to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Recommendations

Info

konstruktioner i det ’amerikanske sind’ som den ’anden’. Disse visioner betegnes her ’projekter’. ’Udvikling’ kommer således til at afhænge af projektets indhold, der bestod af ideer. For at give læseren en bedre forståelse for denne sammenhæng gives her en kort introduktion til en central model i dette speciale. Denne anvendes som redskab til at afdække problemformuleringen. Modellen består af tre lag, som er illustreret nedenfor i Figur 1. Alle lag består af ideer. Første lag er den amerikanske selvopfattelse som en struktur af ideer, der betinger andet lag. Andet lag er blot en specificering af ideerne fra første lag i generelle holdninger, der sætter grænser for, hvad man kan mene, og hvad man ikke kan mene. Andet lag (og dermed ligeledes første lag) betinger tredje lag, der er projekter. Disse definerer hvad en ’europæisk forsvarsdimension’ er og kan være. Figur 1. Betingende sammenhæng imellem identitet og projekt Specialet afdækker de tre lag på følgende måde: Første lag: Den ’amerikanske nationale identitet’ afdækkes igennem besvarelsen af: Hvilke fundamentale ideer, der kan deduceres ud fra den amerikanske selvopfattelse? Andet lag: Forskellige kombinationsmuligheder af ideerne fra første lag specificerer holdninger på andet lag. Tredje lag: Her defineres projekter induktivt, hvorefter disse fortolkes på baggrund af første og andet lag udfra spørgsmålene: Hvordan bruges ideer fra første lag af den centrale aktør i deres projekt for en europæisk forsvarsdimension? Hvor placerer denne brug aktøren på andet lag? Hvordan forholdte den 11
centrale opponerende aktør sig til den centrale aktørs projekt, og hvilket alternativt projekt havde den opponerende aktør? Den anden bemærkning vedrører valget af specialets kritiske case forstået som: ”hvis det ikke gælder for denne case, gælder det for ingen (eller få) cases”. 9 Her vælges den amerikanske sikkerhedsdebat, der kan relateres til etableringen af den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP). Denne opfattedes som værende på koalitionskurs med de amerikanske ønsker til den europæiske sikkerhedsarkitektur. Specialet afgrænses derfor i tid til perioden umiddelbart før, under og etableringen af ESFP på den Europæiske Unions topmøde i Køln i juni 1999. Perioden afgrænses frem til og med afslutningen på William J. Clintons præsidentperiode med udgangen af år 2000. Denne periode udgør en kritisk case for specialet af tre årsager. For det første medførte skiftet i den britiske Europapolitik i december 1998 en fundamental ny situation for de transatlantiske sikkerhedsrelationer. For det andet gav etableringen af ESFP den Europæiske Union en egentlig militær arm i den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP). Det er specielt i denne periode, at forandringerne i den europæiske sikkerhedsarkitektur finder sted. Endelig karakteriseredes slutningen af denne perioden for det tredje af den amerikanske valgkamp til præsidentembedet, der muliggør en identifikation af forskellige ’amerikanske grupperinger’ (ideer) i relation til en europæisk forsvarsdimension. Perioden før 1999 indgår primært i fortolkningen af den amerikanske identitet, der endvidere inddrager elementer i den historiske kontekst. Den efterfølgende periode fra januar 2001, hvor George W. Bush overtog præsidentembedet og en ny administration dermed tiltrådte, kan give anledning til fornyet forandringer i relation til en europæisk forsvarsdimension. Specialet afstår fra at analysere denne efterfølgende periode, der ydermere kan være påvirket af de to begivenheder: terrorangrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001, og begyndelsen på den amerikansk ledet krig i Irak den 20. marts 2003. Specialet vil dog perspektivere over den efterfølgende periode under Bush-administrationen sidst i specialets konkluderende kapitel. Specialet afgrænses på baggrund af ovenstående ligeledes i rum til Clinton-administrationen (den demokratiske lejr), der var den centrale politiske aktør i USA i daværende periode. Clinton-administrationen kunne legitimt promoverer deres projekt for en ’europæisk forsvarsdimension’ alene på baggrund af den centrale politiske position. Dette afgrænser 9 Flyvbjerg, Bent(1991: 151): Rationalitet og magt – Bind I: Det konkretes videnskab, Akademisk Forlag, Odense. 12
Page 1 and 2: AMERIKA EUROPAS FORSVARSSIND Amerik
Page 3 and 4: 9. Partner snarere end leder ______
Page 5 and 6: Abstract This thesis is an inquiry
Page 7 and 8: NATO’s centrale rolle for Europas
Page 9 and 10: opmærksom på forskerens rolle i v
Page 11: en del af analysespørgsmålet, og
Page 15 and 16: lot søges svar på spørgsmålet o
Page 17 and 18: Verden taler ikke - kun vi gør. 12
Page 19 and 20: verden flyttes dermed til (et refle
Page 21 and 22: ’overensstemmelse uden konfrontat
Page 23 and 24: de er positionerede i flere modstri
Page 25 and 26: Del 2 - Analysestrategi I det refle
Page 27 and 28: have valgt alternative projekter? D
Page 29 and 30: 3.2. Hegemoniske projekter Diskurst
Page 31 and 32: selvbegrænsende. 65 F.eks. i tilf
Page 33 and 34: specificere forandring inden for ko
Page 35 and 36: velbegrundet 72 - forstået som Don
Page 37 and 38: anvendes så længe perioden, der e
Page 39 and 40: udpege tekster i relation til den
Page 41 and 42: er ’Amerika’ blevet til ét ‘
Page 43 and 44: inkluderende af natur og søger at
Page 45 and 46: Keohane er USA ikke bare ‘født f
Page 47 and 48: nations”. 102 Partnerformen refer
Page 49 and 50: hjælpe andre frem til et bedre fæ
Page 51 and 52: amerikanske identitetsdiskurs. Mods
Page 53 and 54: partnere lige rettigheder. Dette ef
Page 55 and 56: end positiv. 118 USA bør derfor en
Page 57 and 58: Der argumenteres for, at Clinton-ad
Page 59 and 60: Den europæisk søjle inden for NAT
Page 61 and 62: Betingelserne om inklusion blev med
Page 63 and 64:
den ’rigtige’ retning, 139 der
Page 65 and 66:
Clinton-administrationen påvirknin
Page 67 and 68:
udenrigsminister Madeleine Albright
Page 69 and 70:
kunne garanterer deres egen sikkerh
Page 71 and 72:
Den europæiske søjle blev sålede
Page 73 and 74:
på Europas fremtid. Dette betød r
Page 75 and 76:
Albright artikulerede, at ”The se
Page 77 and 78:
tillades at arbejde i en anden ’f
Page 79 and 80:
9. Partner snarere end leder I dett
Page 81 and 82:
medlemslande og muligheden for en s
Page 83 and 84:
europæiske militære kapabiliteter
Page 85 and 86:
Clinton-administrationen ville derm
Page 87 and 88:
at europæerne have utilstrækkelig
Page 89 and 90:
opgave netop var at forsvare Europa
Page 91 and 92:
Figur 10. Clinton-administrationens
Page 93 and 94:
lederrollen som beskytter og ekspor
Page 95 and 96:
11. En sammenholdelse med det repub
Page 97 and 98:
overbevisning om, at dette ville mo
Page 99 and 100:
det artikuleredes “what happens i
Page 101 and 102:
imod et fælles gode for alle. I mo
Page 103 and 104:
Clinton-administrationens projekt v
Page 105 and 106:
service of American ideals.” 259
Page 107 and 108:
ikke i samme grad delte den republi
Page 109 and 110:
Figur 11. Antagonistiske projekter
Page 111 and 112:
administrationen for denne bløde m
Page 113 and 114:
Del 6 - Konklusion og perspektiveri
Page 115 and 116:
forskelle. Vi kunne aflæse disse r
Page 117 and 118:
EU-alene forsvar kunne dele ’Euro
Page 119 and 120:
epublikanerne. Konkret var Clinton-
Page 121 and 122:
Summerende må vi tage Clinton-admi
Page 123 and 124:
14. Perspektivering Med det ’nye
Page 125 and 126:
Litteraturliste Agersnap, Louise, V
Page 127 and 128:
Risse-Kappen, Thomas (1996): ”Col
Page 129 and 130:
(1992f): “Bush Outlines Challenge
Page 131:
White House (1998): “A National S
show all

to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?