Lille og alsidigt gartneri - Gartneribladene

More documents

Recommendations

Info

KÅL Spidskål skal smage mildt og sødt Ikke mindre end 14 smagere med vidt forskellig baggrund deltog i Frugtformidlingens spidskålsmagning tirsdag den 17. juni. Det var lykkedes at skaffe seks forskellige sorter, hvoraf den ene var dyrket økologisk. Spidskålsmagningen var det andet arrangement i rækken på ikke mindre end seks smagninger, der løber af stablen i løbet af sommeren og efteråret 2008. Seks sorter, seks oplevelser De seks spidskålsorter - Speedfire, Capricorn, Orion, Cap Horn, Spirit (øko) og Duchy – viste, hvor forskellig det ”samme produkt” kan være: Fra et lille lyst, tæt hoved til et stort mørkegrønt, løsbladet hoved. Smagningen viste, at der var stor forskel på, hvordan smagerne oplevede forskellen mellem de enkelte spidskåls smag. For nogle af kokkene var der stor forskel på de forskellige typer og sorter, mens det for andre var vanskeligt at identificere forskellene fra kål til kål.Alle var dog enige om, at i det enkelte spidskål bliver smagen mere Kål mod kræft Mens man generelt har måttet neddæmpe forventningerne til frugt og grønts virkning i forhold til at forebygge kræft, ser det ud til, at korsblomstrede grøntsager som broccoli, blomkål og rosenkål er undtagelsen. Undersøgelser har vist, at folk, der spiser mange korsblomstrede grønsager, har mindre risiko for at udvikle en række kræftsygdomme. Korsblomstrede grønsager bedst Af alle frugter og grønsager er de korsblomstrede grønsager dem, som har den største kræfthæmmende virkning. Særligt for de korsblomstrede grønsager er, at de indeholder en høj koncentration af glukosinolater, som har en beskyttende effekt i forhold til kræft, og som man ikke kan få gennem andre fødevarer. Glukosinolaterne forebygger ikke direkte, men de frigiver stoffer, der gør, når grønsagerne bliver spist. - Flere undersøgelser har vist, at personer, der spiser meget broccoli og kål, mindsker deres risiko for at udvikle kræft i lunge, tarm, bryst og prostata. Og det tyder på, at selv relativt små mængder har en effekt. Der er altså god grund til at have broccoli og andre korsblomstrede grønsager på tallerkenen mindst en gang om ugen, siger Barbara intensiv, jo længere fra spidsen man kommer. Det vil sige: I toppen det milde, mens det kraftige og bitre findes i de store blade i bunden samt i stokken. Smagen skal være mild Når der skulle sættes ord på spidskålenes smag, var karse, peberrod og radise tre af de ord, som blev brugt oftest, men også ord som honning, kartofler, smør og andre nuancer blev fundet undervejs. Diskussionen blandt smagerne blev hurtigt centreret om, hvorvidt et spidskål bør have en markant og spændende smag, eller om det skal være mildt og sødt. De fleste foretrak de spidskål, som mest af alt var en mild og blid sommerspise og så gemme det bitre og skarpe til de andre kåltyper, som kommer senere på året. Det perfekte udseende? Én ting er smagen, som der ikke bliver skiltet med i butikkerne, noget andet er udseendet. Her var der igen forskel på smagernes bedømmelse, alt efter om det skal an- Ann Halkier, lektor og dr. scient. på Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet. Kongen over alle grønsager Vil man mindske sin risiko for at få kræft gennem kosten, er især broccolien svær at komme uden om. Et af de stoffer, der bliver frigivet, når man spiser broccoli, er sulforaphan, som øger kroppens evne til at skille sig af med kræftfremkaldende stoffer. Sulforaphan har i forsøg med kræftceller fra mennesker, men uden for menneskekroppen, fået kræftceller til at dø, og i 1997 viste forsøg med rotter, at broccoliekstrakt kunne få brystkræftsvulster til både at vokse langsommere og falde i antal. Fødevarer beriget med det der virker Af samme grund kom der teposer med broccoliekstrakt på markedet i USA. I Danmark har vi ikke broccoli som kosttilskud, men Barbara Ann Halkier kunne godt forestille sig, at der var basis for noget lignende herhjemme. I England er man lige nu på trapperne med en superbroccoli, som ved hjælp af klassisk forædling er kommet til at indeholde ekstra meget af det sunde. Og- vendes professionelt eller hjemme hos forbrugeren. De professionelle vil gerne have en tæt struktur, som ikke falder fra hinanden ved håndteringen i køkkenet, mens andre lagde mere vægt på en flot levende indre struktur, som giver et flot indtryk på tallerkenen. Der var enighed om, at der skulle være en god balance mellem stok og blade. Er der for meget stok, kan forbrugeren føle sig snydt. Samtidig er det vigtigt, at spidskålen er moden nok og har udviklet sit ”hjerte”. Udseendet betyder meget, når det drejer sig om kål, hvortil der ofte er knyttet en række fordomme og dårlige barndomsoplevelser. Spidskålen udfordrer disse tanker, idet den er fin, ny og sart med farver der varierer fra mørk grøn over lys grøn til sart gul, og så er den er mild og nem at håndtere. Læs mere om spidskålsmagningen på bloggen www.groent-smagninger.blogspot. com. Næste smagning afholdes den 19. august og er med sommerporrer. TEKST: STIG F. NIELSEN så på Det Biovidenskabelige Fakultet interesserer man sig for de såkaldte funktionelle fødevarer og arbejder i øjeblikket på at lave en super rucola ved hjælp af genmodifikation. - Vi har identificeret generne, så ud over at lave en super rucola er det også et realistisk mål at kunne berige andre fødevarer, siger Barbara Ann Halkier. På den måde kan man i fremtiden få glæde af de virksomme stoffer, også selv om man ikke er den store fan af hverken broccoli, rucola og radiser, som er de tre grønsager man primært får netop sulforaphan fra. Kilde: www.cancer.dk 364 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2008
Hvordan får man sprøjtevæsken ned i afgrøden? Hvis sprøjtevæsken skal nå ned og dække hele bladmassen af en velvoksen gulerodstop, skal der energi i dråberne. Store dråber og 400 liter vand per hektar er det bedste bud ved brug af almindelige marksprøjter. TEKST OG FOTO: NIELS ENGGAARD KLAUSEN AGROTECH Afgrøder med stor bladmasse stiller store udfordringer til sprøjteteknikken. Gulerødder og hovedsalat er gode eksempler på sådanne afgrøder. I takt med at toppen på gulerødderne bliver større, for til sidst helt at lukke mellem rækkerne, bliver det stadig sværere at få sprøjtevæsken til at trænge helt ned til bladfæsterne. Dette kan medføre forringet svampebekæmpelse. Bekæmpelse af lus i hovedsalat kræver også stor energi i dråberne. Tilpas vandmængden efter bladmassen Vandmængden bør stige i takt med, at bladmassen øges. For både gulerod og hovedsalat vil 100-200 liter vand per hektar i starten af vækstsæsonen være passende. Når toppen og hovederne er fuldt udvoksede, øges vandmængden op til 400 liter per hektar for gulerod og op til 800 liter per hektar for hovedsalat. Dråber med energi i En stor vandmængde alene får ikke sprøjtevæsken helt ned i bladmassen. Det kræver samtidig, at der er energi i dråberne. Energi i dråberne kommer enten fra GRØNSAGSDYSEN - Grønsagsdysen fra Syngenta ligner hovedet af et projektil. Sprøjtevæsken bliver da også sprøjtet ud i en kraftig stråle, der sikrer en god nedtrængning i bladmassen. det hydrauliske tryk i sprøjtevæsken eller fra luftassistance. Små dråber fra almindelige fladsprededyser har på grund af vindmodstand stort set mistet deres energi 50 centimeter fra dysen. Større dråber har på grund af deres vægt større energi og dermed større indtrængningsevne. Kompakte luftinjektionsdyser laver nogle grove dråber og kan være et godt valg tidligt i sæsonen. Til brug når bladmassen er blevet rigtig tæt, har Syngenta udviklet en speciel grønsagsdyse med en spredevinkel på kun 65 grader. Dysen fås kun i ISOstørrelse 06 og 08. Dyserne nærmest spuler væsken ned gennem afgrøden. Der kan ikke forventes en jævn fordeling, men der kan sprøjtes mere væske ned i en tæt afgrøde end med andre dysetyper. Ifølge Syngenta er grønsagsdysen særlig egnet til salat, kål og gulerødder. Af de kendte dysetyper er det en kompakt luftinjektionsdyse størrelse 05 eller 06, der er det bedste valg for en dosering på 400 liter per hektar ved normal kørehastighed. Luftassistance Dråberne kan også hjælpes ned i afgrøden ved brug af luft, enten ved brug af Danfoil luftsprøjten eller et luftassistancesystem. Hardi, Kyndestoft og Dammann har udviklet forskellige systemer til luftassistance. SPRØJTETEKNIK STORE DRÅBER – Det kræver store dråber at trænge helt ned i bladmassen, som her hvor gulerødderne på Tange Frilandsgartneri sprøjtes med luftinjektionsdyser. Systemerne er forskellige i konstruktion og kan derfor ikke direkte sammenlignes. Brug af luft stiller krav om en opmærksom og en dygtig sprøjtefører. Ved forkert dosering af luft kan toppen på nogle afgrøder blive presset samme og dermed blive endnu mindre gennemtrængelig. En uhensigtsmæssig indstilling af luftmængden kan også medføre en øget vindafdrift af sprøjtevæske. Derimod giver en korrekt dosering af luft en god mulighed for at lede sprøjtevæsken helt ned i bunden af bladmassen.l LUFTINJEKTIONSDYSER – Med luftinjektionsdyser er vindafdriften mindre end med almindelige fladsprededyser og lavdriftsdyser. Det giver flere sprøjtedage, som øger muligheden for rettidighed, samt giver mulighed for at sprøjte større arealer. FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2008 365
Page 1 and 2: Gartneriet Toftelund Lille og alsid
Page 3 and 4: 342 Jes Henrik Jensen, Dansk Herreg
Page 5 and 6: FAKTA Pseudosvampe Stængelbasisrå
Page 7 and 8: Mange bolde i luften Det rationelle
Page 9 and 10: TABEL 2 Udbytte på sommersorter 20
Page 11 and 12: Schweiz tillader antibiotika mod il
Page 13 and 14: Effekt som svovl og kobber De produ
Page 15 and 16: Dansk Herregaards Frugt tror på en
Page 17 and 18: TABEL 1 Sorter og udbytter af æble
Page 19 and 20: Danske forsøg med forvirringstekni
Page 21 and 22: ÆBLETS DAG Æblets Dag går hånd
Page 23 and 24: Sæt hastigheden ned ved sprøjtnin
Page 26 and 27: GØDSKNING EU-ROTATE Beregning af k
Page 28 and 29: GØDSKNING dybere jordlag. Modellen
Page 30 and 31: Hefestus Patenteret SLB system (Sh
Page 32 and 33: PORTRÆT Lille, alsidigt gartneri G
Page 34 and 35: Amistar ® Du er vel klar over hvor
Page 38 and 39: DEMONSTRATIONSPROJEKT Forskellige s
Page 40 and 41: MARKEDSNYT Grønsager fra Almeria m
Page 42 and 43: DIREKTE SALG Salg på kundens præm
Page 44 and 45: DIREKTE SALG Vær professionel Når
Page 46 and 47: FORVENTNINGER TIL MARKEDET Priser p
Page 48 and 49: DIVERSE Ny direktør i Gasa Kolding
Page 50 and 51: TYSKLANDS STØRSTE HAGLFORSIKRING P
Page 52 and 53: Telefon 97 16 25 22
Page 54 and 55: SR PACK A/S Sandvadvej 30 DK-8765 K
Page 56: Kirsebær Teldor er det indlysende

Lille og alsidigt gartneri - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?