to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Recommendations

Info

13. Kritiske refleksioner Hvad vil de kritiske reaktioner imod specialets overordnede argument om at hegemoniske projekter, impliceret af den amerikanske identitet, er betingende for, hvordan en ’europæisk forsvarsdimension’ udvikles? Og at der findes antagonistiske projekter med alternative udviklingsmuligheder? Der identificeres tre kritiske punkter og en analysestrategisk konklusion. Det første kritiske punkt kan rettes imod det reflektivistiske perspektiv. Er kilderne gode nok? Kilderne er forbundet med et problem, der er affødt af den hegemoniske situation. Idet det hegemoniske projekt fastlåser en entydig definition af den ’europæiske forsvarsdimension’ er det vanskeligt at aflæse forskelle i den indenrigspolitiske diskurs, der netop omhandler projekterne. Projekterne artikuleres derfor i overvejende grad på den udenrigspolitiske arena. Et kritikpunkt kan derfor være, at denne arena ikke er en del af den amerikanske diskurs, men af andre diskurser. Hertil må kan man spørge: Betyder dette så, at en fraværende indenrigspolitisk diskurs er ensbetydende med, at USA ingen projekter, interesser, strategier m.v. har for en ’europæisk forsvarsdimension’? Nej, amerikanske artikulationer fremført på den internationale arena, bliver ofte genstand for indenrigspolitiske medier, men generelt ukritisk. Oppositionen slutter generelt op om udenrigspolitikken, der er en konsekvens af den hegemoniske intervention. Oppositionen har givet samtykke til, at det hegemoniske projekt kan definere deres projekt. Derfor kan vi tilnærmelses forstå Clinton-administrationens artikulationer på den internationale politiske arena som en ’amerikansk diskurs’. Endelig er det et problem, at den republikanske lejr ikke umiddelbart kan aflæses under den hegemoniske intervention. Denne er ikke repræsenteret på den internationale politiske arena. Derfor måtte republikanske artikulationer aflæses i officielle udtalelser under amerikanske (præsident)valgkampe samt i forskellige artikulationer udgået fra analyseinstitutter, der kan betegnes som støtter til den republikanske lejr. Dette rejser et spørgsmål om disse repræsenterer for yderliggående udtalelser, som konsekvens af karakteren af valgkampe. Her søger kandidater ofte mediernes søgelys igennem ekstreme udtalelser. Dette er et reelt problem i kilderne. Derfor vil det være interessant at undersøge den nuværende Bushadministration nu, hvor de internationale begivenheder: terrorangrebet på World Trade Center og Irakkrigen er kommet lidt på afstand. Dette perspektiveres over i næste kapitel. 119
Summerende må vi tage Clinton-administrationen tekster som pålidelige, men tekster fra den republikanske lejer vil plausibelt i nogen grad at være for yderliggående. Dette svækker specialets validitet. Et andet kritikpunkt er om, den reflektivistiske analysestrategi er god nok? Hvad skyldes succesen? Er konklusionerne for abstrakte og nærmest universelle? Kan modellen passe til alt og udtaler sig derfor snarere om intet? Nej, specialet har netop indført tre identitetsniveauer på første lag med henblik på at gøre analysemodellen mere specifik og dybdegående. Dette skulle give større mulighed for at indfange ’forskelle’. Modellens succes skyldes snarere at den bygger på analysesubjektets egne præmisser. De betingelser de har sat for sig selv. Og meget tyder på, at disse grundlæggende ideer, der er betingende, har en høj grad af repetition. Subjekterne – følger egne betingelser. Endelig identificeres et tredje ’neorealistisk’ kritikpunkt: Er specialet blot ’retorik’? Neorealisten vil sige, at sprog er en ting, og ’det vi ser’ en anden ting. Man kan ikke forstå staters adfærd på baggrund af, hvad ’de siger’. Målet for dette speciale var ikke at analyser faktiske handlinger, men sproghandlinger. Baggrunden for vi kunne gøre dette var netop neorealisternes bidrag om, at de amerikanske interesser i høj grad imødekommes. Netop derfor var det mere interessant at analysere ’mening’, og hvad der ligger bag interesser og magt. Derfor er validiteten af projekterne større end neorealisternes prægivne interesser. Men specialets konklusioner er forbundet med usikkerheder på baggrund af, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse imellem projekt (ideer: ønsker og overbevisninger), deres artikulation, og den faktiske handling. 270 Men det er en styrke, at specialet er afgrænset til det diskursive niveau. Dette er en måde, til at sikre et mere pålideligt indblik i projekterne end forsøg på at afdække skjulte hensigter og motiver. Endelig antyder den kort beskrevet faktiske udvikling af en ’europæisk forsvarsdimension’ sidst i kapitel 10., at Clinton-administrationens projekt i høj grad imødekommes af europæerne og specielt EU. En central analysestrategiske konklusion i dette speciale er, at vi i højere grad bør gøre op med den skarpe adskillelse imellem indenrigspolitik og udenrigspolitik. Stater fører ikke ’den samme’ udenrigspolitik. Denne påvirkes af indenrigspolitiske grupperinger, der kæmper om 270 Betts, Richard K. (2000): “Is Strategy an Illusion?”, in International Security, Vol. 25, No. 2, Fall 2000: 5- 50. argumenterer for flere problemer imellem strategi og faktiske handlinger. 120
Page 1 and 2:
AMERIKA EUROPAS FORSVARSSIND Amerik
Page 3 and 4:
9. Partner snarere end leder ______
Page 5 and 6:
Abstract This thesis is an inquiry
Page 7 and 8:
NATO’s centrale rolle for Europas
Page 9 and 10:
opmærksom på forskerens rolle i v
Page 11 and 12:
en del af analysespørgsmålet, og
Page 13 and 14:
centrale opponerende aktør sig til
Page 15 and 16:
lot søges svar på spørgsmålet o
Page 17 and 18:
Verden taler ikke - kun vi gør. 12
Page 19 and 20:
verden flyttes dermed til (et refle
Page 21 and 22:
’overensstemmelse uden konfrontat
Page 23 and 24:
de er positionerede i flere modstri
Page 25 and 26:
Del 2 - Analysestrategi I det refle
Page 27 and 28:
have valgt alternative projekter? D
Page 29 and 30:
3.2. Hegemoniske projekter Diskurst
Page 31 and 32:
selvbegrænsende. 65 F.eks. i tilf
Page 33 and 34:
specificere forandring inden for ko
Page 35 and 36:
velbegrundet 72 - forstået som Don
Page 37 and 38:
anvendes så længe perioden, der e
Page 39 and 40:
udpege tekster i relation til den
Page 41 and 42:
er ’Amerika’ blevet til ét ‘
Page 43 and 44:
inkluderende af natur og søger at
Page 45 and 46:
Keohane er USA ikke bare ‘født f
Page 47 and 48:
nations”. 102 Partnerformen refer
Page 49 and 50:
hjælpe andre frem til et bedre fæ
Page 51 and 52:
amerikanske identitetsdiskurs. Mods
Page 53 and 54:
partnere lige rettigheder. Dette ef
Page 55 and 56:
end positiv. 118 USA bør derfor en
Page 57 and 58:
Der argumenteres for, at Clinton-ad
Page 59 and 60:
Den europæisk søjle inden for NAT
Page 61 and 62:
Betingelserne om inklusion blev med
Page 63 and 64:
den ’rigtige’ retning, 139 der
Page 65 and 66:
Clinton-administrationen påvirknin
Page 67 and 68:
udenrigsminister Madeleine Albright
Page 69 and 70: kunne garanterer deres egen sikkerh
Page 71 and 72: Den europæiske søjle blev sålede
Page 73 and 74: på Europas fremtid. Dette betød r
Page 75 and 76: Albright artikulerede, at ”The se
Page 77 and 78: tillades at arbejde i en anden ’f
Page 79 and 80: 9. Partner snarere end leder I dett
Page 81 and 82: medlemslande og muligheden for en s
Page 83 and 84: europæiske militære kapabiliteter
Page 85 and 86: Clinton-administrationen ville derm
Page 87 and 88: at europæerne have utilstrækkelig
Page 89 and 90: opgave netop var at forsvare Europa
Page 91 and 92: Figur 10. Clinton-administrationens
Page 93 and 94: lederrollen som beskytter og ekspor
Page 95 and 96: 11. En sammenholdelse med det repub
Page 97 and 98: overbevisning om, at dette ville mo
Page 99 and 100: det artikuleredes “what happens i
Page 101 and 102: imod et fælles gode for alle. I mo
Page 103 and 104: Clinton-administrationens projekt v
Page 105 and 106: service of American ideals.” 259
Page 107 and 108: ikke i samme grad delte den republi
Page 109 and 110: Figur 11. Antagonistiske projekter
Page 111 and 112: administrationen for denne bløde m
Page 113 and 114: Del 6 - Konklusion og perspektiveri
Page 115 and 116: forskelle. Vi kunne aflæse disse r
Page 117 and 118: EU-alene forsvar kunne dele ’Euro
Page 119: epublikanerne. Konkret var Clinton-
Page 123 and 124: 14. Perspektivering Med det ’nye
Page 125 and 126: Litteraturliste Agersnap, Louise, V
Page 127 and 128: Risse-Kappen, Thomas (1996): ”Col
Page 129 and 130: (1992f): “Bush Outlines Challenge
Page 131: White House (1998): “A National S
show all

to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?