Læseforståelse - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Gry Keller Bachelorprojektet 2012 Læseforståelse
afsæt og et mål.
Jeg havde altså et udgangspunkt - elevernes motivation - og et problem – undervisningskravene.
Det, jeg manglede, var at finde frem til, hvordan jeg skulle løse problemet og med både
Stilladseringsbegrebet og Donald Schön i baghovedet, var jeg klar over, at det var min indsats, jeg
måtte justere. Jeg vendte tilbage til min didaktiske model for at undersøge mine muligheder.
Modellen viste at læreren på samme måde som eleven er i besiddelse af potentialer. Altså, er der
nogle udgangspunkter, der kan videreudvikles på. Jeg besluttede mig derfor for at se nærmere på
mine egne kompetencer og hvilke der evt. kunne være givtige i forhold til at opbygge et stillads til
gavn for elevernes forkundskab til tekststykkerne. Jeg havde fra den første undervisningsgang
erfaret, at den levende fortælling gav mig elevernes opmærksomhed. Særligt havde jeg observeret,
at samspillet mellem dem og mig var helt intens ved de passager, der var spændende og
følelsesladede (se videobilag a og den dertilhørende analyse i bilag 3). Jeg besluttede at fortællingen
skulle fylde mere og de spændende og følelsesbetonede elementer ville jeg skrue op for. På den
måde banede jeg vejen for, at jeg i samarbejde med eleverne kunne videreudvikle mit eget
potentiale som levende fortæller. Udover fortællingen havde jeg brug for en metode til at
iscenesætte den handling og de følelser eleverne ville møde i tekststykket. Jeg ønskede at bevare
Astrid Lindgrens sanselige og fine univers, så derfor valgte jeg at lave et skyggeteater, hvor Mio,
Jum-Jum og Miramis kunne optræde. Ideen var, at eleverne i åben dialog skulle konstruere et
handlingsforløb med afsæt i det sted, hvor jeg slap fortællingen. Min opgave var at stille spørgsmål,
styre dukkerne og tydeliggøre elevernes udsagn.
For at fastsætte de faglige mål for undervisningssekvensen havde jeg igen brug for Bråten. For ud
over forkundskaber og afkodning har han andre komponenter i spil, som jeg kunne drage nytte af.
Det mundtlige sprog og de kognitive evner har ifølge Bråten betydning for læseforståelsen. Det
mundtlige sprog har som tidligere nævnt to betydningsfulde aspekter for elever i 1. klasse;
ordforråd og hukommelse. Hvis jeg ønskede at styrke elevernes ordforråd således, at de var bedre
rustet til at læse teksten, måtte jeg sørge for at synliggøre de ord, eleverne ville møde i tekststykket.
Det vil sige, at jeg måtte sikre mig, at elevernes fremstilling af handlingsforløbet byggede på de
eksakt samme ord, som der optrådte i de adapterede tekster. Den verbale hukommelse inddeler Ivar
Bråten, som nævnt, i tre dele. Den hukommelsesdel jeg skulle styrke, var langtidshukommelsen.
For at viden kan tage plads i langtidshukommelsen, skal det hænge ved i mere end et par minutter.
Den viden, der er i langtidshukommelsen, er den viden som bliver en del af elevens verdensbillede.
Jeg ville forsøge at fange elevernes interesse for på den måde at udbygge deres motivation og
31/52