to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

’overensstemmelse uden konfrontation’. Dette betyder, at vi skal angribe konteksten på en
ganske bestemt måde. Vi skal sammenholde overbevisninger med mange andre
overbevisninger, og konstatere om der er overensstemmelse. Er dette tilfældet, er vores
overbevisning eller vores viden tilstrækkelig velbegrundet. Dette gælder, om endt at disse
overensstemmelser ikke er blevet konfronteret med virkeligheden. En konfrontation med
virkeligheden er en absurd test, idet sproget udelukkende er selvrefererende. 27 Alt der kan
underbygge eller begrunde en overbevisning, må komme fra den samme totalitet af
overbevisninger. 28 Sprog kan således ikke have mening uden for en begrebsmæssig struktur.
Distinktionen imellem en ikke-lingvistisk verden og vores fremstilling af verden opretholdes
således.
2.4.2. Forskel og hegemoni
Et spørgsmål behøver fortsat svar: Hvad skal vi konkret lede efter? Den sociale verden er kun
tilgængelig på baggrund af vores sproglige kategoriseringer af denne. I Ernesto Laclau og
Chantal Mouffe terminologi betyder dette, at verden er en diskursiv totalitet (defineret i afsnit
2.2 ovenfor). Diskurserne eksisterer kun igennem artikulationer, der udgør alle sociale
praksiser. Vi kan derfor omformulere ovenstående spørgsmålet til: Hvordan skal vi aflæse
artikulationer? Som Laclau og Mouffe fortolkes i dette speciale, må vi distingvere imellem
enhed og helhed. Derfor skal vi for det første lede efter ’forskelle’ i den enkelte artikulation.
For det andet skal vi lede efter ’antagonismer’ og ’hegemoni’ i sociale kampe på tværs af de
enkelte artikulerede forskelle som helhed.
I relation til det første svar er spørgsmålet, hvorfor og hvordan vi skal lede efter forskelle? Vi
skal lede efter forskelle, idet verden er tilgængelig som en struktur af differentieringer. Alle
deskriptive tegn, f.eks. ord, identiteter og værdier, defineres negativt udfra, hvad det ikke er.
Al mening er et resultat af specifikke artikulationer, der giver indhold til både, hvad der er
ækvivalent med: ’samme’, og hvad der forskellig fra: ’anden’. 29 Skal vi finde ’mening’, må vi
således lede efter artikulationer, der differentierer ’samme’ fra ’anden’.
Betydningstilskrivninger er i bred forstand politiske handlinger. Politik er ikke snæver
partipolitik, men handlinger der kontinuerligt konstituerer det sociale på bestemte måder, der
27 Davidson (2001: 137), Rorty (1989: 18).
28 Davidson (2001: 141) argumenterer netop for at ”Nothing can count as a reason for holding a belief except
another belief.”
29 Laclau og Mouffe (1985/2001: 128-129).
20