V4 – Empiriske undersøgelser af energiselskaberne

More documents

Recommendations

Info

Teknisk bilag se for brugeren. Energibesparelsen er gyldig for relativt stort et-fags vindue nordvendt eller i skygge og med standard træ-alu ramme/karm. Det bør yderligere bemærkes at opgørelsesmetoden udelukkende afspejler bygninger domineret af opvarmningsbehov. For kontorer og andre byggerier med kølebehov er energisparepotentialet også afhængigt af reducering af solvarmetilskud, hvilket der ikke afspejles i den nuværende metode. Standardværdikataloget kan med fordel udvides til at tage højde for størrelse af vinduesfag, orientering, type af ramme/karm samt hvorvidt bygningen har installeret aircondition. Alternativt kan benyttes energiklassifikationsmetoden e for vinduer. Energiklassifikationsmetoden angiver vinduets energibalance for et referencehus med vægtet orientering af vinduer. Energiklassifikationsmetoden tager hensyn til både varmetab og solindstråling, Ereference = 196,4×g – 90,3×U. Hvor g er total solenergitransmitans vægtet med glasarealet i forhold til vinduets totale areal, og U er vinduets totale varmetransmissionskoefficient (U-værdi). Vurdering af reference Beregning af standardværdierne for energibesparelse ved forbedring eller udskiftning af vinduer er baseret op beregningsmetoden angivet ved SBI anvisning 213, der er grundlaget for bygningsreglementets energirammeberegning og for energimærkningsordningen. Dog med den væsentlige forsimpling at der ikke tages hensyn til passivt solenergitilskud. Det vurderes at standardværdien ikke afspejler den reelle energibesparelse. For sydvendte vinduer og særligt for vinduer med smal ramme/karm vil metoden undervurdere energibesparelsen. Fremmer standardværdien brug af effektive løsning Eftersom opgørelsesmetoden ikke tager hensyn til solindstråling og dermed orientering, afspejler standardværdien ikke forbrugerens energibesparelse korrekt. Desuden tager standardværdien ikke højde for den store variation indenfor vinduesprodukter. Det betyder fx at for dannebrogsvinduer og andre opsprossede vinduer er besparelsespotentialet overvurderet og at der er en uhensigtsmæssig fortrinsstilling for udskiftning til termovinduer i stedet for etablering forsatsruder. Modsat gælder for meget energieffektive vinduer, at energisparepotentialet undervurderes. Det vurderes at standardværdierne for udskiftning af vinduer med fordel kan ændres til at afspejle den reelle energibesparelse eller evt. den gennemsnitlige energibesparelse. Det vil i højere grad også befordre brug af de mest effektive løsninger. Varm 05.4 Konvertering til fjernvarme e RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER, Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER; BYG*DTU U-001, 2003. 64 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Teknisk bilag Udvalgt indenfor størst sparepotentiale. Standardværdierne er mellem 3200 – 25,000 kWh. Konvertering fra el til fjernvarme har det største sparepotentiale og gas til fjernvarme det mindste. Vurdering af opgørelsesmetode Energibesparelsen ved konvertering til fjernvarme kan henføres til den større primærenergifaktor for el. Primærenergifaktoren er sat til 2,45, hvilket er en anelse mindre end primærenergifaktoren på 2,5 fastsat i SBI anvisning 213. For perioden 2000-2006 har den reelle primærenergifaktor for el gennemsnitligt været på 2,64 og for fjernvarme 0,79 f . Anvendelse af primærenergifaktorer i standardværdikataloget er en afvigelse fra den generelle praksis for opgørelse af energibesparelser med involvering af energiselskaberne. Som hovedregel skelnes der ved opgørelse af energibesparelser hos slutbrugerne ikke mellem energiformer. Energibesparelsen ved konvertering fra oliefyr eller gaskedel til fjernvarme afspejler den større energieffektivitet ved fjernvarmeinstallationen. Der er her ikke medregnet forskel i primærenergifaktorer. Vurdering af reference Beregning af standardværdien for energibesparelse ved konvertering til fjernvarme er baseret på beregningsmetoden angivet ved SBI anvisning 213, der er grundlaget for bygningsreglementets energirammeberegning og for energimærkningsordningen. Energibesparelsen er derfor beregnet med en udbredt og bredt accepteret metode. Standardværdierne vurderes derfor at være retvisende for energisparepotentialet når det henføres til primærenergi, men ikke, som det ellers er praksis i opgørelsen af energibesparelser, for besparelser i slutforbruget. Fremmer standardværdien brug af effektive løsning Det vurderes at standardværdier for konvertering til fjernvarme understøtter effektive løsninger for energibesparelse, idet de ”belønner” konvertering ekstraordinært. Varm 05.5 Serviceordning med regelmæssig eftersyn(fjernvarme) Udvalgt indenfor varmeanlæg og mest anvendte standardløsninger. Standardværdien er 181 kWh energibesparelse og 91 kWh afkølingsbaseret besparelse. Vurdering af opgørelsesmetode f Bygninger Energi Klima: mod et nyt paradigme, SBI 2008. Der er i primærenergifaktoren for fjernvarme taget højde for brug af spildvarme og for distributionstab. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 65
Page 1 and 2:
En vej til flere og billigere energ
Page 3 and 4:
Teknisk bilag Forord Dette dokument
Page 5 and 6:
Teknisk bilag 1 Energiselskabernes
Page 7 and 8:
Teknisk bilag I vedlagte bilag 2-4
Page 9 and 10:
Teknisk bilag Figur 2: Udsagn, el -
Page 11 and 12:
Teknisk bilag Det er vores erfaring
Page 13 and 14: Teknisk bilag Figur 6: Udsagn 3 fre
Page 15 and 16: Teknisk bilag med nogle af de begru
Page 17 and 18: Teknisk bilag Energiselskabernes sv
Page 19 and 20: Teknisk bilag Det er vores, erfarin
Page 21 and 22: Teknisk bilag Spørgsmål 2: Hvorda
Page 23 and 24: Teknisk bilag Øget kontakt til for
Page 25 and 26: Teknisk bilag Hjemmesider, kundebla
Page 27 and 28: Teknisk bilag ovenfor. Derudover k
Page 29 and 30: Teknisk bilag Det vil være endog m
Page 31 and 32: Teknisk bilag Under forudsætning a
Page 33 and 34: Teknisk bilag Øger konkurrencen og
Page 35 and 36: Teknisk bilag Spørgsmål 8: Hvorda
Page 37 and 38: Teknisk bilag Spørgsmål 9: Hvilke
Page 39 and 40: Teknisk bilag Generelt om de samled
Page 41 and 42: Teknisk bilag Spørgsmål B: Er sam
Page 43 and 44: Teknisk bilag Spørgsmål C: Kan de
Page 45 and 46: Teknisk bilag selvsagt ikke meget t
Page 47 and 48: Teknisk bilag øst at nedbringe ene
Page 49 and 50: Teknisk bilag krav pr. selskab frem
Page 51 and 52: Teknisk bilag 2 Energiselskabernes
Page 53 and 54: Teknisk bilag 3. Metode for opgøre
Page 55 and 56: Teknisk bilag i gartneri. Ellers er
Page 57 and 58: Teknisk bilag Dette bakkes op af DE
Page 59 and 60: Teknisk bilag Opsamling I forbindel
Page 61 and 62: Teknisk bilag re og dokumentere mar
Page 63: Teknisk bilag Vurdering af opgørel
Page 67 and 68: Teknisk bilag Apparater og hårde-h
Page 69 and 70: Teknisk bilag Den samlede energibes
Page 71 and 72: Teknisk bilag Ad 3): Reel effekt G
Page 73 and 74: Teknisk bilag ikke være muligt at
Page 75 and 76: Teknisk bilag Bilag 1 - 6 Bilag 1 -
Page 77 and 78: Teknisk bilag Del 2 - Åbne spørgs
Page 79 and 80: Teknisk bilag Bilag 2 - Udsagn, El
Page 81 and 82: Teknisk bilag Bilag 4 - Udsagn, Nat
Page 83 and 84: Teknisk bilag Bilag 6 - Spørgeskem
Page 85 and 86: 3. Hvad er dit energimæssige ansva
Page 87 and 88: Initiativtager, uddyb: 1 Ingen eks
Page 89 and 90: 19. Var andre end I og energiselska
Page 91 and 92: lav procent, er det så fordi det v
Page 93 and 94: Andre energiselskaber, hvilke: 1 R
Page 95 and 96: ESCO/EPC (Energy Service Company/En
Page 97 and 98: Cumulative Percent Valid Percent Pe
Page 99 and 100: Valid Installation af gardiner i hu
Page 101 and 102: Valid Reduceret Stand by forbrug Re
Page 103 and 104: Valid Valid Valid Missing Total Erh
Page 105 and 106: Valid 3_ Hvad er dit energimæssige
Page 107 and 108: Valid Missing Total Valid Missing T
Page 109 and 110: 18_ På hvilken måde var [[bg
Page 111 and 112: 20_ Hvem andre var involveret i gen
Page 113 and 114: 20_ Hvem andre var involveret i gen
Page 115 and 116:
22_ Inden for de sidste tre år, hv
Page 117 and 118:
Valid 23_ Hvilke energispareaktivit
Page 119 and 120:
Valid 23_ Hvilke energispareaktivit
Page 121 and 122:
Valid Valid 23_ Hvilke energisparea
Page 123 and 124:
Valid Total 25_ Hvor sandsynligt er
Page 125 and 126:
Valid Begrundelsen for projektet va
Page 127 and 128:
Valid det er kun et spørgsmål om
Page 129 and 130:
Valid Fordi vi selv tænker på ene
Page 131 and 132:
Valid ved det ikke - det er jo ikke
Page 133 and 134:
Valid Missing Total Valid Missing T
Page 135 and 136:
Valid 31_ Kan du uddybe dit svar ve
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Valid Vi har samarbejdet i mange å
Page 143 and 144:
Valid en standardaftale med at alle
Page 145 and 146:
Valid Udregning af forventet energi
Page 147 and 148:
36_ Hvem har I indgået aftaler med
Page 149 and 150:
Valid Bedre udnyttelse af spildvarm
Page 151 and 152:
Valid Valid Total 39_ Hvilke aktør
Page 153 and 154:
Valid Missing Total Valid 39_ Hvilk
Page 155 and 156:
Valid Missing Total Valid 44_ Hvor
Page 157 and 158:
Valid Missing Total Valid Missing T
Page 159 and 160:
Valid Valid 44_ Hvor kan det tænke
Page 161 and 162:
Valid 45_ Hvad bliver udslagsgivend
Page 163 and 164:
Valid 45_ Hvad bliver udslagsgivend
show all

V4 – Empiriske undersøgelser af energiselskaberne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?