Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Mestring af kommunikative vanskeligheder. 6.1 Dysfonologi Dysfonologi defineres som regelstyrede, systematiske og forudsigelige vanskeligheder med udtalen af lydkontrasterne i det talte sprog. Vanskelighederne er desuden kendetegnet ved, at de ikke umiddelbart kan henledes til andre årsagsfaktorer som fx generelle indlæringsvanskeligheder, høretab og anatomisk eller neurologisk patogenese. (Benn Thomsen og Thomsen 2010; Hansson 2004; Benn Thomsen 1996; Plotnikof 1996; www.dyspraksi.dk) ”Sprogforstyrrelse uden påviselig årsag forekommer hos ca. 7% af alle femårige” (Hansson 2004; s. 199) De dysfonologiske simplificeringsprocesser (de ”udtalefejl”, barnet har i sin parole) kan være af paradigmatisk eller syntagmatisk art. De paradigmatiske processer er kendetegnet ved, at et enkelt fonem erstattes af et andet eller helt udelades. Benn Thomsen (1996) beskriver 13 forskellige måder, hvorpå de paradigmatiske simplificeringsprocesser kan forekomme. (se evt. ibid. s. 14) De syntagmatiske processer beskrives ud fra, hvilke strukturer i barnets ord, der erstatter andre eller udelades (konsonantklyngereduktion/konsonantklyngeudeladelse). Der arbejdes i metafonundervisningen altid først med de paradigmatiske processer, da man måske derved kan eliminere de syntagmatiske. Hvis ikke undervises først i syntagmatiske processer, når de paradigmatiske er helt elimineret. (ibid.) 6.1.1 Observation og testning af Oles fonologiske vanskeligheder Til observation og testning af Oles fonologiske vanskeligheder har jeg anvendt: ”A METHA – skema til fonologisk registrering”, (Ege 1996) (bilag4) som via 100 items giver et billede af Oles samlede fonologiske vanskeligheder 3 . Af pladshensyn vil de nye testresultater (Ole 6½ år) være påført testarket, fra da han var 4½ år. Nye resultater er skrevet med rød font. Jeg har herefter opstillet en oversigt over Oles aktuelle vanskeligheder med sproglydssystemet ud fra mine observationer i ”METHA A”. Dette har jeg gjort ved procesanalyse af hans talte sprog. (C METHA – skema til fonologisk procesanalyse (ibid.) (bilag 5)) 6.1.2 Analyse Ud fra Metha-testen analyserer jeg, at Ole stort set har fået styr på de paradigmatiske simplificeringsprocesser: for de aspirerede klusiler (pustede lukkelyde): /p/ udtales nu altid /p/ og ikke /b/; /t/ udtales nu altid /t/ og ikke /d/. Desuden er frikativerne /f/, /s/, /v/, /j/ nu blevet realiseret i Oles parole. 3 Jeg skal dog pointere, at Metha-testen ”kun” giver et øjebliksbillede af Oles fonologiske formåen. Derfor er det væsentligt, at logopæden i samtale med Ole noterer sig hans evne til at indgå i kommunikativt samspil, om han har øjenkontakt og om han anvender turtagning. (Hansson 2004) Det er ligeledes vigtigt, at logopæden indsamler oplysninger fra forældre og lærere/pædagoger om Oles kommunikationsevner for at få det nødvendige helhedsbillede. 9
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Mestring af kommunikative vanskeligheder. Tidligere udtalte Ole /k/ og /g/ som /d/. Nu er disse næsten på plads. Særligt /g/ i fx /gardin/ og /gulv/ - mens Ole endnu mangler /k/ i /kaffe/ udtales /gaffe/, /kop/ udtales korrekt. Dette tyder på, at Ole har /k/-lyden i sin parole og er godt på vej til at kunne anvende den korrekt. De postvelære lyde /r/ og / h/ er endnu ikke en del af Oles parole, idet de fortsat helt udelades: fx /hus/→/us/; /hat/→/at/ og /røg/→/øg/; /rød/→/ød/. For syntagmatiske simplificeringsprocesser: Ole har konsekvent konsonantklyngeudeladelse initialt: fx: /krog/→/kog/; /trappe/→/tappe/; /flaske/→/faske/; /prop/→/pop/ Samlet analyseres det, at Ole i de fonologiske fejlprocesser har 1. Paradigmatiske processer: Deaspirering af aspirerede velære lyde (den bløde gane): /k/→/g/ Konsekvent /r/-slettelse 2. Syntagmatiske processer: Konsekvent initial klyngereduktion Final klyngereduktion. Konsekvent /h/-slettelse 6.1.3 Vurdering Som ovenstående analyse viser, er der sket store fremskridt i forhold til Oles udtale. Mange lyde er realiserede. Analysen viser også, at Metafonundervisningen har haft en positiv effekt på Oles udtalevanskeligheder. Jeg vurderer derfor, at det vil være relevant at fortsætte med denne undervisningsform til bedring af de resterende vanskeligheder. Jeg vurderer, at der i første omgang skal arbejdes med at få /r/ og /h/-lydene realiseret i Oles udtale. Herefter følger indarbejdelse af konsonantklynger i Oles parole. Disse vurderinger tager jeg med i den konkrete intervention. Men nu er det tid til at fokusere på den anden af Oles kommunikationsvanskeligheder: Nemlig hans stammen. 6.2 Stammen Stammen defineres i opgaven ud fra synlige, hørbare og ”indre” kendetegn: Hvordan den lyder: Den hørbare stammen. Gentagelser af ord, stavelser og lyd. Forlængelser af lyd samt blokeringer. Hvordan den ser ud: Den synlige stammen: Medbevægelser i kroppen, grimasser og unaturlig øjenkontakt. Hvad den gør for ved det enkelte menneske: Den psykologiske overbygning: negative følelser, tanker og forestillinger. (Egebjerg 2008) Ca. 5 % af alle børn stammer i løbet af taleudviklingen. Mange holder spontant op igen, men ikke alle. Flere drenge end piger stammer. Stammen synes at have en vis arvelig 10
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 9: Lærerprofession.dk - et site om l

Mestring af kommunikative vanskeligheder. - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?