Lille og alsidigt gartneri - Gartneribladene

Kål med en række udfordringer
Kålklubben Danmark afholdt den 29. maj
årets første kålmarkvandring på Gartneriet
Toftelund ved Bent Dam, Birkum. Ved
arrangementet var det muligt sammen
med Gitte Kjeldsen Bjørn, DJF Årslev, at
vurdere en række tidlige spids-, hvid- og
savojkål fra et værdiafprøvningsforsøg,
som er udstationeret på gartneriet.
35 deltagere var mødt op på denne dejlige
forårsaften, hvor Bent Dam fortalte om
gartneriets historie og produktion.
Kålbrok, ukrudt og duer
Mange kål og et lille areal giver en række
udfordringer. En af disse bliver løst ved at
forpagte nabojord i to til tre år ad gangen.
Reaktionstallene på disse er ikke så høje,
så der kan pludselig komme ubehagelige
overraskelser i form af voldsomme kålbrokangreb
til trods for, at der ikke har været
dyrket kål eller raps mange år forud.
Jorden på gartneriet er en forholdsvis svær
lerjord. Den er kalket op til et reaktionstal
på 7,2 til 7,4, og før plantning af de sene
kål tildeles 750 kilo hydratkalk per hektar
for at holde kålbrokken i ave.
En anden udfordring er ukrudtsbekæmpelsen,
der klares ved radrensninger: De tidlige,
dækkede kål kun én gang på grund af
besværligheden med at fjerne fiberdugen,
de sene kål to gange – henholdsvis 14 da-
ge og fire uger efter plantning, og samtidig
rækkegødskes med kvælstof. En tredje radrensning
og eller håndlugning kan komme
på tale.
En tredje udfordring er skovduer, som Bent
Dam har en del erfaring med: Angreb skal
forebygges, inden duerne overhovedet er
begyndt at fouragere i marken og fået
smag for kålene. Lykkedes det, kan man
udskyde problemet i en kortere periode.
Den daglige kamp føres ved hjælp af et
elektronisk fugleskræmsel – BirdScarer –
to gaskanoner, som ikke er populære
blandt naboerne, samt en jæger. Og alligevel
er der problemer!
De store arealer med vinterraps giver anledning
til problemer med glimmerbøsser
flere gange i løbet af sæsonen. Ultimo maj
sidder glimmerbøsserne tæt nede i hjerteskuddene
og rasper, hvilket udløser en bekæmpelse.
Generelt sprøjtes der ikke ret
meget på ejendommen, og kun i de sene
blomkål kan der måske blive tale om en
behandling med et svampemiddel.
Kålene dyrkes i tre rækker på halvanden
meter brede bede. Forud for de tidlige kål
tallerkenharves og grubbes jorden før en
forårspløjning. PK-gødning lægges ud
sammen med bedformeren, hvorefter der
tilføres kvælstof i form af kalkammonsalpeter
og eller Nitrobor. De tidlige kål i sto-
KÅLMARKVANDRING
re jordpotter plantes med en gammel Accord
plantemaskine, mens de øvrige kål
etableres med Beematic speedlingplanter,
som udplantes med en Ferrari F Max. Markerne
til de sene kål grubbes om efteråret
og vinterpløjes. Ved genplantning anvendes
gylle, der pløjes ned. Produktionen afsættes
via Gasa Odense Frugt-Grønt.
Læs mere om Gartneriet Toftelund på side
358-359.l
TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN
FAKTA
Kålklubben Danmark
Kålklubben Danmark afholdt generalforsamling
den 29. maj. Kristian
Andersen, Stensby og Christian Magård,
Årslev blev genvalgt til bestyrelsen.
Bent Dam er formand for Kålklubben
Danmark. Nærmere informationer
om klubbens arbejde og arrangementer
kan fås ved Ole H.
Scharff, GartneriRådgivningen, på
telefon 40 73 19 58 eller via mail
ohs@landscentret.dk. Næste arrangement
den 9. juli er en halvdagstur
til Barritsskov og Billeslund. Tilmelding
til Ole H. Scharff. Se side 377.
KÅLBROK – Bent Dam (tv.), Gartneriet Toftelund, konsulent Ole H. Scharff, GartneriRådgivningen og konsulent Dorrit Andersen, L. Dæhnfeldt,
diskuterer angreb af kålbrok.
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2008 363