Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

50 ”Go for it!” Hvem er du? Hvad er din baggrund? Hvad er din historie? Besvarelsen af disse spørgsmål kan føre vidt omkring. Venner, uddannelse, job, interesser, familie osv. De fleste har en personlig konstrueret fortælling om sig selv. De er helt i deres egen cowboyfilm. Etnicitet og historisk baggrund kommer dog sjældnere og sjældnere på tale. Etnicitet er nærmest blevet en privatsag, medmindre vi tilfældigvis har samme baggrund og udveksler noget culturebonding. Selvfølgelig kan man snakke om det, men interessen er faldende. Projekter og netværk er til gengæld noget, der ofte tales om. Det handler om, hvad man netop er i gang med og hvor man er på vej hen, ikke hvor man kommer fra. Det er en fremtid, hvor fællesskaber ikke er givet, men noget der konstrueres konstant af den enkeltes handlinger. Fællesskaber etableres, forsvinder og etableres igen og igen nede fra og op. Fællesskabet er, hvad de folk, som indgår i det, fylder i det i det øjeblik. Individ/etnicitet/identitet Det gode liv handler om, at hver enkelt får udviklet og brugt sine særlige individuelle potentialer i videst muligt omfang. Identitet er ikke noget, man har. Det er noget, man skaber gennem de valg man træffer, og de aktiviteter man udfører. Det er kun en naturlig konsekvens af den fortsatte frigørelse fra den materielle nødvendighed, som har ført til konstant ekspanderende valgmuligheder, en øget frihed for den enkelte, og – samtidig hermed – et øget krav om, at man skal skabe sin egen livshistorie. Kort sagt, individualiseringen. Man er, hvad man beskæftiger sig med, hvilke projekter, man arbejder på (både erhversmæssige projekter og ”livsprojekter”), hvem man vælger at omgås, hvilke interesser man har og dyrker, osv. Man har også en etnisk baggrund, men den er blot et af mange karakteristika, billedligt talt på linie med hårfarve, køn eller højde. Man har ikke nødvendigvis mere tilfælles med en anden dansker, end med en udlænding. Det kommer an på, hvad man i øvrigt orienterer sig mod. Det vigtige er ikke, hvad man er, men hvad man kan blive til. Integration Det vigtigste fælles grundvilkår er, at vi er mennesker, og som sådan har vi rettigheder, menneskerettigheder. Hvis man overholder samfundets spilleregler, har man også de samme rettigheder som alle andre. Man er borger i et givet samfund. Som borger og individ har man visse forpligtelser overfor samfundet – f.eks. at betale skat og overholde undervisningspligten – men i øvrigt indgår man i de sammenhænge, man vælger at indgå i. Nogle er fritids- og interessebaserede, nogle er arbejdsmæssige, nogle dyrkes ansigttil-ansigt i lokalområdet, andre er internationale og internetbaserede. Det er sammenhænge, der er dialog- og kommunikationsbaserede, og det afgørende er ikke så meget, hvem man er, som hvad man kan bidrage med. Den etniske baggrund kan være et interessant krydderi, men den gives ikke forrang, man kan ikke orientere sig efter den. Spørgsmålet er, hvilke projekter, man beskæftiger sig med. Det betyder, at integration af udlændinge som udgangspunkt er relativt uproblematisk. Fællesskab Individualismen er den bærende norm, men det betyder ikke, at fællesskaber bliver afskaffet. De fleste vil i høj grad søge ind i nogle fællesskabssammenhænge. Men fællesskabet er ikke et mål i sig selv, det er et middel for individerne til at blive personligt stimuleret, inspireret og udviklet. Man kan være fælles om større eller mindre projekter i erhvervssammenhæng, eller i lokal og frivillig sammenhæng, og de vil være en del af den personlige udviklingshistorie, det personlige livsprojekt. Det er individernes fællesskab, ikke fællesskabets individer. Dette er en følge af frivilligheden: Man vælger, hvilke fællesskaber man er med i – og hvilke ikke. Og valget af fællesskab er med til at skabe identiteten. Fra politisk side vil målet være at fremme betingelserne for, at mennesker kan udvikle sig, dvs. der vil være vægt på f.eks. uddannelsesmuligheder, skabelse af netværk og kommunikationsmæssig infrastruktur. Det skal også sikres at de basale spilleregler, rettigheder og pligter bliver overholdt, men på mange områder vil tendensen være, at man vil se mindre politisk regulering i samfundet. Der skal gives plads til individuel udfoldelse.
Konflikter/omkostninger Hvis det, der definerer identiteten, er, at man er aktivt engageret i diverse former for projekter, personlige og arbejdsmæssige, vil taberne være de, der ikke er i stand til det. Dem der ikke trives godt med kravene om udadvendthed, kommunikation og konstant selvdefinering og selvudvikling. Det er ikke nødvendigvis kun et spørgsmål om uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning eller indkomst. Oplevelsen af personlig isolerethed, frustration, afmagt og mangel på mening kan blive et udbredt vilkår, og et udbredt socialt problem. I nogle tilfælde vil det give sig synlige udslag – f.eks. i misbrug og asocial adfærd – i mange andre vil det være usynlige problemer. Stress, depression og psykiske problemer. Og der vil være grupper, der vil reagere mod oplevelsen af tabet af national identitet. De vil ikke acceptere, at det nationale fællesskab bliver reduceret til noget underordnet. ”Go for it!” – retoriske konstanter & praksis ”os”: ”projektmagerne” ”dem”: traditionalisterne M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0 0 0 ”Os” og ”dem” Kamp: Modernitet vs. tradition (konstruktion vs. essens). Fokus på menneskerettigheder ”Moralske” metaforer – familiemodeller overført og brugt som modeller for samfundet (eller med andre ord for ”det store fællesskab”) Den enkelte kommer før fællesskabet • Den offentlige arena er i centrum. Relationer er ligeværdige og erstattelige. 2 Identitet fra projekter – fra hvem du er som person • Du er med i ”familien/ samfundet”, fordi du har valgt det Kontrol- og forfaldshistorier (hvilken historie) Kontrol: Indvandring for at udvikle Danmark Forfald: Hænger i fortiden, bremser udviklingen, Danmark sat i stå, et afsondret fællesskab, et lukket samfund ”Projekt –ficering” Årsagshistorie (hvordan forklares den) • Projektafhængige, specialiserede og professionelle argumenter, ”forretningsrelevante” årsager • Instrumentelle årsagshistorier. (se boks om etnificeret debat under ”Rødder”) C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 51
Page 1 and 2: edlemsrapport ”Diversity tomorrow
Page 3 and 4: Forord M E D L E M S R A P P O R T
Page 5 and 6: Præsentation Denne rapport handler
Page 7 and 8: Det monokulturelle samfund En del a
Page 9 and 10: Det multikulturelle samfund Det mul
Page 11 and 12: Den afpolitiserede kultur Som nævn
Page 13 and 14: Den traditionelle politiske højre-
Page 15 and 16: ”Moralske metaforer” En anden a
Page 17 and 18: I forbindelse med de to holdningsbi
Page 19 and 20: Det var en stærk kobling, som i h
Page 21 and 22: Omvendt mener andre republikanere s
Page 23 and 24: Der er en stor velvilje mod de æld
Page 25 and 26: Der skjules sikkert mange flere suc
Page 27 and 28: Noter til del I 1 Pia Kjærsgaard,
Page 29 and 30: Hvor mange udlændinge er der? Og h
Page 31 and 32: Samtidig bliver verden mindre, ford
Page 33 and 34: Tendenser ”Push” og ”pull”
Page 35 and 36: Det er især Grækenland, Irland, I
Page 37 and 38: ”Push” - Presset for udvandring
Page 39 and 40: Selv om det er familiesammenføring
Page 41 and 42: EUs åbning overfor øst Til gengæ
Page 43 and 44: Det behøver ikke at give sig udsla
Page 45 and 46: Noter til del II 1 Anthony Giddens,
Page 47 and 48: De etniske minoriteter bliver natur
Page 49: M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0
Page 53 and 54: M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0

Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?