V4 – Empiriske undersøgelser af energiselskaberne

Teknisk bilag
Spørgsmål C: Kan den samlede omkostningseffektivitet samfundsmæssigt set efter din mening
øges ved en anden prioritering af kundesegmenter, slutforbrug, virkemidler eller anden
organisering? Hvordan?
Opsummering
Elselskaberne nævner i forbindelse med dette spørgsmål problemstillinger angående fx energimærkningsordningen
(da denne er alt for dyr i forhold til resultat), ændring af sparekrav så
dette ikke afgøres af selskabet ”størrelse” men ud fra potentialet i området. Yderligere er der
holdninger til at samfundsøkonomien kan forbedres ved at fremme brugen af CO2 neutrale
brændsler.
Hvad angår fjernvarmeselskaberne er her en mere spredt mening om hvorledes omkostningseffektiviteten
kan forbedres. Dette kan blandt andet gøres ved centrale støtteordninger, til
fordel for forbrugere så disse stimuleres til yderligere besparelser. En holdning er også at dette
kan opnås gennem et fokus på områder hvor fossile brændsler bruges, fx transport sektoren.
Samtidig menes det, at generel information bør varetages af en central aktør. Yderligere
er der en generel holdning om at større fokus på sammenhængende varmeplanlægning kan
være gavnligt.
Fælles for både el- og fjernvarmeselskaber er holdningen om, at inddragelse af distributions-
og transmissionsområdet kan øge den samlede omkostningseffektivitet. Dog er der også
blandt nogle selskaber en holdning om at den nuværende indsats/regler er ved at blive implementeret
og at ændringer kan medføre negative ændringer til områder der generelt har
været inde i en positiv udvikling.
Nedenstående er de enkelte svar citeret:
El:
Energimærkerne er voldsomt dyre og de penge kunne bruges på besparelser i den offentlige sektor i stedet. Ejendomsskat
i forhold til aktuelt energiforbrug i boligen.
I stedet for at påligge de enkelte selskaber ”ens” krav i forhold til størrelse, burde der ses mere på hvor de bedste muligheder
ligger (f.eks. storindustri). Dermed kunne elsektoren i fællesskab betale for store indsatser der sammenlagt ville
kunne få omkostningerne til at falde. Vi skal som lille selskab kæmpe en ulige kamp for at opnå det samme som andre
selskaber hvor mulighederne er meget større for at realisere besparelser.
Den samfundsmæssige omkostningseffektivitet kan øges ved at fremme anvendelsen af CO2-neutral energi frem for
CO2-belastende energi. Indenfor virkemidler, er der hertil en rigid lovgivning, der ikke fremmer udbredelsen af vedvarende
energiproduktion (DG) hos forbrugeren. Den rigide tarifstruktur modvirker incitamenter for forbrugeren til at ændre
adfærd og dermed flytte CO2-belastende forbrug til CO2-neutrale tidspunkter.
Gå efter de rigtigt store besparelser i stedet for at bruge en masse krudt på almindelige sparepærer – opladere – og
energimærkning af huse, som ikke ser ud til at have den store effekt. Bedre lovgivning om f.eks. omkring standbyforbrug
max. 1W – som burde indføres i hele EU. Der er ingen tekniske forhindringer, kun politiske.
Det er vigtigt, at selskaberne får frie rammer til at realisere besparelser der hvor effekten er størst. Dermed sikres det, at
spareforpligtigelser bliver gennemført mest muligt omkostningseffektivt.
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 43