V4 – Empiriske undersøgelser af energiselskaberne

Teknisk bilag
krav pr. selskab frem for branchekrav. Det er et problem, at selskaberne ikke kan vurderes på økonomi, da det er meget
forskelligt, hvorledes udgifterne til energiindsatsen opgøres. energicentret har al økonomi med (hele budgettet), nogle
centre får penge fra salg (ikke indregnet) og energiindsats og andre har en anden opdeling. Disse tal skal kendes for at
kunne sammenligne. Der høres i brancherne mange historier om kreativ tænkning i negativ betydning. Der burde være
samarbejdsaftaler på alle projekter. Det er et stort problem, at forsyningsselskaberne har tegnet længerevarende samarbejdsaftaler
med virksomheder. Først blev der sendt sælgere ud for at sikre aftalerne, og derefter kunne man forvente,
at der kom en energirådgiver efter 2-3 år. Aftalerne er sikret med en hurtig gennemgang af virksomheden og en bred
liste med mange energibesparelsesforslag i overskriftsniveau. Hvis der af andre kan påpeges et direkte energibesparelsesprojekt,
som man vil bistå med her og nu, kan kontrakten opsiges, men førstnævnte har stadig ret til energibesparelser
jf. idélisten i en periode (ofte 1 år), hvilket fastlåser muligheden for effektiviseringer i nyt regi. Det udelukker aktive
operatører i en lang periode, hvor der ikke bliver lavet energibesparelser. Forslag til ændringer: - Korttidskontrakter på
min. 1 år - Kun ret til at lave samarbejdsaftaler til specielle enkeltprojekter.
Generelt er fjernvarmes indlysende store bidrag til større energieffektivitet stort set overset og man slås for ofte i hartkorn
med el- og gasselskaberne, hvilket trækker hele billedet skævt og får fjernvarme til at fremstå som vrangvillige i
forhold til at medvirke til energibesparelser.
For nogle fjernvarmeselskaber kommer besparelsen stort set af sig selv ved konvertering af tidligere olie/gaskunder især
hvor der er mulighed for at etablere biobrændselsanlæg. Andre værker skal primært finde besparelsen hos parcelhusforbrugerne.
Det første er stort set omkostningsfrit, det sidste er dyrt pr sparet kWh.
Fjernvarmesektoren er uegnet til at præstere energibesparelser hos slutbruger, hvis det ikke drejer sig om energiforsyning.
Det er min oprigtige mening, at vi spilder en masse tid og forbrugernes penge på energisparepålægget. Tid og penge, vi
hellere brugte på at optimere produktions- og distributionsanlægget.
Jeg syntes man i stedet bør oprette en varmesparefond, hvor selskaberne, der i dag har krav om at finde energibesparelser,
indbetaler til fonten, hvor der så kan søge midler til energibesparelser til sit hus eller virksomhed – lidt som konceptet
med Elsparefonden.
Det er et stort ønske, at Elsparefonden vil genindføre tilskuddene til forbrugerne til omkonvertering fra el varme til
fjernvarme. Kunne vi få vores el huse omkonverteret til fjernvarme, ville det virkeligt batte på energisparekontoen. Generelt
bør der følge tilskud med energispareaktiviteterne, da det kan være svært at motivere slutforbrugerne til spareaktiviteter
som de selv skal betale. Det offentlige må også yde et bidrag til gennemførelse af de pålagte sparemål.
Mange virksomheder har i de seneste år erkendt at man ikke kan alt selv, og de har derfor outsourcet sideordnede aktiviteter
for at koncentrere sig om deres kerneområde. Uanset dette faktum, pålægger centraladministrationen fjernvarmeværkerne
at skulle beskæftige sig med et sideordnet område, i et tilmed overbureaukratiseret udformning. Man har
jo også påtvunget de privat ejede varmeværker ”benchmarking” for at effektivisere driften, hvilket jo i sig selv er et alvorlig
indgriben ejendomsretten. Men hvordan kan man så forestille sig at vi skulle have ledig kapacitet til energibesparelser,
når nu vi er blevet så effektiviseret. Efter min mening bør hele dette energibesparelsesarbejde udføres af nogle
specielle virksomheder, som har ansat personer med en relevant uddannelse og som kun beskæftiger sig med disse besparelser.
De ville jo nok også have råd til at ansætte nogle personer som vil være i stand til at svare på underlige spørgeskemaer
fra diverse myndigheder. Uanset hvor meget og hvordan man lovgiver, tror jeg ikke man kan motivere de
små varmeværkers personale til helhjertet at arbejde med dette bureaukratiske makværk for at skaffe nogle måske mulige
energibesparelser. Det kan kun udføres af samme type mennesker som har udformet lovgivningen. Det er problematisk
at hovedparten af de energibesparelser der gennemføres ville blive gennemført alligevel, således at der stort set er
tale om en maksimering af ”free riders”. Der er fortsat et stort ukendskab hos borgere og virksomheder til muligheden
for at få tilskud for energibesparelser. I kommunen har der blandt borgere og virksomheder været en stor interesse for
at få tilskud til energibesparelser (engangsbetaling for rettigheder til energibesparelser) efter at dette har været annonceret
i lokalpressen. For at få påvirket præferencer og evt. fremskyndet eller gennemført nye energispareprojekter, er
det vigtigt for slutbrugere at vide at denne mulighed også findes i de kommende år. Som det er nu, er næsten 100 % af
energibesparelserne, nogle der alligevel ville være blevet gennemført – blot med ekstra transaktionsomkostning på administration
og udbetaling af tilskud til energibesparelser. Der er en risiko i det nuværende system for at der ved opgørelse
og indberetning kan ske en dobbelt tælling af energibesparelser. Det bør sikres at dette ikke kan ske, uden at det
administrative system af den grund bliver unødigt bureaukratisk.
Fælles:
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 49