Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

46
Del III: Scenarier for fremtidens Danmark
To scenarier – ”Rødder” og ”Go for it!”
I rapportens første del blev den aktuelle debat omkring flygtninge, indvandrere og fællesskab
opsummeret og sat ind i et historisk og teoretisk perspektiv. Konklusionen var en række konstanter
i holdningerne i debatten, over tid og internationalt. I rapportens anden del blev de fremtidige
præmisser for området kortlagt på baggrund af megatrends og tendenser.
I denne tredje og sidste del af rapporten tegner Instituttet for Fremtidsforskning to scenarier
for fremtidens debat om etnicitet, integration og fællesskab. Scenarierne er lavet ved at føre konstanterne
i holdningerne gennem de fremtidige præmisser på området.
De to billeder har fået overskrifterne ”Rødder” og ”Go for it!”. De er præsenteret nedenfor,
og der er tilknyttet en boks med eksempler på, hvordan den retoriske praksis kan være i hver af
de to scenarier.
”Rødder”
Hvem er du? Hvad er din baggrund? Hvad er din historie? Det er blevet trendy – for de fleste,
at kunne besvare disse spørgsmål med et enkelt ord: DANSK.
Det handler om at have et fast og forankret ståsted i en global flygtighed af muligheder og
valg. At finde og vælge en fortælling, som kan skabe klarhed i det globale kaos og sammenhæng
i hverdagens hundredevis af valg. For danskere findes der ingen større og mere sammenhængende
fortælling end det at være dansk.
Vores 1000 års historie overlever ikke blot i mødet med fremtidens udfordringer – den styrkes
dag for dag – i takt med globaliseringens fremmarch.
I fremtiden bliver det ikke et spørgsmål om, hvad man har af muligheder, men om hvilke valg
man tager. Ikke hvad man kan, men hvem man er. Og fremtidens dansker har valgt, fremtidens
dansker er noget. Det er ikke blot et forskræmt eller ubevidst valg. Det er et personligt valg af
udgangspunkt, med respekt for den enkeltes historie og vores fælles kulturarv.
Det er en fremtid, hvor den traditionelle nationalstat er svækket og harmoniseret, men hvor
værdier blomstrer og skaber grundlag for stærke fællesskaber. Det store fællesskab er fortællingen
om Danmark og danskheden. Det er den fortælling, der definerer majoriteten og minoriteterne,
værten og gæsterne.
Individ/etnicitet/identitet
Individualiseringen, der betyder, at man i stigende grad aktivt må forme sin personlige identitet,
fører samtidig til et behov for naturlige holdepunkter. Man vælger frit uddannelser, job, forbrugsmønster,
livsstil, bolig- og samlivsformer mv. Men man kan ikke vælge hvad som helst. En af de
ting, man ikke kan vælge, er sin nationale og etniske baggrund. Og i takt med globaliseringen bliver
man mere opmærksom på, hvor vigtig den er for ens identitet. Jo mere man kommer i kontakt
med andre, jo mere oplever man sit eget nationale særpræg, og jo mere behov har man for at blive
bevidst om dette. Man former sin personlighed og individualitet, men man gør det med rødder
i en bestemt kulturel og historisk sammenhæng, som er værdifuld. Den må man have respekt
for.
Integration
En øget bevidsthed om egne nationale og etniske rødder betyder også, at folk af andre nationaliteter
uvægerligt vil være anderledes. Man kan have store berøringsflader og fungere glimrende
sammen, men man kan ikke have en egentlig fælles identitet. I et land som Danmark, hvor danskerne
er den helt overvejende majoritet, vil det være naturligt at definere samfundet ud fra danske
værdier. Folk med anden baggrund er gæster i Danmark. De må respektere de danske måder
at gøre tingene på; danskerne vil til gengæld lægge vægt på at være gode værter. Man er ikke nødvendigvis
fremmedfjendsk, og man kan godt respektere andre nationaliteter og etniske identiteter
som ligeværdige, men man kan ikke i samfundsmæssige sammenhænge acceptere særordninger
af hensyn til disse. Det offentlige rum er grundlæggende dansk, mens man i privatsfæren naturligvis
har sin frihed til at dyrke sine egne traditioner og kulturelle mønstre.