unges uddannelse.<br />
I december 2011 vedtog <strong>Aarhus</strong> Byråd en ny uddannelsesstrategi<br />
for Sundhed og Omsorg. Strategien er et redskab<br />
til udvikling af uddannelsesindsatsen. Målene for<br />
denne er:<br />
• At uddannelsen af elever<br />
og studerende<br />
er en prioriteret<br />
opgave,<br />
der varetages<br />
professionelt<br />
▼<br />
• At uddannelsesforløb er attraktive og af<br />
høj kvalitet - så flere søger og fastholdes i<br />
uddannelserne<br />
• At elever og studerende uddannes, så de besidder<br />
de faglige og personlige kompetencer,<br />
som vores kerneopgaver kalder<br />
på – og så vi sikrer,<br />
at vi i fremtiden<br />
kan ansætte<br />
kvalificerede<br />
kollegaer<br />
Hvad er der sket<br />
i de 10 måneder<br />
siden byrådet vedtog<br />
uddannelsesstrategien,<br />
og hvor langt er arbejdet med at omsætte ordene<br />
til handlinger? Her kan du læse om nogle af<br />
de initiativer, der er taget. n
klyngesamarbejde<br />
og studieunits<br />
ny organisering<br />
af uddannelsesansvarlige<br />
kvalitetsaftale<br />
om sosuelevers<br />
praktik<br />
Uddannelsesudvalget har vedtaget en fælles kvalitetsaftale<br />
for SOSU-elevers praktik. Aftalen fastsætter<br />
fælles rammer for blandt andet vejledernes tidsforbrug på<br />
vejledningsopgaven. Formålet er at skabe klarhed og ensartethed<br />
i forhold til vilkår for uddannelsesopgaven.<br />
Siden februar <strong>2012</strong> har<br />
ansvaret for uddannelse<br />
af professionsbachelorstuderende<br />
været placeret<br />
i klyngesamarbejde i Område<br />
Viby-Højbjerg. Helt konkret betyder<br />
det at der her er ansat tre uddannelsesansvarlige, der varetager koordineringen<br />
og udviklingen af uddannelsen – herunder sygeplejerske-,<br />
ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende.<br />
Et helt nyt projekt er etablering af studieunits i Sundhed og<br />
Omsorg. Studieunits kendes fra hospitalerne, men så vidt vides<br />
er det første gang at en kommune kaster sig over etableringen af<br />
tværfaglige studieunits. Planen er at der<br />
ca. tre steder i Sundhed og Omsorg<br />
etableres studieunits. Område Viby-<br />
Højbjerg er lige nu i gang med at<br />
ansætte en projektmedarbejder<br />
til formålet.<br />
Sundhed og Omsorgs nye struktur, der trådte i kraft pr. 1. januar <strong>2012</strong>, betød en<br />
ny organisering af uddannelsesansvarlige: Alle ni områder har nu - som en del af<br />
stabene - en fuldtidsansat uddannelsesansvarlig, som kun beskæftiger sig med uddannelse<br />
af elever. Tidligere varetog de uddannelsesansvarlige ofte flere funktioner.<br />
Ønsket bag specialiseringen er en højere kompetence og effektivitet i funktionen.<br />
De uddannelsesansvarlige samarbejder i netværk om at udvikle fælles redskaber til<br />
brug i uddannelsen af elever.<br />
Uddannelsesudvalget har besluttet at uddannelsesansvarlige skal have uddannelse<br />
på masterniveau, og fra februar <strong>2012</strong> går flere uddannelsesansvarlige i<br />
gang med en masteruddannelse inden for uddannelse.<br />
ny organisering<br />
af praktikvejledning<br />
Pr. 1. februar 2013 træder en ny organisering af praktikvejledningen<br />
af SOSU-elever i kraft. Den nye organisering betyder,<br />
at praktikvejlederfunktionen bliver en fast del at ens job og<br />
en funktion man varetager kontinuerligt. Praktikvejlederne<br />
skal vejlede flere elever ad gangen end de gør i dag, hvilket<br />
betyder at der fremover vil være færre vejledere. Formålet er<br />
at professionalisere praktikvejledningen for at skabe mere<br />
kvalificeret vejledning og en spændende karrieremulighed<br />
for SOSU-medarbejdere.<br />
I foråret 2013 vil der være kompetenceudviklingsforløb<br />
for praktikvejledere. I september besøgte<br />
Uddannelsesudvalget Favrskov kommune for at høre om<br />
deres kompetenceudviklingsforløb for praktikvejledere.<br />
Det gav en masse gode idéer, som en arbejdsgruppe nu<br />
arbejder videre med.<br />
nyt uddannelsesudvalg<br />
Sundhed og Omsorg har fået et uddannelsesudvalg<br />
sammensat af chefer fra forvaltningen<br />
og områderne, vejledere og uddannelsesansvarlige.<br />
Udvalget er beslutningsdygtigt på<br />
uddannelsesområdet og sikrer derigennem<br />
en tværgående forankring af udviklingen<br />
på uddannelsesområdet. Udvalget træffer<br />
beslutninger om overordnede uddannelsesspørgsmål,<br />
og denne sammensætning sikrer<br />
at beslutningstagningen foregår koordineret<br />
og kvalificeret.<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 25
etnisk minoritetsbaggrund<br />
26<br />
TEkST ingrid terkelsen<br />
Fakta<br />
Hvornår har man etnisk minoritetsbaggrund?<br />
Når man har sine<br />
rødder i et ikke-vestligt land =<br />
alle lande uden for EU, det øvrige<br />
Vesteuropa, Nordamerika,<br />
Australien og New Zealand.<br />
Meget få ledere har etnisk minoritetsbaggrund<br />
aarhus Kommune har en målsætning<br />
om at ca. 10 procent<br />
af kommunens ansatte skal<br />
have etnisk minoritetsbaggrund. I<br />
Sundhed og Omsorg har vi nået denne<br />
målsætning – ja, vi er endda oppe<br />
på 12 procent. Men på lederniveau er<br />
der meget langt til målet.<br />
Dykker man ned i <strong>Aarhus</strong><br />
Kommunes personaleredegørelse,<br />
fremgår det at der er 18 ledere med etnisk<br />
minoritetsbaggrund i hele <strong>Aarhus</strong><br />
Kommune. Det svarer til under 1 procent<br />
af det samlede antal ansatte med<br />
etnisk minoritetsbaggrund. I Sundhed<br />
og Omsorg er det, efter et ihærdigt efterforskningsarbejde,<br />
lykkedes at finde<br />
én teamleder med tyrkisk baggrund,<br />
som du kan møde her på siden<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
Dette store misforhold vil man<br />
gerne gøre noget ved i Sundhed og<br />
Omsorg. ”Vi vil ikke nøjes med at<br />
skrive i jobannoncerne at vi ser mangfoldighed<br />
som en ressource,” siger udviklingskonsulent<br />
Helle Rasmussen<br />
fra Personaleudvikling. ”Vi vil bruge<br />
mangfoldigheden, se forskelligheden<br />
som en styrke og udnytte de kompetencer,<br />
værdier, ideer og ressourcer,<br />
som mennesker med anden etnisk<br />
baggrund har og kan berige Sundhed<br />
og Omsorg med. Derfor vil jeg opfordre<br />
alle, der overvejer at ’gå ledervejen’,<br />
til at gøre alvor af det. Brug fx<br />
MUS-samtalerne til at drøfte mulighederne.<br />
Og brug det lederafklaringsforløb<br />
og den lederaspirant-uddannelse,<br />
som vi tilbyder.” n<br />
Fakta<br />
I <strong>Aarhus</strong> kommunes strategi og handlingsplan<br />
for fremme af ligestilling og mangfoldighed<br />
har de enkelte magistratsafdelinger<br />
opstillet deres egne mål og indsatser. Et af<br />
Sundhed og Omsorgs mål er at andelen af<br />
ledere med etnisk minoritetsbaggrund skal<br />
afspejle andelen af medarbejdere med etnisk<br />
minoritetsbaggrund.<br />
lederafklaringsforløbet er for medarbejdere<br />
der ønsker at blive afklaret i forhold til<br />
at gå ledervejen.<br />
lederaspirantuddannelsen ’Dit autentiske<br />
lederskab’ er et forløb for medarbejdere<br />
med lederfunktioner, som har lyst og evner<br />
til at blive leder.<br />
Læs mere om lederforløbene på Portalen,<br />
under Medarbejder - kompetenceudvikling
teamleder med tyrkisk baggrund:<br />
Jeg blev kastet<br />
ud i det! TEkST<br />
Susanne<br />
33-årige<br />
Serin er<br />
en af de ganske<br />
få promille af ledere<br />
med etnisk<br />
minoritetsbaggrund<br />
i Sundhed<br />
og Omsorg. Hun<br />
er født i Danmark<br />
og har tyrkisk baggrund.<br />
Hun er uddannetsygeplejerske,<br />
og efter nogle<br />
år på sygehuset og<br />
i hjemmesygeplejen<br />
i Randers kom hun til <strong>Aarhus</strong>,<br />
først som barselsvikar i plejeboligerne<br />
i Ankersgade og derefter i plejeboligerne<br />
på San<strong>dk</strong>åsvej i <strong>Aarhus</strong> V.<br />
Jobbet som teamleder blev hun nærmest<br />
kastet ud i: ”Min teamleder<br />
gik på barsel, og så spurgte de mig<br />
om jeg ville tage vikariatet. Det var<br />
egentlig ikke mit ønske, men jeg opdagede<br />
at jeg kunne kombinere det<br />
sygeplejefaglige med noget der interesserer<br />
mig meget, nemlig arbejdet<br />
med gruppedynamik, samtaler<br />
og konflikthåndtering,” fortæller<br />
Susanne Serin.<br />
Efter barselsvikariatet fik Susanne<br />
Serin en fast stilling som teamleder<br />
for et halvt hundrede ansatte<br />
i plejeboligerne San<strong>dk</strong>åsvej 41.<br />
Sideløbende med det er hun i gang<br />
med DOL – diplomuddannelsen i<br />
offentlig ledelse. ”Det er utroligt<br />
spændende og lærerigt, det skal alle<br />
ledere bare på!” siger hun.<br />
baggrunden betyder noget<br />
Susanne Serins tyrkiske baggrund<br />
er ikke noget der fylder meget i hendes<br />
dagligdag, men den betyder alligevel<br />
noget. ”Vi har en del borgere<br />
og medarbejdere med anden etnisk<br />
baggrund herude, og jeg oplever at<br />
jeg nok har lidt større forudsætninger<br />
for at forstå hvordan de tænker<br />
og hvorfor de gør som de gør. Jeg er<br />
opvokset i den tyrkiske kultur og har<br />
i dag ’et ben i hver lejr’. Jeg forstår<br />
og taler tyrkisk – ikke flot og fejlfrit,<br />
men nok til, at jeg kan blive kontaktet<br />
når der er noget med en tyrkisk<br />
borger. Men samtidig er jeg meget<br />
bevidst om at holde lidt igen,<br />
så borgerne ikke får en særlig tilknytning<br />
til mig, på bekostning af<br />
medarbejderne.”<br />
Susanne Serin har ikke for alvor<br />
oplevet noget negativt på jobbet på<br />
grund af baggrund. ”Man kan jo<br />
hverken se eller høre at jeg har udenlandsk<br />
baggrund, og det er måske<br />
en fordel. Jeg kan selv have et problem<br />
i forhold til de nogle af de gamle,<br />
danske traditioner, som er vigtige<br />
for mange af borgerne, men som<br />
jeg ikke kender godt nok. Men det er<br />
nu også mange af danske medarbejdere,<br />
der heller ikke gør – navnlig de<br />
helt unge.”<br />
ingrid terkelsen<br />
FOTO brian rasmussen/fotografhuset<br />
et spørgsmål om tid<br />
Susanne Serin er som nævnt en af<br />
meget få ledere med etnisk minoritetsbaggrund<br />
i Sundhed og Omsorg<br />
og i <strong>Aarhus</strong> Kommune i det hele taget.<br />
”Jeg tror det er et spørgsmål om<br />
tid. Min generation og de næste generationer<br />
vil være meget mere opmærksomme<br />
på karrieremulighederne.<br />
Jeg har mange venner og<br />
veninder som er meget ambitiøse og<br />
uddanner sig – så det skal nok komme.<br />
Og jeg vil i hvert fald opfordre<br />
andre med udenlandsk baggrund til<br />
at prøve lederjobbet af, hvis de får<br />
chancen. Kast jer ud i det! Se jeres<br />
baggrund som en fordel og vis jeres<br />
arbejdsplads at mangfoldighed er en<br />
styrke.” n<br />
"Jeg er opvokset i den tyrkiske kultur og har<br />
i dag ’et ben i hver lejr’," siger Susanne Serin<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 27
etnisk minoritetsbaggrund<br />
28<br />
TEkST OG FOTO anne klindt<br />
Sommerferie rundt<br />
om Brabrand Sø<br />
Jamilla Haly fra Eritrea havde flere gange forsøgt at lære at<br />
cykle. Uden held. Indtil hun som SOSU-hjælperelev i hjemmeplejen<br />
måtte løbe med tungen ud af halsen for at nå sine<br />
borgerbesøg til fods.<br />
Frisk og frejdigt kom SOSUhjælperelev<br />
Jamilla Haly cyklende<br />
på arbejde efter endt<br />
sommerferie. Det lyder temmelig<br />
dagligdags. Men for Jamilla var det<br />
revolutionerende.<br />
Da hun få uger forinden begyndte<br />
sin cykeltræning, græd hun, fordi<br />
hun var nervøs og havde svært ved<br />
at finde balancen på sadlen med fødderne<br />
på pedalerne.<br />
Oprindeligt er Jamilla fra Eritrea,<br />
hvor det er upassende, at kvinder<br />
cykler. Hun har boet i Danmark i<br />
snart otte år og er utallige gange blevet<br />
opfordret til at lære at cykle. Men<br />
hendes forsøg havde indtil sommeren<br />
<strong>2012</strong> været uden succes:<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
”Jeg gav nok for hurtigt op, fordi jeg<br />
ikke rigtig havde brug for det. Jeg<br />
sagde altid ’Jeg har gode ben, så jeg<br />
kan sagtens gå’.”<br />
brabrandsøen rundt<br />
Da hun i foråret startede i praktik i<br />
hjemmeplejen i Åbyhøj, fandt hun<br />
dog hurtigt ud af, at det var umuligt<br />
at nå borgerbesøgene til fods. Hun<br />
begyndte også at få ondt i benene af<br />
de mange kilometer dagligt. Det motiverede<br />
hende til at give den en ordentlig<br />
skalle for at lære at cykle:<br />
”Jeg fik en kollega til at forklare mig<br />
færdselsreglerne og hvad jeg skal<br />
være opmærksom på i trafikken. Da<br />
jeg fik sommerferie, så sagde jeg til<br />
Jamilla Haly opfordrer elever med<br />
anden etnisk herkomst end dansk,<br />
som ikke kan cykle, til at lære det<br />
hurtigst muligt:<br />
”Mange er naturligt nok præget af en<br />
kultur og tradition fra deres hjemland<br />
om, at det er upassende for kvinder<br />
at cykle. Men det er en<br />
gammeldags tankegang<br />
og som SOSU er du nødt<br />
til at kunne cykle”.<br />
min mand: ’Nu vil jeg lære at cykle’.<br />
Sammen tog vi i en butik og købte<br />
hver en cykel. Han havde godt nok<br />
allerede en, men den trængte til<br />
at blive skiftet ud. Så tog vi på ture<br />
rundt om Brabrand Sø. I begyndelsen<br />
holdt min mand mig, imens jeg<br />
øvede og øvede. Jeg faldt mange gange,”<br />
fortæller hun og griner af minderne,<br />
idet hun tager sig til knæene,<br />
som fik en del hudafskrabninger på<br />
de første ture.<br />
nu er det sjovt<br />
”Men ved du hvad….,” lyder det igen<br />
og igen fra Jamilla i et opløftende tonefald,<br />
”….efter fire-fem dage, så<br />
kunne jeg! Nu synes jeg, at det er<br />
sjovt at cykle og det er dejligt med<br />
frisk luft og motion”.<br />
Jamilla har endda prøvet hjemmeplejens<br />
el-cykler:<br />
”De er dejlige! Man suser bare af<br />
sted. Men jeg bruger min egen cykel<br />
til daglig, for jeg har godt af at røre<br />
mig,” mener hun.<br />
Da hun gik på SOSU-skolen, blev<br />
hun tilbudt et cykelkursus, men<br />
dengang sagde hun til læreren, at<br />
hun ikke var interesseret. Nu glæder<br />
hun sig til at fortælle sin lærer om<br />
den nyerhvervede færdighed. n
TEkST ingrid terkelsen FOTO brian rasmussen/fotografhuset<br />
Supermad til supermænd og seje drenge<br />
Frugtsalat med perlespelt, langtidshævet<br />
brød, bålstegte ørreder,<br />
bagte bananer med chokolade<br />
og sfoof … der er fantasi på<br />
menuen og kræs til smagsløgene,<br />
men langt til de traditionelle, store<br />
mandebøffer i kogebogen ’Supermad<br />
til Supermænd og Seje Drenge’,<br />
som fungerende rådmand Thomas<br />
Medom tirsdag 9. oktober overrakte<br />
til de mænd og drenge, der har været<br />
med til at lave kogebogen.<br />
’Supermad til Supermænd’ er resultatet<br />
af en række arrangementer i<br />
den årlige Mens’ Health Week i juni.<br />
For at sætte fokus på mænds sundhed<br />
i hverdagen kunne mænd og<br />
drenge møde op i bl.a. Trivselshuset<br />
i Bispehaven og Foreningernes Hus<br />
i Gellerup og lære at lave sunde, nærende<br />
og lækre retter. Ud over opskrifter<br />
indfanger kogebogen også<br />
det forrygende fælles-skab, der blev<br />
skabt, med fantastiske billeder og<br />
indbydende opskrifter – som ikke<br />
mindst, inspirerer læseren til selv at<br />
samle venner og familie om komfuret<br />
eller bålet. n<br />
En af opskrifterne fra kogebogen er Sfoof – en<br />
traditionel, libanesisk kage<br />
sfoof (4 pers.)<br />
Ingredienser<br />
2 ¼ kopper sukker<br />
1 tsk. vaniljesukker<br />
2 æg<br />
2 kopper letmælk<br />
1 kop solsikkeolie<br />
2 kopper hvedemel<br />
2 kopper fin semuljemel<br />
2 spsk. fin gurkemeje<br />
3 tsk. bagepulver<br />
Tahini<br />
Mandler til pynt<br />
Fremgangsmåde<br />
Sukker, vaniljesukker og æg piskes<br />
sammen i en skål. Mælken og olien<br />
tilsættes, derefter<br />
tilsættes hvedemel, semuljemel,<br />
gurkemeje og bagepulver.<br />
Ingredienserne piskes grundigt<br />
sammen. Dejen hældes i en bradepande,<br />
som er smurt med tahini, og<br />
bages i en varm ovn ved 170 °C i ca.<br />
30 min.<br />
fakta<br />
Hvorfor en kogebog til mænd og<br />
drenge? I <strong>Aarhus</strong> kommune er hver<br />
anden mand overvægtig. Samtidig<br />
mener hver tredje mand, at han lever<br />
usundt, og at det er svært at skifte<br />
vaner. Det er en af grundene til, at<br />
Folkesundhed <strong>Aarhus</strong> i samarbejde<br />
med en række samarbejdspartnere<br />
valgte at sætte fokus på mad,<br />
sundhed og vaner i Mens’ Health<br />
Week. Supermandsarrangementerne<br />
blev blandt andet afholdt i samarbejde<br />
med sundhedscafeerne i de<br />
boligsociale områder, Trivselshuset<br />
i Bispehaven og Foreningernes Hus i<br />
Gellerup.<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 29
30<br />
Collins<br />
arbejder<br />
for<br />
’hekse’<br />
i ghana<br />
TEkST praktikant ida dreiager FOTO privatfoto<br />
Da den ghanesiske musiker Collins Woode kom til Danmark, troede han som sine landsmænd,<br />
at samværet med ældre kunne betyde ulykker. Nu er han en ildsjæl, der bruger alle<br />
sine ressourcer på at skabe en ældrepleje i sit hjemland. Med sig i bagagen har han mange års<br />
SOSU-erfaring fra Lokalcenter Trøjborg, gå-på-mod og et stort netværk.<br />
Når der sker en ulykke i Ghana,<br />
bliver skylden ofte lagt<br />
hos de ældre mennesker.<br />
Befolkningen tror at de ældre er hekse,<br />
og sender dem ud for at leve isoleret<br />
i såkaldte hekselejre. Her lever de<br />
under dårlige forhold og skal passe<br />
sig selv, til de dør.<br />
Collins Woode er opvokset i Ghana<br />
men kom til Danmark i starten af<br />
halvfemserne.<br />
”Jeg blev meget chokeret, da jeg så<br />
ældre mennesker gå frit rundt på gaderne<br />
i Danmark,” udtaler Collins.<br />
Collins gik han på sprogskolen<br />
for at lære dansk, og SOSU-skolen<br />
holdt et oplæg, hvor de fortalte om,<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
hvad deres uddannelse gik ud på.<br />
Dette chokerede Collins endnu mere.<br />
Tanken om at blive uddannet til<br />
at passe gamle mennesker virkede<br />
fuldstændig absurd.<br />
På et tidspunkt fik Collins en alvorlig<br />
forstoppelse og blev indlagt på<br />
sygehuset. Her så han sygeplejersker<br />
kramme ældre mennesker og tage<br />
sig af dem. Det var her, det gik op for<br />
Collins, at ældre mennesker måske<br />
ikke var hekse alligevel.<br />
Collins bestemte sig for at prøve at<br />
blive SOSU-hjælper og kom i praktik<br />
som netop det.<br />
”Jeg var meget bange for de gamle<br />
i starten,” fortæller Collins. Men ef-<br />
terhånden mødte han mange søde<br />
mennesker, og han blev overbevist<br />
om, at det var synet på de gamle<br />
mennesker i Ghana, der var noget<br />
galt med.<br />
Han gjorde uddannelsen færdig,<br />
fik fem års erfaring i Danmark og<br />
tog til Ghana i 2006 for at kæmpe for<br />
bedre forhold til de ældre.<br />
Der er sat utroligt meget i gang<br />
for at forbedre forholdene for de ældre<br />
i Ghana. AALF, Akrowa Aged-<br />
Life Foundation, er blevet skabt.<br />
De får materiale- og pengedonationer<br />
fra Danmark, og hjælp fra frivillige<br />
i Ghana og elever i Praktik fra<br />
SOSU-skolen.
De har også hjælp fra ufaglærte<br />
arbejdere fra Ghana, som får nogle<br />
kurser. Disse medarbejdere kalder de<br />
deres medical team.<br />
Collins og de andre fra AALF har<br />
også lavet deres eget aktivitetscenter<br />
til ældre. Det er opkaldt efter<br />
Trøjborg, hvor Collins arbejdede<br />
i Danmark og hedder Trøjborg<br />
Aktivitet Center.<br />
”De ældre danser og får motion og<br />
de elsker musikken,” siger Collins,<br />
der selv er en kendt musiker i Ghana.<br />
Desværre blev Trøjborg Aktivitet<br />
Center udsat for et forfærdeligt<br />
nedbør og fik mange skader. De<br />
har modtaget en donation fra<br />
FOA, og har bygget det meste op<br />
igen, men nu er pengene sluppet<br />
op, og det mangler stadig bad og<br />
køkken.<br />
Se mere på nettet: aalf.info n<br />
TEkST anne klindt FOTO privatfoto<br />
Ronni i Ghana: ”Krævementaliteten blev sat i perspektiv<br />
under mit ophold i Ghana,” siger Ronni F.H. Poulsen.<br />
du har ingen at ringe til<br />
som led i sosu-uddannelsen kan man vælge praktikophold i udlandet. sosuassistent<br />
ronni f. h. Poulsen valgte at tage helt til ghana, hvor han i løbet af fem<br />
uger var på et sygehus, i psykiatrien, i ’hjemmeplejen’ i en landsby og på sygeplejeskolen.<br />
samarbejdet mellem ghana og danmark er etableret af ildsjælen Collins<br />
Woode.<br />
hvorfor valgte du at tage til ghana?<br />
Da jeg så billeder fra Ghana, tænkte jeg:<br />
”Det her skal jeg have fingrene i! Det er så<br />
meget lige mig! At arbejde under nogle<br />
vilkår, hvor de ældres helt grundlæggende<br />
behov ikke er opfyldt. Hvordan hjælper du<br />
nogen, som ikke har noget? Hvordan skal<br />
man tage sig af sin diabetes, når man ikke<br />
har blodsukkermåler og diabetes stave? Det<br />
synes jeg var en spændende udfordring.<br />
hvad gjorde størst indtryk?<br />
At man kan være glad og lykkelig, selv om<br />
man ikke har noget. Det siger mig, at det<br />
ikke kun handler om ydelser, men også om<br />
mødet og tilgangen til livet. Jeg boede i den<br />
lokale landsby i et gæstehus med senge,<br />
som de selv havde bygget. Der var hverken<br />
lys eller vand. Men vand kunne man hente<br />
ved floden.<br />
hvad overraskede dig mest?<br />
Jeg oplevede nogle chokerende ting i psykiatrien.<br />
Og også i landsbyen nogle frygtelige<br />
ting rent hygiensk og behandlingsmæssigt.<br />
En noget mærkelig oplevelse var under en<br />
operation på hospitalet, hvor personalet<br />
havde sprittet det hele af, men da en sygeplejerske<br />
står over det åbne sår, ringer hendes<br />
ikke-sterile mobil under kitlen og hun<br />
besvarer den, hvorefter hun arbejder videre.<br />
hvad kan du bruge fra dit ophold?<br />
Tænke i kreative løsninger og muligheder.<br />
Herhjemme lærer man meget efter en bog.<br />
I Ghana lærte jeg meget af at se på det enkelte<br />
menneske. Der er jo ingen diagnoser<br />
på forhånd. Jeg har aldrig haft så stort et<br />
ansvar, for andre mennesker er så afhængige<br />
af dig. Det var et kæmpe boost. Du skal<br />
kunne nogle ting, for du har ingen at ringe<br />
til. Din viden kommer dig til gavn.<br />
Desuden synes jeg, at krævementaliteten<br />
blev sat i perspektiv. Hvis du kommer med<br />
et stykke sæbe, så synes ghaneserne, at det<br />
er helt fantastisk. Herhjemme ser vi kun<br />
det, vi ikke får. Jeg blevet bedre til at bruge<br />
ressourcer. For eksempel tager jeg ikke en<br />
hel dynge skumklude, hvis én er nok.<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 31
32<br />
hjertestarter fra teori til praksis:<br />
pludselig bleV d<br />
TEkST claus rasmussen FOTO colourbox/privatfoto<br />
lene Højsgaard blev vidne til et<br />
hjertetilfælde og fik brug for sin<br />
viden om førstehjælp og hjertestartere.<br />
Hun fortæller: ”Jeg kom kørende<br />
fra et møde på et lokalcenter.<br />
Pludseligt ser jeg en kvinde liggende<br />
ved vejen, helt livløs, med hovedet i<br />
flisen. Jeg kunne med det samme se<br />
at noget var helt galt.”<br />
Hjertestarter på lokalcentret<br />
Lene Højsgaard stopper sin bil og løber<br />
hen til kvinden, der bløder fra et<br />
sår i hovedet. Lene Højsgaard, der er<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
uddannet sygeplejerske, undersøger<br />
kvinden. Vejrtrækningen er overfladisk,<br />
og det er svært at få reaktioner<br />
fra hende. Neglene er begyndt at blive<br />
blå.<br />
Der ringes efter ambulancen. I<br />
mellemtiden er en politivogn tilfældigt<br />
kommet til, og de to politimænd<br />
spørger om de kan hjælpe med noget.<br />
Lene Højsgaard beder dem blive.<br />
Kvinden på fortovet bliver tiltagende<br />
dårlig. Lene beder politiet om at hente<br />
en hjertestarter på lokalcentret<br />
sammen med en medarbejder fra lo-<br />
”Jeg synes at kurserne i livredning og<br />
brug af hjertestarter var meget nyttige<br />
for mig. Jeg var helt tryg ved hjertestarteren",<br />
siger Lene Højsgaard<br />
kalcentret, der også er kommet til.<br />
Hun ved hvor den hænger.<br />
Kvinden er nu helt bevidstløs<br />
og viser tegn på hjertestop. Lene<br />
Højsgaard begynder at give hjertemassage<br />
og kunstigt åndedræt.<br />
Efter ca. 4 minutter kommer politiet<br />
med hjertestarteren, og ved fælles<br />
hjælp klistres elektroderne på<br />
kvindens overkrop.<br />
Hjertestarter giver tryghed<br />
Lene Højsgaard siger: "Det var en<br />
stor tryghed at sætte hjertestarte
et<br />
ren til. En rolig stemme fra maskinen<br />
fortæller hvad der skal ske. I det<br />
konkrete tilfælde gav den ikke stød,<br />
men stemmen sagde ’fortsæt med<br />
livredning’.<br />
Lene Højsgaard fortsætter med at<br />
give hjertemassage. Ambulancen<br />
kommer og overtager ventilering<br />
af kvinden. Medarbejderen fra lokalcentret<br />
overtager hjertemassagen,<br />
så Lene kan få en pause.<br />
Lægeambulancen kommer og medbringer<br />
en avanceret maskine der<br />
kan give hjertemassage.<br />
Kvinden køres fra stedet i ambulancen<br />
45 minutter efter at hun er<br />
faldet om, med normal hjerterytme,<br />
men stadig bevidstløs.<br />
Lene og hendes kollega er nu fuldstændigt<br />
udmattede. Adrenalinen<br />
har pumpet og der er brug for at sætte<br />
sig med en kop kaffe og snakke oplevelsen<br />
igennem.<br />
kunne jeg have gjort noget<br />
anderledes?<br />
Siden har episoden kørt som en film<br />
i hovedet på Lene Højsgaard. Kunne<br />
alVor<br />
”Munden på den tilskadekomne kvinde var<br />
helt slap og smuttede for mig. Det var en<br />
helt anden følelse end dukken på kurset.”<br />
Det fortæller arbejdsmiljøkonsulent Lene<br />
Højsgaard fra Område Hasle-Åbyhøj<br />
om sin oplevelse med mund-til-mundmetoden.<br />
VORES gengiver her hvordan<br />
det opleves når ulykken indtræffer, og det<br />
pludselig er alvor.<br />
hun have gjort noget anderledes? Gik<br />
alt som det skulle?<br />
Lene Højsgaard spurgte lægen i<br />
ambulancen: ’Har jeg gjort det rigtige?’<br />
Hun glemmer aldrig svaret fra<br />
lægen: ’Ja, for pokker da, du har reddet<br />
hendes liv.’<br />
Hjemme i Område Hasle-Åbyhøj<br />
har hun reflekteret over hvordan beredskabet<br />
fungerer.<br />
”Jeg synes at kurserne i livredning<br />
og brug af hjertestarter var<br />
meget nyttige for mig. Jeg var helt<br />
tryg ved hjertestarteren. Den fungerede<br />
helt som den skulle. Men<br />
det er vigtigt at man kan førstehjælp,<br />
for en hjertestarter gør det<br />
ikke alene. Det er også vigtigt at<br />
vi medarbejdere føler os fortrolige<br />
med hjertestarteren. Man kan<br />
f.eks. købe en ’træningsmaskine’<br />
ved Falck, som man på lokalcentrene<br />
regelmæssigt kan tage<br />
frem og øve sig på, høre stemmen<br />
i maskinen og se elektroderne. Det<br />
handler om at turde gå i gang når<br />
det virkelig gælder,” siger Lene<br />
Højsgaard. n<br />
Hjertestartere<br />
i Sundhed og<br />
Omsorg redder liv<br />
Hjertestarterne på Sundhed og Omsorgs<br />
lokalcentre har været i brug ni gange<br />
i <strong>2012</strong> ifølge oplysninger fra Falck.<br />
Desværre har hjælpen ikke altid medført<br />
at hjertet er kommet i gang igen, men<br />
for medarbejderne er det godt at vide at<br />
de gjorde forsøget. 22 % med hjertetilfælde<br />
overlevede, og det er mere end de 5 %<br />
der normalt overlever et hjertetilfælde.<br />
Sundhed og Omsorg besluttede for ca.<br />
2 år siden at in<strong>dk</strong>øbe 50 hjertestarte-re,<br />
og samtidig indgik afdelingen i en aftale<br />
med Falck om uddannelse i brugen af<br />
hjertestarterne. Der er hjertestartere<br />
ved alle lokalcentre. Herudover er der<br />
to hjertestartere i forvaltningshuset i<br />
Frichsparken samt en i sekretariatskontorerne<br />
på rådhuset.<br />
300 medarbejdere har siden 2010 været<br />
på grun<strong>dk</strong>ursus i førstehjælp og brug af<br />
hjertestartere. Der har været holdt opfølgningskurser<br />
for alle. Flere lokalcentre<br />
har selv in<strong>dk</strong>øbt yderligere startere. I alt<br />
har starterne i de to år været aktiveret 21<br />
gange ifølge Falck.<br />
De enkelte lokalcentre kan selv beslutte<br />
om de vil tilmelde hjertestarteren<br />
til tjenesten www.hjertestarter.<strong>dk</strong>.<br />
Tilmeldingen indebærer at man ved opkald<br />
til alarm 112 kan få oplyst hvor den<br />
nærmeste hjertestarter befinder sig, fx<br />
på det nærmeste lokalcenter.<br />
Fakta<br />
Ca. 3500 mennesker dør af hjertestop i<br />
Danmark hvert år.<br />
95 % af ofrene dør inden de når hospitalet,<br />
hovedparten har ikke fået øjeblikkelig<br />
hjælp.<br />
Hurtig hjælp er afgørende: risikoen for<br />
hjerneskade og dødsfald stiger med<br />
7-10 procent for hvert minut uden<br />
behandling.<br />
Alle lokalcentre i Sundhed og Omsorg<br />
har udnævnt en kontaktperson i forhold<br />
til hjertestarterne. I den centrale forvaltning<br />
er Claus Rasmussen, tlf. 8940<br />
6951, kontaktperson mellem afdelingen<br />
og Falck.<br />
Læs mere på:<br />
www.redliv.<strong>dk</strong><br />
www.falck.<strong>dk</strong>/hjertestarter<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 33
sundHed<br />
34<br />
ryst kiloene af<br />
Der er god grund til at danse en gang zumba<br />
eller tage løbeskoene på og samtidig tænke<br />
over hvad vi propper i munden, fordi kiloene<br />
ryger på os danskere. I 1987 var 7,3 procent<br />
af de danske kvinder på 25 år eller derover<br />
svært overvægtige. I 2010 var det 13,6 procent.<br />
Samme billede tegner sig hos mændene.<br />
7 råd til større livsglæde<br />
optimisme<br />
Tænk på livet så positivt som muligt og prøv at<br />
se det bedste i alt. Optimisme er for mange en<br />
sikker vej til større livsglæde.<br />
giv<br />
At give mere end man får igen er en af de basale<br />
forudsætninger for øget livsglæde i flere<br />
religioner og kulturer.<br />
undgå negativitet<br />
Hvis man vil opnå større<br />
livsglæde,<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong><br />
Men mens det i 1987 især var kvinder med mindre<br />
end 10 års uddannelse, der var overvægtige,<br />
er det i dag i ligeså høj grad kvinder med<br />
op til 14 års uddannelse. Blandt mænd er der<br />
stadig en tendens til at dem med mindst uddannelse<br />
er mest overvægtige.<br />
Hent inspiration til din motion på<br />
• www.motionstilbud.<strong>dk</strong><br />
• www.motion-online.<strong>dk</strong><br />
Kilde: Statens Institut for<br />
Folkesundhed<br />
er det vigtigt at omgive sig med mere af den<br />
– ikke mindre. Undgå pessimister og negative<br />
mennesker i din hverdag såvel som i livet generelt;<br />
de bidrager ikke til en større livsglæde.<br />
le ofte<br />
Latter har betydning for vores livsglæde.<br />
lev livet fuldt ud<br />
Gør alle de ting du har lyst til og hold dig<br />
ikke tilbage. At realisere sig selv er vigtigt for<br />
livsglæden.<br />
lev i nuet<br />
Glem traumatiserende oplevelser fra fortiden<br />
og bekymr dig heller<br />
ikke for meget om<br />
Tag en pause<br />
Rejs dig fra stolen og skærmen og<br />
brug kroppen en smule.<br />
På www.breakbuddy.<strong>dk</strong>/download<br />
kan du hente øvelser der popper op<br />
på din skærm med jævne mellemrum.<br />
Du vælger selv hvor ofte øvelserne<br />
skal poppe op.<br />
TEkST Janne als Johnsen FOTOS colourbox<br />
fremtiden. Let at sige, svært at gøre, men<br />
øvelse hjælper.<br />
gør de ting du nyder<br />
Mange mennesker påtager sig unødigt sure<br />
pligter i stedet for at gøre de ting de i virkeligheden<br />
nyder. Nøglen til større livsglæde er –<br />
helt simpelt – at gøre de ting man nyder, frem<br />
for de ting der bare er en pligt.<br />
Kilde: www.sundhedslex.<strong>dk</strong>
arbejdsmiljø<br />
Sådan håndterer du<br />
”MediCin-skyen”<br />
TEkST ingrid terkelsen<br />
Når en borger bruger inhalationsmedicin, fx<br />
mod astma eller kOL, kan det resultere i en ”sky”<br />
af forstøvet medicin. Disse medicintyper er normalt<br />
ret harmløse, og størstedelen af ”skyen” er<br />
vand, men for en sikkerheds skyld bør medarbejderne<br />
så vidt muligt undgå at indånde dem.<br />
Det fælles arbejdsmiljøudvalg (FAMU) har<br />
go<strong>dk</strong>endt en arbejdsbeskrivelse for medarbejdernes<br />
omgang med inhalationsmedicin – her<br />
er hovedtrækkene:<br />
– hvad gør man?<br />
Skimmelsvamp er bittesmå<br />
svampe, som ved hjælp af sporer<br />
spreder sig gennem luften.<br />
På fugtige overflader kan sporerne<br />
udvikle sig til skimmelsvampe<br />
– grønne, sorte, brune eller hvide<br />
pletter eller skjolder, ofte med en<br />
lodden overflade og i nogle tilfælde<br />
med en muggen eller jordslået lugt.<br />
Skimmelsvampen kan sidde synligt<br />
på vægge, gulve eller lofter, men<br />
også vokse i skunke, krybekældre eller<br />
bag tapet.<br />
Normalt er der ikke nogen risiko ved<br />
at være i lokaler med skimmelsvamp<br />
i kortere perioder, med mindre man<br />
er allergisk over for svampen. Er man<br />
der i længere tid, kan man få helbredsmæssige<br />
problemer, såsom hovedpine,<br />
svimmelhed, kløe og udslæt,<br />
irritation i øjne og næse og hoste.<br />
• Borgeren bør bruge den inhalationsform,<br />
der afgiver mindst muligt ud i luften<br />
– tal med apoteket eller lægen.<br />
• Hold afstand – hvis det er muligt, så stil<br />
dig lidt væk fra borgeren, mens medicinen<br />
indtages.<br />
• Lær om muligt borgeren selv at tage medicinen<br />
via instruktionsvideoer. Brug fx<br />
www.laegehaandbogen.<strong>dk</strong><br />
• Åbn et vindue og skab gennemtræk<br />
TEkST ingrid terkelsen<br />
Sundhed og Omsorgs fælles arbejdsmiljøudvalg,<br />
FAMU, har go<strong>dk</strong>endt<br />
en arbejdsbeskrivelse, som<br />
medarbejdere og ledere skal følge,<br />
hvis man opdager skimmelsvamp i<br />
en borgers hjem:<br />
• Hvis du har mistanke om at<br />
der er skimmelsvamp, skal<br />
du sige det til din teamleder,<br />
som så skal kontakte<br />
Bygningsafdelingen og sørge for<br />
at der bliver sat en undersøgelse<br />
i værk.<br />
• Teamlederen skal også vejlede borgeren<br />
om hvad der nu sker, men<br />
det er borgeren selv eller familien<br />
der har ansvaret for at løse<br />
problemet.<br />
• Råd borgeren til ikke at sove i<br />
de rum hvor der er konstateret<br />
skimmelsvamp.<br />
• Brug værnemidler indtil problemet<br />
er løst – handsker, maske og/<br />
eller engangsdragt.<br />
• Hvis du bliver syg som følge af<br />
skimmelsvamp i en borgers bolig,<br />
skal det meldes som en arbejdsbetinget<br />
lidelse hos din egen læge.<br />
Man kan selv gøre meget for at forebygge<br />
fugt og skimmelsvamp, så du<br />
kan motivere og støtte borgerne i at:<br />
• Lufte ud og sørge for god ventilation,<br />
navnlig i badeværelse og<br />
køkken<br />
• Bruge emhætte når der laves mad<br />
• Lade være med at tørre tøj<br />
indendørs<br />
• Have mindst 20 graders varme i<br />
boligen<br />
• Gøre godt rent og tørre gulve og<br />
vægge af i baderum efter brug n<br />
vores magasin · <strong>november</strong> <strong>2012</strong> 35
TEkST ingrid terkelsen FOTO anders geJl<br />
En borger sender en klage<br />
om plejesvigt.<br />
Thomas 'Bauer' Medom<br />
har 24 timer.<br />
klagesvar inden 24 timer<br />
Fra 1. <strong>november</strong> må der højst gå 24<br />
timer, fra man sender en klage pr.<br />
mail til Sundhed og Omsorg, og til<br />
man får et svar.<br />
”Når man sender en klage over<br />
manglende pleje eller omsorg til direktøren<br />
eller den øverste politiker i<br />
afdelingen, så er det oftest fordi man<br />
er frustreret, sur, forvirret eller måske<br />
ligefrem bange. Så stærke følelser<br />
skal vi kunne reagere på inden for 24<br />
timer,” siger fungerende rådmand for<br />
Sundhed og Omsorg Thomas Medom.<br />
24 timers-modellen bliver brugt<br />
i bl.a. Holland, med det resultat<br />
at 50 % af klagesagerne droppes,<br />
sagsbehandlingstiden reduceres<br />
med 20 % og både borgertilfredsheden<br />
og jobtilfredsheden stiger med<br />
20 %.<br />
”Det er altså mange fluer, man<br />
får smækket med et hurtigt og<br />
præcist smæk. Gladere borgere,<br />
mere tilfredse medarbejdere og<br />
sparet tid og penge,” siger Thomas<br />
Medom.<br />
intet tidstyranni<br />
Rådmanden understreger dog, at<br />
personalet ikke bliver slået i hovedet<br />
med stopuret, hvis de ikke når at<br />
svare på minuttet. ”Vi har nok tidstyranni<br />
i den i offentlige sektor, så<br />
jeg står ikke og tager tid på de ansatte,<br />
men logikken er jo også, at det giver<br />
så god mening, at man ikke kan<br />
lade være.”<br />
24 timers-reglen gælder i første omgang<br />
kun for klager der er sendt til<br />
rådmand eller direktør. n