to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Recommendations

Info

egyndelsen i en eventuel krisestyringsoperation. USA ville dermed på et tidligt tidspunkt kunne vurdere om europæerne overvurderede deres evner til at løse en konflikt igennem en eventuelt EU-ledet operation. En sådan ville i sidste ende kunne udløse en artikel V. operation. En europæisk forsvarsdimension, og specielt en fælles kommandostruktur, ville på denne måde gøre NATO mere fleksibel. Den fælles kommandostruktur ville sikre USA og Europa kunne handle sammen så vidt muligt, men åbnede samtidig op for, at USA kunne træffe beslutning om operationel deltagelse på ad hoc basis. 215 Dermed var det ikke nødvendigt for europæerne at ’ringe USA op’ hver gang der var krise i Europa. 216 NATO’s planlægningsorgan SHAPE skulle derfor stilles til rådighed for EU, 217 hvor USA således nøje kunne følge udviklingen af en konflikt og i stor grad selv forestod planlægningen. Summerende ville Clinton-administrationen således med deres delprojekt i relation til EU sikre, at forsvarsdimensionen forblev en del af det større transatlantiske projekt, hvor USA havde en særstatus i NATO som transatlantisk leder – den der tager ansvaret og hjælper. Etableringen af den europæiske søjle var dermed ikke et middel, der skulle åbne for amerikansk splittelse af NATO og en fuldstændig amerikansk tilbagetrækning til følge. Clinton-administrationen søgte heller ikke dominans som forfølgelse af lederrollen, men partnerskab. Projektet sigtede snarere imod en nødvendig omstilling til postkoldkrigsmiljøets nye trusler. Disse var fundamentalt anderledes end under den Kolde Krig og krævede ikke en massiv og permanent amerikansk tilstedeværelse i Europa. Der var et behov for krisestyringskapabiliteter, og USA havde allerede foretaget omstillinger i militæret efter erfaringer fra bl.a. Irak, Somalia, og Rwanda. 218 Specielt erfaringerne fra Kosovo havde vist, 215 Vershbow (1999) artikulerede bl.a. dette som en del af de amerikanske belymringer ”Our chief concern is that in exploring ways to transpose the NATO-WEU relationship into a possible NATO-EU framework, we ensure that the new relationship embodies and preserves the same principles that were so carefully crafted at Berlin. An especially important point enshrined in the Berlin Communiqué was the principle that we would act together (through NATO) wherever possible. This was the best way to ensure solidarity and effectiveness. In some few cases the U.S. may choose not to participate in an operation, but the decision whether NATO or the WEU (or EU) leads an operation should be a common one. We need to have unity of purpose, even if some Allies choose not to participate in a specific operation”. Endvidere artikulerede Albright (2000h), at ”the strategic partnership…between NATO and the EU cannot be part-time”. 216 Sheetz (1999: 43), se også Talbott (1999), der argumenterer for, at den europæiske søjle ville gøre NATO mere fleksiblel: “A newly invented NATO…would be more flexible and balanced in its ability to deal with treats that do not necessarily require direct, on-the-ground U.S. involvement (hence: ESDI)”. 217 Albright (2000h). 218 Rose, Donald (2001): “Peace Operations and Change in the US Military”, in Defense, argumenterer for, at erfaringer fra USA's involvering i fredsoperationer er blevet institutionaliseret og har ført til omfattende forandringer i den amerikanske hærs doktriner, trænings-, og uddannelsesprogrammer. Specielt operationerne PROVIDE COMFORT (Irak) og RESTORE HOPE (Somalia) har før til store doktrin ændringer. 85
at europæerne have utilstrækkelige krisestyringskapabiliteter, og dermed var afhængige af amerikansk lederskab i mange år ind i fremtiden. 219 Derfor var det i Clinton-administrationen opfattelse nødvendigt at bevare lederrollen. USA måtte forsat sikre, at voldscyklusen i Europa ikke gentog sig. Derfor var det i Clinton-administrationens overbevisning nødvendigt, at europæerne foretog forbedringer som en naturlig del af moderniseringsprocessen. På længere sigt – men ikke nu – kunne dette give europæerne deres guddommelige rettigheder til mere sikkerhedsindflydelse. Dette leder videre til det andet initiativ i Clinton-administrationens projekt, der skulle sikre, at EU leverede kapabiliteter til sikkerhedsfællesskabet i NATO – en stærkere europæisk partner – og ikke et EU-alene initiativ. 9.2.2. Kapabilitetsinitiativet for EU Clinton-administrationen søgte med deres projekt at gøre NATO’s (det amerikanske) DCIkapabilitetsinitiativ til samme styrkemål for EU’s militære arm ESFP’en. Initiativet skulle indsnævre kapabilitetskløften imellem USA og de europæiske allierede. Dette var en forudsætning for, at USA forsat ville forblive engageret som partner til et forenet europæisk sikkerhedssamarbejde inden for NATO-samarbejdet. Denne idé var i en vis forstand en specifikation af unilateralismeposituren. Dette skyldes, at europæerne i højere grad skulle håndtere deres egen sikkerhed, og at Clinton-administrationen fortsat ønskede at opretholde den amerikanske særstatus som leder i NATO-samarbejdet. Herigennem sikrede Clintonadministrationen den amerikanske position som dominerende aktør i europæisk sikkerhedspolitik. Men Clinton-administrationens projekt havde ikke dominans som et mål i sig selv, man ønskede snarere dominans som et middel. Clinton-administrationen projekt for en europæisk forsvarsdimension betragtedes i et større perspektiv, hvor EU’s bidrag blot var et delelement, men ikke uvæsentligt element. ’Den europæiske søjle’ (ESFI), ’ESFP’, og ’DCI’ artikuleredes som en og samme ting. En distinktion imellem de tre ville betyde en accept af et splittet partnerskab og et splittet Europa. Clinton-administrationen kunne ikke legitimere USA’s fortsatte engagement i NATO, hvis man tillod en udvikling i EU, der bevægede sig væk fra NATO og skabe konkurrence imellem USA og EU. Netop derfor var det væsentligt for Clinton-administrationen, at EU forbedrede deres krisestyringskapabiliteter til Kosovolignende operationer som DCI var tiltænkt frem for autonome institutioner uden for NATO. Derfor betragtedes ESFP i Clinton-administrationen projekt kun et middel til at 219 Nielsen (2001: 136) argumenterer for, at Bosnien- og Kosovoerfaringerne viste, at europæerne ville være afhængig af støtte fra USA i mange år. 86
Page 1 and 2:
AMERIKA EUROPAS FORSVARSSIND Amerik
Page 3 and 4:
9. Partner snarere end leder ______
Page 5 and 6:
Abstract This thesis is an inquiry
Page 7 and 8:
NATO’s centrale rolle for Europas
Page 9 and 10:
opmærksom på forskerens rolle i v
Page 11 and 12:
en del af analysespørgsmålet, og
Page 13 and 14:
centrale opponerende aktør sig til
Page 15 and 16:
lot søges svar på spørgsmålet o
Page 17 and 18:
Verden taler ikke - kun vi gør. 12
Page 19 and 20:
verden flyttes dermed til (et refle
Page 21 and 22:
’overensstemmelse uden konfrontat
Page 23 and 24:
de er positionerede i flere modstri
Page 25 and 26:
Del 2 - Analysestrategi I det refle
Page 27 and 28:
have valgt alternative projekter? D
Page 29 and 30:
3.2. Hegemoniske projekter Diskurst
Page 31 and 32:
selvbegrænsende. 65 F.eks. i tilf
Page 33 and 34:
specificere forandring inden for ko
Page 35 and 36: velbegrundet 72 - forstået som Don
Page 37 and 38: anvendes så længe perioden, der e
Page 39 and 40: udpege tekster i relation til den
Page 41 and 42: er ’Amerika’ blevet til ét ‘
Page 43 and 44: inkluderende af natur og søger at
Page 45 and 46: Keohane er USA ikke bare ‘født f
Page 47 and 48: nations”. 102 Partnerformen refer
Page 49 and 50: hjælpe andre frem til et bedre fæ
Page 51 and 52: amerikanske identitetsdiskurs. Mods
Page 53 and 54: partnere lige rettigheder. Dette ef
Page 55 and 56: end positiv. 118 USA bør derfor en
Page 57 and 58: Der argumenteres for, at Clinton-ad
Page 59 and 60: Den europæisk søjle inden for NAT
Page 61 and 62: Betingelserne om inklusion blev med
Page 63 and 64: den ’rigtige’ retning, 139 der
Page 65 and 66: Clinton-administrationen påvirknin
Page 67 and 68: udenrigsminister Madeleine Albright
Page 69 and 70: kunne garanterer deres egen sikkerh
Page 71 and 72: Den europæiske søjle blev sålede
Page 73 and 74: på Europas fremtid. Dette betød r
Page 75 and 76: Albright artikulerede, at ”The se
Page 77 and 78: tillades at arbejde i en anden ’f
Page 79 and 80: 9. Partner snarere end leder I dett
Page 81 and 82: medlemslande og muligheden for en s
Page 83 and 84: europæiske militære kapabiliteter
Page 85: Clinton-administrationen ville derm
Page 89 and 90: opgave netop var at forsvare Europa
Page 91 and 92: Figur 10. Clinton-administrationens
Page 93 and 94: lederrollen som beskytter og ekspor
Page 95 and 96: 11. En sammenholdelse med det repub
Page 97 and 98: overbevisning om, at dette ville mo
Page 99 and 100: det artikuleredes “what happens i
Page 101 and 102: imod et fælles gode for alle. I mo
Page 103 and 104: Clinton-administrationens projekt v
Page 105 and 106: service of American ideals.” 259
Page 107 and 108: ikke i samme grad delte den republi
Page 109 and 110: Figur 11. Antagonistiske projekter
Page 111 and 112: administrationen for denne bløde m
Page 113 and 114: Del 6 - Konklusion og perspektiveri
Page 115 and 116: forskelle. Vi kunne aflæse disse r
Page 117 and 118: EU-alene forsvar kunne dele ’Euro
Page 119 and 120: epublikanerne. Konkret var Clinton-
Page 121 and 122: Summerende må vi tage Clinton-admi
Page 123 and 124: 14. Perspektivering Med det ’nye
Page 125 and 126: Litteraturliste Agersnap, Louise, V
Page 127 and 128: Risse-Kappen, Thomas (1996): ”Col
Page 129 and 130: (1992f): “Bush Outlines Challenge
Page 131: White House (1998): “A National S
show all

to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?