to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

medlemslande og muligheden for en samlet europæisk partner. 197 Derfor kunne Clintonadministrationen,
med større succes end tidligere administrationer i historien, gennemføre
netop deres projekt om en institutionel og kapabilitetsmæssig styrkelse af en europæisk
partner.
Clinton-administrationen benyttede erfaringerne fra Bosnien og Kosovo som en legitimering
af, at det var nødvendigt med en styrket europæisk partner – fremskridt var påkrævet. Clintonadministrationen
artikulerede bl.a. erfaringerne fra Bosnien og Kosovo som ”one near-death
experience in Bosnia…another such mortal threat in Kosovo”. 198 Særligt europæerne viste
deres forståelse for Clinton-administrationens projekt, der med det fransk-britiske topmøde i
St. Malo tilkendegav den ellers fraværende europæiske identitet, og dermed vilje til at sætte
skub i udviklingen af en europæiske forsvarsdimension. Clinton-administrationen kunne
dermed artikulere den fransk-britiske beslutning som at påbegynde det ’rigtige’ arbejde. 199
Artikulationen som ’rigtig’ refererer netop tilbage til Clinton-administrationen selvopfattelse
som den, der viser vejen for europæerne. Dette fremgår f.eks. af følgende citat fra Clintonadministrationen
om USA’s rolle som “Helping Europe succeed in this great experiment
[pooling sovereignty in certain areas of governance] is a big challenge for the United
States” 200 . Clinton-administrationens projekt handlede således om at udvise et særligt ansvar
for den europæiske transformationsproces fra det Westfalske nationalstatssystem til et nyt og
moderne Europa. Kosovo blev her artikuleret som en illustration af, at amerikansk lederskab
og kapabiliteter fortsat var nødvendige. Samtidig tilkendegav Clinton-administrationen deres
fremtidige ansvar for Europa sikkerhed. 201 I Clinton-administrationens projekt var denne rolle
væsentlig. USA kunne ikke udføre deres ansvarlige rolle, hvis et styrket Europa stod uden for
NATO. En sådan situation ville være ensbetydende med en tilbagevenden til ’det gamle
Europa’ med anarki og rivalisering. Kun med et styrket Europa indenfor, kunne Clinton-
197 Ruggie (1997: 116) argumenterer for, at identiteten dannes igennem den udenrigspolitiske praksis. Denne er
netop først blevet en realitet med etableringen af den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) i EU. Se
også Nielsen (2001: 148).
198 Talbott (1998b).
199 Albright, Madeleine K.(1999b): “Remarks and Q&A Session with the council on Foreign Relations”, New
York, June 28 th , artikulerede, at man observerede”an extraordinary determination on the part of European
officials to get this job done and done right”.
200 Talbott (1999c).
201 Lindley-French, Julian (2000: 6): “Leading Alone or Acting Together?”, in Occasional Papers, No. 20, Paris,
September 2000, Institute for Security Studies Western European Union, argumenterer for, at USA ikke er i
stand til et ‘rigtigt’ partnerskab, da de føler sig forpligtet til lederskab. Cohen (2000d) understregede amerikansk
konsensus om USA’s langsigtslederrolle i Europa ”The United States intends to remain a global force for peace
and stability with a continuing focus on Europe”.
80