Læseforståelse - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Gry Keller Bachelorprojektet 2012 <strong>Læseforståelse</strong> videre. Trinmålene fra fællesmål er mere konkrete og jeg har valgt overvejende at fokusere på elevernes afkodning af alderstilsvarende tekster og evne i at kunne udtrykke forståelse af det læste (Uvm, trinmål, 2009). Trinmålene skal opfattes som et minimum af kompetencer, der skal være indfriet ved afslutningen af 2. klassetrin. Projektet har som nævnt udspillet sig i en 1. klasse over en god uge, og det vil selvsagt ikke være lige den uge, hvor eleverne går fra ikke at mestre til at mestre. Men trinmålene kan bruges til at identificere i hvilke retning undervisningen skal sigte. Altså, hvad er det for nogle tegn, jeg som lærer skal være opmærksom på, når jeg vurderer elevernes læringsudbytte. Hvilke kriterier jeg har for, hvad der er tegn og hvordan jeg vil vurdere dem, vil jeg komme nærmere ind på i afsnittet Empiri DIFFERENTIERING Undervisningsdifferentiering forholder sig til den kendsgerning, at børn er forskellige, og har været et krav i skoleloven siden 1993 (Kristensen, 2009 s. 186). Hvad undervisningsdifferentiering helt konkret består af og hvad der afstedkommer dens berettigelse, er der forskellige udlægninger af, men fælles er det, at skolen skal være udelt og undervisningen må tage sit afsæt i den enkelte elev. Lærerens udfordring er at tilrettelægge varierede undervisningsformer, der leder alle elever i mål (Kristensen, 2009 s. 190). Indviklet bliver det, når målene skal klarlægges; der er nemlig tale om to typer af mål. På den ene side er trinmålene, som i mit projekt har været, at eleverne skulle afkode alderstilsvarende tekster og kunne udtrykke forståelse for det læste. De fælles mål er på den måde det nødvendige minimum. I tankerne om undervisningsdifferentiering er forudsætningen at eleverne har forskellige ressourcer og potentialer. På samme måde er tanken også at eleverne har, foruden minimums målet, forskellige mål. Disse går under navnet undervisningsmål (Kristensen; 2009 s. 149). Undervisningsmålene kan være gældende for enkelte elever eller grupper og giver klare indikationer på, hvad den enkelte elev skal kunne mestre. Man kan sige at undervisningsmålet er en fastsættelse af niveauet og omfanget af trinmålene. I opgavens projekt var undervisningsdifferentieringen tydelig, hvor eleverne selv skulle læse. Fælles for alle elever var det, at de skulle afkode den tekst, de fik udleveret. De forskellige tekststykker skulle tilpasses, således den enkelte elev var i stand til at arbejdede med og indfri sit undervisningsmål. 16/52
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Gry Keller Bachelorprojektet 2012 <strong>Læseforståelse</strong> Undervisningsdifferentiering er altså et princip til at forfølge mål, der tilgodeser den enkelte elev. Ifølge Center for børnelitteratur var et af kendetegnene for lystlæseren, at de oplevede læsning som et fællesskab. Derfor blev det et kriterier for den differentierede undervisning i mit projekt, at der var en balance i forholdet mellem individet og fællesskabet. DEN REFLEKTERENDE PRAKTIKER, Donald Schön Donald Schöns begreb den reflekterende praktiker er opstået som et modstykke til den lineære tænkning , hvor professionerne ”udfører en rigid teknisk problemløsning baseret på specialiseret videnskabelig teori” (Schön, 2004 s. 29). Donald Schöns ærinde har været at systematisere den måde, hvorpå nogle professionelle var i stand til, på forunderligvis, at løse komplekse problemstillinger. Dette førte frem til begrebet refleksion- i – handling, der dækker over det at blive ”forsker i en praksissammenhæng. Han eller hun er ikke længere afhængig af den etablerede teoris og tekniks kategorier, men konstruerer en ny teori til det unikke tilfælde.” (Schön, 2004 s. 67). For lærerens vedkommende drejer det sig om at have antennerne ude i klasseværelset og lade sin undervisning være organisk, således at den tilpasser sig eleven. Der er altså tale om en tilgang, hvor der indsamles empiri, analyseres, vurderes og handles på stedet. Ikke forstået på den måde at læreren bare føler sig frem til en løsning, men på baggrund af det han eller hun observerer, trækker på sin faglige kompetence og derudfra træffer kvalificerede valg, der til denne enkelte og særlige situation synes mest hensigtsmæssigt. En pointe ved denne tænkning er, at det ikke kan være eleven, der er problemet, men derimod strukturen i undervisningen (Schön, 2004 s.65). Donald Schöns andet begreb refleksion- over- handling er den virksomhed, som den professionelle foretager sig efter handlingen. I denne fase er der mulighed for at dykke dybere ned i problematikken og søge andre løsningsmodeller end dem, der for læreren var tilgængelige i situationen. Her analyseres og vurderes den handling, der foregik i praksis, og refleksionen danner afsættet for udgangspunktet for det næste tiltag. Jeg har fundet Donald Schön interessant, fordi han sætter fokus på det dér, man bare gør. Han rammesætter og synliggør det centrale i lærergerningens kompleksitet, og han gør det tydeligt, at der forekommer adskillige overvejelser og delkonklusioner, inden der i klassen træffes en, hurtig, beslutning. Samtidig er hans klare adskillelse af de refleksioner, der foretages parallelt med handlingen og de, der finder sted efterfølgende, interessante i den forstand, at de så at sige tvinger 17/52
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 15: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 21 and 22: Gry Keller Bachelorprojektet 2012 L

Læseforståelse - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?