to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Recommendations

Info

Indledning Dette speciale omhandler amerikanske politiske projekter for den europæiske sikkerhedsarkitektur. USA 1 har officielt haft permanente vitale sikkerhedsinteresser i Europa siden man i december 1941 blev direkte inddraget i Anden Verdenskrig på de allieredes side med Japans luftbombardementet af den amerikanske flådebase Pearl Harbor. Dette påbegyndte den til i dag uafbrudte aktive amerikanske lederrolle i konstruktionen af de europæiske sikkerhedsinstitutioner, hvor den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) har været en central arena. Igennem organisationen, der etableredes i Washington i april 1949 har USA praktiseret deres lederskab i opbygningen af den europæiske sikkerhedsarkitektur. Med afslutningen på den Kolde Krig i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne samt Sovjetunionens formelle opløsning i juli 1991 har der hersket uvished om, hvordan den fremtidige sikkerhedsarkitektur i Europa vil udvikles. Europæerne afventer ofte amerikanske beslutninger om, hvad der skal ske i den europæiske sikkerhedsarkitektur ikke mindst på baggrund af, hvor USA selv ønsker at være placeret. Terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center og den amerikanske invasion af Irak, sammen med den såkaldte ”koalition af villige”, har ydermere bragt tvivl, om USA ønsker at være aktivt involveret i verden sammen med deres europæiske ’venner’, eller USA ønsker at gå deres egne veje uden om ’Europa’ og potentielle fransk-tyske ’fjender’, der repræsenterer ’det gamle Europa’. Europæiske frustrationer og fortolkninger af amerikanske signaler i forbindelse med konflikten i Kosovo sidst i 1990’erne bragte den franske præsident Jacques Chirac og den britiske premiereminister Tony Blair til at igangsætte udviklingen af et militært samarbejde inden for EU på det fransk-britiske topmøde i St. Malo i december 1998. Dette førte til etableringen af den Europæisk Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP) på EU’s topmøde i Køln i juni 1999, der gav EU en egentlig militær arm i den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP). ESFP blev dog i den amerikanske administration opfattet som værende på koalitionskurs med de amerikanske ønsker til en europæisk sikkerhedsarkitektur. Specielt var den amerikanske administration foruroliget over formuleringerne i vendinger af autonomiønsker, der frygtedes at ville adskille de transatlantiske relationer og undergrave 1 ’USA’ anvendes i dette speciale som ensbetydende med ’Amerika’. 5
NATO’s centrale rolle for Europas sikkerhed. Det er disse amerikanske ønsker om, hvordan den europæiske sikkerhedsarkitektur skal konstrueres, der har min interesser i dette speciale. Hvorfor var man foruroliget over en militær arm i EU? Hvorfor ønsker USA samtidig tilsyneladende en mindre grad af involvering i europæisk sikkerhed. Og hvorfor fortsætter USA med at tilkendegive et ønske om involvering i NATO? Forklaringen kan umiddelbart findes i størstedelen af de internationale politiske analyser, der beskæftiger sig med udviklingen i de transatlantiske relationer. Den dominerende forklaring er på den ene side, at USA er placeret øverst i det internationale magthierarki, da USA er overlegen på politiske, økonomiske og militære kapabiliteter relativt til andre stater. Derfor spiller USA en ledende rolle inden for det transatlantiske samarbejde som man ikke overraskende ønsker at opretholde. USA er kort sagt interesseret i at bevare deres favorable magtposition, hvor NATO udgør USA’s forlænget arm i Europa. Denne type forklaring er en forlængelse af den amerikanske målsætning igennem mere end tohundrede år om at hindre en dominerende magt i at opstå i Europa ifølge flere neorealister. 2 EU vil med et fælles forsvar uden for NATO og dermed den amerikanske indflydelsessfære udgøre en potentiel konkurrent til USA. Derfor bør et EU-forsvar i denne logik forhindres. På den anden side har USA færre sikkerhedspolitiske interesser i Europa efter Sovjetunionens sammenbrud, der gør, at europæerne må arbejde mere for deres egen sikkerhed. Udover den generelle dominerende forklaring, eksisterer der en række andre svar på, hvorfor USA fortsat ønsker at opretholde NATO som den centrale organisation i den europæiske sikkerhedsarkitektur. Disse kan placeres inden for det samme paradigme, men med andre forklaringsvariable i centrum. Dette gælder hovedsageligt den neoliberale tilgang, der fokuserer på institutioner og interesser (ideer) som de centrale forklaringsvariable. Deres forklaring er, at NATO tilvejebringer en række informationer (gevinster), der i sig selv giver organisationen liv. Informationsstrømmen giver USA større gennemskuelighed og forsikring om europæernes intentioner og motiver. Dermed skabes en større sikkerhed igennem samarbejde, hvor USA og de europæiske allierede har fælles interesser end ved ikke at samarbejde. 3 2 Huntington, Samuel P. (1996: 228): The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order, Simon & Schuster Ltd, London, Mearsheimer, John J (2001: 46): “The Future of the American Pacifier”, in Foreign Affairs, September/October 2001. 3 Daalder, Ivo H. (2001): ”Are the United States and Europe heading for divorce?”, in International Affairs Vol. 77, No. 3: 553-567. 6
Page 1 and 2: AMERIKA EUROPAS FORSVARSSIND Amerik
Page 3 and 4: 9. Partner snarere end leder ______
Page 5: Abstract This thesis is an inquiry
Page 9 and 10: opmærksom på forskerens rolle i v
Page 11 and 12: en del af analysespørgsmålet, og
Page 13 and 14: centrale opponerende aktør sig til
Page 15 and 16: lot søges svar på spørgsmålet o
Page 17 and 18: Verden taler ikke - kun vi gør. 12
Page 19 and 20: verden flyttes dermed til (et refle
Page 21 and 22: ’overensstemmelse uden konfrontat
Page 23 and 24: de er positionerede i flere modstri
Page 25 and 26: Del 2 - Analysestrategi I det refle
Page 27 and 28: have valgt alternative projekter? D
Page 29 and 30: 3.2. Hegemoniske projekter Diskurst
Page 31 and 32: selvbegrænsende. 65 F.eks. i tilf
Page 33 and 34: specificere forandring inden for ko
Page 35 and 36: velbegrundet 72 - forstået som Don
Page 37 and 38: anvendes så længe perioden, der e
Page 39 and 40: udpege tekster i relation til den
Page 41 and 42: er ’Amerika’ blevet til ét ‘
Page 43 and 44: inkluderende af natur og søger at
Page 45 and 46: Keohane er USA ikke bare ‘født f
Page 47 and 48: nations”. 102 Partnerformen refer
Page 49 and 50: hjælpe andre frem til et bedre fæ
Page 51 and 52: amerikanske identitetsdiskurs. Mods
Page 53 and 54: partnere lige rettigheder. Dette ef
Page 55 and 56: end positiv. 118 USA bør derfor en
Page 57 and 58:
Der argumenteres for, at Clinton-ad
Page 59 and 60:
Den europæisk søjle inden for NAT
Page 61 and 62:
Betingelserne om inklusion blev med
Page 63 and 64:
den ’rigtige’ retning, 139 der
Page 65 and 66:
Clinton-administrationen påvirknin
Page 67 and 68:
udenrigsminister Madeleine Albright
Page 69 and 70:
kunne garanterer deres egen sikkerh
Page 71 and 72:
Den europæiske søjle blev sålede
Page 73 and 74:
på Europas fremtid. Dette betød r
Page 75 and 76:
Albright artikulerede, at ”The se
Page 77 and 78:
tillades at arbejde i en anden ’f
Page 79 and 80:
9. Partner snarere end leder I dett
Page 81 and 82:
medlemslande og muligheden for en s
Page 83 and 84:
europæiske militære kapabiliteter
Page 85 and 86:
Clinton-administrationen ville derm
Page 87 and 88:
at europæerne have utilstrækkelig
Page 89 and 90:
opgave netop var at forsvare Europa
Page 91 and 92:
Figur 10. Clinton-administrationens
Page 93 and 94:
lederrollen som beskytter og ekspor
Page 95 and 96:
11. En sammenholdelse med det repub
Page 97 and 98:
overbevisning om, at dette ville mo
Page 99 and 100:
det artikuleredes “what happens i
Page 101 and 102:
imod et fælles gode for alle. I mo
Page 103 and 104:
Clinton-administrationens projekt v
Page 105 and 106:
service of American ideals.” 259
Page 107 and 108:
ikke i samme grad delte den republi
Page 109 and 110:
Figur 11. Antagonistiske projekter
Page 111 and 112:
administrationen for denne bløde m
Page 113 and 114:
Del 6 - Konklusion og perspektiveri
Page 115 and 116:
forskelle. Vi kunne aflæse disse r
Page 117 and 118:
EU-alene forsvar kunne dele ’Euro
Page 119 and 120:
epublikanerne. Konkret var Clinton-
Page 121 and 122:
Summerende må vi tage Clinton-admi
Page 123 and 124:
14. Perspektivering Med det ’nye
Page 125 and 126:
Litteraturliste Agersnap, Louise, V
Page 127 and 128:
Risse-Kappen, Thomas (1996): ”Col
Page 129 and 130:
(1992f): “Bush Outlines Challenge
Page 131:
White House (1998): “A National S
show all

to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?