to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Recommendations

Info

ideologisk form for ’realisme’ dominans. Derfor frygtede man europæerne som en stærk partner ville konkurrer med USA og korrumperer de amerikanske ideer mere end Clintonadministrationen. 11.3.2. Frygt for EU-forsvarsautonomi Hvordan forholdte den republikanske lejr sig i relation til ESFP, og hvordan brugte det republikanske projekt ideerne: partnerideen/lederideen? I det republikanske projekt var frygten for EU’s ambitioner om forsvarsautonomi mere markante end hos Clinton-administrationen. Det skyldes den grundlæggende vægt på rollen som leder frem for partner. Det var helt fundamentalt at hindre andre ledere eller koalitioner i at dominere Europa. EU var en sådan koalition. Derfor var ESFP også en potentiel fremtidig trussel. George W. Bush artikulerede f.eks. denne pointe på følgende måde: ”In this immense region, we are guided, not by an ambition, but by a vision. A vision in which no great power, or coalition of great powers, dominates or endangers our friends. In which America encourages stability from a position of strength.” 263 I citatet er det væsentligt at bemærke, at USA forsat skal motivere til stabilitet fra en ‘position af styrke’. Dette illustrerer netop ideen om, at USA skulle være eneste dominerende leder i europæisk sikkerhed. Dette betyder samtidig implicit et ønske, i det republikanske projekt, om at splitte en ESFP-konstruktion som man frygtede. Specielt frygtede man en fransk målsætning om at svække USA, og var overbevist om at flere andre EU-medlemmer bl.a. Tyskland delte denne idé. Europæerne havde som det blev artikuleret en ‘selvisk nationalisme’. 264 I det republikanske projekt var man således mere interesseret i at splitte et forsvarssamarbejde i EU end i Clintonadministrationens projekt. Man sigtede i højere grad imod et mere ad hoc og midlertidigt koalitionssamarbejde, når USA behøvede allierede i løsning af globale sikkerhedsopgaver. Dermed kunne man samtidig bedre hindre andre magter i at svække den stærke amerikanske position. Clinton-administrationen var ligesom det republikanske projekt ikke begejstret for EU’s ESFP-initiativ. Alligevel var forskellen imellem de to projekter, at Clinton-administrationen 263 Bush (1999). 264 Muravchik (1999); der kan placeres i den republikanske lejr, artikulerede f.eks., at hele den franske udenrigspolitik var baseret på at skabe en verden, der havde flere poler, og at denne som han artikulerede det: “clearly implies that what is required is not just strengthening the ’several’ but weakening the ’one’.” Underforstået, at USA var denne ‘ene’ Frankrig ville svække. 105
ikke i samme grad delte den republikanske frygt impliceret af skæbneideen. Clintonadministrationen var bekymret for, at EU ville prioritere EU-behovet over NATO-behovet, og artikulerede således EU’s forsvarsambitioner som ”a continent that right now is a bit adrift in thinking about its security requirements” 265 . Dette betød ikke, at Clinton-administrationens projekt som det republikanske projekt var specificeret mere af lederrollen. Man sigtede netop imod etableringen af samarbejdsmekanismer for både den europæiske søjle, ESFP og NATO. USA skulle fortsat forpligte sig i europæisk sikkerhed så længe relationer byggede på åbenhed, gennemsigtighed og ikke-konkurrence. 266 Artikulationer i Clinton-administrationen, der antydede et projekt specificeret af lederrollen, der refererede til bekymringer for moderniseringsprojektet. Det var fremskridt, der var drivkraften i Clinton-administrationen projekt. Som det artikuleredes af den amerikanske forsvarsminister William S. Cohen: ”if, in fact the capabilities that were identified as being needed are not filled – if, in fact, we only have verbal commitments or lip service being paid to developing capabilities – if, in fact, we have a competing institution that is established, then it would be inconsistent with military effectiveness. If, in fact there was any element of using the force structure in a way to simply to set up a way to set up a competing headquarters, a competitive headquarters not being the most militarily efficient or desirable. If all of these factors are not taken into account, then NATO could become a relic of the past. That is not something that the United States desires and it is not something that we foresee but so long as we can see the warning flags and the caveats, and say that the deeds must measure up to the words that we’ve all signed up to, that the capabilities identified in the DCI and within the strategic concept are, in fact, measured up to - whether they’re called ESDP or DCI – so long as they have capabilities instead of bureaucracies, then NATO will continue to play a vital role in European security” 267 Clinton-administrationen gjorde det klart – med artikulationen som et ‘faktum’ – at der ikke ville være noget NATO, hvis europæerne ikke arbejdede for en NATO-løsning, men arbejdede hen imod EU-autonomi. I citatet er det samtidig centralt, at Clintonadministrationen understreger, at dette ikke er en ønskelig udvikling, og noget USA vil kæmpe imod. Dette illustrerer, at Clinton-administrationens projekt i højre grad var 265 Hamre, John J. (1999): “Remarks as Delivered by Deputy Secretary of Defense John J. Hamre”, University of Chicago Law School, August 4 th : 266 Cohen (2000f); artikulerede f.eks., at “the fact the United States would remain committed to the NATO alliance and to European security. The next administration or the ones following would always remain committed to promoting peace, stability, and prosperity through NATO – provided that we commit our resources to developing the capabilities that we outlined in the Washington Summit with the DCI. That we have established a cooperative, collaborative mechanism so far as EU, ESDI, ESDP and NATO, are concerned. As long as there is openness, transparency and a non-competitive relationship, then the United States will remain committed.” 267 Cohen (2000f). 106
Page 1 and 2:
AMERIKA EUROPAS FORSVARSSIND Amerik
Page 3 and 4:
9. Partner snarere end leder ______
Page 5 and 6:
Abstract This thesis is an inquiry
Page 7 and 8:
NATO’s centrale rolle for Europas
Page 9 and 10:
opmærksom på forskerens rolle i v
Page 11 and 12:
en del af analysespørgsmålet, og
Page 13 and 14:
centrale opponerende aktør sig til
Page 15 and 16:
lot søges svar på spørgsmålet o
Page 17 and 18:
Verden taler ikke - kun vi gør. 12
Page 19 and 20:
verden flyttes dermed til (et refle
Page 21 and 22:
’overensstemmelse uden konfrontat
Page 23 and 24:
de er positionerede i flere modstri
Page 25 and 26:
Del 2 - Analysestrategi I det refle
Page 27 and 28:
have valgt alternative projekter? D
Page 29 and 30:
3.2. Hegemoniske projekter Diskurst
Page 31 and 32:
selvbegrænsende. 65 F.eks. i tilf
Page 33 and 34:
specificere forandring inden for ko
Page 35 and 36:
velbegrundet 72 - forstået som Don
Page 37 and 38:
anvendes så længe perioden, der e
Page 39 and 40:
udpege tekster i relation til den
Page 41 and 42:
er ’Amerika’ blevet til ét ‘
Page 43 and 44:
inkluderende af natur og søger at
Page 45 and 46:
Keohane er USA ikke bare ‘født f
Page 47 and 48:
nations”. 102 Partnerformen refer
Page 49 and 50:
hjælpe andre frem til et bedre fæ
Page 51 and 52:
amerikanske identitetsdiskurs. Mods
Page 53 and 54:
partnere lige rettigheder. Dette ef
Page 55 and 56: end positiv. 118 USA bør derfor en
Page 57 and 58: Der argumenteres for, at Clinton-ad
Page 59 and 60: Den europæisk søjle inden for NAT
Page 61 and 62: Betingelserne om inklusion blev med
Page 63 and 64: den ’rigtige’ retning, 139 der
Page 65 and 66: Clinton-administrationen påvirknin
Page 67 and 68: udenrigsminister Madeleine Albright
Page 69 and 70: kunne garanterer deres egen sikkerh
Page 71 and 72: Den europæiske søjle blev sålede
Page 73 and 74: på Europas fremtid. Dette betød r
Page 75 and 76: Albright artikulerede, at ”The se
Page 77 and 78: tillades at arbejde i en anden ’f
Page 79 and 80: 9. Partner snarere end leder I dett
Page 81 and 82: medlemslande og muligheden for en s
Page 83 and 84: europæiske militære kapabiliteter
Page 85 and 86: Clinton-administrationen ville derm
Page 87 and 88: at europæerne have utilstrækkelig
Page 89 and 90: opgave netop var at forsvare Europa
Page 91 and 92: Figur 10. Clinton-administrationens
Page 93 and 94: lederrollen som beskytter og ekspor
Page 95 and 96: 11. En sammenholdelse med det repub
Page 97 and 98: overbevisning om, at dette ville mo
Page 99 and 100: det artikuleredes “what happens i
Page 101 and 102: imod et fælles gode for alle. I mo
Page 103 and 104: Clinton-administrationens projekt v
Page 105: service of American ideals.” 259
Page 109 and 110: Figur 11. Antagonistiske projekter
Page 111 and 112: administrationen for denne bløde m
Page 113 and 114: Del 6 - Konklusion og perspektiveri
Page 115 and 116: forskelle. Vi kunne aflæse disse r
Page 117 and 118: EU-alene forsvar kunne dele ’Euro
Page 119 and 120: epublikanerne. Konkret var Clinton-
Page 121 and 122: Summerende må vi tage Clinton-admi
Page 123 and 124: 14. Perspektivering Med det ’nye
Page 125 and 126: Litteraturliste Agersnap, Louise, V
Page 127 and 128: Risse-Kappen, Thomas (1996): ”Col
Page 129 and 130: (1992f): “Bush Outlines Challenge
Page 131: White House (1998): “A National S
show all

to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?