Lille og alsidigt gartneri - Gartneribladene

FAKTA
Pseudosvampe
Stængelbasisråd blev påvist i de nordiske
lande for 15 til 20 år siden,
mens læderråd har været kendt meget
længere. Selv om svampene til
dels ligner almindelige svampe, så
hører Phytophthora-arterne til et
andet rige og står nærmere planter
end svampe. De kaldes derfor gerne
for pseudosvampe.
Symptomer
Stængelbasisråd giver en murstensrød
misfarvning i stængelbasis med en skarp
grænse til friskt væv. Vævet kan blive
svampeagtigt, og der kan dannes hulrum.
Rødderne ser ofte relativt friske ud i tidlige
faser af sygdomsudviklingen. På plantedele
over jorden visner de yngre blade gerne
først. Ved hurtig overgang fra køligt,
overskyet vejr til varme, sol og vind kan
angrebne planter visne i løbet af få dage.
Det er typisk, at visningen kommer i perioder,
når planterne er stressede, for eksempel
mellem blomstring og høst. Syge
planter rykkes let over i rodhalsen, hvis
man prøver at trække dem op.
Bær, som er angrebet af læderråd, bliver
seje og læderagtige. Farven på inficerede
bær kan være fra lys rosa til gyldenbrun og
senere mørkebrun. Inficerede bær får en
speciel lugt og besk smag - noget som er
en sikker diagnose på sygdommen. Kun
små mængder af inficerede bær giver en
dårlig smag i syltetøj, og læderråd er derfor
meget uheldig at sende med jordbær
til videre forarbejdning. Blomster og frugter
i alle stadier kan inficeres.
Biologi og spredning
P. cactorum danner tykvæggede hvilesporer
– oosporer – som kan overleve mange
år i jorden uden værtplanter. Når hvilesporene
stimuleres til spiring, dannes det sporehus
– sporangium – som indeholder bevægelige
sporer – zoosporer – og disse kan
svømme nogle millimeter i vand i jorden
eller blive ført passivt med overfladevand
eller dræningsvand over længere afstande.
P. cactorum er mest skadelig i dårlig
drænet jord og ved høj temperatur. Det er
zoosporerne, som inficerer stængelbasis eller
bærrene. Det er først og fremmest ved
kraftigt regnvejr, for eksempel tordenvejr,
at zoosporene bliver slynget op fra jorden
ved hjælp af vandstænk, hvorved bærrene
inficeres, og der opstår læderråd. Hvis temperaturen
samtidig er omkring 20°C, tager
det mindre end to timer at inficere bærrene.
Frigoplanter er specielt udsatte for
stængelbasisråd, sandsynligvis fordi der
dannes sprækker i vævet, hvor zoosporerne
let kan inficere. Spredning af stængelbasisråd
til nye lokaliteter kommer som regel
efter udplantning af inficeret plantemateriale,
mens spredning lokalt i marken sker
med vandstænk, frit vand, jord fra redskaber,
fodtøj med mere. Høj temperatur og
meget vanding lige efter plantning vil stimulere
til infektioner i rodstokken.
Bekæmpelse af stængelbasisråd
Det er vigtigt at bruge friskt plantemateriale.
Hvis man formerer planter selv, må
man passe på med stiklinger fra marken,
hvis der er problemer med stængelbasisråd.
Man skal helst undgå, at småplanterne
har kontakt med jord, men det er ikke
let i praksis. På formeringspladsen bør
planter og speedlingbakker ikke have direkte
kontakt med jord eller frit vand.
God dræning af jorden og dyrkning på
høje bede vil reducere problemet med
stængelbasisråd. I Danmark har man imidlertid
erfaret, at dyrkning på bede med
sort plast kan forstærke problemet med
sygdommen, formodentlig på grund af
højere jordtemperatur og dermed bedre
HULRUM - Stængelbasisråd har her forårsaget
hulrum i plantevævet.
Foto: Bodil Damgaard Petersen.
RØDBRUN FARVE - Stængelbasisråd med
karakteristisk rødbrun, skarpt afgrænset
farve. Visningen af planten er endnu ikke
startet, og rødderne er fortsat intakte.
Foto: Arne Stensvand.
JORDBÆR
STÆNGELBASISRÅD - Plantevisning på
grund af stængelbasisråd.
Foto: Bodil Damgaard Petersen.
forhold for sygdomsudvikling. Det skal dog
nævnes, at angrebene på flad mark var
meget kraftige i den regnfulde danske
sommer 2007, fordi vandet blev stående
lang tid, før det var drænet væk. Sortsvalget
er det ikke altid let at gøre noget ved,
men man bør tage sine sanitære forholdsregler
med de sorter, som er mest modtagelige.
Det gælder eksempelvis Polka, Elsanta
og Sonata. De må passes ekstra på
ved formering og udplantning.
Aliette i Norge
I Norge er Aliette 80 WG godkendt, og det
er et godt, forebyggende middel. I sorter,
som er modtagelige, og hvor man har haft
problemer med stængelbasisråd, anbefaler
vi at dyppe småplanterne i Aliette eller
sprøjtevande dem ved udplantning. Sprøjtning
kan gerne gentages tre til fire uger efter.
Man kan også behandle med Aliette
før blomstring og efter høst senere i kulturen,
men det er sandsynligvis mindre
vigtig end behandling ved udplantning.
Bekæmpelse af læderråd
God dræning, for at undgå at vand bliver
stående over tid i marken, er vigtig for at
forebygge læderråd, og dyrkning på bede i
smalle, ’luftige’ rækker vil give en hurtig
tørring af planterne efter regn. I Norge har
man enkelte steder set, at overvanding
med spredere har givet så lange, fugtige
perioder, at det har givet infektion i bærrene.
Dyrkning på plast, med græs mellem
rækkerne, er andre tiltag som reducerer faren
for, at jordstænk skal nå bærrene. I
amerikansk litteratur nævnes, at godt
halmdække muligvis er det vigtigste tiltag
mod læderråd, fordi det hindrer vandsprøjt
i at komme fra jorden op på bærrene. Euparen
M havde god effekt mod læderråd,
men blev trukket væk fra markedet i foråret
2007. Både i Danmark og Norge er
Amistar og Signum nu godkendt, og de har
begge god effekt mod læderråd.l
FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2008 333