Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

42 Men i hovedsagen må man sige, at flygtningestrømmene i høj grad er resultatet af katastrofer, politisk ustabilitet, og herunder især krige og borgerkrige i flygtningenes hjemlande. Det altovervejende antal flygtninge bliver i øvrigt i deres hjemlande som internt fordrevne, eller i de umiddelbare nabolande. Den meget stærke tilstrømning, Vesteuropa oplevede i første halvdel af 90erne skyldtes krigen i vort eget nærområde, nemlig Balkan. Af et vurderet samlet antal flygtninge på verdensplan på 13,5 millioner 12 , søgte mindre end 500.000 asyl i den udviklede del af verden i 1998, heraf ca. 340.000 i Europa 13 . Under 4% af verdens flygtninge søger altså de rige lande. Millioner 20 15 10 5 Flygtninge og asylansøgere 1987-98 Flygtninge, hele verden Asylansøgere i udviklede lande* ) 0 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Kilde: UNHCR 1999 samt USCR 2000 (for asylansøgere og flygtninge i verden i alt) * ) E uropa, Nordamerika, Japan , Australien, New Zealand og Sydafrika 800000 700000 600000 500000 400000 300000 200000 100000 0 Kilde: UNHCR 1999 Flygtninge og asylansøgere 1989-98 Asylansøgere i E uropa fra E uropa Asylansøgere i E uropa 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Én væsentlig faktor for det fremtidige antal flygtninge er i hvor høj grad verden fremover vil blive præget af flygtningefremkaldende udviklinger. Det samlede antal flygtninge i verden har i øvrigt været faldende siden 1992, hvor det toppede med ca. 18 millioner. Noget tilsvarende gælder udviklingen i asylansøgere i Europa, der toppede med godt 700.000 i 1992. Lokale politiske forhold, som ikke altid lader sig forudsige, spiller en væsentlig rolle. Men fattigdom og befolkningsvækst spiller sandsynligvis også en rolle som underliggende faktor. Det er ikke faktorer, som det ikke er menneskeligt – og politisk – muligt at afhjælpe, og det bør være en vigtig bestræbelse for verdenssamfundet. Men det er sandsynligt, at der også i de kommende årtier vil være et stort antal flygtninge i verden, og det er ikke utænkeligt, at det vil være stigende.
Det behøver ikke at give sig udslag i en stigende tilstrømning til de rige/fredelige lande i et tilsvarende omfang, da de fleste flygtninge forbliver i nærområderne, som nævnt ovenfor. Dertil kommer, at der er en tendens i den rige del af verden til at benytte sig af midlertidige fremfor permanente opholdstilladelser til flygtninge. Det har særligt gjort sig gældende i forbindelse med Kosovo-krisen. Det kan meget vel være starten på en mere generel udvikling af flygtningepolitikken i denne retning. Logisk må det så til gengæld forventes, at de rige lande vil intensivere bestræbelserne på at skabe de betingelser i flygtningenes hjemlande, der muliggør tilbagevenden. Det kræver en større grad af international – måske endda overnational – koordination, end man hidtil har set. Men også den side af sagen kan blive styrket af erfaringerne i Kosovo. Det vil også være sandsynligt, at det internationale samfund vil øge bistanden til at håndtere flygtningestrømme i nærområderne, hvad enten det drejer sig om oprettelse, drift og forsyning af flygtningelejre eller om støtte til nabolandenes flygtningemodtagelse. Disse overvejelser peger i retning af, at der vil ske en afkobling af indvandrer- og flygtningespørgsmål. Udvandringspresset er overskueligt Konklusionen er, at nok er der et udvandringspotentiale fra landene såvel syd som øst for EU – foruden også fra andre dele af verden – men at faren for at de rige EU-lande i en eller anden forstand bliver ”rendt over ende” af fattige masser fra EUs nærområder synes yderst begrænset. Der er ikke grundlag for at tale i katastrofe-ladede vendinger om truslen fra de fattige og kriminelle østeuropæere og de ligeså fattige og kriminelle og ovenikøbet – uha! – muslimske lande. Der er grund til at se alvorligt på indvandrings- og (især) integrationspolitikken, men der er ikke grund til panik. Tværtimod kan indvandring få en positiv betydning for EUs evne til at tackle udfordringen fra de aldrende befolkninger. M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0 0 0 C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S 43
Page 1 and 2: edlemsrapport ”Diversity tomorrow
Page 3 and 4: Forord M E D L E M S R A P P O R T
Page 5 and 6: Præsentation Denne rapport handler
Page 7 and 8: Det monokulturelle samfund En del a
Page 9 and 10: Det multikulturelle samfund Det mul
Page 11 and 12: Den afpolitiserede kultur Som nævn
Page 13 and 14: Den traditionelle politiske højre-
Page 15 and 16: ”Moralske metaforer” En anden a
Page 17 and 18: I forbindelse med de to holdningsbi
Page 19 and 20: Det var en stærk kobling, som i h
Page 21 and 22: Omvendt mener andre republikanere s
Page 23 and 24: Der er en stor velvilje mod de æld
Page 25 and 26: Der skjules sikkert mange flere suc
Page 27 and 28: Noter til del I 1 Pia Kjærsgaard,
Page 29 and 30: Hvor mange udlændinge er der? Og h
Page 31 and 32: Samtidig bliver verden mindre, ford
Page 33 and 34: Tendenser ”Push” og ”pull”
Page 35 and 36: Det er især Grækenland, Irland, I
Page 37 and 38: ”Push” - Presset for udvandring
Page 39 and 40: Selv om det er familiesammenføring
Page 41: EUs åbning overfor øst Til gengæ
Page 45 and 46: Noter til del II 1 Anthony Giddens,
Page 47 and 48: De etniske minoriteter bliver natur
Page 49 and 50: M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0
Page 51 and 52: Konflikter/omkostninger Hvis det, d
Page 53 and 54: M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0

Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?