Lille og alsidigt gartneri - Gartneribladene

TABEL 1
Sorter og udbytter af æbler, sødkirsebær og surkirsebær i Dansk
Herregaards Frugt.
Kultur Sort Areal Udbytte i 2007
hektar ton per hektar
Æbler Jonagold, klon Marnica 8,0 451 Elshof 7,0 471 Holsteiner Cox 4,2 162 Rød Aroma 4,5 152 Rubens 3,2 232 Sunrise 2,75 -
Galaxy 2,0 302 Pinova 1,0 471 Rubinola 0,75 182 Sødkirsebær Big Burlat, Summit, Sam,
Regina, Carina, Sylvia,
Schneider, Kordia og Lapins
1,5 6-8
Surkirsebær Stevnsbær3 20 12-13
1. 2007 er andet høstår
2. 2007 er første høstår
3. På to tredjedele af arealet er hver anden række fjernet i 2006.
andet års træer – og frasorteringen efter
lagring lå på cirka 7,5 procent. Æblerne
blev kun afregnet med 2,83 kroner per kilo
hos Dansk Kernefrugt, og efter afskrivning
og jordleje, som løber op i cirka 32.000
kroner per hektar, giver det et dækningsbidrag
II på minus 45.000 kroner, så det er
selvsagt ikke holdbart, forklarer Jes Henrik
Jensen og fortsætter. - Investeringen skal
forrentes og afskrives over minimum 15 år.
Vi skal præstere et gennemsnitsudbytte
på 32 ton per hektar, ellers er vi ikke dygtige
nok. De sorter, som yder mindre, skal
afregnes højere, ellers bærer vi overskuddet
fra de gode sorter over i de ”dårlige”.
Desuden skal det være sådan, at gode og
dårlige år udligner hinanden i kulturens levetid.
- Derfor skal vi have minimum 4,50 kroner
per kilo æbler til frisk konsum, også for at
det afspejler dækningsbidraget i hvede, lyder
den kontante udregning fra Jes Henrik
Jensen. Han påpeger i samme åndedrag, at
udgiften alene til løn og gødning i år er
steget med 30 øre per kilo æbler. Plukkeudgiften
løber op i 1,10 kroner per kilo inklusive
transport til lageret og afskrivning
på plukkemaskinerne.
Vi skal skille os ud
Forbrugerne skal blive bedre til at efterspørge
de danske æbler, og ifølge Jes Henrik
Jensen er det avlerne selv, der skal lære
forbrugerne det.
- Vi skal markere os mere over for medierne
og fortælle, hvor god, velsmagende og
sund dansk frugt er.Vi skal ikke beklage os,
men slå på, at dansk frugt er produceret
under ordnede forhold, både miljømæssigt
og arbejdsmæssigt. Dernæst skal alle avlere
i branchen stå sammen. Vi skal være
fælles om at lave et produkt, der skiller sig
ud fra de importerede æbler.Vi kan for ek-
sempel gøre noget mere ud af pakningen,
siger Jes Henrik Jensen og nævner Pink Lady
som eksempel.
- Hvis danske lageræbler kun udbydes som
æbler i fire, seks og otte styks pakninger,
så skal vi nok få dem solgt til en bedre pris.
Men det kræver, at vi står sammen og står
fast – alle avlere – understreger den handlekraftige
frugtavler, der selv sidste vinter
på initiativ fra Dansk Kernefrugt havde
succes med at sælge et parti Marnica i
seks styk pakninger.
- Det vil måske ikke gå så hurtigt med at få
æblerne solgt, men hvem siger også, at
sæsonen skal slutte 1. april, når vi lige så
godt kan sælge danske Jonagold helt frem
til 1. juli? De kommer jo i en lind strøm fra
Holland, Tyskland og Belgien alligevel. Jeg
håber, at Æble/Pære klubben på avlernes
vegne tager hånd om problematikken,
lægger pres på pakkerierne og kæmper for
at få branchen til at stå sammen om at la-
FAKTA
PORTRÆT
ve kvalitetsfrugt i særlig emballage til en
højere pris. Det er den eneste måde, branchen
her og nu kan overleve på.
Jes Henrik Jensen mener dog også, at der
skal være plads til forskellighed i det omfang,
der er afsætning for det. Det kan
være egnsproducerede fødevarer med en
historie bagved.
Den aktive driftsleder foreslår, at alle avlere
bør opfordres til at være med i erfagrupper,
hvor man koordinerer, hvordan
de enkelte sorter skal beskæres, vandes,
gødes og høstes.
– På den måde kan avlerne i fællesskab
lære det samme, så æbler af samme sort
bliver mere ensartede. Det vil give salgsorganisationerne
mulighed for at lave større
aftaler. Vi er så få og så små, at vi er nødt
til at strømline vore produktioner. Og det
kan ikke gå stærkt nok med at komme i
gang, slutter Jes Henrik Jensen.l
Dansk Herregaards Frugt ApS
Fire godser er sammen om et anpartsselskab, Dansk Herregaards Frugt ApS, hvor
de – efter eget udsagn – laver Danmarks bedste æbler. Godserne ligger på det vestlige
Falster tæt på Guldborgsund, der skiller Lolland og Falster.
Dansk Herregaards Frugt dyrker 33,5 hektar æbler, 20 hektar surkirsebær og halvanden
hektar sødkirsebær. Sur- og sødkirsebærrene har godserne plantet hver især
i 1990erne, mens æblerne er kommet til siden som et fælles projekt. De første
12,25 hektar æbler blev plantet i efteråret 2004, de næste 17,5 hektar i 2005, og
de sidste knap fire hektar i 2006 og 2007. Sidste år høstede Dansk Herregaards
Frugt 885 ton æbler på 29,5 hektar, heraf kom 660 ton på lager.
De fire godsejere og deres godser
Lars Hvidtfeldt – Gl. Kirstineberg.
Axel Castenschiold – Pandebjerg.
Ulrik Nobel – Klodskovgaard.
Kim Brockenhuus-Schack – Vennerslund.
GØDEVANDING – Jes Henrik Jensen måler
med sit stopur, som han altid har med sig,
hvor mange liter vand, der løber gennem
ventilerne. Herefter kan han regne ud, hvor
mange liter vand og gødning hvert træ får.
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2008 345