V4 – Empiriske undersøgelser af energiselskaberne

De tre dokumentationsmetoder
Teknisk bilag
Dokumentation i forbindelse med henholdsvis specifikke initiativer og standardværdier er, af
selskaberne, umiddelbart ikke fundet som værende problematisk. Gennem de udførte besøg
er indtrykket klart, at dette er de to mest anvendte metoder, da de er forholdsvis simple og
ikke medfører signifikante omkostninger i modsætning til dokumentationen i forbindelse med
markeds- og adfærdspåvirkning. Med henblik på besparelsesprojekter opgjort efter den specifikke
metode er indtrykket her, at dette i størsteparten finder sted ved udregnede besparelser.
I nogle tilfælde foretages der efterfølgende målinger på, hvorvidt den udregnede besparelse
holder stik.
I forbindelse med de udførte besøg står det klart, at de største problemstillinger findes i forbindelse
med energibesparelser inden for markeds- og adfærdspåvirkning. Flere af de besøgte
selskaber har givet udtryk for, at mange besparelser efter deres mening går tabt, da de ikke
har mulighed for at finansiere de undersøgelser, der skal sikre den påkrævede dokumentation
for, hvorvidt besparelsen er realiseret. Omkostningerne står ikke mål med potentialet for
realiserede kWh. Dette gælder fx temaaftner, skoleundervisning, reklamer, adfærdspåvirkning
på arbejdspladser og brochurer m.m.. /3+6/
Eksempel på krav til dokumentation i forbindelse med skoleundervisning.
Opgørelse og dokumentation
Opgørelsen skal dokumentere, at skoleeleverne, som følger undervisningen, har udskiftet apparater eller ændret adfærd og
sparet på energien. For at man kan evaluere undervisningen, skal de underviste elever være registreret ved navn, og adresse,
skolens navn samt hjemmets telefon eller e-mail. Adfærdsændringerne eller apparatudskiftningen identificeres via interview eller
spørgeskema. En tilfældig valgt stikprøve udvælges blandt de skoler og elever, der har deltaget.
Ved en opfølgende telefonundersøgelse - typisk efter et år - verificeres de adfærdsændringer, der er sket.
1. Antal skolelever, der har deltaget i undervisningen, registreres.
2. Lærerne kontaktes for at verificere aktivitetsniveauet i forhold til det anvendte materiale.
3. Forældre og elever kontaktes for at verificere, at ændringer faktisk er sket og for at få fastlagt energiforbruget i husstanden.
4. Den procentuelle andel af besparelser ganges med adfærdsændringernes effekt.
5. Ved efterfølgende evalueringer evalueres udelukkende aktivitetsniveauet for de anvendte materialer, idet det antages, at
effekten i husstandene er den samme.
Beregning:
Alle elever i skoleundervisningen modtager som udgangspunkt de samme råd om besparelser. Derfor gælder følgende:
Besp. = Antal deltagere * (Sum af råd (Realiseringsprocent * besparelse per realisering)
/11/
Det er tydeligt gennem besøgene, at det er selskaber med stor kapital til fx landsdækkende
påvirkning, og/eller allerede etablerede undersøgelser (i form af fx ugentlige eller månedlige
telefon surveys), der kan opfylde kravene for dokumentation og således gøre brug af denne
metode.
Det er selskabernes vurdering, at en forbedring af metoden kunne være en udformning, af en
form for standardværdier, fx i forbindelse med skoleundervisning, energiledelse o. lign. /3+6/
56 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter