Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

24
køn, alder religion, beskæftigelse osv., de bliver alle underlagt den nationale identifikation. Og det
er selve ideen med det nationale fællesskab sådan som det vokser frem i 1800 tallet i Europa.
For mange af de andre lande, især de større lande, har det været indlysende, at det var et mere
kunstigt fællesskab, man bruger normalt udtrykket imagineret eller forestillet fællesskab. Det
betyder ikke at det er falsk, men det er noget man forestiller sig. Vi taler som om vi er i familie,
vi har et helt vokabularium, som er indrettet som om vi var en familie, fx ”fædrelandskærlighed”
og ”modersmål””.
Fremtidens velfærdsstat/fællesskab
”Nogle af de bestemte måder, vi har opfattet danskhed og dansk national identitet på overfor
Europa er ikke aktuelle længere. Der er ganske enkelt nogle måder at være dansk på, som ikke er
gangbare længere, ikke er mulige længere. Blandt andet den der med at påstå, at man har mere
til fælles med en hvilken som helst anden fra sit nationale fællesskab, end med en hvilken som
helst anden udenfor. Det passer simpelthen ikke, og slet ikke for dem, der har giftet sig med en
udefra. Og samtidig er der så kommet en arbejdskraft ind, og der vil komme meget mere, for vi
har brug for det, for at opretholde velfærdsstaten. Der bliver ganske enkelt ikke født børn nok i
Danmark. Vi har en reproduktionsfaktor på 1,8 til 1,9, og den skal være på 2,1 for at opretholde
befolkningens størrelse. Derfor skal der indvandring til.
Når der er brug for indvandring så kommer det også. Det er kun et spørgsmål om hvor lang tid
der går - der kan godt være et efterslæb på 10 år. Og så må Pia Kjærsgaard pakke sammen. Hun
vil have et vist anslag sålænge man rekrutterer på den måde, man gør i øjeblikket. Nu rekrutterer
vi sociale tilfælde, men når man begynder at rekruttere højt efterspurgte ingeniører fra de baltiske
lande, så vil folk reagere lidt anderledes. Det er derfor jeg siger, at danskerne egentlig ikke er
racister.
Fremtiden vil vise, hvem der har ret i det her, for det er selvfølgelig muligt at det vil gå anderledes
– at vi vil få en tilspidset situation, men jeg må indrømme at jeg er ret sikker i min sag. Man
kan ikke bare lukke landet af. En statsminister kan godt føle sig tvunget til at sige det, men man vil
ikke reelt kunne gennemføre det, for industrien vil sige: enten flytter vi, eller også må man åbne
for arbejdskraften - og så åbner man for arbejdskraften, så enkelt er det”.
Humanisme vs. politik
”Indvandring behøver ikke at betyde fri indvandring af hvem som helst. Jeg forstår ikke, at vi ikke
har talt lidt mere nøgternt og kynisk om, hvem det er vi har brug for. Når Hans Skov Christensen
siger, at vi har brug for en indvandring, tænker han ikke på dem, der bliver til sociale klienter. Vi
kan ikke løse alle problemer i verden, så derfor må vi hjælpe ofre for krig og hungersnød i deres
nærområder. På den måde får man mere ”value for money”.
Det har været et chok for dansk politik at bringe srilankanere og især somaliere til Danmark,
det er simpelthen for vanskeligt. Den kulturelle barriere er næsten uoverstigelig, men det har man
ikke været meget for at snakke om. Det kan godt være at den bliver overdrevet, og det kan være
vi gør nogle erfaringer, der viser at de faktiske problemer ikke er så store som vi tror. Der var fx
også mange der var meget fortørnede på de iranere, der kom til Danmark i 80´erne. Men de var
fra overklassen, og det viste sig, at de objektivt set var meget lette at integrere. De er eksempler
på succeser i det danske uddannelsessystem - de er så store succeser at de forlader landet igen,
fordi de ikke kan få udfoldelsesmuligheder i Danmark.