to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Recommendations

Info

ideerne i sort skrift. De vandrette pile illustrerer ’forskelle’ på samme niveau. Det nederste er ideer impliceret af den amerikanske korporative identitet (hvem er ’Amerika’). Ovenover er ideerne impliceret af typeidentiteten (hvad står ’Amerika’ for), og øverst rolleidentiteten (Hvordan er ’Amerika’). Cirklerne er positurerne eller holdningsdimensionerne. Disse er blot en specificering af ideerne i den amerikanske identitetsstruktur. Disse fortæller blot, at man det ikke er muligt at forstille sig Clinton-administrationen ville afkoble USA fra involveringen i europæisk sikkerhed. Tilsvarende ville det republikanske projekt ikke indgå i tætte relationer, der havde karakter af et ikke-eksklusivt sikkerhedsfællesskab. Endelig er projekterne placeret lodret på tværs af forskellene, der netop gør projekterne til antagonistiske. Men idet Clinton-administrationen havde regeringsmagten, havde man indtaget en hegemonisk position, der hindrede det republikanske projekt i at komme til udtryk. Derfor ses Clinton-administrationen projekt som overlappende det republikanske projekt. Det republikanske projekt var endvidere kun muligt at aflæse på baggrund af periodens sammenfald med det amerikanske præsidentvalg, hvor kandidaterne så at sige positioneres i forhold til hinanden. De hegemoniske projekter, der må antages at dominerer kontinuerligt set fra en europæisk synsvinkel er sandsynligvis baggrunden for, at man ikke umiddelbart ’ser’ andre alternative projekter. Disse er netop hindret i at komme til udtryk. Kun den der har regeringsmagten kan legitimt artikulerer deres projekt. Den amerikanske identitet påvirker derfor udviklingen af den ’europæisk forsvarsdimension’ ved at antagonistiske projekter kæmper om at definere, hvad en ’europæisk forsvarsdimension’ er, og hvad den ikke er. Disse kampe konstituerer samtidig, hvem og hvad ’Amerika’ er og hvad ’Amerika’ ikke er, idet subjekterne positioneres gennem artikulationerne om, hvad en ’europæisk forsvarsdimension’ (ikke) er. Den der sejre i kampen – artikulerer en hegemonisk intervention – fastlåser betydningen af både ’Amerika’ og en ’europæisk forsvarsdimension’ i en ufuldstændig struktur af ideer. Dette betyder, at ’Amerika’ på ingen måde er et enhedsfænomen, men netop splittet på baggrund af de multiple ideer ’Amerika’ kan antage. Udviklingen af en ’europæisk forsvarsdimension’ afhænger således af de amerikanske indenrigspolitiske artikulerede mulighedsbetingelser og ikke alene af eksterne sikkerhedsdynamikker. De sikkerhedspolitiske interesser internt i USA påvirker den sikkerhedspolitiske fremtid i Europa, idet der netop kæmpes om, hvilke projekter der skal være definerende. Det republikanske projekt placerede sig f.eks. anderledes og kritiserede netop Clinton- 109
administrationen for denne bløde mutilateralisme. Dette blev ofte artikuleret i form af en direkte afstandtagen til Clinton-administrationens ‘soft-headed multilateralism’, ‘shrinking from world leadership’, eller ‘utopian internationalism’. Dette stemmer overens med Clintonadministrationens egne artikulationer om: at etablere et ikke-eksklusivt sikkerhedsfællesskab – refererende til inklusionsideen; fuldbyrde den europæiske moderniseringsproces – refererende til fremskridtsideen; og styrke en europæisk partner – refererende til partnerideen jf. Figur 11. ovenfor. Det republikanske projekt placeret som en uni-isolationismehybrid. Dette betød som det artikuleredes: ‘a distinctly american internationalism’, ‘Reagan-style hard-headed realistic internationalism’ eller ‘republican unilateralism’. 269 I relation til en europæisk forsvarsdimension ønskede man i det republikanske projekt i modsætning til Clinton-administrationen: midlertidige eller ad hoc koalitioner. Disse ville muliggøre en amerikansk tilbagetrækning, når man havde fået opflydt de amerikanske ønsker – refererende til eksklusionsideen. Man var skeptiske over for et moderniseringsprojekt af Europa, der aldrig kunne garantere imod, at i dags ’ven’ transformeredes til i morgens ’fjende’ – refererende til skæbneideen. Man ønskede at opretholde den amerikanske lederrolle, og dette kunne ikke sikres igennem en styrkelse af én partner. Derimod kunne adskillelsen af partnere medvirke til, at USA bevarede en dominerende position. Forskellen i de fundamentale byggesten, der specificerede de to projekter havde væsentlig betydning for de drivende mekanismer. Disse var retningsgivende for, hvordan en europæisk forsvarsdimension skulle udvikles. Clinton-administrationen projekt domineredes af en mekanisme, hvor ideen var: at et ’bedre’ USA kunne skabe et ’bedre’ Europa, der sammen kunne skabe en ’bedre’ verden. Denne drivende mekanismen var en form for fremskridtsmekanisme. I det republikanske projekt dominerede derimod en anden mekanisme. Her var ideen: at USA’s karakter som enestående og med en særlig udvalgt skæbne måtte bekæmpe det ’onde’. Den republikanske lejer nærmest ledte efter trusler. Dette betyder, at 269 Kegan og Kristol (1999) artikulerede f.eks, at “Bush is in basic agreement with the other serious candidates for the Republican presidential nomination. What this means is that the Republican standard-bearer in 2000, whoever it is, will run as the heir to the tradition of Teddy Roosevelt and Ronald Reagan. The Republican party will have rejected the neo-isolationism of Pat Buchanan, the crabbed ‘realism’ of too many congressional Republicans, and the soft-headed multilateralism of the Clinton administration. This is good for the Republican party. It's also good for America – for as Bush says, shrinking from world leadership ‘has no place in the party of Reagan, or in the party of Truman.’” Se endvidere Center for Security Policy, CSP (1999c): “New Isolationism' is a Bum Rap”, der artikulerede forskellen imellem de to projekter som “the choice is not between isolationism and internationalism. Rather, it is a struggle between Reagan-style hard-headed realistic internationalism on the one hand and ‘utopian internationalism’ on the other.” 110
Page 1 and 2:
AMERIKA EUROPAS FORSVARSSIND Amerik
Page 3 and 4:
9. Partner snarere end leder ______
Page 5 and 6:
Abstract This thesis is an inquiry
Page 7 and 8:
NATO’s centrale rolle for Europas
Page 9 and 10:
opmærksom på forskerens rolle i v
Page 11 and 12:
en del af analysespørgsmålet, og
Page 13 and 14:
centrale opponerende aktør sig til
Page 15 and 16:
lot søges svar på spørgsmålet o
Page 17 and 18:
Verden taler ikke - kun vi gør. 12
Page 19 and 20:
verden flyttes dermed til (et refle
Page 21 and 22:
’overensstemmelse uden konfrontat
Page 23 and 24:
de er positionerede i flere modstri
Page 25 and 26:
Del 2 - Analysestrategi I det refle
Page 27 and 28:
have valgt alternative projekter? D
Page 29 and 30:
3.2. Hegemoniske projekter Diskurst
Page 31 and 32:
selvbegrænsende. 65 F.eks. i tilf
Page 33 and 34:
specificere forandring inden for ko
Page 35 and 36:
velbegrundet 72 - forstået som Don
Page 37 and 38:
anvendes så længe perioden, der e
Page 39 and 40:
udpege tekster i relation til den
Page 41 and 42:
er ’Amerika’ blevet til ét ‘
Page 43 and 44:
inkluderende af natur og søger at
Page 45 and 46:
Keohane er USA ikke bare ‘født f
Page 47 and 48:
nations”. 102 Partnerformen refer
Page 49 and 50:
hjælpe andre frem til et bedre fæ
Page 51 and 52:
amerikanske identitetsdiskurs. Mods
Page 53 and 54:
partnere lige rettigheder. Dette ef
Page 55 and 56:
end positiv. 118 USA bør derfor en
Page 57 and 58:
Der argumenteres for, at Clinton-ad
Page 59 and 60: Den europæisk søjle inden for NAT
Page 61 and 62: Betingelserne om inklusion blev med
Page 63 and 64: den ’rigtige’ retning, 139 der
Page 65 and 66: Clinton-administrationen påvirknin
Page 67 and 68: udenrigsminister Madeleine Albright
Page 69 and 70: kunne garanterer deres egen sikkerh
Page 71 and 72: Den europæiske søjle blev sålede
Page 73 and 74: på Europas fremtid. Dette betød r
Page 75 and 76: Albright artikulerede, at ”The se
Page 77 and 78: tillades at arbejde i en anden ’f
Page 79 and 80: 9. Partner snarere end leder I dett
Page 81 and 82: medlemslande og muligheden for en s
Page 83 and 84: europæiske militære kapabiliteter
Page 85 and 86: Clinton-administrationen ville derm
Page 87 and 88: at europæerne have utilstrækkelig
Page 89 and 90: opgave netop var at forsvare Europa
Page 91 and 92: Figur 10. Clinton-administrationens
Page 93 and 94: lederrollen som beskytter og ekspor
Page 95 and 96: 11. En sammenholdelse med det repub
Page 97 and 98: overbevisning om, at dette ville mo
Page 99 and 100: det artikuleredes “what happens i
Page 101 and 102: imod et fælles gode for alle. I mo
Page 103 and 104: Clinton-administrationens projekt v
Page 105 and 106: service of American ideals.” 259
Page 107 and 108: ikke i samme grad delte den republi
Page 109: Figur 11. Antagonistiske projekter
Page 113 and 114: Del 6 - Konklusion og perspektiveri
Page 115 and 116: forskelle. Vi kunne aflæse disse r
Page 117 and 118: EU-alene forsvar kunne dele ’Euro
Page 119 and 120: epublikanerne. Konkret var Clinton-
Page 121 and 122: Summerende må vi tage Clinton-admi
Page 123 and 124: 14. Perspektivering Med det ’nye
Page 125 and 126: Litteraturliste Agersnap, Louise, V
Page 127 and 128: Risse-Kappen, Thomas (1996): ”Col
Page 129 and 130: (1992f): “Bush Outlines Challenge
Page 131: White House (1998): “A National S
show all

to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?