to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Recommendations

Info

en særlig skæbne, der var grundlæggende deterministisk af natur. Endelig på det tredje niveau (rolleidentiteten – Hvordan er ’Amerika’?) konstitueredes ’Amerika’ af en idé om ’selvet’ som partner, der var grundlæggende altruistisk af natur. Forskellig herfra konstrueredes ’Amerika’ af en idé om ’selvet’ som leder, der var grundlæggende egoistisk af natur. Disse ideer, der repræsenterede andre underordnede ideer, udgjorde den amerikanske diskursive identitetsstruktur. Forskellige sammensætninger af ideerne eller byggesten på første lag specificeredes på andet lag. Bestemte kombinationer resulterede i de tre holdningsdimensioner eller positurer: multilateralisme, unilateralisme og isolationisme. De to lag udgjorde nu en samlet struktur for ’det amerikanske sind’. Problemet var nu, at definere Clinton-administrationens projekt og konfrontere overensstemmelsen med ideer i den amerikanske identitetsstruktur. Vi kunne derfor undersøge, hvordan Clinton-administrationen brugte ideerne i deres projekt for en europæisk forsvarsdimension. Hvordan den opponerende republikanske lejr forholdte sig til Clintonadministrationens projekt. Og hvilke ideer det republikanske projekt brugte i konstruktionen af et antagonistisk projekt for en europæisk forsvarsdimension. Clinton-administrationens projekt definerede en europæisk forsvarsdimension grundlæggende som et ikke-eksklusivt sikkerhedsfællesskab, der forenede hele Europa i NATO. Clintonadministrationens projekt brugte dermed ikke-eksklusionsideen, der betingede handlinger i relation til en europæisk forsvarsdimension. Omvendt kunne man i den republikanske lejr aflæse artikulationer, der var antagonistiske til Clinton-administrationen projekt. Her kritiseredes Clinton-administrationen for ’sikkerhedsfællesskabstilgangen’ til forskel fra artikulationen af en ’fritstående militær alliance’ og mulighed for tilbagetrækning. Det republikanske projekt brugte derfor i højere grad både inklusions- og eksklusionsideen i relation til en ’europæisk forsvarsdimension’ som en potentiel fremtidig truende ’anden’. I Clinton-administrationens projekt havde man en idé om, at fremskridt var opnåelig i ’Europa’. Derfor sigtede man imod en modernisering af ’Europa’ igennem en række nye konstruktioner, hvor NATO udgjorde fundamentet og en europæisk søjle starten på en europæisk forsvarsidentitet. Samtidig var Clinton-administrationen dog bekymret for, at et 115
EU-alene forsvar kunne dele ’Europa’ og relancere voldscyklusen, der historisk var erfaret at have hærget ’Europa’. EU’s ESFP-initiativ måtte hindres i at afkoble sig fra sikkerhedsfællesskabet. Clinton-administrationen brugte derfor både fremskridtsideen, men også i nogen grad skæbneideen i relation til EU. I det republikanske projekt frygtedes et EU-forsvar i højere grad end hos Clintonadministrationen. Man var ingenlunde overbevist om, at en modernisering af ’Europa’ var mulig, der bl.a. artikuleredes som ’utopisk’. Det ’onde’ bestod, og EU var en potentiel fremtidig fjende. Europa var fortsat i nogen grad som det ofte artikuleredes ’det gamle Europa’ – et truende anden. I det republikanske projekt brugte man dermed i højere grad skæbneideen. Clinton-administrationen artikulerede ’bekymringer’ snarere end ’trusler’, og brugte derfor kun i mindre grad skæbneideen. Endelig søgte Clinton-administrationens i deres projekt at styrke en europæisk partner, men man var samtidig overbevist om, at intet ville ske uden amerikansk lederskab i form af ’hjælp’. Derfor gik man forsigtigt frem med en idé om en afgrænsning af den europæiske rolle til krisestyringsopgaver. Clinton-administrationen brugte lederideen ikke som et mål i sig selv, men som en nødvendighed. Så længe europæerne ikke havde bevist dem selv, i form af en ’europæiske forsvarsdimension’ som en krisestyringskapacitet, kunne kun USA lede. Clinton-administrationen brugte derfor i højere grad partnerideen end lederideen i relation til etableringen af en ’europæisk forsvarsdimension’. Forskellig herfra artikuleredes europæerne som ’partnere’ i det republikanske projekt. Her kritiseredes Clinton-administrationen for ikke at se ’fjender’, men kun partnere. I det republikanske projekt var man omvendt i højere grad indstille på at bevare en ’position af styrke’ i materialistisk forstand: militære, politiske og økonomiske kapabiliteter. Derfor var man ikke interesseret i et ’Europa’, hvis eneste mål var at svække ’Amerika’. Det republikanske projekt var derfor i højere grad specificeret af lederideen og i mindre grad partnerideen. Man havde partnere og var ikke interesseret i én stærk partner. 116
Page 1 and 2:
AMERIKA EUROPAS FORSVARSSIND Amerik
Page 3 and 4:
9. Partner snarere end leder ______
Page 5 and 6:
Abstract This thesis is an inquiry
Page 7 and 8:
NATO’s centrale rolle for Europas
Page 9 and 10:
opmærksom på forskerens rolle i v
Page 11 and 12:
en del af analysespørgsmålet, og
Page 13 and 14:
centrale opponerende aktør sig til
Page 15 and 16:
lot søges svar på spørgsmålet o
Page 17 and 18:
Verden taler ikke - kun vi gør. 12
Page 19 and 20:
verden flyttes dermed til (et refle
Page 21 and 22:
’overensstemmelse uden konfrontat
Page 23 and 24:
de er positionerede i flere modstri
Page 25 and 26:
Del 2 - Analysestrategi I det refle
Page 27 and 28:
have valgt alternative projekter? D
Page 29 and 30:
3.2. Hegemoniske projekter Diskurst
Page 31 and 32:
selvbegrænsende. 65 F.eks. i tilf
Page 33 and 34:
specificere forandring inden for ko
Page 35 and 36:
velbegrundet 72 - forstået som Don
Page 37 and 38:
anvendes så længe perioden, der e
Page 39 and 40:
udpege tekster i relation til den
Page 41 and 42:
er ’Amerika’ blevet til ét ‘
Page 43 and 44:
inkluderende af natur og søger at
Page 45 and 46:
Keohane er USA ikke bare ‘født f
Page 47 and 48:
nations”. 102 Partnerformen refer
Page 49 and 50:
hjælpe andre frem til et bedre fæ
Page 51 and 52:
amerikanske identitetsdiskurs. Mods
Page 53 and 54:
partnere lige rettigheder. Dette ef
Page 55 and 56:
end positiv. 118 USA bør derfor en
Page 57 and 58:
Der argumenteres for, at Clinton-ad
Page 59 and 60:
Den europæisk søjle inden for NAT
Page 61 and 62:
Betingelserne om inklusion blev med
Page 63 and 64:
den ’rigtige’ retning, 139 der
Page 65 and 66: Clinton-administrationen påvirknin
Page 67 and 68: udenrigsminister Madeleine Albright
Page 69 and 70: kunne garanterer deres egen sikkerh
Page 71 and 72: Den europæiske søjle blev sålede
Page 73 and 74: på Europas fremtid. Dette betød r
Page 75 and 76: Albright artikulerede, at ”The se
Page 77 and 78: tillades at arbejde i en anden ’f
Page 79 and 80: 9. Partner snarere end leder I dett
Page 81 and 82: medlemslande og muligheden for en s
Page 83 and 84: europæiske militære kapabiliteter
Page 85 and 86: Clinton-administrationen ville derm
Page 87 and 88: at europæerne have utilstrækkelig
Page 89 and 90: opgave netop var at forsvare Europa
Page 91 and 92: Figur 10. Clinton-administrationens
Page 93 and 94: lederrollen som beskytter og ekspor
Page 95 and 96: 11. En sammenholdelse med det repub
Page 97 and 98: overbevisning om, at dette ville mo
Page 99 and 100: det artikuleredes “what happens i
Page 101 and 102: imod et fælles gode for alle. I mo
Page 103 and 104: Clinton-administrationens projekt v
Page 105 and 106: service of American ideals.” 259
Page 107 and 108: ikke i samme grad delte den republi
Page 109 and 110: Figur 11. Antagonistiske projekter
Page 111 and 112: administrationen for denne bløde m
Page 113 and 114: Del 6 - Konklusion og perspektiveri
Page 115: forskelle. Vi kunne aflæse disse r
Page 119 and 120: epublikanerne. Konkret var Clinton-
Page 121 and 122: Summerende må vi tage Clinton-admi
Page 123 and 124: 14. Perspektivering Med det ’nye
Page 125 and 126: Litteraturliste Agersnap, Louise, V
Page 127 and 128: Risse-Kappen, Thomas (1996): ”Col
Page 129 and 130: (1992f): “Bush Outlines Challenge
Page 131: White House (1998): “A National S
show all

to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?