Hovedrapport Juni 2007 - Dansk Facilities Management

Arbejdsgruppen ser følgende ulemper ved forretningsfører-modellen:
• Helhedsorienteringen i bygningens livscyklus går derved tabt og de forskellige bygherrer (red.
udvalg) kan anlægge hver deres byggestandard. Forretningsføreren overtager først den
nyopførte bygning, når den overgår til drift, og har derfor ikke indflydelse på, om der i byggeriet
tages hensyn til den efterfølgende drift. Dette er dog kun tilfældet i det omfang, at
forretningsføreren ikke er med som intern rådgiver i forbindelse med byggesagen.
• Beslutningsprocessen er bureaukratisk og tung, bl.a. i forbindelse med vedligeholdsprioritering,
budgettering og –planlægning, idet disse skal forelægges for det enkelte udvalg, der har
ejerskabet og beslutningskompetencen for dets ejendomme.
• Risiko for at de forskellige udvalg prioriterer forskelligt. Der er derfor ofte behov for at fastlægge
overordnede rammer ved f.eks. nøgletal og ensartede prioriteringssystemer på tværs af
ejendomme og forvaltninger.
Der er udpeget følgende strategiske muligheder:
• ”Forretningsfører-modellen” har et godt afsæt for strategisk FM, idet modellen forudsætter et
centralt overblik over ejendommene, deres værdi, anvendelse, størrelse og tilstand.
• ”Forretningsfører-modellen” giver umiddelbart gode muligheder for kontakt til
beslutningstagerne/politikerne hos brugerne.
• God mulighed for at strategier og taktikker udarbejdes af medarbejdere med den nødvendige
faglige og tekniske indsigt og med fokus på FM.
Link 10: Tidligere Helsinge/Græsted-Gilleleje kommune, nu Gribskov kommune, er i færd med
at etablere en FM-organisation ud fra en ”udvidet” forretningsfører-model. Kontakt Karen Fhær
Jensen for yderligere oplysninger: kfjen@Gribskov.dk
5.4 Udvalgsstyre-modellen
I det traditionelle udvalgs-styre er det fagudvalgene/-forvaltningen der varetager ejerrollen over de
bygninger og lokaler, der stilles til rådighed for brugerne. Brugerne har ansvaret for den daglige
drift og indvendigt vedligehold i samme omfang som sædvanligt på det private udlejningsmarked.
Budgetansvaret for drift og vedligehold ligger i udvalg/fagforvaltning. Budgetbeløbene er allokeret
til konkrete bygninger, eventuelt med en pulje til fælles formål og/eller akutte opgaver.
Forvaltningen står for sagsbehandlingen. Styringen af byggesager – eventuelt også af drift og
vedligehold – kan i et aftalt omfang placeres hos en forvaltningsenhed med særlige byggetekniske
kompetencer.
Dette betyder, at der må ske en fordeling af de strategiske og de taktiske opgaver mellem de
respektive fagudvalg/-forvaltninger og FM-funktionen. De respektive fagudvalg/-forvaltninger har
ansvaret for gennemførelse af de operationelle opgaver.
Dette er søgt illustreret i figur 7.
Midlerne til ejendomsforvaltningen fordeles i denne model traditionelt til de respektive fagudvalg/forvaltninger.
Ikke desto mindre kan man opnå udnyttelse af noget af potentialet ved den af
arbejdsgruppen skitserede model gennem (som vist på figur 7) at overføre nogle af de opgaver,
der traditionelt løftes i de enkelte fagudvalg/-forvaltninger, til FM-funktionen.
Dermed kan ejendomsporteføljen med tilhørende serviceydelser til en vis grad anvendes i
strategisk øjemed.
30/53