Vores november 2012 (pdf 3 MB) - Aarhus.dk

efter 

strejken 

M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o M s o r g · a a r h u s k o M M u n e 

m a g a s i n n o v e m b e r - 2 0 1 2 

Side 4

Til åbning af Folkesundhed 

på Ceres Allé den 22. okotber 

optrådte elever fra Gøglerskolen 

med sang, rap og dans. 

Foto Anders Gejl

indhold 

4 

8 

13 

14 

15 

16 

22 

23 

24 

26 

29 

30 

32 

34 

36 

Dialog kræver åbne munde og åbne sind 

Rejseholdet et år efter 

Grib Hverdagen er et hit 

Offentlig-privat samarbejde på 

Bøgeskovhus 

Forvaltningen i marken 

Besjæling og erindring 

Caféteam vandt forkælelsesgave 

Generationerne mødtes 

Ny strategi for uddannelse 

Etnisk minoritetsbaggrund 

Supermad til supermænd og seje drenge 

Collins arbejder for hekse i Ghana 

Hjertestarter fra teori til praksis 

Sundhed & arbejdsmiljø 

24-timers reglen 

side 4 

side 8 

side 18 

side 26 

side 32 

Kolofon 

Oplag: 5600 

Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 

6 gange om året 

Layout: Anders Gejl 

Tryk: Scanprint 

redaktionsgruppe: 

Ingrid Terkelsen 

8940 6517 

iot@aarhus.dk 

Anne Klindt 

8940 6955 

ankl@aarhus.dk 

Allan Witte 

8940 6516 

alw@aarhus.dk 

Helle Erenbjerg 

8940 3888 

heer@aarhus.dk 

VORES er personalemagasin for alle ansatte i 

Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 

Målsætning: 

Vores skal: 

være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd 

og samhørighed hos medarbejderne, være med 

til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog 

i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og 

Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og 

vinkling 

redaktionsudvalg: 

adresse: 

Rådhuset – 8100 

Aarhus C. 

ansvarshavende: 

Strategi- og 

sekretariatschef 

Thune Korsager 

Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, 

Strategi, sekretariat og kommunikation, 

8940 6513, tko@aarhus.dk 

Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, 

Lokalcenter Sabro, 

2920 3845, tsj@aarhus.dk 

Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, 

Lokalcenter Holme & Skåde, 

8736 9000, kbpe@aarhus.dk 

Konsulent Lasse Dahl 

Personaleudvikling 

8940 9784, lasd@aarhus.dk 

Chefkonsulent Peter Kaas 

Frivilligområdet, 

2920 9700, pk@aarhus.dk 

Udviklingschef Vibeke Sjøgreen 

Personaleudvikling, 

8940 4045, vis@aarhus.dk 

Sosu-hjælper Susanne Hansen 

Frederiksbjerg Lokalcentre 

8941 0411, suh@aarhus.dk 

Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen 

Lokalcenter Holme og Skåde 

8736 1755, alj@aarhus.dk 

Næste nr. udkommer medio december 

Deadline medio november 

I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af 

Dansk Sprognævn. 

Får I de blade I skal have? 

Hvis I på din arbejdsplads får for få – eller for 

mange – eksemplarer af VORES, bedes I meddele 

det til redaktionen – 8940 6517, 

e-mail: iot@aarhus.dk

efter strejken 

4 

Dialog kræver åbne 

munde og åbne sind 

I september nedlagte sosu-medarbejdere ved en række lokalcentre arbejdet, fordi de savnede 

en ordentlig dialog med deres ledere. ”De hører ikke hvad vi siger, når vi klager over travlhed 

og dårlige arbejdsforhold,” lød det fra medarbejderne. ”Vi har ikke hørt klager fra medarbejderne,” 

lød det fra ledelsen. Arbejdsnedlæggelserne ophørte efter et møde 24. september mellem 

formanden for FOA Aarhus, Kirsten Normann, og fungerende rådmand for Sundhed og 

Omsorg Thomas Medom, hvor de aftalte en række fokuspunkter, som der nu arbejdes videre 

med i Sundhed og Omsorg. De vigtigste er større åbenhed, kompetenceudvikling og afskaffelse 

af unødig dokumentation. VORES satte fagforeningsformanden og rådmanden stævne 

til en dialog om dialogen – eller manglen på samme - mellem medarbejdere og ledelse. 

vores magasin · november 2012

TEkST ingrid terkelsen FOTO lars aarø/fokus 

Thomas Medom: ”Underteksten 

til fokuspunktet Åbenhed er 

’åbenmundethed + åbensindethed’. 

Det betyder at det ikke er 

nok at åbne munden. Man skal også 

åbne sindet. Alt for tit taler man forbi 

hinanden, fordi man ikke virkelig 

lytter til hinanden og prøver at forstå 

hinanden.” 

Kirsten Normann: ”Hvis ledelsen oplever 

medarbejdernes kritik af arbejdsforholdene 

som brok, så bliver 

kritikken ikke hørt. Men hvis medarbejderne 

klart og tydeligt giver udtryk 

for hvad de er utilfredse med og 

hvad der ikke fungerer, er det svært 

for ledelsen ikke at høre efter. ” 

munde og ører passer ikke sammen 

Thomas Medom: ”Noget af det der gør 

dialogen svær, er at vi har så forskellige 

kulturer i Sundhed og Omsorg. 

Ved demonstrationen på Rådhuspladsen den 20. september var dialogen 

med de strejkende mere anspændt, end på de efterfølgende møder mellem 

fungerende rådmnad Thomas Medom og formand for FOA Kirsten Normann 

Når universitetsuddannede og sosu-hjælpere 

skal i dialog, er det ikke 

altid at munde og ører passer sammen. 

Jeg oplever ikke at folk er bange 

for at sige hvad de mener, men 

hvis de ikke synes de bliver hørt, så 

opgiver de at prøve. Jeg tror at loyaliteten 

meget har været rettet opad 

i systemet; men lederne skal være 

bedre til at lytte til medarbejderne. 

En vej at gå er at uddanne lederne 

bedre i personaleledelse og 

konflikthåndtering. Og så skal den 

øverste ledelse udsende nogle klare 

signaler om at vi mener det med 

åbenheden.” 

Kirsten Normann: ”Lederne har jo også 

ledere, og det skaber let en blokering 

for kommunikationen. I dag får lederne 

primært anerkendelse for at 

have styr på økonomien, men en flok 

gode og dygtige medarbejdere bur- 

de være den største drivkraft for en 

leder.” 

Thomas Medom: ”Der har været et 

stort behov for at have fokus på økonomien, 

på grund af de mange sparerunder, 

men fremover skal vi satse 

mere på fagligheden. Vi kunne 

fx fjerne resultatlønnen til lederne 

og så lade pengene gå til deres team 

i stedet for. Og vi skal holde fast i 

den udvikling vi har i Sundhed og 

Omsorg, med færre ledere, i modsætning 

til i resten af kommunen.” 

arbejdstilrettelæggere skal have 

store ører 

Kirsten Normann: ”Medarbejderne er 

i hvert fald meget afhængige af at 

dem, der tilrettelægger arbejdet, 

har store ører. God arbejdsplanlægning 

kan gøre meget med hensyn 

til at skabe ro omkring det daglige 

▼ 

vores magasin · november 2012 5

efter strejken 

6 

▼ 

Normann: "Sosu-personalet bør være 

krumtappen i kontakten, også i forhold 

til de pårørende." 

arbejde. Hvis medarbejderne skal 

kunne hjælpe borgerne bedst muligt, 

skal de kende dem godt, altså 

komme hos de samme borgere 

hver gang. Det giver også roligere 

borgere, end når medarbejderne 

skal være fleksible og kunne sættes 

ind over det hele. Det er simpelthen 

ikke effektivt med så mange 

forskellige kontakter til borgerne. 

Sosu-personalet bør være krumtappen 

i kontakten, også i forhold til 

de pårørende.” 

grib Hverdagen skal bredes ud 

Thomas Medom: ”Vi har en målsætning 

om at borgerne så vidt muligt 

skal have hjælp af det personale 

de kender i de faste team. Grib 

Hverdagen er baseret på det prin- 

vores magasin · november 2012 

cip – den sammenhængende indsats, 

hvor omdrejningspunktet er 

den enkelte borger. Det er en socialt 

ansvarlig tankegang, og vi er 

ved at udbrede metoderne til andre 

dele af hjemmeplejen og også 

til andre afdelinger i kommunen. 

Derfor vil vi også tilbyde sosu-hjælperne 

et kompetenceløft i form af 

efteruddannelse i fx den rehabiliterende 

måde at arbejde med borgerne 

på.” 

Kirsten Normann: ”Jeg mener at Frit 

Valg har skadet vores måde at arbejde 

og tænke på i hjemmeplejen. 

Hovedformålet er at ’holde borgerne 

væk’, men det er ikke i de private 

leverandørers interesse, og i dag 

konkurrerer vi nærmest med dem 

Medom: "Der har været for meget fokus 

på besparelser og rationaliseringer 

og effektivitet, men vi skal ind og 

prioritere kerneopgaverne - velfærd, 

tid, bløde værdier." 

om at have flest borgere. Praktisk 

hjælp skal ikke udføres af ufaglærte. 

Rehabilitering starter med den praktiske 

hjælp i samspil med borgeren – 

’hvis du tager støvekluden, så tager 

jeg støvsugeren, og så bliver vi hurtigt 

færdige og kan nå en kop kaffe’. 

Hvis den tankegang skal lykkes, er 

der brug for pædagogiske kompetencer 

og en faglighed, som en ufaglært 

ikke har.” 

Thomas Medom: ”Jeg tror det er på tide 

at vi åbner diskussionen om ældrepleje, 

ikke bare i Aarhus, men på 

landsplan. Der har været for meget 

fokus på besparelser og rationaliseringer 

og effektivitet, men vi skal 

ind og prioritere kerneopgaverne - 

velfærd, tid, bløde værdier.” n

Normann: ”Jeg mener at Frit Valg har 

skadet vores måde at arbejde og tænke 

på i hjemmeplejen." 

Konkrete initiativer 

Væk med unødig dokumentation 

• En ny runde af ’kontrolfri Zone’ sættes 

i gang. 

• Minitræf med medarbejdere som giver 

input til hvordan der kan ryddes 

op i regler og dokumentation. 

• Der lægges en plan for hvordan lokalcentrene 

konkret kan afskaffe 

unødvendig dokumentation. 

Åbenhed 

• Uddeling af åbenhedspris til et team 

og en teamleder der både kan åbne 

munden og lytte med åbne sind. 

• ’Er du arbejdsglad?’ – årlige mikromålinger 

med max. 5 spørgsmål om 

arbejdsglæde. 

• Tillidsrepræsentant-træf med rådmanden 

om åbenhed, samarbejde 

og inddragelse. 

kompetenceløft 

• Tilbud til medarbejderne om kurser 

i fx ”Grib Hverdagen”, styrket borgerkontakt, 

smertelindring og ’den 

svære samtale’. 

• Tilbud til arbejdsmiljørepræsentanterne 

om kurser i velfærdsteknologi 

og psykisk arbejdsmiljø. 

Mindre 

dokumentation 

– mere tid med 

borgerne 

Et af de dialogpunkter, der er aftalt 

mellem Sundhed og Omsorg 

og FOA, er: ’Væk med unødig 

dokumentation’. 

Thomas Medom: ”Vi sætter gang i 

’Kontrolfri Zone version 2.0’. Den første 

runde, som kørte for et par år siden, 

gav et rigtig godt resultat, men 

sådan noget skal holdes ved lige. Vi 

starter med et par workshops, hvor 

en gruppe medarbejdere kommer 

med input til hvordan vi kan rydde 

op, med udgangspunkt i at en regel 

eller dokumentation er unødvendig 

indtil det modsatte er bevist. 

Dokumentation er jo ikke pr. definition 

unødvendig, men vi har været 

gode til at oprette kontrolfunktioner 

for at få overblik, som så lever 

videre i organisationen, og vi vil helt 

sikkert finde mange ting der kan afskaffes 

uden videre.” 

Kirsten Normann: ”Et godt eksempel er 

visitationen til bleer. Den blev indført, 

fordi bleforbruget på et tidspunkt 

steg voldsomt, for at finde ud 

af hvad grunden var. Det var fint nok 

– men funktionen er der stadigvæk, 

selv om der vel ikke er nogen der tror 

at medarbejderne bruger flere bleer 

end der er behov for.” 

Thomas Medom: ”Vi skal i hvert fald 

ikke holde fast i kontrol og dokumentation 

fordi vi er bange for at begå 

fejl. I en så stor virksomhed med så 

mange menneskelige kontakter hver 

dag vil der selvfølgelig ske en smutter 

af og til, og det har vi et fælles 

ansvar for at få omverdenen til at 

forstå. Det væsentlige er at vi bruger 

mindre tid på at dokumentere og 

mere tid på kerneopgaverne, sammen 

med borgerne.” n 


ejseHoldet 

8 

ledetrådsagent og teamleder: 

Makkerskab 

uden manual 

– Men Med 

kontrakt 

Fra 6. august til 6. september havde teamleder Tine de Place på 

Abildgården ledetrådsagent Nynne Døssing Jakobsen koblet på 

– en måned fyldt med energi, ideer, refleksion og forandring. 

TEkST ingrid terkelsen FOTO brian rasmussen/fotografhuset 

Gensynsglæden er til at få øje 

på, da Tine de Place og Nynne 

Døssing Jakobsen mødes på 

førstnævntes kontor på Lokalcenter 

Abildgården. Store smil og knus viser 

at de begge to har haft positivt 

udbytte af Nynnes måned hos Tine 

og hendes team. 

”Da min viceområdechef gav 

mig tilbuddet om at få en ledetrådsagent, 

tog jeg imod det med kyshånd! 

Siger Tine. ”Det har været en 

meget spændende måned, hvor jeg 

hver dag fik nye vinkler og ideer af 

Nynne, ting som jeg kunne arbejde 

videre med.” Og Nynne supplerer: 

”Det gode ved det her projekt er 


at der ikke er manualer. Vi har ingen 

mål, som vi skal nå i løbet af 

den måned, vi er ude, og mit succeskriterium 

er at hvis jeg bare kan 

skabe én positiv bevægelse, så er jeg 

tilfreds.” 

kontrakt 

Inden Nynne rykkede ud på 

Abildgården, havde hun en snak 

med Tine om, hvad hun gerne ville 

have hjælp til. Tine valgte at fokus 

navnlig skulle være på processen 

med at samle tre team til to. 

”Vi indgik en kontrakt, før jeg begyndte, 

så vi var enige om hvad 

der skulle foregå, og hvordan – 

og jeg kiggede også på andre ting 

end samlingen af de tre team,” siger 

Nynne. ”Det er det, hele forløbet 

handler om – at møde op med 

åbne, nysgerrige, undrende øjne, 

stille spørgsmål og komme med 

inspiration.” 

en fælles rejse 

”Man kommer ud af den daglige rille 

og væk fra de faste vaner og finder 

andre måder at arbejde på. Det 

har været en fælles rejse for mig, for 

teamet og for Nynne,” siger Tine. 

”Hun har ikke været fluen på væggen, 

hun har fået øje på ting som 

jeg ikke selv kunne se, og hun har

landet sig aktivt! Men jeg har 

ikke følt mig gået for nær én eneste 

gang. Vi havde aftalt, at jeg kunne 

tage time-out, hvis jeg havde brug 

for det, men nej – jeg har taget alt 

det til mig, jeg overhovedet kunne. 

Det er jo en gave at få en ekspert 

i ledetrådene ud, som kan hjælpe 

med at få snakken om dem i gang 

med medarbejderne. Det burde alle 

teamledere have lov til med jævne 

mellemrum. Jeg synes også det er 

dejligt at have tid til at arbejde metodisk 

med sig selv. Refleksionen 

over den måde, man arbejder på, 

drukner jo let i opgaverne i dagligdagen. 

Men når ledetrådsagenten 

er her, så bliver det okay,” siger Tine 

de Place. 

nynne gav tine et æg 

Nynnes måned på Abildgården sluttede 

med at hun afleverede et ’æg’, 

som det hedder på ledetrådsagentsprog 

– en elektronisk afrapportering 

af hendes observationer – hvad 

har hun set, hvad er der allerede sat i 

værk, hvad kunne man gøre fremadrettet. 

Kombineret med strateginotatet 

og teamets job- og fagprofiler er 

’ægget’ et meget innovativt værktøj, 

som Abildgården kan arbejde videre 

med. ”Nu er det så os der skal udruge 

ægget!”, som Tine formulerer det. n 

Fakta 

Direktionerne i de ni områder har udpeget 

ni ledetrådsagenter – til sammen kaldet 

Rejseholdet – der fra 1. marts i år, efter 

nogle ugers ”oplæring”, er taget ud i team 

rundt om på lokalcentrene for at tage et 

tjek på hvordan arbejdet med ledetrådene 

fungerer, og for at forædle på den gode 

teamledelse. 

Agenterne, der selv er teamledere, skal 

tilbage som teamledere til januar, efter 

arbejdet på Rejseholdet. I løbet af det år, 

de er på Rejseholdet, er de ude på besøg 

fem gange. Hver besøg varer ca. en måned 

ad gangen. Formålet er kortlægning, 

erfaringsopsamling, innovativ tænkning 

og konkrete forslag til forandring, som 

understøtter det der er set, hørt og oplevet 

under besøget og som giver mening 

for det enkelte team og teamlederen – 

med ledetrådene for øje. 

Ordningen fortsætter med nye agenter i 

2013 og 2014, sådan at omkring 150 team 

eller 80 % af samtlige teams vil have haft 

ledetrådsagenter på besøg med udgangen 

af 2014. 


ejseHoldet 

10 

Køkken 

fik sjæl 

En ledetrådsagent arbejder 

med mange forskellige metoder, 

både reflekterende og mere 

praktisk, og et meget konkret resultat 

af Nynnes tilstedeværelse på 

Abildgården er re-design og besjæling 

af teamets køkken. Det startede 

med at Nynne tog billeder af teamets 

lokaler, og de viste at rummene 

blev brugt til alt muligt andet end 

det de var indrettet til. ”Lokalerne 

blev brugt til lagerplads og opbevaring 

og understøttede ikke de funktioner, 

som en arbejdsplads har brug 

for – personalerum, pauserum, dokumentation 

og disponering m.m.,” 

fortæller Nynne. ”Jeg foreslog dem at 

tage fat på køkkenet – det var nemt 

at gå til, et neutralt sted, som ingen 

’havde’ – og så gik medarbejderne ellers 

i gang i bedste ’Fra skrot til slot’stil 

med at besjæle køkkenet, så det 

blev et hyggeligt og rart pauserum.” 

Vær åbne og lydhøre 

Tine de Place var Nynne Døssing Jakobsens 

fjerde ’opgave’ som ledetrådsagent, og da 

hun bliver bedt om at beskrive ’den perfekte 

teamleder’, kommer svaret hurtigt: 

”Den perfekte teamleder har forberedt sig 

på, at ledetrådsagenten skal komme, har 

tænkt nogle tanker og er samtidig parat 

til noget nyt og vil gerne rykke sig. Og baglandet 

skal være i orden. Direktionen og 

ikke mindst medarbejderne skal være med 

på det. Man skal åbne op og være lydhøre 

over for nye tanker og ideer.” 

”Ledetrådsagenten skal også være 

lydhør!” kommer det prompte fra Tine 

de Place. ”Hun skal ikke komme og 

være bedrevidende og sige: ’Du skal 

gøre sådan!’ Og det har Nynne bestemt 

heller ikke gjort.” 

”Det er vigtigt at ledetrådsagenten 

og teamlederen får lavet en ordentlig 


kontrakt om hvordan de skal samarbejde,” 

tilføjer Nynne. ”Sådan en kontrakt 

er helt individuel – og den foregår altid 

på værts-teamlederens platform. Det 

er også vigtigt at huske at vi hverken er 

ekstra hænder eller reservechefer. Vi er 

konsulenter, der observerer, inspirerer 

og rådgiver.” 

Mistænksomme 

medarbejdere 

og bekymrede 

teamledere 


Man skal fejre sine succes’er, og 

det gjorde teamet, med pindemadder 

og skåltale. Og den positive bevægelse, 

som er Nynnes succeskriterium, 

var sket. n 

TEkST ingrid terkelsen 

nynne døssing Jakobsen 

tina de place 

Selve ordet ledetrådsagent kan 

sætte tanker i gang om en person 

der kommer og spionerer. 

Det har Nynne også oplevet: ”Især 

medarbejderne kan være lidt mistænksomme 

i starten. ’Hvad er nu 

det her for noget – når vi nu skal


FOTO brian rasmussen/ 

fotografhuset 

medarbeJder i teamet: 

Godt med 

et par nye 

øjne 

Hvad har besøget af ledetrådsagent Nynne Døssing Jacobsen betydet for de otte medarbejdere 

i teamleder Tine de Places team? Vi har spurgt en af dem, sosu-hjælper Dorthe Cramer: 

var godt med en udefra, 

der kunne se tinge- 

”Det 

ne med nye øjne og sætte 

nogle andre vinkler på. For eksempel 

var Nynne med til at vi fik sat vores 

personalekøkken i stand. Hun 

var også med en af os ude i marken, 

men ellers var hun mest sammen 

med teamlederen og med til vores 

møder og sådan. Nogle dage lyttede 

hun bare, andre gange kom hun 

spare, hvorfor bruger de så penge 

på det?’ Nogle af teamlederne var 

også bekymrede i starten, men der 

bliver gjort et stort nummer ud af 

at ’parre’ os rigtigt, så kemien er i 

orden. Vores projektchef, Nikolaj 

Henningsen, gør et meget grundigt 

med ideer og forslag til hvad vi kunne 

gøre, med afsæt i ledetrådene. Vi 

har dem hængende på væggen, og 

hun brugte dem som redskaber. 

Vi har arbejdet med ledetrådene 

i et par år nu og er meget bevidste 

om at bruge dem i det daglige 

arbejde. De er gode at have, også i 

forhold til Grib Hverdagen, som vi 

arbejder meget ud fra – det hænger 

jo sammen. Jeg har været med i 

forarbejde, så matchet mellem 

værtsteamleder og ledetrådsagent 

opfylder flest mulige succeskriterier. 

Og vi kommer ikke ud i vores 

eget, gamle område og ikke ud 

til teamledere, som vi kender privat. 

En af vores forcer er faktisk at 

både ledetrådene og Grib Hverdagen 

fra starten, og jeg tænker ikke meget 

anderledes nu end før ledetrådsagenten 

var her. Jeg synes heller 

ikke Tine har forandret sig eller gør 

tingene anderledes. Men hun siger 

selv at det har været meget lærerigt 

at have Nynne, og det kan jo være 

at hun tackler tingene anderledes, 

hvis der opstår problemer i teamet 

eller med en borger.” n 

vi intet ved om det sted vi kommer 

ud til. Og begynder de gode historier 

om os jo også at gå rundt! Så bekymringen 

og den kritiske indstilling 

er endt med en fest, og vi får 

mange roser fra både medarbejdere 

og ledere.” n 


ejseHoldet 

12 

TEkST nikolaJ henningsen FOTO allan witte 

proJektchefen 

fortæller 

år et Med rejseholdet 

Rejseholdets 9 ledetrådsagenter 

er på en dannelsesrejse i 

Sundhed og Omsorg. Opgaven 

er at stille sig åbent og positivt nysgerrig 

over for praksis, og det gøres 

gennem kunsten at stille de rigtige 

spørgsmål – og ikke at docere de ”rigtige” 

svar. 

Det handler om at finde ind til den 

gode praksis og den personliggjorte 

omsorg. De gør sig erfaringer og indsamler 

viden, der kan være med til 

at videreudvikle såvel teamredskabet 

som teamledernes virke, samt komme 

bagom hverdagens dilemmaer. 

forandring og forankring 

Ledetrådsagenterne beskriver undervejs 

den gode praksis, de både møder 

og skaber, i en logbog, som efterhånden 

vokser sig til en håndbog i succeser. 

Efter hvert af de fem besøg, en 

ledetrådsagent kommer ud på, fremlægger 

hun, sammen med den pågældende 

værtsteamleder, de fælles 

observationer og refleksioner over for 

områdets direktion. Direktionerne 

bliver beriget, og de får et input, der 

umiddelbart kan handles på. Fokus 

er således ikke blot på forandringstiltag, 

men også på hvordan tiltagene 

kan forankres. 

Jeg har haft den fornøjelse at besøge 

samtlige de teamledere, der har 

haft besøg af en ledetrådsagent i år, 


og det er min fornemmelse, at ledetrådsagenterne 

lykkes, når de er 

på besøg ude i områderne. Som ledetrådskonsulent 

er det vigtigt, at 

man kan tilsidesætte egne følelser 

og synspunkter, når teamlederen 

står med udfordringer, man ganske 

sikkert kan nikke genkendende til. 

Ledetrådsagenten skal kunne handle 

empatisk og hensigtsmæssigt i 

konfliktsituationer og være med 

til at fremme konstruktive løsninger, 

sammen med teamet og teamlederen. 

Min oplevelse er, at de bruger 

tid og energi på at hjælpe med at 

nedbryde et problem eller en opgave 

til forståelige dele. At de er med til at 

oversætte ledetrådene ind i en daglig 

kontekst, så de giver mening og 

bliver konkrete. For teamlederen og 

sammen med medarbejderne. 

Hvordan kan ledetrådsagenterne 

undgå at blive vurderende eller kontrollerende? 

Ved at lytte opmærksomt 

og stille spørgsmål, der opleves 

som befordrende og hjælpsomme, 

samtidig med, at de tydeligt giver 

udtryk for værdierne i ledetråde og 

vurderinger på en fair og fremadrettet 

måde. 

en ledetrådsagent tager tid! 

Så langt, så godt; men der er også 

forhindringer på vejen. En af de 

største er tid! Min oplevelse er, at det 

tager tid, kræver tid at have en ledetrådsagent 

på besøg. Teamlederne 

fortæller alle, at agenterne insisterer 

på, at medarbejderne og teamlederen 

tager et klart ejerskab til de 

opgaver og de aftaler, der er indgået 

– og det kræver tid. Jeg er slet ikke 

i tvivl om, at engagementet er der – 

men tiden til at reflektere over vaner, 

mønstre og traditioner – før 

man kan forandre sig eller erstatte 

arbejdsrutiner med nye, mere hensigtsmæssige 

– kræver tid, og den 

er ikke altid let at finde i et stramt, 

pakket hverdagsprogram. Så det 

er også udfordrende at ha’ en ledetrådsagent 

på besøg. Og helt sikkert 

også besværligt, for ledetrådsagenterne 

holder jo teamlederen ansvarlig 

på en konstruktiv og udfordrende 

måde, og det kan da godt være besværligt 

at ha’ sådan en gæst ”rendende 

rundt” og udfordre en! Et enkelt 

eksempel: Når man skal gå 

på rov i andres domæner og arbejde 

tværfagligt, kræver det mere end 

bare at sætte personer sammen i en 

gruppe. De skal arbejde som et hold, 

og der er stor forskel på de to ting. 

Jeg tror da også, der er medarbejdere, 

der tænker det kan være besværligt 

– for de udfordrer jo også 

dét, man kan kalde de defensive arbejdskulturer 

ved at insistere på, at 

medarbejderne tager ansvar. n

TEkST helle erenbJerg FOTO allan witte 

Tryghed, tilfredshed og muligheden 

for igen at klare sig selv 

i hverdagen. Det er de opløftende 

resultater af den særlige indsats 

for rehabilitering, som Aarhus 

Kommune igennem de sidste to år 

har tilbudt borgere, der har henvendt 

sig for at få hjælp. Grib hverdagen 

hedder indsatsen, som nu overgår 

til fuld drift. 

Ved at tilbyde intensive forløb med 

genoptræning og rehabilitering 

frem for traditionel hjemmehjælp, 

og med udgangspunkt i borgernes 

egne mål og behov, får borgerne 

hjælp til at kunne klare sig selv. Og 

at dømme efter borgernes tilbagemeldinger 

og på resultaterne, er det 

den helt rigtige vej at gå. Med udsagn 

som: ”Det er det bedste, der er 

sket i mit liv” og ”Jeg troede, at jeg 

aldrig skulle komme op af sengen 

igen, men det kom 

jeg” understreger 

deltagerne, at netop 

det intensive forløb 

med fokus på 

indsatsen virker 

Ud af de 1837 aarhusianere, som indtil 

nu har deltaget i et forløb i Grib 

Hverdagen, er 37 procent blevet helt 

selvhjulpne. Af de 1837 borgere har 

hver tredje været i alderen 80-89. 

Den yngste deltager har været 18 år 

mens den ældste har været 103. 80 

procent af deltagerne vurderer selv, 

at de har mærket en markant forbedret 

i funktionsevne i hverdagen. 

Og ud fra de målinger, der bliver lavet 

i starten og slutningen af et forløb, 

er der tale om, at 70 procent af 

Fakta 

Grib Hverdagen henvender sig til borgere i 

Aarhus kommune, som tidligere har klaret 

sig selv og nu efterspørger pleje og praktisk 

hjælp i hverdagen eller til borgere, der 

lige er blevet udskrevet fra hospitalet. 

Efter kontakten til hjemmeplejen får 

deltageren lagt en plan for træningen. 

Planen lægges i samarbejde mellem 

borgeren og et tværfagligt team, 

som følger træningen med det 

formål at styrke borgerens 

selvhjulpenhed. 

er et hit 

Intensiv rehabilitering i stedet for traditionel 

hjemmehjælp er fremtiden i Aarhus 

Kommune. Det viser resultaterne af det 

store, toårige udviklingsprojekt Grib 

Hverdagen, hvor intensive trænings- og 

genoptræningsforløb har hjulpet fire ud af 

ti ældre til at blive helt selvhjulpne. 

deltagere viser en markant forbedret 

funktionsevne. 

aarhus vil gå hele vejen 

Blandt andet derfor bliver udbredelsen 

af den rehabiliterende indsats 

nu fremtiden i Aarhus Kommune. 

Og som en del af budgetforliget 2013 

ønsker partierne bag forliget at udbrede 

den rehabiliterende indsats til 

at omfatte andre målgrupper. Derfor 

er Sundhed og Omsorg blevet bedt 

om at komme et udspil til, hvordan 

man kan bruge metoderne fra Grib 

Hverdagen til at hjælpe andre grupper 

af borgere. n 


14 

Offentlig-privat 

samarbejde 

på bøgeskoVhus 

– nye veje i udviklingen af lokalcentrene 

Den 12. september besluttede 

Aarhus Byråd, at plejeboligerne 

på Bøgeskovhus i Viby fremover 

skal drives i samarbejde med en 

privat aktør i et såkaldt offentlig-privat 

samarbejde. 

Et næsten enigt byråd støttede op 

om indstillingen. I en del høringssvar 

blev udtrykt kritik, især over beslutningen 

om ikke at give eget bud. 

Byrådet vedtog at der ikke skal gives 

eget bud, da medarbejderne ellers 

ikke ville kunne inddrages i den videre 

proces. 

Det offentlig-private samarbejde 

omkring Bøgeskovhus har i foråret 

2012 været drøftet ad flere omgange 

i HMU. Den efterfølgende proces vil 

også blive fulgt af HMU via en nedsat 

HMU arbejdsgruppe. 

en anderledes proces 

Innovation og læring er omdrejningspunktet 

for det fremtidige 


samarbejde. Projektet starter derfor 

også et andet sted end sædvanligt. 

Første skridt bliver inddragelse 

af beboerne, pårørende, medarbejderne, 

andre i lokalområdet, 

de frivillige samt de potentielle leverandører. 

De skal alle være med 

til at forme ønsker til fremtidens 

Bøgeskovhus. 

I skrivende stund sidder projektledelsen 

sammen med proceskonsulenter 

fra PriceWaterhouseCoopers 

og KLs konsulenter og planlægger 

processen. Det er valgt at bruge eksterne 

ressourcer ud fra ud fra en betragtning 

om at hvis resultatet skal 

være noget andet end det plejer, så 

skal processen også tænkes anderledes. 

Det kræver, at vi bliver udfordret 

undervejs. 

innovation og læring 

Formålet med samarbejdet er 

at opnå læring om nye måder at 


drive plejeboliger og lokalcenter 

på. Der sker meget udvikling 

af lokalcentrene, men med dette 

skridt sættes fokus på læring via 

samarbejde med organisationer 

uden for den kommunale verden. 

Erfaringerne fra Bøgeskovhus skal 

bruges på de øvrige lokalcentre. 

Medarbejderne på Bøgeskovhus 

vil blive inddraget i processen, 

der leder frem til etableringen af 

samarbejdet. 

samarbejde 

Et offentlig-privat samarbejde på 

Bøgeskovhus bliver en ny måde 

at samarbejde på. Samarbejdet 

kommer som minimum til at 

omfatte plejeboligerne. I processen 

vil det blive afklaret om 

samarbejdet også skal omfatte 

hjemmeplejen og andre funktioner 

tilknyttet Lokalcenter 

Bøgeskovhus. n

Tidligere har forvaltningens 

topchefer 

flere gange været ude at 

snuse til virkeligheden 

på lokalcentrene. Nu er 

det de administrative 

medarbejderes tur. 

Tomme skriveborde 

tre dage i november 

Sundhed og Omsorgs forvaltnings-medarbejdere drager ud i praksis for at mærke kerneopgaverne 

på egen krop og styrke sammenhængskraften i organisationen 

Den centrale administration 

i Sundhed og Omsorg 

holder lukket 26.-28. november. 

De administrative medarbejdere 

i Frichsparken og på 

rådhuset er nemlig ude i praktik 

på bl.a. lokalcentrene, i plejeboligerne 

og i DemensCentrum 

Aarhus. 

”Administrationens opgave er at 

understøtte og servicere frontmedarbejderne, 

så de kan løse kerneopgaverne 

og hjælpe borgerne effektivt 

og med høj kvalitet. Og den bedste 

måde at sikre det på, er at administrationsmedarbejderne 

kender 

frontmedarbejdernes hverdag på deres 

egen krop,” fortæller fungerende 

rådmand Thomas Medom (SF), som 

er ophavsmand til initiativet. 

Tidligere har sundheds- og omsorgsrådmanden, 

direktøren og de 

øvrige topchefer flere gange været ’i 

marken’, hvor de bl.a. har været sosu-hjælpere 

og arbejdet i lokalcentrenes 

caféer og vaskerier. Nu skal chefernes 

gode erfaringer altså bredes 

ud til deres administrative stabe. 

”I Sundhed om Omsorg arbejder 

vi hele tiden på at finde nye og bedre 

måder at samarbejde på om løsningen 

af opgaverne, så derfor skal 

medarbejderne i forvaltningen ud 

at se og mærke, hvordan dagligdagen 

er, og hvordan de kan justere og 

udvikle deres service, så den under- 


FOTO chili (arkivfoto) 

støtter varetagelsen af kerneopgaverne 

endnu bedre,” siger Thomas 

Medom. 

I skrivende stund – slutningen af 

oktober - er der en række praktiske 

detaljer omkring fx ønsker til ’praktiksteder’ 

og omkring nødbemanding 

og telefonpasning, som skal 

afklares. 

Efter de tre dage ’i marken’ bliver 

der samlet op på medarbejdernes 

oplevelser, erfaringer og refleksioner, 

så de kan blive omsat i 

konkrete initiativer til at forbedre 

samarbejdet og styrke netværket 

og sammenhængskraften mellem 

de administrative medarbejdere og 

frontmedarbejderne. n 


esjæling 

16 

Aarhus Byråd har afsat penge 

til at besjæle plejehjem. Selv 

om de 13 mio. besjælingskroner 

først bliver udmøntet 

i 2017, så er der god grund 

til allerede nu at gå i gang. 

Men…i gang med hvad? 

For hvad betyder 

besjæling egentlig? 

TEkST anne klindt FOTO thomas knoop 

Øjnene skimmer overskrifterne, 

imens der scrolles ned 

igennem velkendte begreber 

i det netop vedtagne budgetforlig for 

2013-2017: Investeringsmodeller, omprioriterings- 

og bufferpulje, energioptimering 

...osv. Men der er også helt nye 

begreber. Et af dem står på side 31: 

Besjæling af plejehjem. 

i budgetforligets forklarende tekst 

står: 

At flytte ind i en plejebolig markerer 

ofte den sidste fase af livet. Med 

til den gode omsorg hører også behagelige 

omgivelser, farverighed, 

god æstetik samt liv og hyppige 

familiebesøg. Forligspartierne 

forslår, at samtlige Aarhus 

Kommunes plejehjem gennemgår 

et forskønnelseseftersyn, så 


besjæling 

af plejehjem 

både interiør og eksteriør understøtter 

tanken om hjemliggørelse, sjæl 

og gæstfrihed. 

Konkret foreslår forligspartierne, 

at der afsættes en pulje på 13 mio. kr. 

i 2017 til forskønnelse og hjemliggørelse. 

Det foreslås også, at pårørende 

og relevante eksterne fagfolk inddrages. 

Sundheds- og omsorgsudvalgets 

medlemmer bliver rådgivende ved 

udmøntningen af puljen. 

thomas medom om besjæling: 

Besjæling – det lyder som noget fra 

et H.C. Andersen eventyr. Men når 

jeg snakker om besjæling, så hand- 

ler det om fokus på noget af det, 

som er rart. Noget af det, der normalt 

måske ikke er så stor fokus på 

i politik og organisationer. Vores 

plejehjem skal være et godt sted at 

bo, og hverdagen skal være hyggelig. 

Vi har i budgetforliget fået 13 

mio. til besjæling af plejehjem. Det 

betyder, at vi har mulighed for at 

kigge på og forbedre vore rammer. 

Nogle er optaget af, at der skal være 

flere planter, dyr eller at vi skal kigge 

på indretning af gangene. I det 

hele taget nogle af de ting, som er 

med til at give en tryg sidste fase i 

livet. n

har du et godt forslag til 

besjæling af plejehjem? 

kontakt din nærmeste leder 

eller thomas medom 

minder og sætter gang 

i samtaler 

Område Syd har i samarbejde med fotograf 

Mogens Greve og en sponsor, CEWE COLOR 

ApS, lavet et fotoprojekt, som har resulteret i 37 

store vægfotos med motiver af naturen omkring 

Beder. Billederne giver fine muligheder for at 

vække minderne frem og sætte gang i samtaler 

i plejeboligerne på kristiansgården. Projektet er 

et led i Område Syds arbejde med besjæling og 

Eden Alternative filosofien. 

gå allerede 

i gang nu 

Selv om pengene fra budgetforliget 

først bliver udmøntet i 2017, 

så gå allerede nu i gang. Der er 

meget, som kan gøres for små midler. 

Mange steder har man allerede 

taget hul på det. På denne side er 

nogle eksempler fra Område Syd. 

TEkST anne klindt Store vægfotos vækker 

FOTO allan witte 

faglighed – besjæling 

Hvordan kan faglighed og besjæling forenes? 

Det er noget, som vi kommer til at drøfte 

meget i fremtiden. Men hvem siger, at det 

skal være svært? 

TEkST OG FOTO anne klindt 

på kursus i eden alternative 

Personalet i Syd tager på kursus i Eden 

Alternative filosofien. En af de medarbejdere, 

som allerede har været af sted, er SOSUassistent 

Lone Hindborg fra Lokalcenter 

Tranbjerg: 

”Jeg bruger input fra det 3 dages kursus 

rigtig meget i hverdagen. For eksempel 

havde vi en øvelse om, hvordan vi selv gerne 

vil have det på plejehjem. Ved mig kom 

ordet ’krydderier’ op. Og så slog det mig: 

’Hold da op! Vi har jo kun salt og peber på lokalcenteret. 

Måske burde vi høre beboerne, 

om de kunne tænke sig andre krydderier’. 

kurset handler om at involvere beboerne 

så meget som overhovedet muligt. Vi er 

Lone Hindborg 

fodrer fiskene i 

det nye akvarium, 

som beboerne 

selv besluttede at 

anskaffe. 

Lokalcenter Tranbjerg er blevet besjælet 

med kælegrisen Møffe. Men 

for at have hygienen i orden kan 

man lige spritte hænderne af med 

hånddesinfektion. 

blevet enige om at holde husmøder hver 

anden måned, hvor vi spørger beboere, 

hvilke ønsker de har til indkøb, aktiviteter, 

rammerne osv. Beboerne har blandt andet 

besluttet, at vi skal have akvarium, flere 

gamle møbler med sjæl og boller og kakao 

ved særlige lejligheder. Hjemligheden er en 

vigtig del af Eden. Nu har vi fisk og egetræsmøbler 

med blyindfattede ruder fra genbrugsbutikker 

og musselmalet porcelæn, 

som vi dækker op med om søndagen. Vi 

giver beboerne mere plads, ved ikke at være 

så hurtige til at ordne det hele for dem. I 

stedet inviterer vi dem ved at spørge: ”Vil du 

hjælpe med opvask eller måske feje gulvet?” 


erindringsbolig 

18 

åben Mund 

og polypper 


da op! Tænk hvad genkendelige 

ting kan gøre. 

”Hold 

Hun sidder og fører en almindelig 

samtale og åbner op for 

minder og munterhed. Hun er ellers 

ikke socialt anlagt. Derhjemme på 

Kildevang ligger hun i sin seng og 

vil kun op til måltiderne”. Ordene 

kommer fra SOSU-medarbejder 

Charlotte Jensen, som er med fire 

beboere på besøg i Den Gamle Bys 


erindringsbolig; en lejlighed indrettet 

som et middelklassehjem i 

50’erne. 

De fire beboere, som alle lider af 

demens, ændrer efter ganske kort 

tids ophold i lejligheden adfærd. 

Først er de forvirrede og spørger om 

det samme igen og igen, men efterhånden 

indfinder roen og trygheden 

sig og beboerne snakker sammen om 

gamle dage. 

besøg sætter mange tanker i gang 

Charlotte og hendes kollega 

Christine Ringsborg er tydeligvis berørte 

af oplevelsen. De følger overrasket 

med, stikker hovederne sammen, 

peger diskret og deler deres 

observationer. Snart knipser de løs 

med digitalkamera og mobil for at 

forevige beboernes klare momenter. 

Medarbejdernes følelsesmæssige engagement 

i disse mennesker er åben-

lys, og besøget sætter mange tanker 

i gang: 

”Man ser jo tydeligt, at rammerne 

betyder meget. Når der bare er 

lange institutionsgange uden noget 

genkendeligt, så er det jo, at beboere 

bliver dørsøgende,” siger Charlotte 

og tilføjer, at hun godt tænke sig 

at arbejde med fællesarealer på 

Kildevang og få lavet erindringskasser 

med temaer som skolegang, 

landbrug, legetøj og opdragelse. 

”Beboerne blomstrede op, da de fik 

de gamle skolebøger i hænderne,” 

udbryder hun begejstret. 

Charlotte er klar over, at rammerne 

og genstandene ikke gør det alene. 

”Den Gamle Bys personale gør 

også meget for oplevelserne. De har 

tid og de skaber ro. Jeg lagde mærke 

til, at i det øjeblik, hvor en af Den 

Gamle Bys værtinder gav én beboer 

fuld fokus, så skete der for alvor noget,” 

siger hun. n 

Forbløffelse og glæde står mejslet i ansigterne på medarbejderne, 

da de oplever nye sider af beboerne fra Kildevang. 

Værtinde Else (th) fra Den Gamle By: ”Vi spiller ikke 

komedie eller underholder. Vi giver bare opmærksomhed” – 

her i samtale med beboer fra Kildevang. 

▼ 



20 

museumsinspektør i den gamle by agnete a. rasmussen: 

ind med platter og den 

nussede lænestol 


Der er altid nogen, der begynder 

at snakke om platterne på 

væggen. Man kan mene om 

de gamle ting, hvad man vil, men 

de sætter noget i gang. Mange pårørende 

begår i misforstået godhed en 

fejl, når bedste skal på plejehjem og 

de i den anledning smider den gamle 

nussede lænestol ud, for ’den kan 

hun da ikke have med’. 

De samme overvejelser skal 

man selvfølgelig gøre sig i forbin- 


delse med indretning af fællesarealer 

på plejehjem. Professor i 

psykologi Dorthe Berentsen har 

gennemført sessioner, som viser, 

at mennesker med demens får flere 

detaljerede erindringer fra deres 

fortid, når de sidder i 1950’erlejligheden 

omgivet af de gamle 

ting sammenlignet med en kontrolgruppe, 

der får kaffe og hygger 

sig i et aktivitetscenter omgivet 

af moderne ting. 

Den positive effekt af et besøg i 

lejligheden rækker længere end at 

kunne genkalde sig oplevelser her 

og nu. Selv om et menneske med demens 

siger, at det ikke kan huske 

besøget i Den Gamle By, så kan besøget 

medvirke til en grundstemning 

af glæde. Den engelske psykolog 

Tom Kitwood peger på, at 

rammer, hvor man trives, har positiv 

indflydelse på udvikling af sygdommen. 

n

Ikke komedie – bare 

opmærksomhed 

else – en af de gamle bys værtinder 

- om værtinderollen: 

”Vi spiller ikke komedie eller finder på en masse 

underholdning. Vi er bare os selv i 50’er tøj. 

Vi giver os tid til at snakke og retter opmærksomhed 

på gæsterne og deres interesser. Der 

skal også gerne være tid til stilhed og til at 

røre, dufte og grave erindringerne frem. Vi 

retter ikke årstal eller andre faktuelle fejl. Det 

drejer sig om at skabe en god oplevelse”. 

Gratis SOSUkursus 

og besøg i 


• Tilmeld dig gratis kursus den 5. december 

i erindringsformidling for SOSUpersonale 

i Den Gamle By på: 

http://www.fo-byen.dk/frivilligkurser 

eller kontakt Tina Bak Findorf på mobil: 

51 57 68 79 eller mail tc@aarhus.dk for at 

høre nærmere. 

• Som personalegruppe kan I også købe 

jeres eget kursus. 

• Et besøg med en gruppe beboere koster 

700 kr. for to timer inkl. kaffe, kage og 

værtinder. Max. antal deltagere: 10, herunder 

max. to kørestolsbrugere 

Se mere på: 

www.dengamleby.dk/erindringsformidling 

”Besøget har sat mange 

tanker i gang om rammer 

og erindringskasser,” siger 

Charlotte Jensen fra Kildevang 

– her i gang med at forevige 

de fantastiske oplevelser med 

beboerne. 

ønsker i hjælp til, hvordan 

i kan arbejde med 

erindringsformidling? 

kontakt mette brynskov 

på mobil 5157 6880 eller 

mail meb@aarhus.dk 

Du kaN GooGlE DoRTHE BERENTSEN oG 

DEN GaMlE By, HViS Du Vil ViDE MERE 

oM HENDES FoRSkNiNG. 


trivselsundersøgelse 

22 

TEkST anne klindt FOTO anne klindt/anders geJl 

Desværre kunne ikke alle medarbejdere være tilstede ved præmieoverrækkelsen, men de 

fremmødte havde allerede et forslag til, hvad pengene skal bruges til. 

Caféteam vandt 

forkælelsesdag 

Mange var med i trivselsundersøgelsens lodtrækning om en 

forkælelsesdag for teamet og en værdig vinder blev fundet. 

Posen blev rystet godt, da vinderen 

af en team-forkælelsesdag 

skulle udtrækkes. Og vinderen 

blev….: De syv cafémedarbejdere 

i område Viby-Højbjerg. Stort 

tillykke. 

Da teamet skulle have den gode 

nyhed, valgte teamleder Jonna 

Pedersen at indkalde til et ekstraordinært 

møde under dække af, at 

der skulle snakkes økonomi. Det var 

derfor et noget undrende personale, 

der tog imod Rikke Stephensen 

(ansvarlig for trivselsundersøgelsens 

gennemførelse), da hun troppede 

op med et præmie-diplom i cafeen 

i Viby. 

Caféteamet må siges at være en 

værdig vinder af præmien, for allere- 


de efter en dag havde alle medarbejdere 

udfyldt spørgeskemaet. 

Teamet kan vælge en forkælelsesdag 

inden for kategorierne: wellness, 

gastronomi og action. Blandt 

de tilstedeværende var der en klar 

præference for gastronomi: 

”En god brunch eller frokost, hvor 

vi bare bliver serviceret – det kunne 

være skønt! Det plejer jo at være 

os, der laver mad, disker op og rydder 

af, så vi kunne godt trænge til 

en dag, hvor vi kan læne os tilbage 

og nyde. Måske især efter december, 

hvor vi laver mad til rigtig mange 

julearrangementer,” lyder det med 

et lettelsens suk over, at der stod 

præmie og ikke økonomi på mødedagsordenen. 

n 

Trivsel og svar- 

procent i top 

Med en svarprocent på 75 og høj tilfredshed 

med arbejdet kan vi ønske 

os alle sammen tillYkke. 

81 procent af MSO's 

medarbejdere er 'meget 

tilfredse' eller 'tilfredse' 

med deres arbejde. 

kun fem procent er 

'utilfreds' og én procent 

'meget utilfreds'. Det er 

af thomas 

en utrolig stor glæde 

medom 

for mig at læse resultaterne 

fra så positiv en undersøgelse. Jeg 

kan endda konstatere, at tilfredsheden 

er steget væsentligt siden den forrige 

undersøgelse. 

At hele tre ud af fire medarbejdere 

har svaret er vel nærmest den største 

succes.Det skyldes god forberedelse 

og information, god håndtering på arbejdspladserne 

og vigtigst af alt: at så 

mange af jer har valgt at svare. Tak for 

jeres bidrag! 

Besvarelsen er dog kun begyndelsen 

på arbejdet med at skabe bedre trivsel. 

Forude venter opfølgningen. Både på 

team- og afdelingsniveau. Brug resultatet 

til at drøfte, hvad der gør jer glade 

for jeres arbejde og hvad I kunne tænke 

anderledes. 

Marie Schaarup Andersen fra SSK var lykkens 

gudinde, da der skulle trækkes lod om en forkælelsesdag 

for teamet blandt flere 100 teams.


generationerne Mødtes 

Den 1. oktober var national 

dag for mødet mellem generationerne, 

og Sundhed og 

Omsorg stod i den anledning bag 

en sand syndflod af arrangementer, 

hvor unge og ældre mødtes. På 

Koltgården fortolkede rapper Jonas 

Osvald Helmuth, så kaffeservietterne 

og tilhørernes ører blafrede, i plejeboligerne 

Bøgeskovhus 55 legede 

beboere og vuggestuebørn med en 

faldskærmsdug og på Havkær i Tilst 

mødtes ældre og yngre over et spil 

krolf. 1. oktober var også dagen hvor 

Aarhus Kommunes nye frivillighus 

blev officielt navngivet Folkestedet, 

for at markere at det ikke kun er for 

ældre, men for alle aldre. Unge og 

ældre dannede kæde omkring huset 

og slap balloner løs i den grå efterårshimmel 

over Aarhus. Og så 

var der kaffe, saftevand og kage – på 

tværs af generationer. n 

Generationernes dyst 

i krolf på Havkær 

Folkestedet navngives 

med balloner 

Tv. generationer mødes på 

Bøgeskovhus. Th. Jonas rapper 

Osvalds gamle tekster. 


24 

ny 

strategi 

for 

uddannelse 

af eleVer og 

studerende 

TEkST helle rasmussen 

udviklingskonsulent, 

personaleudvikling 


Sundhed og Omsorg uddanner årligt op imod 1500 

elever og studerende og sikrer dermed det fremtidige 

rekrutteringsgrundlag samtidig med, at vi som 

arbejdsgiver løfter en samfundsmæssig forpligtelse i 

forhold til unges uddannelse. 

I december 2011 vedtog Aarhus Byråd en ny uddannelsesstrategi 

for Sundhed og Omsorg. Strategien er et redskab 

til udvikling af uddannelsesindsatsen. Målene for 

denne er: 

• At uddannelsen af elever 

og studerende 

er en prioriteret 

opgave, 

der varetages 

professionelt 

▼ 

• At uddannelsesforløb er attraktive og af 

høj kvalitet - så flere søger og fastholdes i 

uddannelserne 

• At elever og studerende uddannes, så de besidder 

de faglige og personlige kompetencer, 

som vores kerneopgaver kalder 

på – og så vi sikrer, 

at vi i fremtiden 

kan ansætte 

kvalificerede 

kollegaer 

Hvad er der sket 

i de 10 måneder 

siden byrådet vedtog 

uddannelsesstrategien, 

og hvor langt er arbejdet med at omsætte ordene 

til handlinger? Her kan du læse om nogle af 

de initiativer, der er taget. n

klyngesamarbejde 

og studieunits 

ny organisering 

af uddannelsesansvarlige 

kvalitetsaftale 

om sosuelevers 

praktik 

Uddannelsesudvalget har vedtaget en fælles kvalitetsaftale 

for SOSU-elevers praktik. Aftalen fastsætter 

fælles rammer for blandt andet vejledernes tidsforbrug på 

vejledningsopgaven. Formålet er at skabe klarhed og ensartethed 

i forhold til vilkår for uddannelsesopgaven. 

Siden februar 2012 har 

ansvaret for uddannelse 

af professionsbachelorstuderende 

været placeret 

i klyngesamarbejde i Område 

Viby-Højbjerg. Helt konkret betyder 

det at der her er ansat tre uddannelsesansvarlige, der varetager koordineringen 

og udviklingen af uddannelsen – herunder sygeplejerske-, 

ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. 

Et helt nyt projekt er etablering af studieunits i Sundhed og 

Omsorg. Studieunits kendes fra hospitalerne, men så vidt vides 

er det første gang at en kommune kaster sig over etableringen af 

tværfaglige studieunits. Planen er at der 

ca. tre steder i Sundhed og Omsorg 

etableres studieunits. Område Viby- 

Højbjerg er lige nu i gang med at 

ansætte en projektmedarbejder 

til formålet. 

Sundhed og Omsorgs nye struktur, der trådte i kraft pr. 1. januar 2012, betød en 

ny organisering af uddannelsesansvarlige: Alle ni områder har nu - som en del af 

stabene - en fuldtidsansat uddannelsesansvarlig, som kun beskæftiger sig med uddannelse 

af elever. Tidligere varetog de uddannelsesansvarlige ofte flere funktioner. 

Ønsket bag specialiseringen er en højere kompetence og effektivitet i funktionen. 

De uddannelsesansvarlige samarbejder i netværk om at udvikle fælles redskaber til 

brug i uddannelsen af elever. 

Uddannelsesudvalget har besluttet at uddannelsesansvarlige skal have uddannelse 

på masterniveau, og fra februar 2012 går flere uddannelsesansvarlige i 

gang med en masteruddannelse inden for uddannelse. 

ny organisering 

af praktikvejledning 

Pr. 1. februar 2013 træder en ny organisering af praktikvejledningen 

af SOSU-elever i kraft. Den nye organisering betyder, 

at praktikvejlederfunktionen bliver en fast del at ens job og 

en funktion man varetager kontinuerligt. Praktikvejlederne 

skal vejlede flere elever ad gangen end de gør i dag, hvilket 

betyder at der fremover vil være færre vejledere. Formålet er 

at professionalisere praktikvejledningen for at skabe mere 

kvalificeret vejledning og en spændende karrieremulighed 

for SOSU-medarbejdere. 

I foråret 2013 vil der være kompetenceudviklingsforløb 

for praktikvejledere. I september besøgte 

Uddannelsesudvalget Favrskov kommune for at høre om 

deres kompetenceudviklingsforløb for praktikvejledere. 

Det gav en masse gode idéer, som en arbejdsgruppe nu 

arbejder videre med. 

nyt uddannelsesudvalg 

Sundhed og Omsorg har fået et uddannelsesudvalg 

sammensat af chefer fra forvaltningen 

og områderne, vejledere og uddannelsesansvarlige. 

Udvalget er beslutningsdygtigt på 

uddannelsesområdet og sikrer derigennem 

en tværgående forankring af udviklingen 

på uddannelsesområdet. Udvalget træffer 

beslutninger om overordnede uddannelsesspørgsmål, 

og denne sammensætning sikrer 

at beslutningstagningen foregår koordineret 

og kvalificeret. 


etnisk minoritetsbaggrund 

26 


Fakta 

Hvornår har man etnisk minoritetsbaggrund? 

Når man har sine 

rødder i et ikke-vestligt land = 

alle lande uden for EU, det øvrige 

Vesteuropa, Nordamerika, 

Australien og New Zealand. 

Meget få ledere har etnisk minoritetsbaggrund 

aarhus Kommune har en målsætning 

om at ca. 10 procent 

af kommunens ansatte skal 

have etnisk minoritetsbaggrund. I 

Sundhed og Omsorg har vi nået denne 

målsætning – ja, vi er endda oppe 

på 12 procent. Men på lederniveau er 

der meget langt til målet. 

Dykker man ned i Aarhus 

Kommunes personaleredegørelse, 

fremgår det at der er 18 ledere med etnisk 

minoritetsbaggrund i hele Aarhus 

Kommune. Det svarer til under 1 procent 

af det samlede antal ansatte med 

etnisk minoritetsbaggrund. I Sundhed 

og Omsorg er det, efter et ihærdigt efterforskningsarbejde, 

lykkedes at finde 

én teamleder med tyrkisk baggrund, 

som du kan møde her på siden 


Dette store misforhold vil man 

gerne gøre noget ved i Sundhed og 

Omsorg. ”Vi vil ikke nøjes med at 

skrive i jobannoncerne at vi ser mangfoldighed 

som en ressource,” siger udviklingskonsulent 

Helle Rasmussen 

fra Personaleudvikling. ”Vi vil bruge 

mangfoldigheden, se forskelligheden 

som en styrke og udnytte de kompetencer, 

værdier, ideer og ressourcer, 

som mennesker med anden etnisk 

baggrund har og kan berige Sundhed 

og Omsorg med. Derfor vil jeg opfordre 

alle, der overvejer at ’gå ledervejen’, 

til at gøre alvor af det. Brug fx 

MUS-samtalerne til at drøfte mulighederne. 

Og brug det lederafklaringsforløb 

og den lederaspirant-uddannelse, 

som vi tilbyder.” n 

Fakta 

I Aarhus kommunes strategi og handlingsplan 

for fremme af ligestilling og mangfoldighed 

har de enkelte magistratsafdelinger 

opstillet deres egne mål og indsatser. Et af 

Sundhed og Omsorgs mål er at andelen af 

ledere med etnisk minoritetsbaggrund skal 

afspejle andelen af medarbejdere med etnisk 

minoritetsbaggrund. 

lederafklaringsforløbet er for medarbejdere 

der ønsker at blive afklaret i forhold til 

at gå ledervejen. 

lederaspirantuddannelsen ’Dit autentiske 

lederskab’ er et forløb for medarbejdere 

med lederfunktioner, som har lyst og evner 

til at blive leder. 

Læs mere om lederforløbene på Portalen, 

under Medarbejder - kompetenceudvikling

teamleder med tyrkisk baggrund: 

Jeg blev kastet 

ud i det! TEkST 

Susanne 

33-årige 

Serin er 

en af de ganske 

få promille af ledere 

med etnisk 

minoritetsbaggrund 

i Sundhed 

og Omsorg. Hun 

er født i Danmark 

og har tyrkisk baggrund. 

Hun er uddannetsygeplejerske, 

og efter nogle 

år på sygehuset og 

i hjemmesygeplejen 

i Randers kom hun til Aarhus, 

først som barselsvikar i plejeboligerne 

i Ankersgade og derefter i plejeboligerne 

på Sandkåsvej i Aarhus V. 

Jobbet som teamleder blev hun nærmest 

kastet ud i: ”Min teamleder 

gik på barsel, og så spurgte de mig 

om jeg ville tage vikariatet. Det var 

egentlig ikke mit ønske, men jeg opdagede 

at jeg kunne kombinere det 

sygeplejefaglige med noget der interesserer 

mig meget, nemlig arbejdet 

med gruppedynamik, samtaler 

og konflikthåndtering,” fortæller 

Susanne Serin. 

Efter barselsvikariatet fik Susanne 

Serin en fast stilling som teamleder 

for et halvt hundrede ansatte 

i plejeboligerne Sandkåsvej 41. 

Sideløbende med det er hun i gang 

med DOL – diplomuddannelsen i 

offentlig ledelse. ”Det er utroligt 

spændende og lærerigt, det skal alle 

ledere bare på!” siger hun. 

baggrunden betyder noget 

Susanne Serins tyrkiske baggrund 

er ikke noget der fylder meget i hendes 

dagligdag, men den betyder alligevel 

noget. ”Vi har en del borgere 

og medarbejdere med anden etnisk 

baggrund herude, og jeg oplever at 

jeg nok har lidt større forudsætninger 

for at forstå hvordan de tænker 

og hvorfor de gør som de gør. Jeg er 

opvokset i den tyrkiske kultur og har 

i dag ’et ben i hver lejr’. Jeg forstår 

og taler tyrkisk – ikke flot og fejlfrit, 

men nok til, at jeg kan blive kontaktet 

når der er noget med en tyrkisk 

borger. Men samtidig er jeg meget 

bevidst om at holde lidt igen, 

så borgerne ikke får en særlig tilknytning 

til mig, på bekostning af 

medarbejderne.” 

Susanne Serin har ikke for alvor 

oplevet noget negativt på jobbet på 

grund af baggrund. ”Man kan jo 

hverken se eller høre at jeg har udenlandsk 

baggrund, og det er måske 

en fordel. Jeg kan selv have et problem 

i forhold til de nogle af de gamle, 

danske traditioner, som er vigtige 

for mange af borgerne, men som 

jeg ikke kender godt nok. Men det er 

nu også mange af danske medarbejdere, 

der heller ikke gør – navnlig de 

helt unge.” 

ingrid terkelsen 

FOTO brian rasmussen/fotografhuset 

et spørgsmål om tid 

Susanne Serin er som nævnt en af 

meget få ledere med etnisk minoritetsbaggrund 

i Sundhed og Omsorg 

og i Aarhus Kommune i det hele taget. 

”Jeg tror det er et spørgsmål om 

tid. Min generation og de næste generationer 

vil være meget mere opmærksomme 

på karrieremulighederne. 

Jeg har mange venner og 

veninder som er meget ambitiøse og 

uddanner sig – så det skal nok komme. 

Og jeg vil i hvert fald opfordre 

andre med udenlandsk baggrund til 

at prøve lederjobbet af, hvis de får 

chancen. Kast jer ud i det! Se jeres 

baggrund som en fordel og vis jeres 

arbejdsplads at mangfoldighed er en 

styrke.” n 

"Jeg er opvokset i den tyrkiske kultur og har 

i dag ’et ben i hver lejr’," siger Susanne Serin 


etnisk minoritetsbaggrund 

28 

TEkST OG FOTO anne klindt 

Sommerferie rundt 

om Brabrand Sø 

Jamilla Haly fra Eritrea havde flere gange forsøgt at lære at 

cykle. Uden held. Indtil hun som SOSU-hjælperelev i hjemmeplejen 

måtte løbe med tungen ud af halsen for at nå sine 

borgerbesøg til fods. 

Frisk og frejdigt kom SOSUhjælperelev 

Jamilla Haly cyklende 

på arbejde efter endt 

sommerferie. Det lyder temmelig 

dagligdags. Men for Jamilla var det 

revolutionerende. 

Da hun få uger forinden begyndte 

sin cykeltræning, græd hun, fordi 

hun var nervøs og havde svært ved 

at finde balancen på sadlen med fødderne 

på pedalerne. 

Oprindeligt er Jamilla fra Eritrea, 

hvor det er upassende, at kvinder 

cykler. Hun har boet i Danmark i 

snart otte år og er utallige gange blevet 

opfordret til at lære at cykle. Men 

hendes forsøg havde indtil sommeren 

2012 været uden succes: 


”Jeg gav nok for hurtigt op, fordi jeg 

ikke rigtig havde brug for det. Jeg 

sagde altid ’Jeg har gode ben, så jeg 

kan sagtens gå’.” 

brabrandsøen rundt 

Da hun i foråret startede i praktik i 

hjemmeplejen i Åbyhøj, fandt hun 

dog hurtigt ud af, at det var umuligt 

at nå borgerbesøgene til fods. Hun 

begyndte også at få ondt i benene af 

de mange kilometer dagligt. Det motiverede 

hende til at give den en ordentlig 

skalle for at lære at cykle: 

”Jeg fik en kollega til at forklare mig 

færdselsreglerne og hvad jeg skal 

være opmærksom på i trafikken. Da 

jeg fik sommerferie, så sagde jeg til 

Jamilla Haly opfordrer elever med 

anden etnisk herkomst end dansk, 

som ikke kan cykle, til at lære det 

hurtigst muligt: 

”Mange er naturligt nok præget af en 

kultur og tradition fra deres hjemland 

om, at det er upassende for kvinder 

at cykle. Men det er en 

gammeldags tankegang 

og som SOSU er du nødt 

til at kunne cykle”. 

min mand: ’Nu vil jeg lære at cykle’. 

Sammen tog vi i en butik og købte 

hver en cykel. Han havde godt nok 

allerede en, men den trængte til 

at blive skiftet ud. Så tog vi på ture 

rundt om Brabrand Sø. I begyndelsen 

holdt min mand mig, imens jeg 

øvede og øvede. Jeg faldt mange gange,” 

fortæller hun og griner af minderne, 

idet hun tager sig til knæene, 

som fik en del hudafskrabninger på 

de første ture. 

nu er det sjovt 

”Men ved du hvad….,” lyder det igen 

og igen fra Jamilla i et opløftende tonefald, 

”….efter fire-fem dage, så 

kunne jeg! Nu synes jeg, at det er 

sjovt at cykle og det er dejligt med 

frisk luft og motion”. 

Jamilla har endda prøvet hjemmeplejens 

el-cykler: 

”De er dejlige! Man suser bare af 

sted. Men jeg bruger min egen cykel 

til daglig, for jeg har godt af at røre 

mig,” mener hun. 

Da hun gik på SOSU-skolen, blev 

hun tilbudt et cykelkursus, men 

dengang sagde hun til læreren, at 

hun ikke var interesseret. Nu glæder 

hun sig til at fortælle sin lærer om 

den nyerhvervede færdighed. n


Supermad til supermænd og seje drenge 

Frugtsalat med perlespelt, langtidshævet 

brød, bålstegte ørreder, 

bagte bananer med chokolade 

og sfoof … der er fantasi på 

menuen og kræs til smagsløgene, 

men langt til de traditionelle, store 

mandebøffer i kogebogen ’Supermad 

til Supermænd og Seje Drenge’, 

som fungerende rådmand Thomas 

Medom tirsdag 9. oktober overrakte 

til de mænd og drenge, der har været 

med til at lave kogebogen. 

’Supermad til Supermænd’ er resultatet 

af en række arrangementer i 

den årlige Mens’ Health Week i juni. 

For at sætte fokus på mænds sundhed 

i hverdagen kunne mænd og 

drenge møde op i bl.a. Trivselshuset 

i Bispehaven og Foreningernes Hus 

i Gellerup og lære at lave sunde, nærende 

og lækre retter. Ud over opskrifter 

indfanger kogebogen også 

det forrygende fælles-skab, der blev 

skabt, med fantastiske billeder og 

indbydende opskrifter – som ikke 

mindst, inspirerer læseren til selv at 

samle venner og familie om komfuret 

eller bålet. n 

En af opskrifterne fra kogebogen er Sfoof – en 

traditionel, libanesisk kage 

sfoof (4 pers.) 

Ingredienser 

2 ¼ kopper sukker 

1 tsk. vaniljesukker 

2 æg 

2 kopper letmælk 

1 kop solsikkeolie 

2 kopper hvedemel 

2 kopper fin semuljemel 

2 spsk. fin gurkemeje 

3 tsk. bagepulver 

Tahini 

Mandler til pynt 

Fremgangsmåde 

Sukker, vaniljesukker og æg piskes 

sammen i en skål. Mælken og olien 

tilsættes, derefter 

tilsættes hvedemel, semuljemel, 

gurkemeje og bagepulver. 

Ingredienserne piskes grundigt 

sammen. Dejen hældes i en bradepande, 

som er smurt med tahini, og 

bages i en varm ovn ved 170 °C i ca. 

30 min. 

fakta 

Hvorfor en kogebog til mænd og 

drenge? I Aarhus kommune er hver 

anden mand overvægtig. Samtidig 

mener hver tredje mand, at han lever 

usundt, og at det er svært at skifte 

vaner. Det er en af grundene til, at 

Folkesundhed Aarhus i samarbejde 

med en række samarbejdspartnere 

valgte at sætte fokus på mad, 

sundhed og vaner i Mens’ Health 

Week. Supermandsarrangementerne 

blev blandt andet afholdt i samarbejde 

med sundhedscafeerne i de 

boligsociale områder, Trivselshuset 

i Bispehaven og Foreningernes Hus i 

Gellerup. 


30 

Collins 

arbejder 

for 

’hekse’ 

i ghana 

TEkST praktikant ida dreiager FOTO privatfoto 

Da den ghanesiske musiker Collins Woode kom til Danmark, troede han som sine landsmænd, 

at samværet med ældre kunne betyde ulykker. Nu er han en ildsjæl, der bruger alle 

sine ressourcer på at skabe en ældrepleje i sit hjemland. Med sig i bagagen har han mange års 

SOSU-erfaring fra Lokalcenter Trøjborg, gå-på-mod og et stort netværk. 

Når der sker en ulykke i Ghana, 

bliver skylden ofte lagt 

hos de ældre mennesker. 

Befolkningen tror at de ældre er hekse, 

og sender dem ud for at leve isoleret 

i såkaldte hekselejre. Her lever de 

under dårlige forhold og skal passe 

sig selv, til de dør. 

Collins Woode er opvokset i Ghana 

men kom til Danmark i starten af 

halvfemserne. 

”Jeg blev meget chokeret, da jeg så 

ældre mennesker gå frit rundt på gaderne 

i Danmark,” udtaler Collins. 

Collins gik han på sprogskolen 

for at lære dansk, og SOSU-skolen 

holdt et oplæg, hvor de fortalte om, 


hvad deres uddannelse gik ud på. 

Dette chokerede Collins endnu mere. 

Tanken om at blive uddannet til 

at passe gamle mennesker virkede 

fuldstændig absurd. 

På et tidspunkt fik Collins en alvorlig 

forstoppelse og blev indlagt på 

sygehuset. Her så han sygeplejersker 

kramme ældre mennesker og tage 

sig af dem. Det var her, det gik op for 

Collins, at ældre mennesker måske 

ikke var hekse alligevel. 

Collins bestemte sig for at prøve at 

blive SOSU-hjælper og kom i praktik 

som netop det. 

”Jeg var meget bange for de gamle 

i starten,” fortæller Collins. Men ef- 

terhånden mødte han mange søde 

mennesker, og han blev overbevist 

om, at det var synet på de gamle 

mennesker i Ghana, der var noget 

galt med. 

Han gjorde uddannelsen færdig, 

fik fem års erfaring i Danmark og 

tog til Ghana i 2006 for at kæmpe for 

bedre forhold til de ældre. 

Der er sat utroligt meget i gang 

for at forbedre forholdene for de ældre 

i Ghana. AALF, Akrowa Aged- 

Life Foundation, er blevet skabt. 

De får materiale- og pengedonationer 

fra Danmark, og hjælp fra frivillige 

i Ghana og elever i Praktik fra 

SOSU-skolen.

De har også hjælp fra ufaglærte 

arbejdere fra Ghana, som får nogle 

kurser. Disse medarbejdere kalder de 

deres medical team. 

Collins og de andre fra AALF har 

også lavet deres eget aktivitetscenter 

til ældre. Det er opkaldt efter 

Trøjborg, hvor Collins arbejdede 

i Danmark og hedder Trøjborg 

Aktivitet Center. 

”De ældre danser og får motion og 

de elsker musikken,” siger Collins, 

der selv er en kendt musiker i Ghana. 

Desværre blev Trøjborg Aktivitet 

Center udsat for et forfærdeligt 

nedbør og fik mange skader. De 

har modtaget en donation fra 

FOA, og har bygget det meste op 

igen, men nu er pengene sluppet 

op, og det mangler stadig bad og 

køkken. 

Se mere på nettet: aalf.info n 

TEkST anne klindt FOTO privatfoto 

Ronni i Ghana: ”Krævementaliteten blev sat i perspektiv 

under mit ophold i Ghana,” siger Ronni F.H. Poulsen. 

du har ingen at ringe til 

som led i sosu-uddannelsen kan man vælge praktikophold i udlandet. sosuassistent 

ronni f. h. Poulsen valgte at tage helt til ghana, hvor han i løbet af fem 

uger var på et sygehus, i psykiatrien, i ’hjemmeplejen’ i en landsby og på sygeplejeskolen. 

samarbejdet mellem ghana og danmark er etableret af ildsjælen Collins 

Woode. 

hvorfor valgte du at tage til ghana? 

Da jeg så billeder fra Ghana, tænkte jeg: 

”Det her skal jeg have fingrene i! Det er så 

meget lige mig! At arbejde under nogle 

vilkår, hvor de ældres helt grundlæggende 

behov ikke er opfyldt. Hvordan hjælper du 

nogen, som ikke har noget? Hvordan skal 

man tage sig af sin diabetes, når man ikke 

har blodsukkermåler og diabetes stave? Det 

synes jeg var en spændende udfordring. 

hvad gjorde størst indtryk? 

At man kan være glad og lykkelig, selv om 

man ikke har noget. Det siger mig, at det 

ikke kun handler om ydelser, men også om 

mødet og tilgangen til livet. Jeg boede i den 

lokale landsby i et gæstehus med senge, 

som de selv havde bygget. Der var hverken 

lys eller vand. Men vand kunne man hente 

ved floden. 

hvad overraskede dig mest? 

Jeg oplevede nogle chokerende ting i psykiatrien. 

Og også i landsbyen nogle frygtelige 

ting rent hygiensk og behandlingsmæssigt. 

En noget mærkelig oplevelse var under en 

operation på hospitalet, hvor personalet 

havde sprittet det hele af, men da en sygeplejerske 

står over det åbne sår, ringer hendes 

ikke-sterile mobil under kitlen og hun 

besvarer den, hvorefter hun arbejder videre. 

hvad kan du bruge fra dit ophold? 

Tænke i kreative løsninger og muligheder. 

Herhjemme lærer man meget efter en bog. 

I Ghana lærte jeg meget af at se på det enkelte 

menneske. Der er jo ingen diagnoser 

på forhånd. Jeg har aldrig haft så stort et 

ansvar, for andre mennesker er så afhængige 

af dig. Det var et kæmpe boost. Du skal 

kunne nogle ting, for du har ingen at ringe 

til. Din viden kommer dig til gavn. 

Desuden synes jeg, at krævementaliteten 

blev sat i perspektiv. Hvis du kommer med 

et stykke sæbe, så synes ghaneserne, at det 

er helt fantastisk. Herhjemme ser vi kun 

det, vi ikke får. Jeg blevet bedre til at bruge 

ressourcer. For eksempel tager jeg ikke en 

hel dynge skumklude, hvis én er nok. 


32 

hjertestarter fra teori til praksis: 

pludselig bleV d 

TEkST claus rasmussen FOTO colourbox/privatfoto 

lene Højsgaard blev vidne til et 

hjertetilfælde og fik brug for sin 

viden om førstehjælp og hjertestartere. 

Hun fortæller: ”Jeg kom kørende 

fra et møde på et lokalcenter. 

Pludseligt ser jeg en kvinde liggende 

ved vejen, helt livløs, med hovedet i 

flisen. Jeg kunne med det samme se 

at noget var helt galt.” 

Hjertestarter på lokalcentret 

Lene Højsgaard stopper sin bil og løber 

hen til kvinden, der bløder fra et 

sår i hovedet. Lene Højsgaard, der er 


uddannet sygeplejerske, undersøger 

kvinden. Vejrtrækningen er overfladisk, 

og det er svært at få reaktioner 

fra hende. Neglene er begyndt at blive 

blå. 

Der ringes efter ambulancen. I 

mellemtiden er en politivogn tilfældigt 

kommet til, og de to politimænd 

spørger om de kan hjælpe med noget. 

Lene Højsgaard beder dem blive. 

Kvinden på fortovet bliver tiltagende 

dårlig. Lene beder politiet om at hente 

en hjertestarter på lokalcentret 

sammen med en medarbejder fra lo- 

”Jeg synes at kurserne i livredning og 

brug af hjertestarter var meget nyttige 

for mig. Jeg var helt tryg ved hjertestarteren", 

siger Lene Højsgaard 

kalcentret, der også er kommet til. 

Hun ved hvor den hænger. 

Kvinden er nu helt bevidstløs 

og viser tegn på hjertestop. Lene 

Højsgaard begynder at give hjertemassage 

og kunstigt åndedræt. 

Efter ca. 4 minutter kommer politiet 

med hjertestarteren, og ved fælles 

hjælp klistres elektroderne på 

kvindens overkrop. 

Hjertestarter giver tryghed 

Lene Højsgaard siger: "Det var en 

stor tryghed at sætte hjertestarte

et 

ren til. En rolig stemme fra maskinen 

fortæller hvad der skal ske. I det 

konkrete tilfælde gav den ikke stød, 

men stemmen sagde ’fortsæt med 

livredning’. 

Lene Højsgaard fortsætter med at 

give hjertemassage. Ambulancen 

kommer og overtager ventilering 

af kvinden. Medarbejderen fra lokalcentret 

overtager hjertemassagen, 

så Lene kan få en pause. 

Lægeambulancen kommer og medbringer 

en avanceret maskine der 

kan give hjertemassage. 

Kvinden køres fra stedet i ambulancen 

45 minutter efter at hun er 

faldet om, med normal hjerterytme, 

men stadig bevidstløs. 

Lene og hendes kollega er nu fuldstændigt 

udmattede. Adrenalinen 

har pumpet og der er brug for at sætte 

sig med en kop kaffe og snakke oplevelsen 

igennem. 

kunne jeg have gjort noget 

anderledes? 

Siden har episoden kørt som en film 

i hovedet på Lene Højsgaard. Kunne 

alVor 

”Munden på den tilskadekomne kvinde var 

helt slap og smuttede for mig. Det var en 

helt anden følelse end dukken på kurset.” 

Det fortæller arbejdsmiljøkonsulent Lene 

Højsgaard fra Område Hasle-Åbyhøj 

om sin oplevelse med mund-til-mundmetoden. 

VORES gengiver her hvordan 

det opleves når ulykken indtræffer, og det 

pludselig er alvor. 

hun have gjort noget anderledes? Gik 

alt som det skulle? 

Lene Højsgaard spurgte lægen i 

ambulancen: ’Har jeg gjort det rigtige?’ 

Hun glemmer aldrig svaret fra 

lægen: ’Ja, for pokker da, du har reddet 

hendes liv.’ 

Hjemme i Område Hasle-Åbyhøj 

har hun reflekteret over hvordan beredskabet 

fungerer. 

”Jeg synes at kurserne i livredning 

og brug af hjertestarter var 

meget nyttige for mig. Jeg var helt 

tryg ved hjertestarteren. Den fungerede 

helt som den skulle. Men 

det er vigtigt at man kan førstehjælp, 

for en hjertestarter gør det 

ikke alene. Det er også vigtigt at 

vi medarbejdere føler os fortrolige 

med hjertestarteren. Man kan 

f.eks. købe en ’træningsmaskine’ 

ved Falck, som man på lokalcentrene 

regelmæssigt kan tage 

frem og øve sig på, høre stemmen 

i maskinen og se elektroderne. Det 

handler om at turde gå i gang når 

det virkelig gælder,” siger Lene 

Højsgaard. n 

Hjertestartere 

i Sundhed og 

Omsorg redder liv 

Hjertestarterne på Sundhed og Omsorgs 

lokalcentre har været i brug ni gange 

i 2012 ifølge oplysninger fra Falck. 

Desværre har hjælpen ikke altid medført 

at hjertet er kommet i gang igen, men 

for medarbejderne er det godt at vide at 

de gjorde forsøget. 22 % med hjertetilfælde 

overlevede, og det er mere end de 5 % 

der normalt overlever et hjertetilfælde. 

Sundhed og Omsorg besluttede for ca. 

2 år siden at indkøbe 50 hjertestarte-re, 

og samtidig indgik afdelingen i en aftale 

med Falck om uddannelse i brugen af 

hjertestarterne. Der er hjertestartere 

ved alle lokalcentre. Herudover er der 

to hjertestartere i forvaltningshuset i 

Frichsparken samt en i sekretariatskontorerne 

på rådhuset. 

300 medarbejdere har siden 2010 været 

på grundkursus i førstehjælp og brug af 

hjertestartere. Der har været holdt opfølgningskurser 

for alle. Flere lokalcentre 

har selv indkøbt yderligere startere. I alt 

har starterne i de to år været aktiveret 21 

gange ifølge Falck. 

De enkelte lokalcentre kan selv beslutte 

om de vil tilmelde hjertestarteren 

til tjenesten www.hjertestarter.dk. 

Tilmeldingen indebærer at man ved opkald 

til alarm 112 kan få oplyst hvor den 

nærmeste hjertestarter befinder sig, fx 

på det nærmeste lokalcenter. 

Fakta 

Ca. 3500 mennesker dør af hjertestop i 

Danmark hvert år. 

95 % af ofrene dør inden de når hospitalet, 

hovedparten har ikke fået øjeblikkelig 

hjælp. 

Hurtig hjælp er afgørende: risikoen for 

hjerneskade og dødsfald stiger med 

7-10 procent for hvert minut uden 

behandling. 

Alle lokalcentre i Sundhed og Omsorg 

har udnævnt en kontaktperson i forhold 

til hjertestarterne. I den centrale forvaltning 

er Claus Rasmussen, tlf. 8940 

6951, kontaktperson mellem afdelingen 

og Falck. 

Læs mere på: 

www.redliv.dk 

www.falck.dk/hjertestarter 


sundHed 

34 

ryst kiloene af 

Der er god grund til at danse en gang zumba 

eller tage løbeskoene på og samtidig tænke 

over hvad vi propper i munden, fordi kiloene 

ryger på os danskere. I 1987 var 7,3 procent 

af de danske kvinder på 25 år eller derover 

svært overvægtige. I 2010 var det 13,6 procent. 

Samme billede tegner sig hos mændene. 

7 råd til større livsglæde 

optimisme 

Tænk på livet så positivt som muligt og prøv at 

se det bedste i alt. Optimisme er for mange en 

sikker vej til større livsglæde. 

giv 

At give mere end man får igen er en af de basale 

forudsætninger for øget livsglæde i flere 

religioner og kulturer. 

undgå negativitet 

Hvis man vil opnå større 

livsglæde, 


Men mens det i 1987 især var kvinder med mindre 

end 10 års uddannelse, der var overvægtige, 

er det i dag i ligeså høj grad kvinder med 

op til 14 års uddannelse. Blandt mænd er der 

stadig en tendens til at dem med mindst uddannelse 

er mest overvægtige. 

Hent inspiration til din motion på 

• www.motionstilbud.dk 

• www.motion-online.dk 

Kilde: Statens Institut for 

Folkesundhed 

er det vigtigt at omgive sig med mere af den 

– ikke mindre. Undgå pessimister og negative 

mennesker i din hverdag såvel som i livet generelt; 

de bidrager ikke til en større livsglæde. 

le ofte 

Latter har betydning for vores livsglæde. 

lev livet fuldt ud 

Gør alle de ting du har lyst til og hold dig 

ikke tilbage. At realisere sig selv er vigtigt for 

livsglæden. 

lev i nuet 

Glem traumatiserende oplevelser fra fortiden 

og bekymr dig heller 

ikke for meget om 

Tag en pause 

Rejs dig fra stolen og skærmen og 

brug kroppen en smule. 

På www.breakbuddy.dk/download 

kan du hente øvelser der popper op 

på din skærm med jævne mellemrum. 

Du vælger selv hvor ofte øvelserne 

skal poppe op. 

TEkST Janne als Johnsen FOTOS colourbox 

fremtiden. Let at sige, svært at gøre, men 

øvelse hjælper. 

gør de ting du nyder 

Mange mennesker påtager sig unødigt sure 

pligter i stedet for at gøre de ting de i virkeligheden 

nyder. Nøglen til større livsglæde er – 

helt simpelt – at gøre de ting man nyder, frem 

for de ting der bare er en pligt. 

Kilde: www.sundhedslex.dk

arbejdsmiljø 

Sådan håndterer du 

”MediCin-skyen” 


Når en borger bruger inhalationsmedicin, fx 

mod astma eller kOL, kan det resultere i en ”sky” 

af forstøvet medicin. Disse medicintyper er normalt 

ret harmløse, og størstedelen af ”skyen” er 

vand, men for en sikkerheds skyld bør medarbejderne 

så vidt muligt undgå at indånde dem. 

Det fælles arbejdsmiljøudvalg (FAMU) har 

godkendt en arbejdsbeskrivelse for medarbejdernes 

omgang med inhalationsmedicin – her 

er hovedtrækkene: 

– hvad gør man? 

Skimmelsvamp er bittesmå 

svampe, som ved hjælp af sporer 

spreder sig gennem luften. 

På fugtige overflader kan sporerne 

udvikle sig til skimmelsvampe 

– grønne, sorte, brune eller hvide 

pletter eller skjolder, ofte med en 

lodden overflade og i nogle tilfælde 

med en muggen eller jordslået lugt. 

Skimmelsvampen kan sidde synligt 

på vægge, gulve eller lofter, men 

også vokse i skunke, krybekældre eller 

bag tapet. 

Normalt er der ikke nogen risiko ved 

at være i lokaler med skimmelsvamp 

i kortere perioder, med mindre man 

er allergisk over for svampen. Er man 

der i længere tid, kan man få helbredsmæssige 

problemer, såsom hovedpine, 

svimmelhed, kløe og udslæt, 

irritation i øjne og næse og hoste. 

• Borgeren bør bruge den inhalationsform, 

der afgiver mindst muligt ud i luften 

– tal med apoteket eller lægen. 

• Hold afstand – hvis det er muligt, så stil 

dig lidt væk fra borgeren, mens medicinen 

indtages. 

• Lær om muligt borgeren selv at tage medicinen 

via instruktionsvideoer. Brug fx 

www.laegehaandbogen.dk 

• Åbn et vindue og skab gennemtræk 


Sundhed og Omsorgs fælles arbejdsmiljøudvalg, 

FAMU, har godkendt 

en arbejdsbeskrivelse, som 

medarbejdere og ledere skal følge, 

hvis man opdager skimmelsvamp i 

en borgers hjem: 

• Hvis du har mistanke om at 

der er skimmelsvamp, skal 

du sige det til din teamleder, 

som så skal kontakte 

Bygningsafdelingen og sørge for 

at der bliver sat en undersøgelse 

i værk. 

• Teamlederen skal også vejlede borgeren 

om hvad der nu sker, men 

det er borgeren selv eller familien 

der har ansvaret for at løse 

problemet. 

• Råd borgeren til ikke at sove i 

de rum hvor der er konstateret 

skimmelsvamp. 

• Brug værnemidler indtil problemet 

er løst – handsker, maske og/ 

eller engangsdragt. 

• Hvis du bliver syg som følge af 

skimmelsvamp i en borgers bolig, 

skal det meldes som en arbejdsbetinget 

lidelse hos din egen læge. 

Man kan selv gøre meget for at forebygge 

fugt og skimmelsvamp, så du 

kan motivere og støtte borgerne i at: 

• Lufte ud og sørge for god ventilation, 

navnlig i badeværelse og 

køkken 

• Bruge emhætte når der laves mad 

• Lade være med at tørre tøj 

indendørs 

• Have mindst 20 graders varme i 

boligen 

• Gøre godt rent og tørre gulve og 

vægge af i baderum efter brug n 


TEkST ingrid terkelsen FOTO anders geJl 

En borger sender en klage 

om plejesvigt. 

Thomas 'Bauer' Medom 

har 24 timer. 

klagesvar inden 24 timer 

Fra 1. november må der højst gå 24 

timer, fra man sender en klage pr. 

mail til Sundhed og Omsorg, og til 

man får et svar. 

”Når man sender en klage over 

manglende pleje eller omsorg til direktøren 

eller den øverste politiker i 

afdelingen, så er det oftest fordi man 

er frustreret, sur, forvirret eller måske 

ligefrem bange. Så stærke følelser 

skal vi kunne reagere på inden for 24 

timer,” siger fungerende rådmand for 

Sundhed og Omsorg Thomas Medom. 

24 timers-modellen bliver brugt 

i bl.a. Holland, med det resultat 

at 50 % af klagesagerne droppes, 

sagsbehandlingstiden reduceres 

med 20 % og både borgertilfredsheden 

og jobtilfredsheden stiger med 

20 %. 

”Det er altså mange fluer, man 

får smækket med et hurtigt og 

præcist smæk. Gladere borgere, 

mere tilfredse medarbejdere og 

sparet tid og penge,” siger Thomas 

Medom. 

intet tidstyranni 

Rådmanden understreger dog, at 

personalet ikke bliver slået i hovedet 

med stopuret, hvis de ikke når at 

svare på minuttet. ”Vi har nok tidstyranni 

i den i offentlige sektor, så 

jeg står ikke og tager tid på de ansatte, 

men logikken er jo også, at det giver 

så god mening, at man ikke kan 

lade være.” 

24 timers-reglen gælder i første omgang 

kun for klager der er sendt til 

rådmand eller direktør. n

Vores november 2012 (pdf 3 MB) - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?