Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

36 Nyt syn på indvandring? Den indvandring, der er foregået siden indvandrerstoppet i 1973, har stort set bestået af familiesammenførte og flygtninge. Det har sandsynligvis bevirket en tendens til udelukkende at se indvandringen som en belastning. Det er en byrde, som vi påtager os, eller – som det hævdes fra nogle sider – bliver pålagt af indvandrere, der udelukkende kommer af økonomiske motiver, lokket til af gavmilde velfærdsydelser. Dette sidste er formentlig i særlig grad et udbredt synspunkt i lande med relativt gode offentlige velfærdsordninger. Ikke mindst i Danmark, hvor adgangen til velfærdsydelser generelt bygger på et bopælskriterie, dvs. har man opholdstilladelse, har man adgang til eksempelvis bistandshjælp. Det har givet grobund for en modstilling mellem danske velfærdsmodtagere – f.eks. ældre, syge, boligsøgende – og udlændinge, som har medvirket til en udbredt negativ holdning til indvandrere. Faktorer som de ovenfor nævnte udmeldinger fra Hans Skov Christensen, fremskrivningerne af ældrebyrden fra f.eks. den danske regering og FNs beregninger af det hypotetiske indvandrerbehov lægger imidlertid op til et andet syn på indvandrerne: De er en potentiel ressource. Og det er sandsynligt at dette syn vil blive mere fremherskende i debatten i de kommende årtier. Den talmæssige opgørelse over, hvad indvandringsbehovet kan tænkes at blive, er interessant i sig selv, fordi den angiver nogle proportioner. Den har også medvirket til at nogle EU-lande faktisk er begyndt at bløde op på det indvandringsstop, der ellers har været normen siden den første oliekrise i 1973. Det må noteres at to af Danmarks nabolande, Norge og Tyskland således for nylig har åbnet for en større tildeling af arbejdstilladelser til udlændinge. I Norge har man her i foråret åbnet for arbejdstilladelser til ikke bare langvarigt uddannede specialister, men også folk med korte og mellemlange uddannelser som plejepersonale og sygeplejersker samt faglærte håndværkere. Selv russiske fiskere har man åbnet op for. Man har endvidere udvidet adgangen til sæsonarbejde fra tre til seks måneder, som tilmed nu kan finde sted hele året, og ikke kun i sommerhalvåret. 6 I Tyskland har man under stort ståhej vedtaget at udstede 20.000 såkaldte ”greencards” til IT-specialister. I sig selv ikke noget stort tal i forhold til den tyske arbejdsstyrke, men et bemærkelsesværdigt kursskifte i indvandringspolitikken. Ikke mindst på baggrund af at man i Tyskland har en arbejdsløshed på omkring 10%. Det peger på at indvandringens rolle i forhold til arbejdsstyrken langtfra kun er et spørgsmål om de overordnede talstørrelser. Arbejdskraft har aldrig været nogen standardvare og bliver det endnu mindre i fremtiden. 60ernes indvandring til Vesteuropa sigtede på at dække industriens behov for ufaglært arbejdskraft i en situation med en økonomisk boom-periode. Økonomer omtalte indvandrerne som ”shock absorbers” (jf. Hans Kornø Rasmussen), dvs. de var en stødpude mod en alt for udtalt arbejdskraftmangel, specielt på områder med ubehageligt og lavtbetalt arbejde. Nutidens og fremtidens arbejdskraftbehov er langt mere differentierede og specialiserede. Og der kan gå hen og blive rift om de attraktive indvandrere. Der er allerede røster fremme i Tyskland om, at det måske slet ikke bliver så let at tiltrække de IT-specialister, man har i tankerne fra først og fremmest Indien og Østeuropa. Det er USA, der er det foretrukne udvandringsland. Det gælder også i vidt omfang for de vesteuropæiske IT-specialister. I Dansk Industri har man således advaret mod det ”brain drain”, der er følgen af at de bedst kvalificerede unge danskere på området i stort tal søger til USA.
”Push” – Presset for udvandring Hvad er perspektivet for trangen til at udvandre fra fattige til rige lande, fra f.eks. Mellemøsten, Afrika og Østeuropa til EU? Er det som en truende flodbølge, der ikke kan dæmmes op for, hvis man ikke straks går i gang med at bygge meget høje og stærke barrierer? Det kan man undertiden få indtrykket af, når man følger debatten. De to faktorer, der oftest fremhæves, er dels velstandsforskellene, dels befolkningsvæksten i de fattige lande. En ny Eurostat-undersøgelse viser, at ca. 80 pct. af de mandlige tyrkiske udvandrere, udvandrer af økonomiske grunde, nogle få af familiemæssige årsager og ca. 10 pct. opgiver andre grunde, primært uddannelse. 7 100 75 50 25 0 Economic reasons Turkey Family reasons (For kvinder – som udgør mindre end 20 pct. af udvandrerne – er familiemæssige årsager langt vigtigst). Og der er unægtelig også stor økonomisk ulighed i verden. De 16% af verdens befolkning, der bor i højindkomstlandene tegner sig for 80% af verdens BNP. 8 Samtidig er befokningsvæksten stadig meget stærk i den fattige del af verden, mens den er stagneret i de rige lande. Disse forhold tilskynder uvægerligt folk i de fattige lande til at vandre mod de rige lande. Men hvilke talstørrelser er der egentlig tale om? Tabellen giver et indtryk. Tabel 2: Befolkning og BNP Other reasons M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0 0 0 C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 37
Page 1 and 2: edlemsrapport ”Diversity tomorrow
Page 3 and 4: Forord M E D L E M S R A P P O R T
Page 5 and 6: Præsentation Denne rapport handler
Page 7 and 8: Det monokulturelle samfund En del a
Page 9 and 10: Det multikulturelle samfund Det mul
Page 11 and 12: Den afpolitiserede kultur Som nævn
Page 13 and 14: Den traditionelle politiske højre-
Page 15 and 16: ”Moralske metaforer” En anden a
Page 17 and 18: I forbindelse med de to holdningsbi
Page 19 and 20: Det var en stærk kobling, som i h
Page 21 and 22: Omvendt mener andre republikanere s
Page 23 and 24: Der er en stor velvilje mod de æld
Page 25 and 26: Der skjules sikkert mange flere suc
Page 27 and 28: Noter til del I 1 Pia Kjærsgaard,
Page 29 and 30: Hvor mange udlændinge er der? Og h
Page 31 and 32: Samtidig bliver verden mindre, ford
Page 33 and 34: Tendenser ”Push” og ”pull”
Page 35: Det er især Grækenland, Irland, I
Page 39 and 40: Selv om det er familiesammenføring
Page 41 and 42: EUs åbning overfor øst Til gengæ
Page 43 and 44: Det behøver ikke at give sig udsla
Page 45 and 46: Noter til del II 1 Anthony Giddens,
Page 47 and 48: De etniske minoriteter bliver natur
Page 49 and 50: M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0
Page 51 and 52: Konflikter/omkostninger Hvis det, d
Page 53 and 54: M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0

Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?