Hvilket Danmark? - Instituttet for Fremtidsforskning

Samtidig bliver verden mindre, fordi man stadigt hurtigere og billigere kan rejse til, transportere
varer til og kommunikere med ethvert sted på jordens overflade. Resultatet er en større forbundethed
mellem mennesker, samfund, kulturer og økonomier med helt forskellige udgangspunkter
forskellige steder på kloden. Vi mærker i stigende grad konsekvenserne af udviklinger
i helt andre dele af verden samtidig med, at vi i stigende grad er nødt til at inddrage forhold i
andre dele af verden, når vi overvejer handlinger og beslutninger i vores egen verden.
For det enkelte menneske er den globale forbundethed ofte dobbelttydig. Den åbner en masse
muligheder for at opleve anderledes kulturer, for at få et større og mere varieret udvalg af forbrugsvarer
fra hele verden og for at udveksle ideer med mennesker fra andre verdensdele. Men den
stiller samtidig krav om en øget accept og tolerance af helt forskellige måder at se verden på og
af andre livsformer. Og i sidste ende en accept af vores egen måde at gøre tingene på. Globaliseringen
medvirker dermed til opløsningen af traditionelle identiteter, livsformer og fællesskaber.
Det kan både opleves som nye muligheder, men også som nye trusler.
Den globale gensidige afhængighed mellem lande, institutioner og mennesker og den globale
mangfoldighed følges til dørs af en fornyet fokusering på forskelligheder og identitet.
Globaliseringen underminerer vore traditioner i mødet med andre og præsenterer os samtidig
for en global mangfoldighed af nye alternativer.
Individualisering
Ligesom globaliseringen trækker individualiseringen på lange historiske rødder. Også individualiseringen
er er kommet på dagsordenen i disse år. De sidste snes år - og især efter murens fald i
1989 – har været karakteriseret ved en fornyet betoning af individet som grundlaget for samfundet.
Markedsøkonomi, demokrati og menneskerettigheder – den kolde krigs vindende ideer – er alle
individ-orienterede.
Den øgede opmærksomhed omkring individet og individualiseringen er dog ikke blot et politisk
projekt. Det er i høj grad en realitet i vores hverdag og virkelighed.
Baggrunden er først og fremmest en såkaldt af-traditionalisering af vores liv og samfund.
Traditioner er ikke længere noget man automatisk indretter sig efter, men noget man vælger.
Dermed mister traditionerne deres værdi som en umiddelbar rettesnor i vores liv. Globaliseringen,
stigende velstand, uddannelse og nye teknologiske udviklinger har øget den enkeltes valgmuligheder
og bevirket, at traditioner konstant udfordres af en mangfoldighed af muligheder.
Den enkelte oplever, at vaner ikke holder, når forudsætningerne ændres, og at traditioner
erstattes af krav om en uophørlig refleksion over valgmuligheder. Vi er løsnet fra traditionelle
fællesskabers begrænsninger og dermed overladt til at vælge – igen og igen.
Det giver sig selv, at denne udvikling har altafgørende betydning for os selv og for vore fællesskaber.
Traditionelle fællesskaber og traditionelle autoriteter mister på linie med traditioner deres
selvfølgelige opbakning og må acceptere at komme på valg. Det har fået mange til at sætte lighedstegn
mellem individualisering og egoisme.
Individualiseringen udfordrer nok de traditionelle fællesskaber, men det er ikke en selvfølge at
individualisering og fællesskaber er i modstrid med hinanden. Øget individualisering eller specialisering
gør os samtidig mere afhængige af andre for at få vore behov opfyldt. ”Individualisering
skaber fællesskab og solidaritet” - mente solidaritetens ”fader” sociologen Emile Durkheim. Individualiseringen
handler om, at vi ønsker et individuelt valg på flere og flere områder. Det handler
kort sagt om øget selvstændighed - ikke om øget selvtilstrækkelighed.
Individualiseringen afviser ikke nødvendigvis fællesskaber, men den ændrer ved fundamentet
for fællesskaberne. Når fællesskaber bliver et individuelt og gentaget valg må fremtidens fællesskab
tænkes mere flydende og flygtigt - mindre stabilt og mindre forudsigeligt.
For den enkelte betyder individualiseringen en øget selvstændighed, flere valgmuligheder, men
også et krav om at vælge, om konstant konstruktion af den enkeltes historie, liv og dagligdag.
M E D L E M S R A P P O R T 2 / 2 0 0 0
C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S
31