V4 – Empiriske undersøgelser af energiselskaberne

More documents

Recommendations

Info

Teknisk bilag ning: Desuden tælles evt. energibesparelser ved driftseffektiviseringer i net, produktion og distribution ikke med i det værket kan godskrives for – Værket kan så miste incitamentet til i første omgang at gøre noget her. Der er ingen gevinst ved at udføre energibesparelser inde på værket, som f. eks. forbedringer på kedel- eller motoranlæg. Der bliver brugt en masse penge og resurser på at registrer energibesparelser som ville blive udført under alle omstændigheder. Svagheder: kun besparelser hos slutbrugere der tæller. Hos selskaberne er der meget at spare og dette kan som regel opnås ved små tiltage og med små omkostninger. Styrker: der blev mere fokus på besparelser end før og forbrugerne er blevet mere bevidste omkring de forskellige muligheder for at kunne spare. Det synes uhensigtsmæssigt, at besparelser i eget system (som optimering og bedre isolering af ledningsnet) ikke belønnes i det nuværende system. Ordningen har sat fokus på energibesparelser hos mange fjernvarmeværker. Dog giver ordningen en større udgift til de selskaber som har forpligtigelsen, i forhold til de selskaber, som ikke har forpligtigelsen. I kommunen er der 2 fjernvarmeselskaber ud af 17, som har forpligtigelsen, og de 2 selskaber har 9000 målere ud af 15.000 målere. Det vil sige at de 9000 forbrugere betaler for, at der bliver lavet energibesparelser hos de sidste 6000 forbrugere, da potentialet jo også er hos de sidste 6000 forbrugere. Derudover vil der være besparelser på ledningsnettet, som mange gange vil være mere rentabelt end de tiltag der udføres hos forbrugerne. Og disse nedprioriteres måske en smule. Naturgas: Styrker: metodefrihed, mindre administration for selskaberne. Svagheder: købe indberetningsret, ubalance i økonomiske ressourcer mellem brancherne. Fælles: Den nye ordning med metodefrihed er en styrkelse og opfylder i meget højere grad kundernes behov og ønsker om en totalrådgivning (både el- og varmeforbruget). Det at rådgivningen ikke er "bundet" til et bestemt forsyningsområde har gjort at der kan laves bedre koncernaftaler end tidligere - dvs. ensartet kvalitetsniveau. Anvendelse af tilskud og finansiering, samt involvering i gennemførelsen af projekterne har øget antallet af realiserede energibesparelser væsentligt. Kun styrker: på tværs af energigrænser og metodefrihed. Der er mange realiserede besparelser som ikke er additionelle. 20 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Teknisk bilag Spørgsmål 2: Hvordan har spareforpligtelsen påvirket jeres selskabs prioriteringer (kompetencer, valg af målgrupper, valg af tilbud) i forhold til tidligere? Opsummering Der er forskel på hvorledes spareforpligtigelsen har påvirket de enkelte selskaber. Dog er der bred enighed om at det har øget fokus på opnåelse af billige besparelser og at dette hovedsageligt sker ved øget fokus på erhverv. Herved ses en nedprioritering af den bløde indsats pga. omkostninger og en nedgang i fokus på husholdninger og det offentlige, her hovedsageligt på grund af bygge- og anlægsloftet. Yderligere er der også en tendens til at de mindre selskaber har outsourcet arbejdet, på grund af manglende ressourcer. Inden for fjernvarmesektoren ses også, at en del stadig fokuserer på eget område og egne forbrugere, da de herigennem føler de opnår de billigste besparelser. Eksempler på svar er citeret i nedenstående: El: I vores selskab har vi udarbejdet en strategiplan på området for at finde frem til de indsatsområder der kan medvirke til at vi når målet. Det har for os været et vigtigt redskab. Langt større fokus på erhvervskunder, ingen skoledage/temadage, men kampagner til boligkunder. Fra husholdningskonsulent til energirådgiver i boligsektoren. Langt større specialisering af kompetencerne hos Erhvervsrådgiverne. Projektorienteret rådgivning. Satser på erhverv da der skal skaffes mange kWh hurtigt. Prioritering: Fokus på kundesegmenter med stor vilje til realisering på bekostning af en mere bred indsats. Har prioriteret samarbejdet med større virksomheder og brancheorganisationer højt. Men har desuden fastholdt traditionel energirådgivning til boligkunder og individuel rådgivning til private og offentlige virksomheder. Etableret et nyt (udskilt) selskab for professionelt at varetage de nye mål. Kompetencer til at realiser besparelser hos private boligejer, erhverv og det offentlige. Der bliver således realiseret besparelser på alle energiarter i modsætning til tidligere. Den bløde indsats er nedtonet grundet vanskelig dokumentation. Fokus er flyttet helt til erhvervsrådgivning. Opnår besparelser gennem økonomisk finansiering. Der er kommet mere delrådgivning. For vores vedkommende er en større del af rådgivningen outsourcet, hvor rådgivning før blev varetaget fra selskabet. Valgt at købe ydelsen udefra. Der prioriteres mere direkte efter besparelser der gennemføres, bl.a. ved hjælp af tilskud. Fjernvarme: Ingen. Det er i højere grad kundernes efterspørgsel som prioriteres ved sparetiltag. Den har påført selskabet store ekstra udgifter. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 21
Page 1 and 2: En vej til flere og billigere energ
Page 3 and 4: Teknisk bilag Forord Dette dokument
Page 5 and 6: Teknisk bilag 1 Energiselskabernes
Page 7 and 8: Teknisk bilag I vedlagte bilag 2-4
Page 9 and 10: Teknisk bilag Figur 2: Udsagn, el -
Page 11 and 12: Teknisk bilag Det er vores erfaring
Page 13 and 14: Teknisk bilag Figur 6: Udsagn 3 fre
Page 15 and 16: Teknisk bilag med nogle af de begru
Page 17 and 18: Teknisk bilag Energiselskabernes sv
Page 19: Teknisk bilag Det er vores, erfarin
Page 23 and 24: Teknisk bilag Øget kontakt til for
Page 25 and 26: Teknisk bilag Hjemmesider, kundebla
Page 27 and 28: Teknisk bilag ovenfor. Derudover k
Page 29 and 30: Teknisk bilag Det vil være endog m
Page 31 and 32: Teknisk bilag Under forudsætning a
Page 33 and 34: Teknisk bilag Øger konkurrencen og
Page 35 and 36: Teknisk bilag Spørgsmål 8: Hvorda
Page 37 and 38: Teknisk bilag Spørgsmål 9: Hvilke
Page 39 and 40: Teknisk bilag Generelt om de samled
Page 41 and 42: Teknisk bilag Spørgsmål B: Er sam
Page 43 and 44: Teknisk bilag Spørgsmål C: Kan de
Page 45 and 46: Teknisk bilag selvsagt ikke meget t
Page 47 and 48: Teknisk bilag øst at nedbringe ene
Page 49 and 50: Teknisk bilag krav pr. selskab frem
Page 51 and 52: Teknisk bilag 2 Energiselskabernes
Page 53 and 54: Teknisk bilag 3. Metode for opgøre
Page 55 and 56: Teknisk bilag i gartneri. Ellers er
Page 57 and 58: Teknisk bilag Dette bakkes op af DE
Page 59 and 60: Teknisk bilag Opsamling I forbindel
Page 61 and 62: Teknisk bilag re og dokumentere mar
Page 63 and 64: Teknisk bilag Vurdering af opgørel
Page 65 and 66: Teknisk bilag Udvalgt indenfor stø
Page 67 and 68: Teknisk bilag Apparater og hårde-h
Page 69 and 70: Teknisk bilag Den samlede energibes
Page 71 and 72:
Teknisk bilag Ad 3): Reel effekt G
Page 73 and 74:
Teknisk bilag ikke være muligt at
Page 75 and 76:
Teknisk bilag Bilag 1 - 6 Bilag 1 -
Page 77 and 78:
Teknisk bilag Del 2 - Åbne spørgs
Page 79 and 80:
Teknisk bilag Bilag 2 - Udsagn, El
Page 81 and 82:
Teknisk bilag Bilag 4 - Udsagn, Nat
Page 83 and 84:
Teknisk bilag Bilag 6 - Spørgeskem
Page 85 and 86:
3. Hvad er dit energimæssige ansva
Page 87 and 88:
Initiativtager, uddyb: 1 Ingen eks
Page 89 and 90:
19. Var andre end I og energiselska
Page 91 and 92:
lav procent, er det så fordi det v
Page 93 and 94:
Andre energiselskaber, hvilke: 1 R
Page 95 and 96:
ESCO/EPC (Energy Service Company/En
Page 97 and 98:
Cumulative Percent Valid Percent Pe
Page 99 and 100:
Valid Installation af gardiner i hu
Page 101 and 102:
Valid Reduceret Stand by forbrug Re
Page 103 and 104:
Valid Valid Valid Missing Total Erh
Page 105 and 106:
Valid 3_ Hvad er dit energimæssige
Page 107 and 108:
Valid Missing Total Valid Missing T
Page 109 and 110:
18_ På hvilken måde var [[bg
Page 111 and 112:
20_ Hvem andre var involveret i gen
Page 113 and 114:
20_ Hvem andre var involveret i gen
Page 115 and 116:
22_ Inden for de sidste tre år, hv
Page 117 and 118:
Valid 23_ Hvilke energispareaktivit
Page 119 and 120:
Valid 23_ Hvilke energispareaktivit
Page 121 and 122:
Valid Valid 23_ Hvilke energisparea
Page 123 and 124:
Valid Total 25_ Hvor sandsynligt er
Page 125 and 126:
Valid Begrundelsen for projektet va
Page 127 and 128:
Valid det er kun et spørgsmål om
Page 129 and 130:
Valid Fordi vi selv tænker på ene
Page 131 and 132:
Valid ved det ikke - det er jo ikke
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Valid 31_ Kan du uddybe dit svar ve
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Valid Vi har samarbejdet i mange å
Page 143 and 144:
Valid en standardaftale med at alle
Page 145 and 146:
Valid Udregning af forventet energi
Page 147 and 148:
36_ Hvem har I indgået aftaler med
Page 149 and 150:
Valid Bedre udnyttelse af spildvarm
Page 151 and 152:
Valid Valid Total 39_ Hvilke aktør
Page 153 and 154:
Valid Missing Total Valid 39_ Hvilk
Page 155 and 156:
Valid Missing Total Valid 44_ Hvor
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Valid Valid 44_ Hvor kan det tænke
Page 161 and 162:
Valid 45_ Hvad bliver udslagsgivend
Page 163 and 164:
Valid 45_ Hvad bliver udslagsgivend
show all

V4 – Empiriske undersøgelser af energiselskaberne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?