Læseforståelse - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Gry Keller Bachelorprojektet 2012 <strong>Læseforståelse</strong> Kognitive evner: Læsere, der er gode til at danne, lagre og hente visuelle forestillinger frem, har ofte et fortrin, i det de indre billeder er med til at give en dybere og mere personlig forståelse af teksten (Bråten, 2008 s. 62). Endvidere har den visuelle forestillingsevne også betydning for elevernes aflæsning af illustrationer. Også elevens opmærksomhed på teksten har betydning for forståelsen. Kan eleven bevare fokus, eller lader han eller hun sig forstyrre? Det kan være vanskeligt for eleven at holde fokus, hvis teksten er for svær pga. afkodning, ordforråd osv., eller på grund af manglende interesse (Bråten, 2008 s. 61). For mig har det været betydningsfuldt at konstatere det visuelles betydning for læseforståelsen. Ligeledes har jeg også fundet det sigende at lysten og interessen spiller ind på læseforståelsen, hvilket vil sige at den vedkommende undervisningen, har et dybere formål end blot at behageliggøre situationen - læseforståelsen vil potentiel blive forbedret. Dette giver i høj grad læreren en opgave, som han eller hun på pædagogisk og didaktisk vis må tilstræbe sig at løfte. Forkundskaber: Forkundskaben er den viden læseren bringer med sig, når han eller hun læser en tekst. Ifølge Bråten er det den mest betydningsfulde komponent i læseforståelsen; ”Hvis en elev virkelig skal lære noget af det, han eller hun læser, på en måde som gør, at eleven kan bruge det læste i nye sammenhæng, er det nødvendigt, at informationerne fra teksten smeltes sammen med det, eleven ved om indholdet fra tidligere. Kun når dette finder sted, kan det læste føre til dyb forståelse […]”(Bråten, 2008 s. 63). Bråten opstiller to former for forkundskaber: dem der går i bredden og dem der går i dybden. De bredde forkundskaber kan fx være generel viden om livet i havet, mens de dybe forkundskaber vil være viden om noget specifikt, fx søanemoner. Det, der er det centrale er, om eleven er i stand til at finde sammenhænge mellem de forskellige informationer og gøre dem vedkommende for den læsning, de sidder med. Altså om de kan finde forkundskaberne frem og drage konklusioner, der tydeliggør tekstens mening. At give denne komponent en central rolle i læseforståelsen åbner muligheder for de læsere, der ikke er stærke afkodere. Hvis læseren er i besiddelse af rige forkundskaber, vil denne have gode muligheder for at skabe mening i teksten, selvom betydningen af de enkelte ord ikke kan findes, da disse tomrum udfyldes af de informationer læseren på forhånd forvalter (Bråten, 2008 s.64). Dette har spillet en stor rolle i mit projekt, da jeg har haft en overbevisning om, at der ikke nødvendigvis kunne drages parallel mellem den mindre gode afkoder 10/52
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Gry Keller Bachelorprojektet 2012 <strong>Læseforståelse</strong> og eleven med den mindre gode læseforståelse. Motivation: Motivation handler om begrundelsen for, hvad man vælger til og fra. Når det kommer til læsning menes bl.a. efternævnte mål, ifølge Bråten, at være afgørende for om aktiviteten til- eller fravælges: forventning om mestring og indre motivation. Forventning om mestring afhænger af elevens egen opfattelse af, om han eller hun magter opgaven. Denne opfattelse vil i høj grad bygge på elevens tidligere erfaringer med lignende aktiviteter. Når elevers læsning er forbundet med indre motivation, læser de fordi de har lyst til at læse. Ikke fordi der er noget udefrakommende, der tilskynder det, fx i form af belønning, men fordi de er interesserede, nysgerrige, engagerede og fascinerede. Igen er denne opfattelse af, hvad der forøger læseforståelsen vedkommende i forhold denne opgave, da disse informationer peger i retning af en undervisning, der interesserer sig for eleven og lægger ansvaret hos læreren. Bråtens klarlægning af læseforståelse gav mig svaret på de frustrationer, jeg stødte ind i omkring læseundervisning. At Bråten giver adskillige komponenter betydning for læseforståelsen, og bringer disse i samspil, har været afgørende for min forståelse og praktisering af læseundervisning. FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEUNDERVISNING I 1. KLASSE, Øistein Anmarkrud følge Anmarkrud er læseundervisningen i 1. klasse en meget kompleks aktivitet (fra: Bråten, 2008 s. 230). Dette skyldes den store spredning i elevernes læseforudsætninger og læseudvikling. Måske på denne baggrund har der været tradition for at fokusere på afkodningsfærdighederne, for at alle elever kunne opnå et fælles fundament for den videre læseudvikling. Øistein refererer til den amerikanske læseforsker Michael Pressleys studier af 15 1. klasselærer, der var kendte for særlig god læseundervisning. Pressleys ærinde var at afdække, om der var sammenfald mellem lærerenes undervisning. Pressley og hans forskere fandt frem til et forbavsende overensstemmelse mellem lærernes undervisning. Forskernes studier pegede i retningen af at følgende fire aspekter var gennemgående i lærernes timer: balanceret læseundervisning, læsning i forskellige former og 11/52
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 9: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 21 and 22: Gry Keller Bachelorprojektet 2012 L

Læseforståelse - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?