to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

verden flyttes dermed til (et reflektivistisk) studiet af disse udsagn. Her er det selve
iagttagelserne, der er interessante, og hvorfor disse opfattes som ’sande’, ’korrekte’,
’problematiske’ osv. Forskere trækker selv på strukturen i konkrete teoretiske fremstillinger
(artikulationer) – ellers ville artikulationerne være meningsløse og videnskabelig
kommunikation umulig. Dette betyder, at den traditionelle kategori ’teori’ f.eks. pludselig kan
anvendes som empirisk genstandsfelt. I den reflektivistiske opfattelse findes der ingen tekster
eller teorier, som er rene og uskyldige. Baggrunden for dette skal vi se i det følgende om den
anden reflektivistiske antagelse.
2.3. Viden er kontekstbunden
Den anden antagelse om en anti-essentialistisk sprogforståelse betyder, at intet er bestemt af
ydre før-sproglige objekter eller fænomener, der er givet på forhånd – intet har en intern
essens. Verden er socialt konstrueret, og vanskeliggør derved et entydigt svar på om viden er
’sand’ eller ’falsk’. Som analytiker er man selv med til at konstruere viden og dermed den
sociale verden. Dette betyder ikke, at alt ting flyder, og dermed kan reduceres til relativisme.
Betydninger hentes fra konteksten, og er relationel. Men konteksten er en flydende og
foranderlig struktur (der er karakteristisk for de poststrukturalistiske tilgange). 22 Derfor bør
man, som Quentin Skinner har argumenteret for, begynde fortolkningen med en afdækning af
de indre betingelser for de overbevisninger, man studerer. Herved kan man identificere, hvad
der accepteres som gode grunde til at tro på noget er sandt iblandt de aktører, man
undersøger. 23 Vi må altså nødvendigvis afdække det betydningsunivers, som var tilgængelig
for den aktør, der handlede. På denne måde overflødiggøres spørgsmålet om viden er ’sand’
eller ’falsk’ delvist ved at gøre dette til et spørgsmål om at kende den ’relationelle’ kontekst. 24
22 Den oprindelige forståelse af poststrukturalismebegrebet bygger på Jacques Derridas revision af Ferdinand de
Saussures strukturalisme og hans tegnbegreber: ’betegner’ og ’betegnet’ der henholdsvis er et lydbillede og et
referencebegreb. Disse bliver kun meningsfyldte i relation til andre tegn. Se f.eks. Ferdinand de Saussure
(1966/1996): ”Courses in General Linquistics”, in Lawrence E. Cahoone (ed.): From Modernism to
Postmodernism – An Anthology, Blackwell, Oxford: 177. Jacques Derrida (1978): Writing and Difference,
University of Chicago Press, Chicago. Derridas tilgang er imidlertid alt for snæver end den her anvendte
reflektivisme.
23 Skinner (1988: 244) argumenterer for, at ”We should begin our interpretative effort by recreating the inner
conditions among the beliefs we are studying, and try to identify what was accepted as a good reason for
believing something to be true among the people we are studying”.
24 Donald Davidson argumenterer for at “For the pragmatist,…,“knowledge” is like “truth” simply a
compliment paid to the beliefs which we think so well justified that, for the moment, further justification is not
needed. An inquiry into the nature of knowledge can, on his view, only be a sociohistorical account of how
various people have tried to reach agreement on what to believe.” Her gengivet fra Richard Rothy (1991: 24):
Objectivity, Relativism, and Truth – Philosophical Papers, Volume I, Cambridge University Press, Cambridge.
18