Læseforståelse - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Gry Keller Bachelorprojektet 2012 <strong>Læseforståelse</strong> DEN FØRSTE UNDERVISNING OG DENS UDFORDRINGER Ifølge Ivar Bråten er den mest betydningsfulde komponent for læseforståelse forkundskaber. Derfor startede jeg forløbet med at præsentere Mio min Mio for eleverne og lade dem komme til orde med deres kendskab til Astrid Lindgrens øvrige værker. Dette banede vejen for, med udgangspunkt i elevernes erfaringsverden, at rammesætte hvilken genre vi snart skulle undersøge sammen. Efter den indledende fremstilling valgte jeg at læse det første kapitel højt, for at eleverne fra starten skulle danne en direkte kobling mellem historien og bogen som kilden dertil. Under læsningen stoppede jeg op flere gange for at spørge eleverne, om de vidste, hvad fx en sjuft var, hvad troede de nu der skete og hvorfor gjorde han sådan osv. Dette var valgt både for at engagere eleverne i historien og for at sikre at eleverne forstod de anvendte ord. Forstår eleverne ikke de enkelte ord, mister de, ifølge Bråten, forståelsen for teksten. Dog viste det sig, da jeg efterfølgende spurgte ind til kapitlets handling, at der ikke var én, der meldte sig til at genfortælle det, vi lige havde læst. Om de ikke vidste det, ikke forstod hvad det var, jeg spurgte om, blev usikre eller noget helt fjerde vil være uvist. Jeg ønskede ikke at bore mere i det, men fokuserede på at få struktureret en genfortælling der inddrog eleverne. Genfortællingen førte direkte over i, at jeg fortalte eleverne de næste 3 kapitler. Det var her bemærkelsesværdigt, hvordan den pudslen, der havde været under oplæsningen stille tonede ud, og der blev helt stille og elevernes øjne og kroppe fulgte mig rundt i lokalet. Også her stoppede jeg op i fortællingen og stillede spørgsmål af samme type som under oplæsningen. Forskellen var bare, at der nu var flere elever, der bød ind og svarene var mere ”rigtige”. Mine kriterier for, om eleverne udviste motivation for stoffet, var blandt andet, om deres ansigter var rettet mod mig og om var der variation i deres kropsholdning. Ud fra ovenstående kunne jeg drage den foreløbige konklusion, at når eleverne viste tegn på motivation, havde de en større forståelse for stoffet, hvilket stemte overens med Bråtens vægtning af motivation. Efter fortællingen læse jeg igen op fra bogen, indtil jeg kom til det stykke, som eleverne selv skulle læse. Jeg havde udvalgt en passage fra romanen, som jeg havde omskrevet på tre forskellige niveauer (se bilag 2). Eleverne fik deres tekster og jeg gik rundt og hørte dem læse. Et af mine kriterier for undervisningen var, at eleverne skulle kunne læse tekststykkerne højt. Bråten beskriver vigtigheden af, at eleverne har en forventning om at mestre opgaven for at være motiveret. Han skriver, at forventningen bygger på tidligere erfaringer med en lignende opgave, så derfor måtte eleverne komme igennem læsestykkerne uden at lide nederlag. Men niveauet var for højt og kun 24/52
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Gry Keller Bachelorprojektet 2012 <strong>Læseforståelse</strong> med hjælp, fik de sig kæmpet gennem teksterne. Så allerede her erfarede jeg, at det ikke var så lige til at arbejde med en roman i 1. klasse, hvor det ønskes, at eleverne skal være med-læsere. Da jeg efterfølgende spurgte ind til, hvad de havde læst, blev jeg bevidst om at mit andet kriterier for undervisningen (eleverne skulle på baggrund af selvlæste tekststykker, kunne genfortælle både hvad der skete og hvorfor det skete), heller ikke var opfyldt. Det var overraskende, at ikke én elev var i stand til at genfortælle, hvad de havde læst, og da jeg begyndte at rekonstruere teksten, var der ingen genkendelse at spore hos dem. Hverken i deres blikke eller den mundtlige respons, som overhovedet ikke var eksisterende. Var det fordi teksterne var for svære? Fordi vi havde brugt for kort tid med dem? Havde de brug for at arbejde sammen to og to? Var det alligevel for svært for elever, der kun lige er på nippet til at knække koden, både at afkode og huske hvad der sker? REFLEKSIONER OG NY STRATEGI Jeg så hvordan mit ellers veltilrettelagte projekt dalede i værdi, da jeg havde skudt helt ved siden af i forhold til elevernes faglige niveau. Jeg valgte derfor at stille fuldstændig skarpt på at ruste eleverne til at kunne læse tekststykkerne og redegøre for dem efterfølgende. Men hvor kunne jeg finde hjælp til at forme min undervisning, således at den gav eleverne den rette støtte til at kunne magte overstående opgave? Hvad havde jeg gjort i den foregående undervisning, der enten med- eller modarbejdede Ivar Bråtens komponenter for læseforståelse? I forhold til afkodningen var der problemer, så jeg besluttede mig for at analysere de adapterede tekster, for at finde ud af, hvorledes jeg skulle omskrive den næste passage i fortællingen, som eleverne selv skulle læse. Danskfagliganalyse af tekststykket på det letteste niveau. Jeg har valgt at gengive teksten i den samme form, som eleverne modtog den, da jeg vil analysere den ud fra Elbros fem kriterier, samt Torben Weinreich medievælgende adaptation, der berører tekstens ydre udformning. 25/52
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 21 and 22: Gry Keller Bachelorprojektet 2012 L
Page 23: Lærerprofession.dk - et site om l

Læseforståelse - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?