to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Recommendations

Info

der kæmper om at definere forskellige politiske projekter for den europæiske sikkerhedsarkitektur; At udviklingen af en europæisk sikkerhedsarkitektur ikke alene afhænger af eksterne sikkerhedsdynamikker i Europa, men af interne dynamikker i USA; At sikkerhedspolitiske interesser internt i USA påvirker den sikkerhedspolitiske fremtid i Europa. Specialets overordnede argument er: at det definerende projekt for en ’europæisk forsvarsdimension’ er det sejrende projekt i indenrigspolitiske kampe med andre projekter. Disse andre projekter har alternative udviklingsmuligheder for en ’europæisk forsvarsdimension’. I det følgende ekspliceres speciales formål. 1.1. Formål Formålet med dette speciale er: at lave en empirisk undersøgelse af, hvordan ’hvem og hvad USA er’ påvirker udviklingen af en europæisk sikkerhedsarkitektur. Sagt med andre ord er formålet at blive klogere på ’det amerikanske sind’ – dvs. undersøge hvordan indenrigspolitiske grupperinger i USA påvirker både, hvem og hvad ’USA’ er og ligeledes udviklingen i den europæiske sikkerhedsarkitektur. Sigtet er således at opnå en større forståelse af, hvordan udviklingen sker og ikke at forklare, hvorfor den sker. Specialets bidrag er ikke at forudsige fremtiden. Derimod er bidraget som et første skridt på vejen at opnå en dybere forståelse for baggrundene til den uvished, der er om amerikanske politikker i relation til den europæiske sikkerhedsarkitektur. Af formålet ses følgende problemformulering: 1.2. Problemformulering Hvordan påvirker den amerikanske identitet udviklingen af en europæisk forsvarsdimension? 1.3. Begreber og afgrænsning I det følgende fremsættes to bemærkninger som en ’slags’ operationalisering af problemformuleringens begreber og en afgrænsning af problemformuleringens fokus. Den første bemærkning er, at i traditionelle analyser, vil de centrale begrebsdefinitioner, her ’Amerika’, ’national identitet’ og ’europæisk forsvarsdimension’, normalt ekspliceres umiddelbart efter problemformuleringen. Men på baggrund af dette speciales reflektivistiske udgangspunkt kan disse begreber ikke umiddelbart defineres på forhånd. Begreberne er netop 9
en del af analysespørgsmålet, og udvides undervejs igennem specialet. I det følgende gives dog en foreløbig definition af hensyn til læseren, der endnu ikke kender svarene på specialet, og dermed ligeledes kun delvis analysespørgsmålet. Problemformuleringens centrale fænomener: ’amerikansk identitet’ og ’europæisk forsvarsdimension’ er gensidigt konstituerende for hinanden. Dette er ikke kontroversielt, men bygger på, at national 8 identitet konstitueres igennem grænsedragninger imellem ’selv’ og ’anden’. Denne relation hænger tæt sammen med sikkerhed og den ’anden’ som en ’truende anden’. Alene det, at en ’europæisk forsvarsdimension’ kan karakteriseres som ’anden’, gør denne til potentielt truende i relation til ’Amerika’ (der her anvendes ensbetydende med ’USA’). Formuleringen af problemet på ovenstående måde fremsætter således en bestemt relation i mellem ’selv’ (den amerikanske nationale identitet) og ’anden’ (den europæisk forsvarsdimension). Derfor er der ikke en a prior logisk sammenhæng imellem problemformuleringen og dens svar. Men formuleringen af problemet påvirkes direkte det svar, der kan gives. Kernebegrebet, ’national identitet’, defineres foreløbig her som en aktørs selvopfattelse. Dette kan f.eks. være en overbevisning eller idé om ’Amerika’ som en ’enestående nation’. Disse ideer har en afgørende betydning for, hvad en ’europæisk forsvarsdimension’ kan være. Man kan kort sige, at hvem og hvad ’Amerika’ er betinger, hvad en ’europæisk forsvarsdimension’ kan være. Hvordan det er muligt, at identiteten betinger er en direkte følge af specialets udgangspunkt: at ’USA’ er i en position, hvor deres ønsker i relation til den europæiske sikkerhedsarkitektur, her indkredses til den ’europæiske forsvarsdimension’, i høj grad kan forventes at blive imødekommet. Amerikanske overbevisninger om, hvem og hvad en ’europæisk forsvarsdimension’ er, bliver således i høj grad ensbetydende med den objektive virkelighedsopfattelse. At analysere ’påvirkning’ bliver således et spørgsmål om ideer eller visioner, idet vi ved at amerikanske ønsker i høj grad imødekommes. visionerne bliver således det, der binder den ’amerikanske nationale identitet’ sammen med ’europæisk forsvarsdimension’, idet ’EU’, ’Europa’ og ’europæisk forsvarsdimension’ bliver 8 Specialet bruger en ‘nation’ i Ole Wævers (1997: 261): Concepts of Security, Institute of Political Science, University of Copenhagen, terminologi som ”a special case of society characterized by: a) affiliation to a territory, b) a combination of present-time community with a continuity across time, linking past members to current and future members, and c) a feeling of being one of the units of which the global society consists, i.e. with a natural right to demand a nation state, even if this right is not necessarily exercised.” ‘Nation’ anvendes endvidere som ensbetydende men ‘stat’. 10
Page 1 and 2: AMERIKA EUROPAS FORSVARSSIND Amerik
Page 3 and 4: 9. Partner snarere end leder ______
Page 5 and 6: Abstract This thesis is an inquiry
Page 7 and 8: NATO’s centrale rolle for Europas
Page 9: opmærksom på forskerens rolle i v
Page 13 and 14: centrale opponerende aktør sig til
Page 15 and 16: lot søges svar på spørgsmålet o
Page 17 and 18: Verden taler ikke - kun vi gør. 12
Page 19 and 20: verden flyttes dermed til (et refle
Page 21 and 22: ’overensstemmelse uden konfrontat
Page 23 and 24: de er positionerede i flere modstri
Page 25 and 26: Del 2 - Analysestrategi I det refle
Page 27 and 28: have valgt alternative projekter? D
Page 29 and 30: 3.2. Hegemoniske projekter Diskurst
Page 31 and 32: selvbegrænsende. 65 F.eks. i tilf
Page 33 and 34: specificere forandring inden for ko
Page 35 and 36: velbegrundet 72 - forstået som Don
Page 37 and 38: anvendes så længe perioden, der e
Page 39 and 40: udpege tekster i relation til den
Page 41 and 42: er ’Amerika’ blevet til ét ‘
Page 43 and 44: inkluderende af natur og søger at
Page 45 and 46: Keohane er USA ikke bare ‘født f
Page 47 and 48: nations”. 102 Partnerformen refer
Page 49 and 50: hjælpe andre frem til et bedre fæ
Page 51 and 52: amerikanske identitetsdiskurs. Mods
Page 53 and 54: partnere lige rettigheder. Dette ef
Page 55 and 56: end positiv. 118 USA bør derfor en
Page 57 and 58: Der argumenteres for, at Clinton-ad
Page 59 and 60: Den europæisk søjle inden for NAT
Page 61 and 62:
Betingelserne om inklusion blev med
Page 63 and 64:
den ’rigtige’ retning, 139 der
Page 65 and 66:
Clinton-administrationen påvirknin
Page 67 and 68:
udenrigsminister Madeleine Albright
Page 69 and 70:
kunne garanterer deres egen sikkerh
Page 71 and 72:
Den europæiske søjle blev sålede
Page 73 and 74:
på Europas fremtid. Dette betød r
Page 75 and 76:
Albright artikulerede, at ”The se
Page 77 and 78:
tillades at arbejde i en anden ’f
Page 79 and 80:
9. Partner snarere end leder I dett
Page 81 and 82:
medlemslande og muligheden for en s
Page 83 and 84:
europæiske militære kapabiliteter
Page 85 and 86:
Clinton-administrationen ville derm
Page 87 and 88:
at europæerne have utilstrækkelig
Page 89 and 90:
opgave netop var at forsvare Europa
Page 91 and 92:
Figur 10. Clinton-administrationens
Page 93 and 94:
lederrollen som beskytter og ekspor
Page 95 and 96:
11. En sammenholdelse med det repub
Page 97 and 98:
overbevisning om, at dette ville mo
Page 99 and 100:
det artikuleredes “what happens i
Page 101 and 102:
imod et fælles gode for alle. I mo
Page 103 and 104:
Clinton-administrationens projekt v
Page 105 and 106:
service of American ideals.” 259
Page 107 and 108:
ikke i samme grad delte den republi
Page 109 and 110:
Figur 11. Antagonistiske projekter
Page 111 and 112:
administrationen for denne bløde m
Page 113 and 114:
Del 6 - Konklusion og perspektiveri
Page 115 and 116:
forskelle. Vi kunne aflæse disse r
Page 117 and 118:
EU-alene forsvar kunne dele ’Euro
Page 119 and 120:
epublikanerne. Konkret var Clinton-
Page 121 and 122:
Summerende må vi tage Clinton-admi
Page 123 and 124:
14. Perspektivering Med det ’nye
Page 125 and 126:
Litteraturliste Agersnap, Louise, V
Page 127 and 128:
Risse-Kappen, Thomas (1996): ”Col
Page 129 and 130:
(1992f): “Bush Outlines Challenge
Page 131:
White House (1998): “A National S
show all

to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?