Læseforståelse - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Gry Keller Bachelorprojektet 2012 Læseforståelse
komponenter. Jeg har udvalgt de komponenter, der er mest relevante for mit projekt, hvilke jeg kort
vil redegøre for:
Ordafkodning:
”Læserne bør helst være i stand til at afkode eller identificere de enkelte ord i en tekst uden for
mange unøjagtigheder eller for meget besvær, hvis han eller hun skal opnå god læseforståelse”
(Bråten, 2008 s. 49). Med dette anerkender Bråten, at ordafkodningen er et betydningsfuldt element
for læseforståelsen, men han lægger også op til at fuldendt afkodning ikke er en uundgåelig faktor,
inden arbejdet med læseforståelsen sættes i gang. Dette har jeg fundet interessant til mit projekt, da
jeg netop har ønsket at arbejde med læseforståelse, inden alle elever var i stand til at afkode.
Mundtlig sprog:
Bråten opererer ud fra forskellige aspekter af det mundtlige sprog, der alle er aldersadækvate, og
derfor er kun nogle af områderne relevante i forhold til denne opgave, der sigter mod elever i 1.
klasse. Disse er ordforråd og verbal hukommelse. Elevens ordforråd er de ord, som eleven har
kendskab til og kan anvende; som de forstår. Derfor må eleverne præsenteres for de ord, de vil
støde på og muligvis ikke kender. Også i oplæsning og fortælling vil det på denne baggrund være
hensigtsmæssigt at stoppe op og afklare eventuelle uklarheder. Den verbale hukommelse opdeles i 3
dele, jeg her vil skitsere. Korttidshukommelsen, der lagrer informationer i sekunder. Det er denne
eleverne trækker på, når de læser ord - og senere sætninger. Arbejdshukommelsen er i aktion inden
for tidsintervallet minutter. Her er det meningen med det netop læste, der sættes i spil med det
tidligere læste. For den nye læser vil det enkelte ord læses i korttidshukommelsen og sætningen
give mening i arbejdshukommelsen. I langtidshukommelsen er al den viden, eleven i forvejen
besidder. Det er her interaktionen mellem eleven og teksten opstår, og udbyttet af teksten bliver
personligt. Ifølge Ingelise Blom Hansen, hjælper historier, der fortælles ”by heart” med at styrke
elevernes hukommelse (Iversen & Hansen, 2008 s. 73). Denne vinkel har jeg haft på mit projekt, da
jeg anser det som endnu en god grund til at anvende levende fortælling i skolen.
9/52