Læseforståelse - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Gry Keller Bachelorprojektet 2012 Læseforståelse
Ud fra formålet for faget dansk (fællesmål, 2009) har jeg i dette projekt valgt at tilstræbe at fremme
elevernes læseglæde. Målet er bestræbelsesværdige, men vanskeligt at måle. Jeg har valgt at bruge
formålet som et pejlemærke for min undervisning i den forstand, at jeg har søgt at uddybe, hvad
anden forskning peger på, skulle have betydning for elevernes læseglæde. Dette har ledt mig frem
til Læselystkampagnen, der blev etableret i 2003 af den daværende kulturminister,
undervisningsminister og velfærdsminister. Dette var et tiltag, der blev iværksat for at styrke børns
lyst til læsning. 130 projekter blev søsat fx tv-show, forfatterbesøg og skriveworkshops. I
forbindelse med kampagnen foretog Center for børnelitteratur en undersøgelse, der skulle afdække
hvilke karakteristikas, der gjorde sig gældende for profilen lystlæser. Undersøgelsen mundede ud i
følgende:
• at de vil inspirere og inspireres
• at de vil bidrage og inddrages
• at de vil i dialog med andre, de deler interesser med
• at de vil være synlige
(Biblioteksstyrelsen, kilder til læselyst, 2007)
Disse oplysninger giver et billede af hvilke roller, der må være tilgængelige for eleverne i
undervisningen. Læreren må give plads til, at eleven kommer på banen, og bliver anerkendt for sin
oplevelse af litteraturen. De vinkler eleverne bringer i spil, må læreren både kunne tackle og sende
videre til de øvrige elever. Undersøgelsen tyder på at lystlæseren skabes i fællesskabet og er
udadvendt og engageret i omverden (Biblioteksstyrelsen, kilder til læselyst, 2007) Hvis et mål er at
skabe større læseglæde hos børn, og at dette gøres ud fra et engageret fællesskab omkring
litteraturen, havde jeg nogle pejlemærker til min undervisning. I første omgang måtte jeg bygge
undervisningen på dialogisk læsning, hvor eleverne blev inddraget og betragtet som ligeværdige
medspillere. Da jeg havde valgt at fortælle største parten af bogen, måtte jeg synliggøre, at historien
ikke bare var taget ud af det blå, men havde en kilde, nemlig bogen. Der skulle altså være en tydelig
forbindelse mellem bog og fortælling. Men for at denne kobling skulle have betydning for elevernes
læseglæde, måtte der også være en forbindelse mellem deres egen læsning og bogen. Derfor valgte
jeg, at de passager eleverne selv skulle læse, var skælsættende begivenheder, der førte fortællingen
15/52