to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

11.1.1. Ikke-artikulation ‘sikkerhedsfællesskab’
Det republikanske projekt indeholdte som den første ikke artikulationen om et
‘sikkerhedsfællesskab’. Dette skyldes, at man i højere grad anså Amerika og Europa som
forskellige, og ydermere på vej imod en større splittelse. F.eks. artikulerede en af Clintonadministrationens
kritikere fra den republikanske lejr Jeffrey Gedmin, at ”America has
always been different, in terms of history, culture, and temperament, from our European
friends. That we and they will diverge more in the future is, in part, a natural result of the end
of the cold war.” 231 Amerika havde altid være, og blev mere forskellig fra europæerne. I det
republikanske projekt var begrundelsen for at indgå i tætte relationer mindre nu end den
havde været tidligere. Endvidere havde man en frygt for, at et forenet Europa ville gøre en
ende på den amerikanske identitet som enestående, hvis europæerne ville gå imod den
amerikanske politik. Samtidig var frygten for, at specielt EU udviklede en fælles
forsvarsidentitet endnu mere tydelig i den republikanske lejr end i Clinton-administrationens
projekt. Gedmin artikulerede f.eks. i forlængelse af ovenstående citat, at
“if Western Europe continues down the road to political union, expect more lowest-common-denominator
politics, multilateral opposition to U.S. policies, and, in crises, demands for ‘leadership by consensus,’ an
oxymoron if ever there was one. Furthermore, what happens if the EU implements a Common Foreign and
Security Policy? Under one scenario—where majority voting prevails—an EU member state could be restrained
from acting in concert with the United States.” 232
At det republikanske projekt var imod et samlet Europa fremgår af flere af citatets modaliteter
som f.eks. ‘continues down the road’, ‘multilateral opposition’ og ‘restrained from acting’.
Det republikanske projekt gik imod, at Amerika skulle indgå i et tæt sikkerhedsfællesskab.
Clinton-administrationens projekt var som det artikuleredes i den republikanske lejr i gang
med at transformere NATO “from a free-standing military alliance of democratic states to a
‘Euro-Atlantic’ community.” 233 Trusler skulle mødes i ad hoc alliancer, der kunne hjælpe
USA, når sikkerhedsudfordringer opstod. Det problematiske ved et ‘ sikkerhedsfællesskab’
var i den republikanske lejrs opfattelse, at dette var en åbning for, at andre dominerende
magter i Europa kunne få indflydelse på lige fod med USA. Ydermere havde man en
231
Gedmin, Jeffrey (1998): “Schröder's New Europe”.
232
Gedmin (1998).
233
CSP (1997): “Founding Act' Or 'Final Act' For NATO?”, Bush, George (1999): “A Distinctly American
Internationalism”.
95