Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

28 Del II: Præmisser for fremtiden – megatrends og tendenser Der er noget, vi ikke kommer uden om Der er uendelig mange muligheder for hvordan fremtiden kan blive, og det er principielt umuligt at forudsige den. Men den kan ikke blive til hvad som helst. Der er nogle grundbetingelser, som ligger fast eller kan forudsiges med stor sikkerhed. Det drejer sig om de udviklinger, der af mange fremtidsforskere kaldes megatrends. Digitalisering, videnssamfundet, immaterialisering, netværk, individualisering og globalisering er nogle af dem. Når vi taler indvandring, er de to sidstnævnte formentlig særligt relevante. Individualiseringen, som både indebærer en mulighed for og et krav om at man aktivt vælger sin identitet, herunder hvilke fællesskaber, man indgår i. Tilstedeværelsen af grupper med andre etniske identiteter er en faktor, der er med til at aktualisere valget af identitet og give det en ny ramme. Globaliseringen, den proces, der integrerer verdens lande og folk i det samme økonomiske og, i stigende grad, politiske system, er en væsentlig del af baggrunden for de vandringer, vi ser i dag og i fremtiden, såvel som for hvilke reaktioner, de vil medføre. Det er også, mere generelt, en forandringsfaktor, som er blevet genstand for stigende opmærksomhed og diskussion. Dertil kommer nogle mere konkrete forhold: Hvor mange indvandrere er der, hvor mange kan der tænkes at blive i fremtiden, hvor kommer de fra, hvor store er incitamenterne til udvandring, og hvilke er de, hvad er baggrundene for at modtage indvandrere, og hvad vil de være i fremtiden. Her drejer det sig langt henad vejen om nogle talmæssige proportioner. Folketal, befolkningsvækst og levestandard i forskellige lande; aldersfordelingen og den stigende ældrebyrde i de rige lande, som kan føre til overvejelser om indvadringsbehov, mv. I denne del bliver betydningen af individualiseringen og globaliseringen ridset op, og der vil blive præsenteret nogle talstørrelser og tendenser.
Hvor mange udlændinge er der? Og hvor mange kommer der? Danmarks Statistik opgør i 1999 det samlede antal indvandrere og efterkommere i Danmark til 363.422 personer, svarende til knap 7 pct. af befolkningen. Heraf kommer halvdelen, dvs. 3,5 pct., fra mindre udviklede lande (efter FNs definition). I en europæisk sammenhæng ligger Danmark nogenlunde midt i feltet hvad angår andelen af udlændinge i befolkningen. I 1980 var der knap 160.000 udlændinge, hvoraf ca. 3/4 var fra mere udviklede lande. Det samlede antal udlændinge er altså blevet knap 2 1/2 gange større på tyve år, og antallet af folk fra mindre udviklede lande er blevet næsten femdoblet. Den seneste prognose fra Danmarks Statistik, som bl.a. regeringen benytter sig af, regner med at antallet yderligere vil fordobles over de næste to årtier, således at der vil være ca. 720.000 udlændinge og efterkommere i 2020. Heraf vil 471.000, eller ca. 2/3, være fra mindre udviklede lande. Denne prognose er en fremskrivning, der forudsætter et indvandringsmønster svarende til det, vi har set i de senere år. Der er altså ikke antaget noget om hverken yderligere stramninger eller lempelser af adgangen til at indvandre til Danmark. Det er naturligvis ikke udelukket, at man ved drastiske stramninger i regler for familiesammenføring og asylansøgere kan mindske den forudsatte tilstrømning. Men det sandsynlige er, at antallet af personer med udenlandsk baggrund vil fortsætte med at stige i de kommende årtier. Derfor er debatten om deres forhold til det danske samfund - og omvendt - en særdeles fremtidsrelevant debat. Antal indvandrere og efterkommere i Danmark 500000 400000 300000 200000 100000 0 M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0 0 0 Fra mere udviklede lande Fra mindre udviklede lande 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 K il de:Danmarks Statistik 1999 C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 29
Page 1 and 2: edlemsrapport ”Diversity tomorrow
Page 3 and 4: Forord M E D L E M S R A P P O R T
Page 5 and 6: Præsentation Denne rapport handler
Page 7 and 8: Det monokulturelle samfund En del a
Page 9 and 10: Det multikulturelle samfund Det mul
Page 11 and 12: Den afpolitiserede kultur Som nævn
Page 13 and 14: Den traditionelle politiske højre-
Page 15 and 16: ”Moralske metaforer” En anden a
Page 17 and 18: I forbindelse med de to holdningsbi
Page 19 and 20: Det var en stærk kobling, som i h
Page 21 and 22: Omvendt mener andre republikanere s
Page 23 and 24: Der er en stor velvilje mod de æld
Page 25 and 26: Der skjules sikkert mange flere suc
Page 27: Noter til del I 1 Pia Kjærsgaard,
Page 31 and 32: Samtidig bliver verden mindre, ford
Page 33 and 34: Tendenser ”Push” og ”pull”
Page 35 and 36: Det er især Grækenland, Irland, I
Page 37 and 38: ”Push” - Presset for udvandring
Page 39 and 40: Selv om det er familiesammenføring
Page 41 and 42: EUs åbning overfor øst Til gengæ
Page 43 and 44: Det behøver ikke at give sig udsla
Page 45 and 46: Noter til del II 1 Anthony Giddens,
Page 47 and 48: De etniske minoriteter bliver natur
Page 49 and 50: M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0
Page 51 and 52: Konflikter/omkostninger Hvis det, d
Page 53 and 54: M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0

Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?