to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

de er positionerede i flere modstridende diskurser, og derfor kan midlertidigt fastlåses i flere
og modstridende identiteter. 36
Det andet centrale begreb ’hegemoni’ knytter sig tæt til ’antagonisme’, idet det ene udelukker
det andet. Hegemonibegrebet er hentet fra Antonio Gramsci og forståelsen af hegemoni som:
en form for organiseret samtykke igennem processer, der konstituerer underordnede
bevidsthedsformer uden vold eller tvang. 37 Hegemoni minder om diskurs, idet hegemoni
konstitueres igennem artikulationer, der etablerer en kontingent relation imellem
sprogelementer således, at betydninger fastlåses og andre undertrykkes. 38 Der opnås en form
for ideologisk objektivitet, hvor verden fremstår som entydigt, ved at andre ideologier
udviskes. Hegemoni gør således en midlertidig ende på antagonisme kampene og indfører en
tilstand af objektivitet. Denne er et historisk specifikt resultat af politiske processer og kampe
der kun er midlertidig, og derfor er en form for ideologi. På denne måde kan en stats for et
øjeblik antage en form for forening, der autonomt definerer betydninger og meninger. 39
Autonomi er således en form for hegemonisk konstruktion, og antagonisme er et udtryk for
diskurser, der støder sammen. Hegemoni er et udtryk for en opløsning af disse sammenstød.
Det sociale liv er en antagonistisk kamp om, hvem der differentierer, og hvordan man legitimt
kan gøre dette. Derfor spiller magt en væsentlig rolle. Magt defineres med inspiration fra
Michel Foucault, der kan placeres i et reflektivistisk perspektiv. Her forstås magt ikke som
noget subjekter besidder, eller kan udøve over andre. Magt er en kraft, der producerer det
sociale: vores viden, vores identiteter og vores relationer til hinanden som individer eller
kollektiver. Magten skaber på denne måde en social orden, der former det sociale, ved at på
den ene side inkludere alle i specifikke muligheder og ekskludere alternative muligheder.
Magten er derfor med til at definere, hvad der meningsfyldt, og hvad som ikke er, hvad der er
’rigtigt’, og hvad der er ’forkert’. 40 Lokaliserer vi således antagonismer, kan vi herved fange
essensen af magt ved at afsløre, at ting kunne være anderledes.
36
Jørgensen og Phillips (1999: 54).
37
Barrett, Michéle (1991: 54): ”Ideology, Politics, Hegemony: From Gramsci to Laclau and Mouffe”, i Barrett
Michéle (1991): The Politics of Truth. From Marx to Focault, Polity Press, Cambridge.
38
Jørgensen og Phillips (1999: 60-61).
39
Laclau og Mouffe (1985/2001: 140).
40
Jørgensen og Phillips (1999: 49). Hos Michel Foucault (1977/1980: 119): “Truth and Power”, i Hemel
Hempstead Power/Knowledge. Selected Interviews and Other Writings 1972-1977, Harvester Wheatsheaf;
konstituerer magt diskurser, viden, subjekter etc. Foucault argumenterer for, at ”det, der gør magten holdbar,
22