Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

Det monokulturelle samfund
En del af de holdninger, der kommer til udtryk i den danske flygtninge og indvandrerdebat,
agiterer for det, man kunne kalde det monokulturelle samfund. Den grundlæggende holdning
hos tilhængerne af en sådan samfundstype er, at den ideelle nation er etnisk og kulturelt homogen.
Indenfor en given stats grænser bør befolkningen have fælles religion og kultur, hvilket
med andre ord vil sige, at man mener, at der bør være overensstemmelse mellem stat og nation.
Flygtninge og indvandrere er som udgangspunkt forstyrrende for den etniske og kulturelle
homogenitet og dermed for det grundliggende princip i denne holdning. Derfor mener de fleste,
der ønsker et monokulturelt samfund, at antallet af flygtninge og indvandrere skal begrænses
så meget som muligt.
”Det er betegnende for handlingsplanen
[Regeringens nyeste udspil på udlændingeområdet:
”Bedre integration – En samlet handlingsplan”],
at den reelt kun drejer sig om, hvordan man får integreret
de fremmede, hvorimod der ikke er ét eneste ord om,
hvordan vi får standset tilstrømningen. Det er nemlig dér,
hovedproblemet ligger, men det vil regeringen ikke erkende” 1 .
En måde at begrænse indvandringen på er at støtte krigsofre, politisk forfulgte osv. i deres
nærområder. De fleste af denne holdning mener, at det er bedst både for flygtningen og for
det potentielle indvandringsland at hjælpe i nærområderne. Dels skåner man flygtningen for
den store omvæltning, det er at skulle bosætte sig i et land langt fra sit hjemland, dels kan det
pågældende indvandringsland undgå de problemer, der kan følge i kølvandet på flygtningestrømmen.
”En flygtningepolitik, som vil yde udstrakt hjælp til flygtninge
i hjemlandenes nærområder, og som giver bistand til at udvikle
erhvervslivet i belastede områder, vil etisk set være betydeligt
mere retfærdig. Den svækker den overhåndtagende moralisme
her i landet, som spiller befolkningsgrupper ud mod hinanden,
og som har alt for store sociale og kulturelle konsekvenser.
Den vil skåne de svageste i vort eget land og komme langt flere
til gode og især dem, som virkelig har behov for hjælp.” 2
En anden måde hvorpå man kan søge at undgå at ende i et multikulturelt samfund er ved at
fastholde, at de flygtninge, der befinder sig i landet, skal rejse tilbage, så snart de ikke længere
er truet i deres oprindelsesland.
”Det er svært at tro på regeringens løfter om at sætte en stopper for
indvandring fra kulturområder, som ikke kan integreres i Danmark.
Da de knap 11.000 somaliere kom til Danmark for nogle år siden,
forsikrede daværende indenrigsminister Birthe Weiss, at de skulle
sendes hjem, så snart forholdene i Somalia var blevet bedre.” 3
For i så høj grad som muligt at opretholde idealet om kulturel homogenitet indenfor statens
grænser, vil man som tilhænger af det monokulturelle samfund kræve, at de flygtninge, der
kommer til landet, skal lade sig assimilere. Det vil sige, at de skal tilegne sig værtslandets sprog,
skikke og sociale omgangsformer samtidig med, at de skal opgive deres oprindelige kulturelle
identitet. Et gammelkendt ordsprog, der på en lidt brutal måde kan beskrive denne indstilling
til kulturmødet, er ”skik følge eller land fly”. Følgende citat fra et læserbrev i et dansk dagblad
viser tydeligt, hvad der menes med assimilation.
M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0 0 0
C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S
7